BUU alm. del - svar på MFU spm. 430 om hvorfor udgifterne har en faldende profil, jf. ministeriets orienteringsbrev til de almene gymnasier om finanslovsforslaget for 2025

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BUU alm. del - MFU spm. 430.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/bilag/0/2920281.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
11. oktober 2024
Sagsnr.: 24/30502
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 430
I brev af 20. september har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Christina Olumeko (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 430:
I ministeriets orienteringsbrev til de almene gymnasier om finanslovsfor-
slaget for 2025 skriver Børne- og Undervisningsministeriet: ”Som følge af
finansiering af Aftale om den Koordinerede Tilmelding til de Gymnasiale
Uddannelser blev færdiggørelsestaxametrene reduceret med 5,6 pct. i
2023. Idet udgifterne varierer fra år til år med en faldende profil, opjusteres
taksterne efterfølgende fra 2024 og frem”. Vil ministeren redegøre for,
hvorfor udgifterne har en faldende profil? Der henvises til Almengymnasi-
ale uddannelser (uvm.dk).
Svar:
Af aftale mellem daværende S-regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokra-
terne om finansiering af Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ung-
domsuddannelser fra september 2021 fremgik, at udgifterne til aftalen i
2022 var 38,5 mio. kr. faldende til 23,8 mio. kr. varigt (21-pl). Finansieringen
hertil blev fra 2023 tilvejebragt ved at nedsætte færdiggørelsestaxamet-
rene på de gymnasiale fuldtidsuddannelser med 5,6 pct. i 2023. Idet udgif-
terne til aftalen falder, bliver nedsættelsen af færdiggørelsestaxametrene
mindre. Det betyder, at færdiggørelsestaksterne opjusteres årligt frem mod
realiseringen af det varige udgiftsniveau fra aftalen.
Den faldende udgiftsprofil kan bl.a. henføres til, at udviklings- og etable-
ringsudgifterne til systemunderstøttelse og administration i opstarten er
højere end de varige udgifter til drift og vedligehold.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 430
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24