Svar på spm. nr. S 55: Hvad er ministerens holdning til at give tilladelse til lokalt at udtænke og udføre eksperimenter med meningsfulde måder at indrette pædagoguddannelsen på, som Selskabet til Pædagoguddannelsens Fremme foreslår?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Til: Christina Egelund
- Spørger: Lotte Rod
- Minister: uddannelses- og forskningsministeren
Svar på S 55.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s55/svar/2078039/2921337.pdf
Ministeren Side 1/2 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Lotte Rod (RV) har den 4. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. S 55 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva- res. Spørgsmål S 55: Hvad er ministerens holdning til at give tilladelse til lokalt at udtænke og udføre ek- sperimenter med meningsfulde måder at indrette pædagoguddannelsen på, som Selskabet til Pædagoguddannelsens Fremme foreslår? Begrundelse Spørgeren henviser til artiklen »Selskabet til pædagoguddannelsens fremme: Stop topstyringen og lad pædagogerne forme deres uddannelse« af 11. september 2024 fra Altinget. Svar: Regeringen har netop præsenteret et udspil til reform af de professions- og er- hvervsrettede videregående uddannelser. Der er tale om en stor og ambitiøs re- form, der blandt andet indeholder initiativer målrettet en ny og bedre pædagogud- dannelse. Med reformen foreslår regeringen blandt andet at give uddannelsesinstitutionerne mere frihed til at tilrettelægge uddannelserne, så de passer til studentersammen- sætningen på den enkelte institution. Frisættelsen vil også give bedre mulighed for at lave lokale toninger af uddannelserne. Konkret lægger regeringen blandt andet op til, at antallet af specifikke læringsmål skal nedbringes, så fagene i stedet kan tilrettelægges ud fra overordnede faglige formål. Det er blandt andet relevant på pædagoguddannelsen, som i dag er under- lagt en tæt målstyring med mange kompetence- videns- og færdighedsmål. Refor- men indeholder således forslag, der vil give mere frihed til at tilrettelægge pæda- goguddannelsen i forhold til, hvad der giver bedst mening lokalt. 14. oktober 2024 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 519449 Offentligt S 55 endeligt svar 2024-25 Side 2/2 Med venlig hilsen Christina Egelund