BEU alm. del - svar på spm. 430 om ministeren – i forlængelse af svar på BEU alm del. spørgsmål 250 – vil opdatere svaret således, at rækkefølgen på de analyserede ordninger ændres, så seniorpension kommer før efterløn og så tidlig pension kommer sidst, jf. anmærkningen til tabellen om hvad der beregningsteknisk er lagt til grund for skønnene

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
14. oktober 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 430 (Alm. del) af
10. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren – i forlængelse af svar på BEU alm del. spørgsmål 250 – opdatere
svaret således, at rækkefølgen på de analyserede ordninger ændres, så seniorpen-
sion kommer før efterløn og så tidlig pension kommer sidst, jf. anmærkningen til
tabellen om hvad der beregningsteknisk er lagt til grund for skønnene? Ministeren
bedes videre redegøre for antallet af efterlønsmodtagere fra 2010-2030 opdelt på
uddannelsesgrupper før tilbagetrækningsreformen fra 2011 blev vedtaget. Der øn-
skes en sammenligning med antallet af efterlønsmodtagere fordelt på uddannelser
som billedet og fremskrivningerne ser ud i dag fra 2010-2030.
Svar
Der spørges til alternativ beregningsrækkefølge for svar på Beskæftigelsesudvalgets
spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts 2024, hvori aldrene for seniorpension, efter-
løn og tidlig pension fastholdes på de nuværende niveauer, dvs. stigningen stop-
pes.
Man kan tidligst overgå til tidlig pension og efterløn tre år før ens folkepensionsal-
der, mens man tidligst kan overgå til seniorpension seks år før ens folkepensions-
alder. Den tidligste alder for overgang til efterløn og tidlig pension er således 64 år
i både 2024 og 2025. For seniorpension er den 62 år i begge år.
Som følge af, at folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030, vil den tidligste alder
for overgang til efterløn og tidlig pension stige til 65 år i 2027. Da folkepensions-
alderen endvidere stiger til 69 år i 2035, vil den tidligste alder for overgang til ef-
terløn og tidlig pension stige til 66 år i 2032, mens den tidligste alder for overgang
til seniorpension vil stige til 63 år i 2029.
En fastholdelse af alderen for efterløn og tidlig pension på 64 år vil således med-
føre en lempelse på ét år fra 2027 til 2032, hvorefter lempelsen vil vokse. Perio-
den, man kan modtage hhv. efterløn og tidlig pension i, vil med tiltaget således
være op til hhv. fire år i 2027 og fem år i 2032. En fastholdelse af seniorpensions-
alderen på 62 år indebærer en lempelse på ét år i 2029 og 2030, hvor seniorpensi-
onsalderen ellers ville være 63 år som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen.
Seniorpensionsperioden vil således være op til syv år i 2029. Betydningen for
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 430
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Side 2 af 6
aldrene for de førtidige tilbagetrækningsordninger fremgår for udvalgte årgange i
bilagstabel 1 sidst i svaret.
Det bemærkes, at en fastholdelse af aldersgrænserne for de førtidige tilbagetræk-
ningsordninger vil indebære, at perioden, en person kan være på disse ordninger,
gradvist stiger i takt med levetidsudviklingen. En person, der fødes i 2024, vil med
den nuværende forventede levetidsudvikling have en folkepensionsalder på 77 år,
og vil således kunne have mulighed for op til 15 år på seniorpension eller 13 år på
efterløn eller tidlig pension.
Givet en række ikke-ubetydelige beregningsforudsætninger, jf. svaret på BEU 250
for en nærmere beskrivelse, vurderes en fastholdelse af aldersgrænserne for de førtidige
tilbagetrækningsordninger at øge antallet af personer på disse ordninger med ca.
16.400 helårspersoner i 2030 og mere end 140.000 i 2100, jf. tabel 1.1
Det skal be-
mærkes, at meraktiviteten på ordningerne er opgjort uafhængigt af beregningsræk-
kefølgen og dermed er uændret i forhold til svaret på BEU 250.
Det øgede antal personer på de førtidige tilbagetrækningsordninger skønnes med
betydelig usikkerhed at medføre et fald i den strukturelle beskæftigelse på ca.
11.000 fuldtidspersoner i 2030 stigende til ca. 77.000 fuldtidspersoner i 2100. Be-
skæftigelsesvirkningen stammer hovedsageligt fra efterløn og tidlig pension, hvil-
ket skal ses i lyset af, at personer, der overgår til tidlig pension eller efterløn, i
overvejende grad overgår fra beskæftigelse.
1 Det bemærkes, at vurderingen er baseret på 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023, lige-
som svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts 2024.
Tabel 1
Virkning på aktivitet på ordningerne, beskæftigelse og strukturel saldo ved at fastholde aldrene for
seniorpension, efterløn og tidlig pension
2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2050 2100
-- 1.000 helårspersoner --
Samlet meraktivitet 0 0 0 3,0 8,4 12,7 16,4 50,8 140,9
- heraf personer på seniorpension 0 0 0 0,0 0,0 0,5 1,7 14,0 41,8
- heraf personer på efterløn1
0 0 0 2,0 4,5 5,1 5,4 6,3 10,3
- heraf personer på tidlig pension 0 0 0 1,0 3,9 7,1 9,2 30,5 88,7
-- 1.000 fuldtidspersoner --
Samlet beskæftigelsesvirkning 0 0 0 -2,1 -5,9 -8,9 -11,1 -29,6 -76,9
- heraf seniorpension 0 0 0 0,0 0,0 -0,1 -0,3 -2,1 -6,2
- heraf efterløn1
0 0 0 -1,6 -3,8 -4,8 -5,3 -6,1 -8,5
- heraf tidlig pension 0 0 0 -0,5 -2,1 -4,1 -5,5 -21,5 -62,3
-- mia. kr. 2024-niveau --
Samlet virkning på strukturel primær saldo 0 0 0 -1,1 -2,4 -3,8 -4,8 -14,3 -28,2
- heraf seniorpension 0 0 0 0,0 0,0 0,0 -0,1 -1,1 -2,9
- heraf efterløn1
0 0 0 -0,8 -1,5 -1,8 -1,9 -3,3 -3,3
- heraf tidlig pension 0 0 0 -0,3 -1,0 -1,9 -2,7 -9,9 -22,1
Side 3 af 6
Den lavere beskæftigelse medfører færre skatteindtægter, mens den højere aktivi-
tet på tidlig pension og efterløn medfører øgede offentlige udgifter. Som følge
heraf skønnes den strukturelle saldo at blive forværret med ca. 4,8 mia. kr. i 2030
stigende til ca. 28,2 mia. kr. i 2100. Tiltaget medfører en forværring af holdbar-
hedsindikatoren på ca. 0,8 pct. af BNP, hvilket svarer til en negativ varig virkning
på ca. 22 mia. kr. (2024-niveau).2
Der henvises til svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts
2024 for en nærmere beskrivelse af de beregningstekniske antagelser.
Antal efterlønsmodtagere og deres uddannelsesfordeling
Antallet af efterlønsmodtagere i perioden 2010-2023 og uddannelsesfordelingen
heriblandt fremgår af figur 1 og 2.
Antallet af efterlønsmodtagere er faldet fra ca. 137.000 personer i 2010 til ca.
33.000 personer i 2023, jf. figur 1, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at
2 Det bemærkes, at det i beregningen af holdbarhedsindikatoren beregningsteknisk lægges til grund, at den
opgjorte virkning i år 2100 gælder for alle efterfølgende år. Da virkningen af tiltaget vokser, i takt med at den
gennemsnitlige levetid vokser, kan virkningen potentielt fortsat vokse efter år 2100. I så fald vil den skønnede
virkning på holdbarhedsindikatoren være højere end angivet.
Anm.: Aktivitetsvirkningen angiver den samlede virkning på aktiviteten i hver ordning i tilfælde af fastholdelse af
aldrene i alle ordninger. Den strukturelle primære offentlige saldo svarer til den strukturelle saldo ekskl.
strukturelle nettorenteindtægter. For beskæftigelse og strukturel primær saldo er skønnene beregningsteknisk
foretaget ved først at fastholde alderen for seniorpension, dernæst efterløn og til sidst tidlig pension. ’- heraf
seniorpension’ angiver effekten af alene at fastholde alderen for seniorpension. ’- heraf efterløn’ angiver effekten
af at fastholde efterlønsalderen givet, at alderen for seniorpension er fastholdt. ’- heraf tidlig pension’ angiver
effekten af at fastholde alderen for tidlig pension givet, at aldrene for seniorpension og efterløn er fastholdt.
Grundet afrunding summer bidragene fra seniorpension, efterløn og tidlig pension ikke nødvendigvis til den
samlede effekt.
1) Der er ikke taget højde for afledte virkninger på antallet af medlemmer af efterlønsordningen.
Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023 og egne beregninger.
Figur 1
Antal modtagere af efterløn og fleksydelse,
2010-2023
Figur 2
Uddannelsesfordeling blandt modtagere af
efterløn og fleksydelse, 2010-2023
Anm.: Antal modtagere af efterløn og fleksydelse (efterløn til fleksjobbere) er opgjort på baggrund af DREAM-
databasen for uge 48 i året.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.
0
25
50
75
100
125
150
0
25
50
75
100
125
150
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
x
1000
x
1000
1.000 personer 1.000 personer
0
20
40
60
80
100
0
20
40
60
80
100
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU
Pct. Pct.
Side 4 af 6
efterlønsperioden fra 2010 til 2023 er forkortet fra fem år til tre år. Andelen af ef-
terlønsmodtagerne, der er faglærte eller ufaglærte, er faldet fra ca. 82 pct. i 2010 til
ca. 71 pct. i 2023, imens andelen, som har korte eller mellemlange videregående
uddannelser som højest gennemførte uddannelse, er vokset fra ca. 15 pct. til ca. 26
pct., jf. figur 2.
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger af arbejdsstyrken er opdelt på
alder, køn og herkomst, men er ikke opdelt på højest fuldførte uddannelse. I
fremskrivningerne indregnes en effekt af stigende uddannelsesniveau på den gen-
nemsnitlige erhvervsfrekvens (uddannelsesgennemslaget), men der er ikke gjort
eksplicitte antagelser om, hvordan arbejdsmarkedssammensætningen ændrer sig
inden for de enkelte uddannelsesgrupper. Det har derfor ikke været muligt at ind-
dele det forventede fremtidige antal efterlønsmodtagere på uddannelsesgrupper.
Der kan imidlertid opnås en vis indikation af udviklingen i uddannelsesfordelin-
gen ved at betragte uddannelsesfordelingen blandt personer, der indbetaler til ef-
terlønsordningen, idet disse personer udgør gruppen af potentielle kommende ef-
terlønsmodtagere. Den faktiske uddannelsesfordeling blandt de kommende efter-
lønsmodtagere vil dog afhænge af, hvordan de efterlønsberettigede, der vælger at
benytte ordningen, fordeler sig.
Antallet af personer, der indbetaler til efterlønsordningen, er markant lavere
blandt de yngre årgange sammenlignet med de ældre årgange, jf. figur 3. Antallet af
indbetalere til efterlønsordningen blandt årgang 1960 var således på ca. 27.000
personer, mens det er på ca. 3.000 personer for årgange født efter 1983. Samtidig
er andelen af indbetalere til efterlønsordningen, som er ufaglærte og faglærte, fal-
det fra ca. 67 pct. i årgang 1960-64 (efterlønsberettigede i dag) til knap 65 pct. for
årgang 1965-67 (efterlønsberettigede i 2030). Faldet i andelen af indbetalere, som
er ufaglærte eller faglærte, fortsætter ned til et niveau omkring 40 pct. for personer
født efter 1983, jf. figur 4.
Figur 3
Antal medlemmer af efterlønsordningen, over
fødselsårgange, 2022
Figur 4
Uddannelsesfordeling blandt medlemmer af
efterlønsordningen, 2022
Anm.: Antal medlemmer opgøres på baggrund af registerdata om indbetalinger til efterlønsordningen. En person
defineres som medlem af efterlønsordningen, når vedkommende er registreret med mindst ét indbetalt
0
5
10
15
20
25
30
0
5
10
15
20
25
30
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990
1.000 personer
1.000 personer
0
20
40
60
80
100
0
20
40
60
80
100
G1960 G1965 G1970 G1975 G1980 G1985 G1990
Ufaglært Faglært KVU/MVU LVU
Pct.
Pct.
Side 5 af 6
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
efterlønsbidrag i den femårige periode fra 2018-2022 og ikke i samme periode har registreret tilbagebetalte
efterlønsbidrag som følge af udmeldelse. Faldet ved årgang 1983 i figur 3 kan forklares ved, at man i 2013
stoppede for automatisk indmeldelse i efterlønsordningen ved det fyldte 30. år for medlemmer af en a-kasse.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.
Side 6 af 6
Bilagstabel
Bilagstabel 1
Alder for folkepension, efterløn, tidlig pension og seniorpension på tværs af årgange
Folkepensionsalder Efterløns- og tidlig pensionsalder Seniorpensionsalder
Halvårgang Gældende regler Gældende regler Med forslag Gældende regler Med forslag
1960:1 67 64 64 61 61
1960:2 67 64 64 61 61
1961:1 67 64 64 61 61
1961:2 67 64 64 61 61
1962:1 67 64 64 61 61
1962:2 67 64 64 61 61
1963:1 68 65 64 62 62
1963:2 68 65 64 62 62
1964:1 68 65 64 62 62
1964:2 68 65 64 62 62
1965:1 68 65 64 62 62
1965:2 68 65 64 62 62
1966:1 68 65 64 62 62
1966:2 68 65 64 62 62
1967:1 69 66 64 63 62
1967:2 69 66 64 63 62
1968:1 69 66 64 63 62
1968:2 69 66 64 63 62
1969:1 69 66 64 63 62
Anm.: Aldersgrænser, der afviger fra grundforløbet, er markeret med mørkegråt.
Kilde: Egne beregninger.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
22. april 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af
25. marts 2024 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at stoppe stig-
ningstakten i alderen for de tidlige tilbagetrækningsordninger hhv. efterløn, senior-
pension og tidlig pension på hhv. 2024- og 2025-niveauet? Provenuet bedes op-
gjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Prove-
nuet bedes videre opgjort for de enkelte år i perioden 2024-2030, i varig virkning
og opgjort på de forskellige ordninger. Der bedes anvendt 2024-niveau og 2024-
priser. Ministeren bedes endvidere opgøre, hvor mange mennesker, der vil blive
berørt af tiltaget og fordelingsvirkningerne opgjort som virkningen på disponibel
indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 ind-
komstdeciler.
Svar
Man kan tidligst overgå til tidlig pension og efterløn tre år før ens folkepensionsal-
der, mens man tidligst kan overgå til seniorpension seks år før ens folkepensions-
alder. Den tidligste alder for overgang til efterløn og tidlig pension er således 64 år
i både 2024 og 2025. For seniorpension er den 62 år i begge år.
Som følge af, at folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030, vil den tidligste alder
for overgang til efterløn og tidlig pension stige til 65 år i 2027. Da folkepensions-
alderen endvidere stiger til 69 år i 2035, vil den tidligste alder for overgang til ef-
terløn og tidlig pension stige til 66 år i 2032, mens den tidligste alder for overgang
til seniorpension vil stige til 63 år i 2029.
En fastholdelse af alderen for efterløn og tidlig pension på 64 år vil således med-
føre en lempelse på ét år fra 2027 til 2032, hvorefter lempelsen vil vokse. Perioden
man kan modtage hhv. efterløn og tidlig pension vil med tiltaget således være op
til hhv. fire år fra 2027 og fem år fra 2032. En fastholdelse af seniorpensionsalde-
ren på 62 år indebærer en lempelse på ét år i 2029 og 2030, hvor seniorpensionsal-
deren ellers ville være 63 år som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen. Seni-
orpensionsperioden vil således være op til syv år fra 2029. Betydningen for aldrene
for de førtidige tilbagetrækningsordninger fremgår for udvalgte årgange i bilagsta-
bel 1 sidst i svaret.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 250
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 430
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Side 2 af 5
Det bemærkes, at en fastholdelse af aldersgrænserne for de førtidige tilbagetræk-
ningsordninger vil indebære, at perioden, en person kan være på disse ordninger,
gradvist stiger i takt med levetidsudviklingen. En person, der fødes i 2024, vil med
den nuværende forventede levetidsudvikling have en folkepensionsalder på 77 år,
og vil således kunne have mulighed for op til 15 år på seniorpension eller 13 år på
efterløn eller tidlig pension.
Givet en række beregningsforudsætninger, jf. nedenfor, vurderes en fastholdelse af
aldersgrænserne for de førtidige tilbagetrækningsordninger at øge antallet af perso-
ner på disse ordninger med ca. 16.400 helårspersoner i 2030 og mere end 140.000
i 2100, jf. tabel 1. Det øgede antal personer på de førtidige tilbagetrækningsordnin-
ger skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et fald i den strukturelle beskæf-
tigelse på 11.100 fuldtidspersoner i 2030 stigende til ca. 77.000 fuldtidspersoner i
2100. Beskæftigelsesvirkningen stammer hovedsageligt fra efterløn og tidlig pen-
sion, hvilket skal ses i lyset af, at personer, der overgår til tidlig pension eller efter-
løn, i overvejende grad overgår fra beskæftigelse.
Tabel 1
Virkning på aktivitet på ordningerne, beskæftigelse og strukturel saldo ved at fastholde aldrene for
tidlig pension, efterløn og seniorpension
2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2050 2100
-- 1.000 helårspersoner --
Samlet meraktivitet 0 0 0 3,0 8,4 12,7 16,4 50,8 140,9
- heraf tidlig pension 0 0 0 1,0 3,9 7,1 9,2 30,5 88,7
- heraf efterløn1
0 0 0 2,0 4,5 5,1 5,4 6,3 10,3
- heraf seniorpension 0 0 0 0,0 0,0 0,5 1,7 14,0 41,8
-- 1.000 fuldtidspersoner --
Samlet beskæftigelsesvirkning 0 0 0 -2,1 -5,9 -8,9 -11,1 -29,6 -76,9
- heraf tidlig pension 0 0 0 -0,8 -2,9 -5,0 -6,4 -22,4 -63,7
- heraf efterløn1
0 0 0 -1,3 -3,1 -3,8 -4,4 -5,3 -7,1
- heraf seniorpension 0 0 0 0,0 0,0 -0,1 -0,3 -2,0 -6,2
-- mia. kr. 2024-niveau --
Samlet virkning på strukturel primær saldo 0 0 0 -1,1 -2,4 -3,8 -4,8 -14,3 -28,2
- heraf tidlig pension 0 0 0 -0,3 -1,2 -2,2 -2,8 -10,4 -23,2
- heraf efterløn1
0 0 0 -0,8 -1,2 -1,5 -1,8 -2,7 -2,2
- heraf seniorpension 0 0 0 0,0 0,0 0,0 -0,1 -1,1 -2,9
Anm.: Aktivitetsvirkningen angiver den samlede virkning på aktiviteten i hver ordning i tilfælde af fastholdelse af
aldrene i alle ordninger. Den strukturelle primære offentlige saldo svarer til den strukturelle saldo ekskl.
strukturelle nettorenteindtægter. For beskæftigelse og strukturel primær saldo er skønnene beregningsteknisk
foretaget ved først at fastholde alderen for tidlig pension, dernæst efterløn og til sidst seniorpension. ’- heraf
tidlig pension’ angiver effekten af alene at fastholde alderen for tidlig pension. ’- heraf efterløn’ angiver effekten af
at fastholde efterlønsalderen givet, at alderen for tidlig pension er fastholdt. ’- heraf seniorpension’ angiver effek-
ten af at fastholde seniorpensionsalderen givet, at aldrene for tidlig pension og efterløn er fastholdt. Grundet
Side 3 af 5
Tiltagets virkning afspejler grundlæggende en adfærdsvirkning, idet der uden æn-
dret tilbagetrækning ikke er nogen virkning på de offentlige finanser, og der er så-
ledes ingen umiddelbar virkning på de offentlige finanser. Den lavere beskæfti-
gelse medfører færre skatteindtægter, mens den højere aktivitet på tidlig pension
og efterløn medfører øgede offentlige udgifter. Som følge heraf skønnes den
strukturelle saldo at blive forværret med ca. 4,8 mia. kr. i 2030 stigende til ca. 28,2
mia. kr. i 2100. Tiltaget medfører en forværring af holdbarhedsindikatoren på ca.
0,8 pct. af BNP, hvilket svarer til en negativ varig virkning på ca. 22 mia. kr.
(2024-niveau).1
Der er ikke opgjort fordelingsvirkninger af tiltaget, idet ændringen i den dispo-
nible indkomst stammer fra ændret tilbagetrækningsadfærd. Dertil bemærkes det,
at der generelt set ikke opgøres fordelingsvirkninger af tiltag, der alene påvirker
den disponible indkomst gennem ændret arbejdsmarkedstilknytning, og dermed
blandt andet modsvares af en ændret arbejdsindsats, jf. svar på Beskæftigelsesudvalgets
spørgsmål nr. 50 (alm. del) af 22. oktober 2020 og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344
(alm. del) af 15. maj 2017.
De beregningstekniske antagelser forudsat i beregningerne er redegjort nedenfor
og følger svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 199 (alm. del) af 27. april 2023.
Tidlig pension
For tidlig pension er det lagt til grund, at perioden for opgørelsen af tilknytningen
til arbejdsmarkedet (ancienniteten) vil blive fastholdt. Ancienniteten vil således
blive opgjort fra det fyldte 16. år og frem til det fyldte 61. år uafhængigt af folke-
pensionsalderen. Såfremt man har 44 års anciennitet, vil man dermed kunne mod-
tage tidlig pension fra det fyldte 64. år. Personer med 43 og 42 års anciennitet vil
kunne modtage tidlig pension fra hhv. det 65. og det 66. år. Personer, der har min-
dre end 42 års anciennitet ved opgørelsestidspunktet, vil ikke kunne modtage tid-
lig pension.
Det er desuden lagt til grund, at ydelsesniveauet, modregningsreglerne og antallet
af berettigede vil være uændret relativt til grundforløbet i 2030-planforløb: Grundlag
for udgiftslofter 2027. Andelene, der overgår til tidlig pension på første, andet og
tredje mulige år, antages at være uændrede ift. grundforløbet. Tilgangen til tidlig
pension er dermed parallelforskudt relativt til grundforløbet.
1 Det bemærkes, at det i beregningen af holdbarhedsindikatoren beregningsteknisk lægges til grund, at den
opgjorte virkning i år 2100 gælder for alle efterfølgende år. Da virkningen af tiltaget vokser, i takt med at den
gennemsnitlige levetid vokser, kan virkningen potentielt fortsat vokse efter år 2100. I så fald vil den skønnede
virkning på holdbarhedsindikatoren være højere end angivet.
afrunding summer bidragene fra tidlig pension, efterløn og seniorpension ikke nødvendigvis til den samlede
effekt.
1) Der er ikke taget højde for afledte virkninger på antallet af medlemmer af efterlønsordningen.
Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 og egne beregninger.
Side 4 af 5
Seniorpension
For seniorpension er det lagt til grund, at man vil kunne få tilkendt fra det fyldte
62. år, uafhængigt af folkepensionsalderen, samt at arbejdsevnekravet er uændret
på maksimalt 15 timer om ugen i seneste job, og at anciennitetskravet er uændret
på 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Det er desuden lagt til grund, at ydelsesniveauet
og modregningsreglerne er uændrede.
Tilgangen til seniorpension antages beregningsteknisk at stige, når perioden for-
længes. Dette skyldes hovedsageligt, at en betydelig gruppe forventeligt vil overgå
til seniorpension frem for førtidspension, når seniorpensionsperioden forlænges.
Efterløn
For efterløn er det lagt til grund, at man vil kunne overgå til efterløn som 64-årig
uafhængigt af folkepensionsalderen. Det er lagt til grund, man kun kan optjene ef-
terlønspræmier i de sidste tre år inden folkepensionsalderen. Det er desuden lagt
til grund, at ydelsesniveauet og modregningsreglerne er uændrede. Det er tilsva-
rende antaget af alderen, ydelsesniveauet og modregningsreglerne for fleksydelse
er fastholdt.
Det er beregningsteknisk lagt til grund, at antallet af personer, der er med i efter-
lønsordningen er uændret ift. grundforløbet i 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslof-
ter 2027. Andelen, der overgår til efterløn på første, andet og tredje mulige år på
efterlønsordningen antages at være uændret ift. grundforløbet. Tilgangen til efter-
løn er således parallelforskudt. Tilgangen til fleksydelse antages at følge tilgangen
til efterløn og er dermed ligeledes parallelforskudt.
Der er ikke indregnet adfærdsmæssige virkninger ift. tilmeldelse og frafald fra ef-
terlønsordningen. Man kan frit melde sig ind i efterlønsordningen, hvorfor antallet
af efterlønsberettigede forventeligt vil ændre sig, såfremt man udvider efterlønspe-
rioden. Adfærdsændringen vil afhænge af den konkrete udformning af ordningen,
herunder regler for optjening af efterlønspræmier, modregningsregler og niveau
for efterlønsbidrag, efterlønspræmie og efterlønsydelsen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Side 5 af 5
Bilagstabeller
Bilagstabel 1
Alder for folkepension, efterløn, tidlig pension og seniorpension på tværs af årgange
Folkepensionsalder Efterløns- og tidlig pensionsalder Seniorpensionsalder
Halvårgang Gældende regler Gældende regler Med forslag Gældende regler Med forslag
1960:1 67 64 64 61 61
1960:2 67 64 64 61 61
1961:1 67 64 64 61 61
1961:2 67 64 64 61 61
1962:1 67 64 64 61 61
1962:2 67 64 64 61 61
1963:1 68 65 64 62 62
1963:2 68 65 64 62 62
1964:1 68 65 64 62 62
1964:2 68 65 64 62 62
1965:1 68 65 64 62 62
1965:2 68 65 64 62 62
1966:1 68 65 64 62 62
1966:2 68 65 64 62 62
1967:1 69 66 64 63 62
1967:2 69 66 64 63 62
1968:1 69 66 64 63 62
1968:2 69 66 64 63 62
1969:1 69 66 64 63 62
Anm.: Aldersgrænser, der afviger fra grundforløbet, er markeret med mørkegråt.
Kilde: Egne beregninger.