DIU alm. del - foreløbigt svar på spm. 216 om muligheden for at indgå kontrakter med sociale medier er en omgåelse af formålet bag aldersbegrænsningen ift. samtykke mv.

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 216 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 216 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 16. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-
Nielsen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 14. oktober 2024
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Katrine Hjortnæs
Haugegaard
Sagsnr.: 2024-11748
Dok.: 3433306
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
DIU Alm.del - foreløbigt svar på spørgsmål 216
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 216 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It
”Vil ministeren som opfølgning på svar på spm. 151 oversende
Justitsministeriets svar til Datatilsynet om børns muligheder for
at indgå aftaler med sociale medier, og ministeriets svar på de
af Datatilsynet rejste spørgsmål i den forbindelse? Finder
ministeren, at muligheden for at indgå kontrakter med sociale
medier er en omgåelse af formålet bag aldersbegrænsningen ift.
samtykke, og vil ministeren i bekræftende fald tage initiativ til
at en sådan omgåelse ikke er lovlig?”
Svar:
Justitsministeriet har ved e-mail af 12. juni 2024 bl.a. oplyst følgende til
Datatilsynet:
”Som opfølgning på jeres henvendelse af 2. maj 2024 kan det
oplyses, at Justitsministeriet den 17. maj 2024 besvarede
spørgsmål nr. 150-152 (Alm. del) DIU, som i et vist omfang
angår samme emne, og som besvarer (dele af) jeres spørgsmål.
Justitsministeriets besvarelser er vedhæftet til jeres orientering.
Det kan supplerende oplyses, at justitsministeren deltog i et
samråd den 22. maj 2024 om tech-giganter. Som ministeren
nævnte under samrådet, er vi i Justitsministeriet ved at
undersøge, om det er muligt at indføre et nationalt forbud mod,
at sociale medier indgår aftaler med børn under en bestemt
aldersgrænse. I kan finde det talepapir, som dannede grundlag
for justitsministerens besvarelse af samrådsspørgsmålet, her:
DIU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 174: Spm. om talepapir fra
samrådet den 22/5-24 om techgiganternes manglende
efterlevelse af lovgivningen om aldersgrænse for samtykke /
Folketinget.”
Justitsministeriet kan oplyse, at et socialt medie, der behandler
personoplysninger, skal have et såkaldt behandlingsgrundlag og i øvrigt leve
op til de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger om
eksempelvis lovlighed, rimelighed og proportionalitet. Et
behandlingsgrundlag kan efter databeskyttelsesforordningen for så vidt
angår almindelige personoplysninger bestå af f.eks. et samtykke (artikel 6,
stk. 1, litra a), en kontrakt (artikel 6, stk. 1, litra b) eller være baseret på en
interesseafvejning (artikel 6, stk. 1, litra f).
Side 3/4
Hvis en behandling af personoplysninger sker på baggrund af en kontrakt
(artikel 6, stk. 1, litra b), vil det være de nationale regler for
kontraktindgåelse, der er afgørende for, om behandlingen af
personoplysninger er lovlig. Hvis en kontrakt ikke er gyldigt indgået efter
de nationale regler herfor, vil behandlingen af personoplysninger baseret på
dette grundlag således ikke være lovlig, medmindre der kan henvises til et
andet, lovligt behandlingsgrundlag. Det bemærkes for en god ordens skyld,
at der alene kan henvises til en kontrakt (artikel 6, stk. 1, litra b) som
behandlingsgrundlag i det omfang, det er nødvendigt at behandle de
pågældende personoplysninger for at kunne opfylde kontrakten.
Den endelige vurdering af lovligheden af en behandling af
personoplysninger, herunder af et behandlingsgrundlag, vil bero på en helt
konkret vurdering, og det er Datatilsynet, der som uafhængig
tilsynsmyndighed påser, at databeskyttelsesreglerne efterleves.
Den 1. januar 2024 blev aldersgrænsen for, hvornår børn kan give samtykke
(artikel 6, stk. 1, litra a) til at få behandlet personoplysninger bl.a. på sociale
medier, hævet fra 13 til 15 år. Formålet med lovændringen var dels at øge
bevidstheden hos både børnene, de unge og
forældremyndighedsindehaverne i forhold til, at der kan være visse risici
ved at give adgang for informationssamfundstjenester til at behandle
personoplysninger, dels at øge eftertænksomheden i samme forbindelse.
Lovændringen tog sigte på beskyttelse af personoplysninger og således ikke
på at hindre børn i at oprette brugerprofiler på sociale medier. Lovændringen
kan dog få dog betydning i sådanne sammenhænge, hvis den behandling af
personoplysninger, der sker ved brugeroprettelsen, baserer sig på samtykke
(artikel 6, stk. 1, litra a).
Det bemærkes i denne sammenhæng, at databeskyttelsesforordningen er
direkte gældende i alle EU-medlemsstater og således også i Danmark.
Forordningen efterlader dog på visse områder et råderum for fastsættelse af
nationale regler. Bl.a. har medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en
aldersgrænse på mellem 13 og 16 år for, hvornår børn kan give samtykke til
at få behandlet personoplysninger i forbindelse med udbud af såkaldte
informationssamfundstjenester såsom sociale medier. Lovændringen af 1.
januar 2024 er en udmøntning af det nationale råderum.
Side 4/4
Regeringen ønsker at afsøge alle muligheder for at beskytte børn og unge
bedre på internettet, og Justitsministeriet er derfor ved at undersøge, om det
er muligt at indføre et nationalt forbud mod, at sociale medier indgår
kontrakter med børn under 15 år.