SUU alm. del - svar på MFU spm. 633 om, hvordan regeringen vil sikre, at læger i land- og yderområder ikke bliver overbelastet af at gå på arbejde
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 633)
Aktører:
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller/MFU: Peter Skaarup
SUU alm. del - svar på spm. 633.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/spm/633/svar/2076922/2919408.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 633 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. juni 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DD). Spørgsmål nr. 633: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at læger i land- og yderområder ikke bliver overbelastet af at gå på arbejde, fordi der er for mange patienter og for lidt tid til at tage sig ordentligt af dem, der allermest brug for det? Der henvises til ’Lægehus lukker - lægerne er slidt op’, TV2-Øst, 18. juni 2024” Svar: Før sommer modtog regeringen Sundhedsstrukturkommissionens rapport, hvor de alment praktiserende læger spiller en central rolle i reorganiseringen af det nære sundhedsvæsen. På baggrund af kommissionens arbejde har regeringen nu fremlagt et udspil til en sundhedsreform, der rummer flere initiativer, der skal udbygge kapaciteten og kompetencerne i det almenmedicinske tilbud. Bl.a. ved at gøre det mere attraktivt at arbejde som læge i hele landet, herunder ved at sænke arbejdsbelastningen for læger i land- og yderområder. Jeg kan i den forbindelse henvise til min tidligere besvarelse af SUU alm. del spm. 706. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 10-10-2024 Enhed: Borgernær Sundhed Sagsbeh: annb Sagsnr.:2024 - 8279 Dok. nr.: 202648 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 633 Sundhedsudvalget 2023-24
Bilag til svar på SUU alm del spm 633 - SUU alm. del - svar på spm. 706.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/suu/spm/633/svar/2076922/2919409.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 706 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD). Spørgsmål nr. 706: ”Kan ministeren oplyse, hvilke tiltag regeringen arbejder med for at imødekomme udfordringen med lægemangel i de regioner, der er særligt udfordret, herunder særligt Region Nordjylland? Ifølge en kortlægning af ulighed i sundhed på tværs af regionerne, kommuner og sogne i Danmark, foretaget af Aarhus Universitet, marts 2024, har Danmark en problematisk udfordring med ulighed i sundhed, da der er områder, hvor borgere går sjældnere til læge end gennemsnittet. Ifølge undersøgelsen skyldes det bl.a. manglen på læger samt en øget risiko for at dø, inden borgeren er fyldt 75 år. Kan ministeren give en opgørelse over uligheden i regionerne imellem samt oplyse, hvilke tiltag regeringen arbejder med for at løse problemet om geografisk ulighed i sundhed?” Svar: Lægerne i almen praksis har en nøglefunktion i sundhedsvæsnet og fungerer som den primære kontakt og indgang til sundhedsvæsnet for langt hovedparten af borgerne. Der er mangel på læger i visse områder af landet og indenfor visse specialer, herunder særligt almen medicin. Derfor er regeringen meget optaget af styrke lægedækningen på tværs af regioner og mindske den geografiske ulighed. Inden sommerferien modtog regeringen Sundhedsstrukturkommissionens rapport for et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen. Af rapporten fremgår en række anbefalinger vedrørende organiseringen af de alment praktiserende læger, som spiller en central rolle i at mindske den geografiske og sociale ulighed i sundhed. På baggrund af kommissionens arbejde har regeringen nu fremlagt et udspil til en sundhedsreform, der rummer flere initiativer, der skal udbygge kapaciteten og kompetencerne i det almenmedicinske tilbud og styrke lægedækningen på tværs af landet. Det er regeringens mål, at der skal være mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. Regeringen vil gennemføre en række tiltag, der skal realisere målsætningen og en mere ligelig fordeling af læger. Det omfatter tiltag og virkemidler, som bl.a. skal gøre det almenmedicinske tilbud mere attraktivt og understøtte rekruttering og fastholdelse af læger. Regeringen foreslår bl.a. at indføre en national styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, der skal sikre en mere ligelig og retfærdig fordeling af læger efter patienternes behandlingsbehov. Samtidig foreslår regeringen, at man i højere grad differentierer honorering med henblik på at tilgodese læger, der har en høj andel af patienter med et stort behandlingsbehov. Dette vil således gøre det mere attraktivt for læger at placere sig i områder, hvor der er et større behandlingsbehov, som ofte er Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 01-10-2024 Enhed: Borgernær Sundhed Sagsbeh: annb Sagsnr.: 2024 - 10859 Dok. nr.: 217729 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 706 Sundhedsudvalget 2023-24 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 633 Sundhedsudvalget 2023-24 Side 2 sammenfaldende med de områder, der oplever lægemangel. Dertil vil regeringen sikre flere læger i det almenmedicinske tilbud til yderområderne, også på kort sigt ved bl.a. at gøre det mere attraktivt at være uddannelseslæge i områderne og gøre det mere attraktivt for læger, der er på vej på pension, at blive længere i det almenmedicinske tilbud. Herudover ønsker regeringen at understøtte lægers valg af det almenmedicinske tilbud og styrke rekrutteringen uden for de store byer. Bl.a. vil regeringen øge antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin og geriatri i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kommende dimensioneringsplan, som skal gælde fra 2026. Regeringen har endvidere forslået at oprette flere uddannelsespladser på medicinstudiet i Aalborg, Esbjerg og Køge, så der uddannes flere læger tæt på de områder, hvor lægebehovet er størst. Målet er, at det på sigt kan være med til at reducere de geografiske forskelle i bl.a. adgangen til almenmedicinske tilbud og løse udfordringerne med at sikre lægedækning uden for de store byer. Det er regeringens forventning, at overstående initiativer både på den korte og lange bane kan understøtte en bedre lægedækning i områder med lægemangel, og gøre det nemmere at tiltrække og fastholde praktiserende læger i alle dele af landet og dermed også mindske den geografiske ulighed i sundhed. Ulighed i sundhed er et komplekst begreb, som består af en lang række faktorer. Sundhedsstrukturkommissionens afrapportering indeholder en nærmere beskrivelse af udfordringerne med geografisk og social ulighed. Med venlig hilsen Sophie Løhde