SAU alm. del - svar på spm. 289 om, hvorfor dette ikke er muligt at lave en samlet virkning på individniveau, når det er muligt at lave en opgørelse på indkomstdeciler

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 289 af 29. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Rasmus Stoklund
/ Peter Bach-Mortensen
11. oktober 2024
J.nr. 2023 - 5648
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 289
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 af 21. juni 2023 fremgår det, at spørgsmålet
ikke kan besvares, fordi der ikke kan laves en samlet virkning på individniveau. Vil mini-
steren uddybe, hvorfor dette ikke er muligt, når det er muligt at lave en opgørelse på ind-
komstdeciler?
Svar
Virkningen af de forskellige initiativer i regeringsgrundlaget er beregnet med udgangs-
punkt i forskellige datagrundlag.
For personskatteændringer er det typisk muligt at opgøre virkningerne på det samme me-
get detaljerede individbaserede datagrundlag (fx forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og
omlægning af topskatten). Det betyder, at virkningerne kan lægges sammen på individni-
veau, og der kan opgøres et antal personer med lavere eller højere skattebetaling af de
nævnte elementer.
Virkningen af ændrede skatter og afgifter på erhverv forudsættes som udgangspunkt be-
regningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne og/eller overvæltet i det generelle prisni-
veau. Med denne beregningstekniske forudsætning er det muligt at opgøre virkningen
heraf på samme individbaserede datagrundlag, som ved ændringer i personskatterne. Der
er dog større usikkerhed tilknyttet virkningen af ændret beskatning på erhverv.
Virkningen af ændrede forbrugsafgifter bygger i udgangspunktet på Danmarks Statistiks
forbrugsundersøgelse, som er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse på familieni-
veau. Det er med denne datakilde muligt at se en række udvalgte familiers forbrug og af-
giftsbetaling i en afgrænset periode af et år, fx betaling af tobaksafgifter og kaffeafgift.
Med dette udgangspunkt kan der laves summariske gennemsnit, som kan angive en skøn-
net virkning af ændret afgiftsbetaling fordelt på indkomstdeciler. Det er imidlertid ikke
muligt at opgøre hvilke konkrete familier eller personer, der berøres af specifikke afgifter
og ændringer i disse, fx af ændringer af tobaksafgifterne, idet der ikke er kendskab til
hvilke konkrete personer i befolkningen, der ryger. Det samme gør sig gældende for virk-
ningen af at indføre en passagerafgift, idet der ikke er kendskab til rejseomfanget på indi-
vidniveau.
Endelig er der ikke kendskab til hvilke konkrete personer, der betaler bo- og gaveafgift,
og som dermed bliver berørt af ændringer af afgiften. Det er med nogen usikkerhed mu-
ligt at skønne over, hvordan arv – og dermed bo- og gaveafgiften – er placeret i ind-
komstfordelingen via flerårige individoplysninger om afdøde og deres familiemedlemmer.
Men der er ikke kendskab til hvem, der konkret arver og betaler bo- og gaveafgift på indi-
vidniveau. Ligeledes er der heller ikke kendskab til hvem, der konkret berøres af at lempe
bo- og gaveafgiften specifikt for virksomhedsoverdragelse.
Samlet set kan der derfor ikke opgøres et antal personer med højere eller lavere købekraft
af alle initiativer i regeringsgrundlaget under ét.