ERU alm. del - svar på spm. 399 om at kommentere på artiklen ”Privat forsikringsordning er ikke en løsning der kan fremtidssikre lystbådehavnene mod stormflod” bragt hos flidhavne.dk den 20. juni 2024

Tilhører sager:

Aktører:


(20231) ERU alm. del - svar på spm. 399.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/eru/spm/399/svar/2077755/2920803.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
11. oktober 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 399 alm. del stillet af udvalget den 20. septem-
ber 2024 efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål:
I svar på § 20-spørgsmål S 1183 Om at gardere sig imod fremtidige storm-
floder henviser ministeren til muligheden for at tegne en privat stormflods-
forsikring for lystbådehavne. Vil ministeren i den sammenhæng kommen-
tere på artiklen ”Privat forsikringsordning er ikke en løsning der kan frem-
tidssikre lystbådehavnene mod stormflod” bragt hos flidhavne.dk den 20.
juni 2024?
Svar:
Det fremføres i indlægget ”Privat forsikringsordning er ikke en løsning der
kan fremtidssikre lystbådehavnene mod stormflod”, at ingen danske forsik-
ringsselskaber tilbyder at tegne stormflodsforsikring af havne- og kajan-
læg, men at et udenlandsk forsikringsselskab udbyder denne mulighed. Så
længe forsikringsproduktet til dækning af havne – og kajanlæg udbydes til
danske lystbådehavne, er det i denne sammenhæng uden betydning, hvor-
vidt produktet udbydes af et dansk eller udenlandsk forsikringsselskab. Ef-
ter Erhvervsministeriets oplysninger har en række lystbådehavne tegnet
den pågældende forsikring mod stormflod, som Foreningen af Lystbåde-
havne i Danmark (FLID) har forhandlet sig til.
Udover at forsikringspræmien for stormflodsforsikring af en lystbådehavn
må forventes at afspejle den konkrete risiko for skader efter stormflod, der
er forbundet med at have en virksomhed tæt på vandet, må forsikringspræ-
mien forventes at blive lavere, jo flere der tegner forsikring via den ordning,
som FLID har etableret for dets medlemsvirksomheder.
Endelig kan jeg oplyse, at jeg i forlængelse af drøftelserne med Folketin-
gets partier om stormfloderne i 2023 og erfaringerne hermed, har igangsat
et arbejde om eventuelle ændringer af stormflodsordningen, herunder dæk-
ning af havne- og kajanlæg.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 399
Erhvervsudvalget 2023-24