Orientering nr. 14/2024 fra Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 30. september 2024
Orientering nr. 14/2024
Formand for Naalakkersuisut åbner Inatsisartuts efterårssamling med
tale om økonomisk og social velfærd, arbejdsmarked og samarbejdet i
kongeriget
Formand for Naalakkersuisut, Muté Bourup Egede, indledte sin åbningstale (se bilag 1) ved
efterårssamlingen i Inatsisartut den 20. september 2024 med at understrege behovet for, at alle bidrager
på arbejdsmarkedet. Formanden for Naalakkersuisut sagde desuden, at manglen på arbejdskraft i
omsorgssektoren er alvorlig, og at Naalakkersuisut nu sætter fokus på regulering og integration af den
udefrakommende arbejdskraft. Den kommende skattereform, boligreformen, ny uddannelsesstrategi og
forslaget til en ny turismelov blev også nævnt som eksempler på Naalakkersuisuts aktuelle og kommende
tiltag.
Afslutningsvis omtalte formanden for Naalakkersuisut samarbejdet i kongeriget, herunder Grønlands
medbestemmelse og rolle internationale relationer: ”Strukturen i kongeriget er ikke statisk og vi udfordrer den.
Et eksempel jeg vil understrege er: den arktiske ambassadør skal være grønlænder, en fra Arktis – da det arktiske kongerige
er Grønland.”.
Evaluering viser lav borgertilfredshed med kommunerne
Der er generelt lav tilfredshed med de grønlandske kommuner blandt borgerne. Det viser en
evalueringsrapport offentliggjort af Naalakkersuisut den 11. september 2024. Særligt borgere i bygder og
byer udenfor de administrative hovedbyer har givet udtryk for utilfredshed i spørgeskemaundersøgelsen,
der ligger til grund for rapporten.
Figur 3, afsnit 6.1 ”Tilfredshed med kommunen”, s. 14, Evaluering af den kommunale struktur, Naalakkersuisut, 2024
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 6
Grønlandsudvalget 2024-25
Utilfredsheden kommer særligt til udtryk i forhold vedrørende kommunikation og medbestemmelse:
”Tilliden til, at kommunalbestyrelsen kan repræsentere bostedernes interesser og løse lokale problemer, er alarmerende lav.”,
fremgår det af sammenfatningen af resultaterne, som også viser, at de adspurgte borgere forventer
forbedringer, såfremt den kommunale struktur ændres.
Rapporten blev fremlagt for alle landets borgmestre af Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier,
Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Jess Svane, i forbindelse med mødet i den politiske
koordinationsgruppe i midten af september. Det fremgår af en artikel i Sermitsiaq den 23. september
2024, som også oplyser, at der nu skal udarbejdes en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved
en ny kommunestruktur.
I artiklen giver flere borgmestre udtryk for skepsis overfor en opsplitning af kommunerne. Borgmester i
Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (Siumut), ser blandt andet et behov for styrket økonomisk
byrdefordeling: ”Det vil ikke kunne betale sig at dele kommunerne op til mindre kommuner igen, fordi de ikke vil være
i stand til at have økonomisk balance. Derfor bør det undersøges, hvordan de rige kommuner kan være med til at bære
byrden”, udtalte han til Sermitsiaq.
Økonomisk fremgang, moderat inflation og høj beskæftigelse
Torsdag den 19. september 2024 fremlagde Økonomisk Råd sin rapport om 2. halvår af 2024. Af
rapporten fremgår det, at økonomien har været i fremgang de seneste år, og at inflationen samtidigt har
været moderat. Beskæftigelsen er historisk høj, og der er fortsat behov for arbejdskraft udefra.
I 2023 sås den højeste eksportværdi af fisk og skaldyr nogensinde, men i 2024 er der sket et fald i
kilopriserne samt en nedgang i fangsten af hellefisk og rejer. Inflationen har hidtil været moderat, blandt
andet på grund af gunstige prisaftaler på brændstof. Rådet forventer, at den internationale prisudvikling,
stigende brændstofpriser og boligudgifter vil øge inflationen i 2025. Desuden fremgår det af rapporten,
at de store anlægsudgifter, herunder lufthavnsbyggerierne i Nuuk og Ilulissat, har toppet i 2024, og at den
stigende boligrente og prisudviklingen i byggesektoren forårsager en begyndende afmatning af den
økonomiske aktivitet.
Fremgangen i økonomien afspejles i de offentlige finanser, og Naalakkersuisut har fremsat et
finanslovsforslag for 2025 med overskud og forventning om et større skatte- og afgiftsprovenu. Af
rapporten fremgår det også, at overskuddene på de offentlige finanser skal ses i sammenhæng med den
lave ledighed og uløste holdbarhedsproblemer. Økonomisk Råd oplyser, at der er en høj
risikoeksponering med en eksportøkonomi, hvor 98 pct. af vareeksporten stammer fra fiskeriet, samt en
væsentlig afhængighed af de selvstyreejede, samfundskritiske virksomheder.
Højeste aborttal i 10 år
Landslægeembedet har den 19. september 2024 offentliggjort en rapport om provokerede aborter i 2023.
Rapporten viser en betydelig stigning i antallet af aborter de seneste 10 år og en abortkvotient på 69 pr.
1.000 kvinder i den fertile alder. Abortkvotienten er dermed langt højere end fertilitetskvotienten med
1,731 fødsler pr. 1000 kvinder. De fleste af de i alt 1.034 provokerede aborter blev foretaget i
aldersgruppen 20-24-årige, og lidt over 84 pct. af aborterne foregik som medicinske aborter.
”Jeg ser det som tragisk, at udviklingen ikke går i retning af en forbedring. Det er nødvendigt at handle på det”, udtalte
Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain, til Sermitsiaq den 25. september 2024. Naalakkersuisoq
for Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, opfordrer til at have fokus på årsagerne: ”Jeg synes, at det er et
problem, at vi har rigtig mange kvinder, der får overskredet deres grænser seksuelt igennem barndom og ungdom. […] For
hver eneste abort er altid udtryk for en personlig beslutning, og det er aldrig let. Jeg vil meget hellere tale om de bagvedliggende
årsager”, udtalte hun til Sermitsiaq den 25. september 2024.
Kritik af mangelfuld kommunikation om fjeldskred i Nordøstgrønland
I september 2023 skete der er et større fjeldskred i Dickson Fjord i Nordøstgrønland, hvilket medførte
en voldsom tsunami i fjorden i flere dage. Da området er ubeboet, skete der kun materiel skade. Det
oplyser Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling i en
pressemeddelelse den 13. september 2024, hvor det også meddeles, at offentligheden først for nylig er
blevet bekendt med hændelsen efter udgivelsen af en artikel om fjeldskreddet i et internationalt
forskningstidsskrift. ”Naalakkersuisut er ikke blevet forelagt de nye resultater fra Dickson Fjord. Dette er ikke
tilfredsstillende, og der vil derfor blive rettet henvendelse til GEUS med henblik på at få forbedret kommunikationen
fremadrettet”, skriver departementet i pressemeddelelsen.
Af pressemeddelelsen fremgår det endvidere, at Naalakkersuisuts taskforce på området opfordrer alle til
at indberette observationer og viden om fjeldskred så hurtigt som muligt via indberetningsformularen på
taskforcens hjemmeside.
Handicapområdet eksamineret af FN’ s handicapkomité
Departementet for Børn og Unge oplyser den 19. september 2024 i en pressemeddelelse, at Grønland
har modtaget anererkendelse af FN’s handicapkomité for den nationale handlingsplan for efterlevelse af
FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap. Det fremgår også af pressemeddelelsen,
at eksaminationen har ført til en række anbefalinger, herunder integration af konventionen i al relevant
lovgivning og styrkelse af kendskabet til konventionen hos alle myndigheder og i befolkningen.
Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq skriver i en pressemeddelelse den 23. august 2024 om Tilioqs
bidrag til eksaminationen: ”Jeg understregede over for Komiteen, at der er behov for omfattende, tværgående reformer og
initiativer på handicapområdet for at sikre, at mennesker med handicap kan deltage aktivt i samfundet”, skriver
handicaptalsmand, Anja Hynne Nielsen, i pressemeddelelsen.
Kritik af manglende lovgivning på transportområdet
Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur, Hans Peter Poulsen, retter kritik mod transportministeren
på grund af mangelfuld lovgivning på transportområdet. Det fremgår af en artikel i Sermitsiaq den 13.
september 2024, hvor Hans Peter Poulsen kritiserer manglende opfølgning efter et møde med ministeren
i juni. ”Jeg har understreget, at det er uholdbart med denne lave fremdrift på færdselsområdet, herunder regulering af
taxaområdet.”, skriver Hans Peter Poulsen ifølge Sermitsiaq. Den nuværende lovgivning er mangelfuld på
en række områder, herunder bilsyn, snescootere og taxakørsel. I artiklen oplyses det desuden, at det ifølge
Departement for Boliger og Infrastruktur er dialogen mellem Justitsministeriet og Transportministeriet,
der forsinker processen.