SOU alm. del - svar på spm. 668 om, hvilke tilbud der findes til at genopbygge relationen mellem barn og forælder i sager, hvor forældres brud medfører en høj grad af konflikt
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 668)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Charlotte Broman Mølbæk
SOU alm. del - svar på spm. 668.docm
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/bilag/0/2921745.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 16. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 668 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF). Spørgsmål nr. 668: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke tilbud der findes til at genopbygge relationen mellem barn og forælder i sager, hvor forældres brud medfører en høj grad af konflikt, og hvor barnet som følge af forældrenes konflikt mister kontakten til den ene forælder?” Svar: Jeg kan oplyse, at det klare udgangspunkt i forældreansvarsloven er, at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har samvær med den forælder, barnet ikke har bopæl hos og i det omfang, der vurderes at være bedst for det enkelte barn. Afbrydes et samvær uden grund, har forælderen mulighed for at søge Familieretshuset om hjælp til fastsættelse af samvær, herunder fx kontaktbevarende samvær. Når Familieretshuset eller familieretten træffer afgørelse om samvær i en sag, hvor barnet har brug for hjælp til at genetablere kontakten med den ene forælder, opstarter samværet typisk som overvåget samvær. Forældrene kan også tilbydes børnesagkyndig rådgivning, som er et frivilligt tilbud. I de tilfælde, hvor genetableringen af kontakten kræver relationelt arbejde, og et overvåget samvær i Familieretshuset ikke kan gennemføres, fx grundet modstand fra barnet, kan kommunen yde støttende indsatser til barnet eller den unge og deres familier efter barnets lov. Dette skyldes, at kommunen er ansvarlig for at yde støtte til børn og unge samt deres familier, som har behov for særlig støtte. Kommunen skal, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, træffe afgørelse om en eller flere nærmere oplistede støttende indsatser. En af disse støttende indsatser er, at kommunen kan tilbyde et barn, en ung eller et eller flere familiemedlemmer at deltage i netværks- eller samtalegrupper. Gruppeforløbene kan blandt andet rette sig mod børn og unge, der er særligt ramt som følge af konflikter i familien fx ved særligt konfliktfyldte skilsmisser eller alvorlige samlivsproblemer. Sagsnr. 2024 - 6789 Doknr. 913095 Dato 14-10-2024 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 668 Socialudvalget 2023-24 2 Kommunen kan også iværksætte støtte i form af familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge. Ved behandling af barnet eller den unge forstås socialpædagogisk, psykologisk eller anden tilsvarende behandling af barnet eller den unge, der har til formål at afhjælpe barnets eller den unges vanskeligheder. Behandling af barnets eller den unges problemer kan også involvere familien, og der kan derfor være en glidende overgang mellem familiebehandling og behandling af barnets eller den unges udfordringer alene. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister