Fremsat den 10. oktober 2024 af Søren Gade (V), Leif Lahn Jensen (S), Karina Adsbøl (DD), Karsten Hønge (SF) og Lars-Christian Brask (LA)
Tilhører sager:
Aktører:
AX30344
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l57/20241_l57_som_fremsat.pdf
Fremsat den 10. oktober 2024 af Søren Gade (V), Leif Lahn Jensen (S), Karina Adsbøl (DD), Karsten Hønge (SF) og Lars- Christian Brask (LA) Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af regler om befordringsgodtgørelse til Folketingets medlemmer) § 1 I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 329 af 9. april 2024 og lov nr. 653 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring: 1. § 109 b affattes således: »§ 109 b. Der kan til et medlem af Folketinget ydes godtgørelse for befordring i egen bil i Danmark i forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde. Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 sker efter de satser, som er fastsat af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4. Be- fordringsgodtgørelsen medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærme- re regler om godtgørelse efter stk. 1, herunder om adgangen til at modtage godtgørelse og om kontrol og dokumentation for udbetaling af godtgørelse.« § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2025. § 3 Godtgørelse for befordring i egen bil udbetalt til medlem- mer af Folketinget i perioden fra indkomståret 2013 til og med indkomståret 2024 i medfør af Folketingets rejseregler medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Lovforslag nr. L 57 Folketinget 2024-25 AX030344 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget har til formål at indføre mere fleksible ram- mer for, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen kan fastsætte regler for befordringsgodtgørelse til Folketingets medlemmer. Det foreslås således, at Udvalget for Forretningsordenen generelt bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om folketingsmedlemmers adgang til at modtage godtgørelse for befordring i egen bil i Danmark i forbindelse med vare- tagelsen af det politiske arbejde. Lovforslaget har endvidere til formål at tilvejebringe lov- hjemmel til, at godtgørelse for befordring i egen bil udbetalt til medlemmer af Folketinget i perioden fra indkomståret 2013 til og med indkomståret 2024 i medfør af Folketingets rejseregler i alle tilfælde ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. 2. Gældende ret Folketingsvalglovens § 109 b indeholder regler om skatte- fri godtgørelse til Folketingets medlemmer for befordring i egen bil. Efter lovens § 109 b, stk. 1, kan der til et medlem af Folketinget ydes godtgørelse for befordring i egen bil mel- lem bopælen og den for medlemmet mest hensigtsmæssige offentlige transportforbindelse til og fra Folketinget. Ifølge lovens § 109 b, stk. 2, kan der til et medlem af Folketinget endvidere ydes godtgørelse for befordring i egen bil i følgende tilfælde: 1) Ved befordring mellem medlemmets bopæl og Folke- tinget i forbindelse med møder som led i folketingsar- bejdet. 2) Ved befordring mellem medlemmets bopæl og den storkreds, hvor det pågældende medlem er opstillet, i forbindelse med møder i storkredsen. 3) Ved befordring mellem den storkreds, hvor det pågæl- dende medlem er opstillet, og Folketinget, hvis befor- dringen sker til møder i storkredsen eller til møder i Folketinget som led i folketingsarbejdet. Efter lovens § 109 b, stk. 3, er det en betingelse for godt- gørelse efter stk. 2, at befordringen erstatter en indenrigsfly- rejse. I medfør af lovens § 109 b, stk. 4, kan Folketingets for- mand i særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt eller ikke skønnes hensigtsmæssigt at benytte offentlige transportmid- ler, beslutte, at der i nærmere bestemt omfang skal ydes et eller flere medlemmer godtgørelse for befordring i egen bil i Danmark til varetagelse af det politiske arbejde. Det fremgår af lovens § 109 b, stk. 5, at godtgørelse for befordring i egen bil efter stk. 1-4 pr. kørt kilometer sker ef- ter de satser, som er fastsat af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B. Det fremgår endvidere af stk. 5, at befordringsgodt- gørelsen ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. I medfør af lovens § 109 b, stk. 6, fastsætter Udvalget for Forretningsordenen nærmere regler om indenlandsk trans- port for medlemmer af Folketinget. Udvalget for Forret- ningsordenen kan i medfør af stk. 6 bl.a. fastsætte nærmere regler om, under hvilke betingelser befordring i egen bil erstatter en indenrigsflyrejse, og om kontrol og dokumenta- tion for udbetaling af befordringsgodtgørelse. Disse regler er fastsat i Folketingets rejseregler. 3. Den foreslåede ordning Den foreslåede ordning vil indebære, at Udvalget for For- retningsordenen bemyndiges til at fastsætte de nærmere reg- ler om folketingsmedlemmers adgang til at modtage godtgø- relse for befordring i egen bil i Danmark i forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde. Godtgørelse for befordring i egen bil vil fortsat ske efter de satser, som er fastsat af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, og vil fortsat ikke skulle medregnes i den skattepligtige indkomst. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1. De nugældende regler om godtgørelse for befordring i egen bil i Folketingets rejseregler er vedtaget af Udvalget for Forretningsordenen i 2013. Efter disse regler kan der til medlemmer af Folketinget ydes skattefri godtgørelse for befordring i egen bil i videre omfang end efter folketings- valglovens § 109 b. Således omfatter folketingsvalglovens § 109 b, stk. 2, nr. 2 og 3, ikke befordring i forbindelse med politiske møder i andre storkredse end den storkreds, hvor det pågældende medlem er opstillet. Den foreslåede ordning vil på den baggrund endvidere in- debære, at der tilvejebringes lovhjemmel til, at godtgørelse for befordring i egen bil udbetalt til medlemmer af Folketin- get i perioden fra indkomståret 2013 til og med indkomst- året 2024 i medfør af Folketingets rejseregler i alle tilfælde ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon- sekvenser for det offentlige Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller im- plementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser. 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 2 Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven- ser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har ikke været sendt i høring. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konse- kvenser for stat, kommuner og regio- ner Ingen Ingen Implementerings- konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske kon- sekvenser for er- hvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative kon- sekvenser for er- hvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative kon- sekvenser for bor- gerne Ingen Ingen Klimamæssige kon- sekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæs- sige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-ret- ten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU- regulering (der i re- levant omfang også gælder ved imple- mentering af ikkeer- hvervsrettet EU-re- gulering) (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Folketingsvalglovens § 109 b indeholder regler om skat- tefri godtgørelse til folketingsmedlemmer for befordring i egen bil. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den foreslåede affattelse af § 109 b har til formål at ind- føre mere fleksible rammer for, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen kan fastsætte regler for befordringsgodt- gørelse til Folketingets medlemmer. Det foreslås i stk. 1, at der til et medlem af Folketinget kan ydes godtgørelse for befordring i egen bil i Danmark i forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde. Det forudsættes, at der efter bestemmelsen også vil kunne ydes godtgørelse for befordring i egen bil gennem Sverige, når befordringen sker til eller fra Bornholm, ligesom der vil kunne ydes befordringsgodtgørelse i eventuelle andre situa- tioner, hvor den klart mest hensigtsmæssige rute mellem to steder i Danmark måtte gå via et andet land. Det foreslås i stk. 2, at godtgørelse efter stk. 1 sker efter de satser, som er fastsat af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, og at befordringsgodtgørelsen ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen svarer til den gældende § 109 b, stk. 5. Det foreslås i stk. 3, at Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 1, herun- 3 der om adgangen til at modtage godtgørelse og om kontrol og dokumentation for udbetaling af godtgørelse. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Udvalget for Forretningsordningen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, under hvilke betingelser folketingsmedlemmer kan ydes godtgørelse for befordring i egen bil i Danmark i forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde. Det vil herunder være muligt at fastsætte nærmere regler om, hvilke politiske aktiviteter, møder m.v. der kan ydes godtgø- relse for befordring i egen bil i forbindelse med. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at Udvalget for Forretningsordenen vil kunne fastsætte regler om kontrol og dokumentation for udbetaling af befordrings- godtgørelse. Til § 2 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Til § 3 De nugældende regler om godtgørelse for befordring i egen bil i Folketingets rejseregler er vedtaget af Udvalget for Forretningsordenen i 2013. Efter disse regler kan der til medlemmer af Folketinget ydes skattefri godtgørelse for befordring i egen bil i videre omfang end efter folketings- valglovens § 109 b. Således omfatter folketingsvalglovens § 109 b, stk. 2, nr. 2 og 3, ikke befordring i forbindelse med politiske møder i andre storkredse end den storkreds, hvor det pågældende medlem er opstillet. Det foreslås i § 3, at godtgørelse for befordring i egen bil udbetalt til medlemmer af Folketinget i perioden fra indkomståret 2013 til og med indkomståret 2024 i medfør af Folketingets rejseregler ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der tilveje- bringes lovhjemmel til, at godtgørelse for befordring i egen bil udbetalt til medlemmer af Folketinget i perioden fra indkomståret 2013 til og med indkomståret 2024 i medfør af Folketingets rejseregler i alle tilfælde ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. 4 Skriftlig fremsættelse Søren Gade (V): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af regler om befordringsgodtgørelse til Folketingets medlemmer). (Lovforslag nr. L 57) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand- ling. 5 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 329 af 9. april 2024 og lov nr. 653 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring: § 109 b. Der kan til et medlem af Folketinget ydes godt- gørelse for befordring i egen bil mellem bopælen og den for medlemmet mest hensigtsmæssige offentlige transport- forbindelse til og fra Folketinget. Stk. 2. Der kan til et medlem af Folketinget ydes godtgø- relse for befordring i egen bil i følgende tilfælde: 1) Ved befordring mellem medlemmets bopæl og Folke- tinget i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet. 2) Ved befordring mellem medlemmets bopæl og den stor- kreds, hvor det pågældende medlem er opstillet, i forbindel- se med møder i storkredsen. 3) Ved befordring mellem den storkreds, hvor det pågæl- dende medlem er opstillet, og Folketinget, hvis befordringen sker til møder i storkredsen eller til møder i Folketinget som led i folketingsarbejdet. Stk. 3. Det er en betingelse for godtgørelse efter stk. 2, nr. 1-3, at befordringen erstatter en indenrigsflyrejse. Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt eller ikke skønnes hensigtsmæssigt at benytte offentlige transportmid- ler, kan Folketingets formand beslutte, at der i nærmere bestemt omfang skal ydes et eller flere medlemmer godtgø- relse for befordring i egen bil i Danmark til varetagelse af det politiske arbejde. Stk. 5. Godtgørelse for befordring i egen bil efter stk. 1-4 pr. kørt kilometer sker efter de satser, som er fastsat af Skat- terådet, jf. ligningslovens § 9 B. Befordringsgodtgørelsen medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Stk. 6. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærme- re regler om indenlandsk transport for medlemmer af Folke- tinget. 1. § 109 b affattes således: »§ 109 b. Der kan til et medlem af Folketinget ydes godt- gørelse for befordring i egen bil i Danmark i forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde. Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 sker efter de satser, som er fastsat af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4. Be- fordringsgodtgørelsen medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærme- re regler om godtgørelse efter stk. 1, herunder om adgangen til at modtage godtgørelse og om kontrol og dokumentation for udbetaling af godtgørelse.« 6