GRU alm. del - svar på spm. 107 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for tilskadekomnes arbejdsskadesager i Grønland hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 107)
Aktører:
Svar på GRU spørgsmål 107.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/gru/spm/107/svar/2077037/2919618.pdf
Folketingets Grønlandsudvalg lov@ft.dk Aaja Chemnitz (IA) Aaja.Chemnitz@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 10. Oktober 2024 J.nr. 2024-4892 Grønlandsudvalget har i brev af den. 23. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 107 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA). Spørgsmål nr. 107: ”Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for tilskadekomnes arbejdsskadesager i Grønland hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)? Er det samme sagsbehandlingstid for tilskadekomne i Danmark? Agter ministeren at forpligte AES til at tage imod og forholde sig til klager over deres sagsbehand- lingstid?” Svar: Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdsmarkedets Erhvervs- sikring (AES). Ifølge AES er de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for arbejdsskadesager i Grønland og Danmark i årene 2023 og 2024: • Grønland: 16 mdr. (2023) og 13,8 mdr. (2024). • Danmark: 12,1 mdr. (2023) og 12,3 mdr. (2024). I 2024 er der således en forskel på 1,5 mdr. mellem sagsbehandlingstiderne i Grøn- land og Danmark. AES har om sagsbehandlingstiderne i Grønland oplyst følgende: ”Sagsbehand- lingstiden på en arbejdsulykke i Grønland er afkortet fra år 2023 til 2024 grundet særlig indsats på sagsbehandlingsområdet og stabilisering af kompetencer på om- rådet”. AES oplyser følgende om deres håndtering af klager: ”Klageforløb over konkrete afgørelser eller generelle klager over sagsbehandlingstiden bliver behandlet af sagsbehandlere inden for de gældende frister på lige vis i Grønland og Danmark. Særlige henvendelser til direktøren vil ligeledes blive håndteret på samme vis. AES bestræber sig på at prioritere sager af sygdomsmæssig akut karakter og økonomisk trængte borgere, når forholdet meddeles og dokumenteres i de konkrete sager.” Offentligt GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 107 Grønlandsudvalget 2023-24 2 Jeg henholder mig til AES’ oplysninger. Som jeg tilkendegav i det årlige tilsynsbrev til AES’ bestyrelse, er jeg dog meget bekymret over sagsbehandlingstiderne i Grøn- land. Derfor har jeg en klar forventning om, at AES prioriterer sagsafviklingen for arbejdsskadesager, hvilket faldet i sagsbehandlingstiden i Grønland viser, at AES er i færd med. Jeg forventer også, at AES forholder sig til de henvendelser og klager, de modtager. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister