ERU alm. del - svar på MFU spm. 396 om ministeren mener, at de omkostninger til forsikringspræmie, der forbundet med at tegne en privat stormflodsforsikring for en lystbådehavn, er rimelige, hvis det i praksis ikke kan lade sig gøre at tegne en privat forsikring for lystbådehavne i Danmark

ERHVERVSMINISTEREN
11. oktober 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 396 alm. del stillet af udvalget den 20. septem-
ber 2024 efter ønske fra Birgitte Bergman (KF).
Spørgsmål:
Hertil bedes ministeren redegøre for, om ministeren mener, at de omkost-
ninger til forsikringspræmie, der forbundet med at tegne en privat storm-
flodsforsikring for en lystbådehavn, er rimelige, hvis det i praksis ikke kan
lade sig gøre at tegne en privat forsikring for lystbådehavne i Danmark?
Endelig bedes ministeren kommentere på, om ministeren har til hensigt at
ændre på dette?
Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 394 og 395 alm. del stillet af Er-
hvervsudvalget den 20. september 2024.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 396
Erhvervsudvalget 2023-24


ERHVERVSMINISTEREN
11. oktober 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 394 alm. del stillet af udvalget den 20. septem-
ber 2024 efter ønske fra Birgitte Bergman (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren bekræfte, at hvis de danske lystbådehavne fjernes fra Natur-
skadeordningens ’negativliste’ (jf. §4, stk. 2 i Bekendtgørelse af lov om
visse naturskader, LBK 1184 af 15.08.2022), og således vil kunne modtage
erstatning fra Naturskadepuljen ved stormflodsskader, så vil de danske
lystbådehavne selv skulle betale en betydelig andel af en evt. udbedring af
skader på havnen som følge af stormflod? Dette da der vil skulle afregnes
efter dagsværdien af lystbådehavnen samt betales en egenbetaling på 14 %
af dagsværdien i selvrisiko. I forlængelse heraf, bedes ministeren kommen-
tere på, hvorvidt ministeren er enig i, at der derfor vil være et naturligt in-
citament for de danske lystbådehavne til at sikre, at konstruktioner er ved-
ligeholdt, forstærket og klimasikrede? Ministeren bedes konkret forholde
sig til de oprindeligt stillede spørgsmål, og forholde sig til ministerens prin-
cipielle holdning til Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) nu-
værende problemer?
Svar:
Stormflodsordningen er en kollektiv finansieret erstatningsordning, som
alle danskere med en brandpolice skal betale til. Derfor er der knyttet be-
tingelser og begrænsninger i forhold til at kunne få erstatning under ord-
ningen.
Som en del af den politiske aftale fra 2013 om udvidelse af stormflods- og
oversvømmelsesordningen, der blev indgået mellem Socialdemokraterne,
Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, blev der ned-
sat et udvalg til evaluering af bl.a. stormflodsordningen. I udvalgets evalu-
ering blev det anbefalet, at undtagelsen fra dækning under stormflodsord-
ningen af havne- og kajanlæg skulle fastholdes. Begrundelsen herfor var,
at risikoen ved skader fra havet er velkendt på de enkelte havne, og det er
den enkelte havns ansvar at etablere og vedligeholde anlæggene med dette
for øje. Udvalget noterede sig endvidere i den forbindelse, at medlemsvirk-
somheder af FLID, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, havde mulig-
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 396
Erhvervsudvalget 2023-24
2/2
hed for at tegne privat forsikring mod stormflod, der dækker havne- og kaj-
anlæg. Kommunerne, der i et vist omfang ejer havne, selvforsikrer desuden
som hovedregel ejendomme, havneanlæg mv. Anbefalingerne i udvalgets
rapport fra 2017 blev gennemført ved en lovændring i 2018 af et enigt Fol-
keting.
Som anført af udvalget er risikoen ved skader på havne- og kajanlæg fra
havet velkendt, hvorfor det er den enkelte havns ansvar at sikre, at kon-
struktioner er vedligeholdt, forstærket og klimasikrede med dette for øje.
Herved fastholdes et incitament til at foretage de nødvendige investeringer
hertil.
Det bemærkes, at en afskaffelse af undtagelsen i lov om visse naturskader
§ 4, stk. 2, nr. 8, om havne- og kajanlæg ikke i sig selv vurderes tilstræk-
kelig til at medføre, at skader på havne- og kajanlæg er omfattet af storm-
flodsordningen. Det skyldes, at negativlisten i henhold til lov om visse na-
turskader § 4, stk. 2, nr. 1, også omfatter ”fast ejendom og løsøre, for hvil-
ket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring (…) ”. Da FLID’s med-
lemshavne kan tegne forsikring mod stormflodsskader, kan de som følge
heraf ikke opnå erstatning under stormflodsordningen på skader på havne-
og kajanlæg. Derudover er det en betingelse for at modtage erstatning un-
der stormflodsordningen, at det beskadigede aktiv er dækket af en brand-
forsikring. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at kajanlæg typisk ikke
er dækket af en brandforsikring.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov


ERHVERVSMINISTEREN
11. oktober 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 395 alm. del stillet af udvalget den 20. septem-
ber 2024 efter ønske fra Birgitte Bergman (KF).
Spørgsmål:
I ministerens svar på §20 spørgsmål S1183 fremsat af Peter Skaarup (DD)
svarer ministeren, at ”De omkostninger til forsikringspræmie, der er for-
bundet med at tegne en privat stormflodsforsikring for en lystbådehavn, må
forventes at afspejle den konkrete risiko for skader efter stormflod, der er
forbundet med at have en virksomhed tæt på vandet (…).”
Vil ministeren i den forlængelse forholde sig til udtalelsen fra Forsikring
& Pension: ”(…) hvis man lavede forsikringsordning, så ville præmien
blive meget, meget høj, fordi der typisk ikke er så mange, der vil tegne den,
og dem, der vil tegne den, ligger meget udsat. Kombinationen af de to ting
gør, at forsikringspræmierne bliver eksorbitant høje”, der blev fremsat i ar-
tiklen ”Stormflod ødelagde Avernakø for millioner, men de må selv betale
regningen”, fra TV2 den 23. oktober 2023 samt udtalelsen fra Foreningen
af Lystbådehavne I Danmark, der blev bragt i TV2 Nyhederne den 21. juni
2024 om, at de danske lystbådehavne reelt ikke har mulighed for at tegne
en privat forsikring mod stormflod pga. deres spinkle økonomier?
Svar:
Så vidt Erhvervsministeriet er oplyst, har en række havne tegnet den for-
sikring mod stormflodsskader, som Foreningen af Lystbådehavne i Dan-
mark (FLID) har etableret.
Endvidere skal det bemærkes, at det af rapporten ”De fremtidige storm-
flods-, oversvømmelses- og stormfaldsordninger” fra 2017 fremgår, at for-
sikringspræmien må forventes at blive lavere, jo flere der tegner forsikring
via den ordning, som FLID, har etableret for dets medlemsvirksomheder.
Jeg henviser desuden til mit svar på spørgsmål 394 alm. del stillet af Er-
hvervsudvalget den 20. september 2024.
Med venlig hilsen
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 396
Erhvervsudvalget 2023-24
2/2
Morten Bødskov