URU alm. del - svar på spm. 265 om visumafslag til kulturgruppen Nafsi Africa og deres forenelighed med regeringens Afrikastrategi

Tilhører sager:

Aktører:


(20231) URU alm.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uru/bilag/0/2921235.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2
Folketingets Udenrigsudvalg Dato
14. oktober 2024
Bilag
Sag
P360: 24/44447
Enhed
VISUM/AFRPOL/HUMCIV
URU alm. del – svar på spørgsmål 265 fra Søren Søndergaard (EL)
stillet den 19. september 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Følgende fremgår af regeringens Afrikastrategi fra august 2024, side 38: ”Danmark
skal arbejde for en mere ambitiøs tilgang til udveksling mellem EU og afrikanske
lande, der under velordnede forhold kan være til gavn for begge parter.” Og:
”Samtidig skal vi prioritere at opbygge nye relationer mellem unge og bygge bro på
tværs af generationer og kontinenter.” Finder ministeren i lyset af de
tilkendegivelser, at visumafslagene til medlemmer af kulturgruppen Nafsi Africa er
fremmende for regeringens Afrikastrategi, og vil ministeren redegøre for
mulighederne for at realisere den omtalte ”mere ambitiøse udveksling”, hvis de
aktuelle afslag er udtryk for gældende og fremtidig visumpraksis? Der henvises til
Politikens artikel den 3. september 2024: ”De skulle have danset for danske unge.
Nu er de stemplet som en sikkerhedstrussel”.
Svar
Med Afrikastrategien ønsker regeringen at styrke den gensidige forståelse for
kulturer og værdier gennem et fokus på aktivt mellemfolkeligt engagement,
udveksling og kultursamarbejde. Gennem indsatser under udviklingsbistanden
bidrager Danmark fx til, at danske civilsamfundsorganisationer kan arbejde med
deres partnere i bl.a. Afrika for at fremme mellemfolkeligt engagement,
kulturforståelse og menneskelige relationer. Det inkluderer muligheder for, at
tredjelandes borgere kan komme til Danmark inden for det gældende regelsæt
vedrørende visum og ophold og de rammer, som er udstukket i Afrikastrategien.
Udenrigsministeriet er i færd med at få de rejste problemstillinger vedrørende
visumpraksis belyst. Udenrigsministeriet vil på baggrund af bedre forståelse af de
praktiske problemstillinger, der opleves fra ansøgende partnere, tage målrettet
dialog og vejledning med relevante partnere om de lovgivningsmæssige rammer og
regler i forhold til visum og ophold. Denne indsats gennemføres i samarbejde med
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 265
Udenrigsudvalget 2023-24
2/2
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen