BEU alm. del - svar på spm. 471 om en opdateret beregning af Tabel 3.2 i Pensionskommissionens afrapportering

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
11. oktober 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 471 (Alm. del) af
19. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren fremsende en opdateret beregning af Tabel 3.2 i Pensionskommis-
sionens afrapportering, hvor HBI er udregnet på samme måde som i Opdateret
2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, og vil ministeren endvidere frem-
sende en boks magen til boks 3.6 fra Pensionskommissionens afrapportering,
hvor tidsperioden rækker helt frem til 2130?
Svar
Tabel 1 nedenfor indeholder en opdatering af Tabel 3.2 i rapporten Fremtidssikring
af et stærkt pensionssystem fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning.
Opdateringen omfatter opdatering af niveauåret fra 2022 til 2025, opdateret
grundforløb, herunder til seneste befolkningsprognose fra DREAM og Danmarks
Statistik samt en udvidelse af opgørelsesperioden frem til 2130, hvor slutpunktet
tidligere var år 2100.
Tabel 1
Den finanspolitiske holdbarhedsindikator med alternative udviklinger i folkepensionsalderen
Pct. af BNP Mia. kr. (2025-niveau)
Nuværende indeksering 1,3 41
Kommissionens anbefaling 0,4 11
Fastholdt folkepensionsalder 70 år fra 2040 -1,5 -44
Forskel fra nuværende indeksering
Kommissionens anbefaling -1,0 -29
- Bidrag fra ændret levetidsmål -0,6 -18
- Bidrag fra ændret princip for indeksering -0,4 -11
- Bidrag fra eftergivelse af efterslæb -0,0 -1
Fastholdt folkepensionsalder 70 år fra 2040 -2,8 -85
Anm.: Der er afrundet til 1 decimal i opgørrelsen i pct. af BNP og til nærmsete hele mia. kr.
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregniger.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 471
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Det kan til opdateringen bemærkes, at niveauet for HBI målt mia. kr. er væsentligt
højere end det skøn som fremgår af tabel 3.2. i Kommission om tilbagetrækning og ned-
slidning. Det skyldes, at det skønnede BNP-niveau i 2025 i indeværende svar er væ-
sentligt højere end det skønnede BNP-niveau i 2022, som lå til grund for bereg-
ningerne i Kommission om tilbagetrækning og nedslidning.
Bidraget til den finanspolitiske holdbarhed fra den nuværende indeksering af fol-
kepensionsalderen vurderes at være en del højere end tidligere skønnet. Det skal
bl.a. ses i sammenhæng med, at fremskrivningshorisonten er flyttet til 2130 i sene-
ste fremskrivning mod 2100 tidligere. Med de gældende regler for indeksering af
folkepensionsalderen, hvor der sigtes efter en fast pensionsperiode på 14½ år, vil
fortsatte stigninger i middellevetiden i årene efter 2100 afspejle sig i, at arbejdslivet
bliver længere. Omvendt vil en fastholdt folkepensionsalder indebære, at pensi-
onsperioden vil udgøre en stadig stigende andel af livet, når levetiden stiger. Det
indebærer isoleret set et positivt bidrag fra højere pensionsalder efter 2100 til den
finanspolitiske holdbarhedsindikator, som ikke indgår, når beregningen stopper i
år 2100. Den øgede betydning af indekseringen indebærer således, at konsekven-
serne på den finanspolitiske holdbarhed af en fastholdelse på 70 år fra 2040 – og
til en vis grad også kommissionens forslag – vil være større, når tidshorisonten ud-
vides.
I forhold til kommissionens forslag kan det bemærkes, at forskellen mellem leve-
tidsstigninger og den gennemførte stigning i pensionsalderen (ofte betegnet ”ef-
terslæbet”) ved den nuværende indeksering i 2040 er betydelig mindre end opgjort
af Kommissionen. På tidspunktet for afrapporteringen fra Kommissionen om til-
bagetrækning og nedslidning tilsagde den daværende befolkningsprognose, at mid-
dellevetiden for 60-årige i 2023 ville være 84,3 år og dermed et sigtepunkt for fol-
kepensionsalderen på 70,4 år i 2040. Da stigningsbegrænsningen for indekseringen
indebærer, at folkepensionsalderen maksimalt kan hæves med ét år ad gangen,
dvs. til 70 år i 2040, indebar det et efterslæb på 0,4 år. Med kommissionens forslag
annulleres efterslæbet.
Med afsæt i DREAM og Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose er den
forventede middellevetid for 60-årige i 2023 reduceret med godt 0,3 år til 84,0 år,
hvilket betyder, at der kun forventes at være et marginalt efterslæb i indekseringen
af folkepensionsalderen i 2040, hvis den hæves til 70 år.1
Af spørgsmålet fremgår det, at der ønskes en gengivelse af Boks 3.6 i Kommissio-
nens rapport. Det er lagt til grund, at det er figuren, der ønskes gengivet i en op-
dateret version frem til 2130 og med seneste befolkningsprognose. Udviklingen i
folkepensionsalderen ved nuværende indeksering og den af kommissionens fore-
slåede model baseret på seneste skøn for levetidsudviklingen fremgår af figur 1.
1 De 0,1 år i efterslæb vil med den nuværende fremskrivning have betydning for folkepensionsalderen fra
2060 til 2064 og fra 2075-2079, men ikke i nogen af de øvrige år, jf. også figur 1 nedenfor.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Figur 1
Dekomponering af virkning på aldersgrænserne ved de særskilte justeringer af
levetidsindekseringen
Anm.: Figuren illustrerer dekomponeringen af den samlede lempelse ved de separate del-lempelser ift. den nuvæ-
rende mekanisme: 1) den senest vedtagne folkepensionsalder anvendes som referencealder for levetidsudvik-
lingen frem for restlevetiden for 60-årige, 2) et delvist gennemslag på 80 pct. frem for 100 pct. og 3) eftergi-
velse af den nuværende indekserings efterslæb i 2040.
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregniger.
66
68
70
72
74
76
78
80
66
68
70
72
74
76
78
80
2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100 2110 2120 2130
Nuværende FP-alder som ref. alder (1) Gnsl. på 80 pct. (1+2) Drop af efterslæb (1+2+3, ny)
Alder
Alder