KUU alm. del - svar på spm. 245 om ministeren vil kommentere på, om man i tilstrækkelig grad medregner museernes lokale forankring og formidling via digital tilstedeværelse (f.eks. på hjemmesider, sociale medier), når museerne skal vurderes til en kategori for de fem grundtilskud?
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 245)
Aktører:
Svar på KUU alm. del - spm. 245.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kuu/spm/245/svar/2078230/2921779.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 187014 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 14. oktober 2024 Folketingets Kulturudvalg har den 20. september 2024, efter ønske fra Anni Matthiesen (V), stillet mig følgende spørgsmål nr. 245 (alm. del), som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere på, om man i tilstrækkelig grad medregner museernes lo- kale forankring og formidling via digital tilstedeværelse (f.eks. på hjemmesider, sociale medier), når museerne skal vurderes til en kategori for de fem grundtilskud? Svar: Jeg kan henvise til min besvarelse af KUU alm. del, spørgsmål 243. Med venlig hilsen Christina Egelund Offentligt KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 245 Kulturudvalget 2023-24
Svar på KUU alm. del - spm. 243.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kuu/spm/245/svar/2078230/2921780.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 187014 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 14. oktober 2024 Folketingets Kulturudvalg har den 20. september 2024, efter ønske fra Anni Matthiesen (V), stillet mig følgende spørgsmål nr. 243 (alm. del), som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Vil ministeren uddybe, hvilke kriterier der lægger bag, når følgende skøn jf. aftaletekst 16. maj 2024 skal foretages: ”Grundtilskuddets størrelse er differentieret i fem katego- rier baseret på en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museernes samlin- ger, som afspejler museernes kerneopgaver i relation hertil”? Svar: Regeringen indgik sammen med alle Folketingets partier en stemmeaftale den 16. maj 2024 om en museumsreform. Reformen har været længe ventet, og det var vigtigt for re- geringen og for aftalepartierne at skabe et solidt grundlag for, at der fortsat er gode og veldrevne museer i hele landet. Derfor har vi med reformen skabt grundlaget for et dy- namisk og gennemsigtigt støttesystem, som sikrer en mere fair fordeling baseret på fag- lige kriterier – og som forhåbentlig kan stå mange år ud i fremtiden. Det fremgår af stemmeaftalen, at ”museernes samlinger udgør fundamentet for museer- nes opgaver, og museerne skal arbejde med samlingsudvikling, som sikrer relevante sam- linger, der danner udgangspunkt for formidling og vidensudvikling. Det er en statslig opgave at sikre, at statsanerkendte museer passer på og udvikler deres samlinger. Alle museer tildeles derfor et fast grundtilskud. Grundtilskuddets størrelse er differentieret i fem kategorier baseret på en faglig, skønsmæssig vurdering af betydningen af museernes samlinger, som afspejler museernes kerneopgaver i relation hertil. Inden for kultur- og naturhistorie er der foretaget en vurdering af museernes samlinger med udgangspunkt i den geografiske udbredelse, altså om samlingen er indsamlet lo- kalt, regionalt, nationalt eller internationalt. Der er museer i hele landet, der har arkæo- logisk ansvar, og som løfter en vigtig opgave med arkæologiske undersøgelser. I anerken- delse af, at et arkæologisk ansvar er en vigtig opgave har museets geografiske indsam- lingsområde derfor ligeledes betydning for museets indplacering. Der er også taget stil- ling til, om samlingen overordnet set har flere genstande af særlig værdi, kvalitet eller betydning, som kan placere samlingens betydning i en højere kategori end det geografisk Offentligt KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 245 Kulturudvalget 2023-24 Side 2 afgrænsede indsamlingsområde. Kunstmuseernes samlinger er vurderet ud fra, hvor re- præsentativ den enkelte samling er inden for museets ansvarsområde, samt samlingens betydning for den samlede kunsthistorie og øvrige kunstsamlinger. Museerne inddeles på den baggrund i fem kategorier (1-5).” Det fremgår endvidere af den politiske stemmeaftale, at aftalepartierne er ”enige om at placere en række kompetencer hos et nyt uafhængigt og upartisk nævn, Museumsnævnet, for at sikre uafhængige og fagligt funderede vurderinger”. Det gælder bl.a. kompetencen til at træffe afgørelse om museernes placering i grundtilskudskategorier samt afgørel- ser om tildeling og fratagelse af statsanerkendelse. Det fremgår yderligere af stemmeaftalen, at ”museer, der står til at få et mindre tilskud end i dag, kan vælge at lade deres indplacering i grundtilskudskategori indbringe for Museumsnævnet et år efter reformen er trådt i kraft, dvs. tidligst 1. januar 2026, hvoref- ter Museumsnævnet vil have kompetence til at kunne ændre deres indplacering i grund- tilskudskategori, både til en lavere eller en højere grundtilskudskategori. Museer, der står til at få et højere tilskud end i dag, kan indbringe deres indplacering for Museums- nævnet, når reformen er fuldt indfaset, dvs. efter fire år” . Med venlig hilsen Christina Egelund