SOU alm. del - svar på spm. 661 om, hvad er ministerens holdning til, at Københavns Kommune i årevis har haft venteliste til botilbud og dermed ikke har levet op til forsyningspligten
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 661)
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 661)
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 661)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Marlene Harpsøe
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Adressat: social- og boligministeren
- Stiller: Marlene Harpsøe
SOU alm. del - svar på spm. 661.docm
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/661/svar/2078190/2921706.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 16. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 661 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD). Spørgsmål nr. 661: ”Hvad er ministerens holdning til, at Københavns Kommune i årevis har haft venteliste til botilbud og dermed ikke har levet op til forsyningspligten?” Svar: Som minister er jeg selvfølgelig optaget af, at vores udsatte borgere får den hjælp, som de skal have. Det er det, der kendetegner et velfærdssamfund. Alle kommuner skal overholde lovgivningen og de forpligtelser, de har overfor borgerne. Det er således kommunernes ansvar, at der er de tilbud til borgerne, der skal være. Det gælder uanset, hvilken kommune der er tale om. Og selvfølgelig også for Københavns Kommune. Jeg har noteret mig, at Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner den 11. september 2024 har offentliggjort, at tilsynet for tiden behandler flere sager, på tværs af sagsområder, om hvorvidt kommunerne overholder forsyningspligten. Sagerne handler fx om botilbud og socialpædagogisk støtte. På baggrund af de igangværende sager vil tilsynet behandle spørgsmålet om kommunernes forsyningsforpligtelse tematisk og udarbejde en generel udtalelse til alle kommuner. Når det kommunale tilsyn kommer med sin udtalelse, vil jeg selvfølgelig forholde mig til den. Mere generelt kan jeg oplyse, at udgangspunktet for administrationen af lov om social service er, at en afgørelse skal iværksættes straks efter, at den er truffet af kommunalbestyrelsen. Der kan imidlertid gøre sig særlige forhold gældende i den konkrete situation, som umuliggør iværksættelse af den indsats som afgørelsen omfatter straks, ligesom der kan være situationer, hvor den afgørelse om en indsats, som borgeren har modtaget, indeholder flere forskellige indsatser, som ikke skal iværksættes samtidig. Det fremgår af servicelovens § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde Sagsnr. 2024 - 6785 Doknr. 918405 Dato 14-10-2024 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 661 Socialudvalget 2023-24 2 med andre kommuner, regioner eller private tilbud herunder private tilbud beliggende i andre kommuner. Det fremgår af servicelovens § 4, stk. 2. Om botilbud fremgår det af servicelovens § 107, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Derudover følger det af servicelovens § 108, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. For så vidt angår tilbud efter servicelovens § 108 følger det af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108, at borgere, som opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter servicelovens § 108, optages på en venteliste i den kommune, hvor det ønskede botilbud ligger. Ansøgere, der er optaget på ventelisten, skal efter anmodning gøres bekendt med deres placering på ventelisten. Kommunalbestyrelsen tildeler ledige pladser på § 108-botilbud til de borgere på ventelisten, der har størst behov for det pågældende botilbud. Hvis der ikke skønnes at være væsentlige forskelle i de ventendes behov, vil tildeling af bolig/plads ske til den, der har stået på ventelisten i længst tid. Det skal fremgå af kommunens venteliste, om den enkelte ansøger har bopæl i eller uden for kommunen. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud i særlige tilfælde beslutte, at borgere fra andre kommuner, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på venteliste til et botilbud. Der findes ikke tilsvarende regler om ventelister for midlertidige botilbud efter servicelovens § 107. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister
SOU - Berigtigelse af SOU alm. del - svar på spm. 661
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/661/svar/2078190/2933438.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Berigtigelse af SOU alm. del – svar på spm. 661 Jeg fremsender hermed en berigtigelse af svaret på SOU alm. del spm. 661 med en præcisering af reglerne om ventelister for længerevarende botilbud efter servicelovens § 108. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2024 - 6804 Doknr. 931086 Dato 08-11-2024 Offentligt (Omtryk - 08-11-2024 - Berigtigelse af svaret) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 661 Socialudvalget 2023-24
SOU alm. del - berigtiget svar på spm. 661
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/661/svar/2078190/2933439.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 16. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 661 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD). Spørgsmål nr. 661: ”Hvad er ministerens holdning til, at Københavns Kommune i årevis har haft venteliste til botilbud og dermed ikke har levet op til forsyningspligten?” Svar: Som minister er jeg selvfølgelig optaget af, at vores udsatte borgere får den hjælp, som de skal have. Det er det, der kendetegner et velfærdssamfund. Alle kommuner skal overholde lovgivningen og de forpligtelser, de har overfor borgerne. Det er således kommunernes ansvar, at der er de tilbud til borgerne, der skal være. Det gælder uanset, hvilken kommune der er tale om. Og selvfølgelig også for Københavns Kommune. Jeg har noteret mig, at Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner den 11. september 2024 har offentliggjort, at tilsynet for tiden behandler flere sager, på tværs af sagsområder, om hvorvidt kommunerne overholder forsyningspligten. Sagerne handler fx om botilbud og socialpædagogisk støtte. På baggrund af de igangværende sager vil tilsynet behandle spørgsmålet om kommunernes forsyningsforpligtelse tematisk og udarbejde en generel udtalelse til alle kommuner. Når det kommunale tilsyn kommer med sin udtalelse, vil jeg selvfølgelig forholde mig til den. Mere generelt kan jeg oplyse, at udgangspunktet for administrationen af lov om social service er, at en afgørelse skal iværksættes straks efter, at den er truffet af kommunalbestyrelsen. Der kan imidlertid gøre sig særlige forhold gældende i den konkrete situation, som umuliggør iværksættelse af den indsats som afgørelsen omfatter straks, ligesom der kan være situationer, hvor den afgørelse om en indsats, som borgeren har modtaget, indeholder flere forskellige indsatser, som ikke skal iværksættes samtidig. Det fremgår af servicelovens § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde Sagsnr. 2024 - 6785 Doknr. 918405 Dato 08-11-2024 Offentligt (Omtryk - 08-11-2024 - Berigtigelse af svaret) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 661 Socialudvalget 2023-24 2 med andre kommuner, regioner eller private tilbud herunder private tilbud beliggende i andre kommuner. Det fremgår af servicelovens § 4, stk. 2. Om botilbud fremgår det af servicelovens § 107, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Derudover følger det af servicelovens § 108, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. For så vidt angår tilbud efter servicelovens § 108 følger det af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108, at borgere, som opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter servicelovens § 108, optages på en venteliste i den kommune, hvor det ønskede botilbud ligger. Ansøgere, der er optaget på ventelisten, skal efter anmodning gøres bekendt med deres placering på ventelisten. Kommunalbestyrelsen tildeler ledige pladser på § 108-botilbud til de borgere på ventelisten, der har størst behov for det pågældende botilbud. Hvis der ikke skønnes at være væsentlige forskelle i de ventendes behov, vil tildeling af bolig/plads ske til den, der har stået på ventelisten i længst tid. Det skal fremgå af kommunens venteliste, om den enkelte ansøger har bopæl i eller uden for kommunen. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud i særlige tilfælde beslutte, at borgere fra andre kommuner, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på venteliste til et botilbud. Bekendtgørelsen skal forstås i lyset af den bemyndigelsesbestemmelse, den udmønter, dvs. servicelovens § 108, stk. 4. Det følger af denne bestemmelse, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Servicelovens § 108, stk. 2, indeholder reglerne om frit valg, og det fremgår, at personer, som modtager tilbud efter § 108, stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Dette indebærer, at ventelistereglerne i bekendtgørelsen gælder, hvor borgeren har benyttet sig af sit frie valg, jf. servicelovens § 108, stk. 2. Det er på den baggrund Social- og Boligministeriets vurdering, at kommunerne kan optage borgere, der er visiteret til et botilbud efter servicelovens § 108, og som benytter sig af retten til frit valg efter § 108, stk. 2, på en venteliste i den kommune, hvor tilbuddet ligger. I tilfælde, hvor en borger, der er visiteret til et botilbud efter servicelovens § 108, stk.1, ikke ønsker at gøre brug af retten til frit valg, men hvor kommunen har brug for tid til at finde et egnet tilbud, kan der efter omstændighederne og i 3 overensstemmelse med praksis være en kortere ventetid på et egnet botilbud. En sådan kortere ventetid vil efter omstændighederne kunne være lovlig. Der findes ikke tilsvarende regler om ventelister for midlertidige botilbud efter servicelovens § 107. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister
SOU - Præcisering vedr. samråd A-E om ventelister til botilbud
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/spm/661/svar/2078190/2933440.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Præcisering vedr. samråd A-E om ventelister til botilbud Da jeg efter min besvarelse af samrådsspørgsmål A-E (SOU alm. del) den 24. oktober 2024 beklageligvis er blevet opmærksom på, at besvarelsen af spørgsmålene ikke var så præcis, som den burde være, vil jeg hermed gerne præcisere, hvad der gælder ift. reglerne for ventelister til botilbud efter serviceloven § 108. Reglerne om ventelister findes i bekendtgørelse nr. 1387 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108. Bekendtgørelsen er udstedt er med hjemmel i servicelovens § 108, stk. 4. En fortolkning af bekendtgørelsen i lyset af bemyndigelsesbestemmelsen fører således til, at ventelistereglerne i bekendtgørelsen alene gælder i situationer, hvor borgeren, der har modtaget tilbud om ophold i et botilbud omfattet af servicelovens § 108, stk. 1, ønsker at flytte til en anden kommune, jf. servicelovens § 108, stk. 2 – altså i de tilfælde, hvor borgeren ønsker at benytte sig af det frie valg. Det er på den baggrund Social- og Boligministeriets vurdering, at kommunerne kan optage borgere, der er visiteret til et botilbud efter servicelovens § 108, og som benytter sig af retten til frit valg efter § 108, stk. 2, på en venteliste i den kommune, hvor tilbuddet ligger. Min besvarelse under samrådet kan efterlade det indtryk, at det generelt er muligt at oprette ventelister til længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, hvilket ikke er præcist nok i forhold til de gældende regler om ventelister. I tilfælde, hvor en borger, der er visiteret til et botilbud efter servicelovens § 108, stk.1, ikke ønsker at gøre brug af retten til frit valg, men hvor kommunen har brug for tid til at finde et egnet tilbud, kan jeg supplerende oplyse, at der efter omstændighederne og i overensstemmelse med praksis kan være en kortere ventetid på et egnet botilbud. En sådan kortere ventetid vil efter omstændighederne kunne være lovlig. De relevante bestemmelser er gengivet nedenfor. Af servicelovens § 108 fremgår: Sagsnr. 2024-6804 Doknr. 931086 Dato 08-11-2024 Offentligt (Omtryk - 08-11-2024 - Berigtigelse af svaret) SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 661 Socialudvalget 2023-24 2 ”Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. (…) Stk. 4. Social- og boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2 (…)” Af ovennævnte bekendtgørelse fremgår: "Tildeling af ledige botilbud efter servicelovens § 108 § 11. Ansøgere, som opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter servicelovens § 108, optages efter reglerne i § 12 på en venteliste i den kommune, hvor det ønskede botilbud ligger. (...)" Det bemærkes, at Ankestyrelsen i juni i år besluttede, at den vil afgive en generel udtalelse om kommuners forsyningsforpligtelse i forhold til ydelser efter serviceloven og barnets lov. Jeg ser frem til at læse udtalelsen. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister