IFU alm. del - svar på spm. 235 om ministeren vil indbyde aftalekredsen bag den gældende indfødsretsaftale med henblik på at sikre, at Danmark lever op til anbefalingerne i punkt 54 c i FN’s Handicapkomités rapport over den seneste eksamination af Danmark

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm. del - svar på spørgsmål 235.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ifu/bilag/0/2919884.pdf

Ministeren
Side 1/3
10. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 70 80 24 50
Mail indfoedsret@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 14159
Akt-id 2822339
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 16. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 235
(Alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 235:
Vil ministeren tage initiativ til at indbyde aftalekredsen bag den gældende indføds-
retsaftale med henblik på at sikre, at Danmark lever op til anbefalingerne i punkt
54 c i FN’s Handicapkomités rapport over den seneste eksamination af Danmark,
og vil ministeren redegøre for, hvordan regler og praksis kan ændres på en måde,
så det sikres, at anbefalingerne følges? Der henvises til komiteens dokument “Con-
cluding observations on the combined second and third periodic reports of Den-
mark, advanced unedited version, 5. September 2024.
Svar:
1. Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk statsbor-
gerskab uden ved lov (naturalisation).
Behandlingen af ansøgninger om naturalisation har igennem en årrække været til-
rettelagt således, at et flertal i Folketinget i en indfødsretsaftale er blevet enige om
de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger kan optages på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt for, at en
ansøgers sag forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Det er således alene Folketinget, der kan meddele dispensation fra de betingelser,
der er fastsat af et flertal i Folketinget i indfødsretsaftalen.
Senest indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) den 20. april 2021 sam-
men med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en indfødsretsaf-
tale, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisa-
tion.
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for så vidt angår behandlingen af de
såkaldte sygdomssager oplyse, at ministeriet konstaterer, om ansøgningen opfylder
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 235
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/3
betingelserne for forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg i cirkulæreskri-
velsen. Det bemærkes i den forbindelse, at forelæggelsesbetingelserne er udformet
i lyset af handicapkonventionen.
3. Danmark har påtaget sig en række folkeretlige forpligtelser, som forudsættes ef-
terlevet ved Folketingets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal med-
deles en ansøger.
Folketinget forudsættes således at efterleve Danmarks internationale forpligtelser,
herunder FN’s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med
handicap (handicapkonventionen) i forbindelse med behandling af sager om med-
delelse af dansk indfødsret.
Folketingets Indfødsretsudvalg kan i øvrigt i enhver konkret sag, der forelægges ud-
valget, anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om at søge en sag yderli-
gere oplyst, såfremt det vurderes, at sagsakterne giver anledning til det.
4. Jeg har noteret mig FN’s Handicapkomités rapport over den seneste eksamina-
tion af Danmark. Jeg er fortsat glad for indfødsretsaftalen fra 2021, der sikrer, at
der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser stilles høje og for-
nuftige krav til ansøgere om dansk indfødsret – herunder at de taler det danske
sprog og har kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Aftalen
indeholder desuden bestemmelser om, at en række sager forelægges for Indføds-
retsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til eventuel dispensation på
baggrund af en ansøgers langvarige funktionsnedsættelse, idet det som nævnt
ovenfor alene er Folketinget, der kan meddele dispensation fra de betingelser, der
er fastsat af et flertal i Folketinget i indfødsretsaftalen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet orienterer løbende Folketingets Indføds-
retsudvalg om de retlige rammer for tildeling af dansk statsborgerskab. Senest er
der i forbindelse med teknisk gennemgang af de væsentligste konventioner på ud-
lændingeområdet, som blev afholdt den 18. juni 2024, redegjort nærmere for bl.a.
Danmarks internationale forpligtelser efter handicapkonventionen.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side 3/3