KOM (2020) 0610 - svar på spm. 3 om sammenhængene mellem retsakter i asyl- og migrationspagten samt dansk tilknytning til disse retsakter i lyset af retsforbeholdet, Schengenteknikaliteten og parallelaftalen om Dublinforordningen

Ministeren
Side 1/5
16. august 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 10405
Akt-id 2750149
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 25. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (alm. del) ef-
ter ønske fra Christian Friis Bach (V) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Forslag til forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (Asyl- og Migrations-
fonden)
Som drøftet på Europaudvalgets møde den 7. juni 2024 bedes ministeren over-
sende et notat, der beskriver sammenhængene mellem de enkelte retsakter i asyl-
og migrationspagten samt dansk tilknytning til disse retsakter i lyset af retsforbe-
holdet, Schengenteknikaliteten og parallelaftalen om Dublin-forordningen. Mini-
steren bedes i notatet redegøre for risikoen for et juridisk eller politisk efterspil i
forhold til spørgsmålet om, hvorvidt solidaritetsmekanismen kan anses for at være
en videreudvikling af Dublin-forordningen.
Svar:
Svaret på det stillede spørgsmål gives nedenfor. Der er ikke udarbejdet et særskilt
notat.
Asyl- og migrationspagten, som blev vedtaget den 14. maj 2024, består af følgende
retsakter:
- Screeningsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
2024/1356 af 14. maj 2024)
- Grænsetilbagesendelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024)
- Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring (Europa-Parlamen-
tets og Rådets Forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024)
- Eurodac-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
2024/1358 af 14. maj 2024)
Offentligt
KOM (2020) 0610 - endeligt svar på spørgsmål 3
Europaudvalget 2020
Side 2/5
- Kriseforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
2024/1359 af 14. maj 2024)
- Asylprocedureforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EU) 2024/1348 af 14. maj 2024)
- Modtagelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU)
2024/1346 af 14. maj 2024)
- Kvalifikationsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EU) 2024/1347 af 14. maj 2024)
- Genbosætningsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EU) 2024/1350 af 14. maj 2024)
Der er tale om en omfattende lovpakke, som har været undervejs i EU siden mi-
grantkrisen i 2015. Reformen forpligter EU's medlemsstater til at aflaste de hårdest
pressede medlemslande ved større migrant- og flygtningetilstrømning ved at tage
imod asylansøgere eller yde finansiel støtte og kapacitetsopbygning. Der stilles krav
om hurtigere screening af migranter ved EU's ydre grænser, herunder fingeraftryk
af alle migranter fra seks år, som registreres i Eurodac. EU indfører også en fast-
track procedure for behandling af visse asylansøgninger, herunder fra migranter
med mindre sandsynlighed for at opnå asyl. Medlemslandene får en nødbremse,
som kan suspendere normale procedurer og frister ved ekstraordinær stor tilstrøm-
ning. Derudover er der vedtaget nye fælles procedurer og standarder for tildeling
og fratagelse af international beskyttelse, anerkendelse af flygtningestatus eller
subsidiær beskyttelse, samt modtagelsesstandarder for asylansøgere. Endelig er
der vedtaget en ny ramme for genbosætning af flygtninge og indrejse af humani-
tære årsager.
Danmark er som udgangspunkt ikke bundet af EU's nye lovgivning på asyl- og mi-
grationsområdet. Dette skyldes det danske retsforbehold, som er baseret på pro-
tokol nr. 22 om Danmarks stilling (herefter ''Protokollen''), der er knyttet som bilag
til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og traktaten om
Den Europæiske Union (TEU). I medfør af protokollens artikel 1 og 2 deltager Dan-
mark ikke i retsakter, der er vedtaget i henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF, der
indeholder Traktatens regler om EU-samarbejdet for retlige og indre anliggender,
herunder grænsekontrol, asyl og indvandring.
Danmark har imidlertid mulighed for at deltage i de dele af EU-lovgivningen, som
udbygger Schengenreglerne, jf. protokollens artikel 4.Dette indebærer, at Danmark
inden for seks måneder efter vedtagelsen af en ny retsakt, der udgør en videreud-
bygning af Schengenreglerne, skal træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gen-
nemføre den pågældende foranstaltning i dansk ret. I så fald vil foranstaltningen
skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige EU-medlemsstater,
som er bundet af foranstaltningen (den såkaldte ''Schengen-teknikalitet'').
Side 3/5
Danmark har derudover en parallelaftale med EU i forhold til den gældende Dublin-
forordning og Eurodac-forordning (parallelaftalen). Det følger af parallelaftalen, at
Danmark i tilfælde af ændringer af disse forordninger på tidspunktet for vedtagel-
sen af ændringerne eller inden 30 dage herefter skal meddele Europa-Kommissio-
nen, om man ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i dansk ret, jf. paral-
lelaftalens artikel 3, stk. 2. Meddelelsen fra Danmark skaber ifølge parallelaftalens
artikel 3, stk. 6, gensidige folkeretlige forpligtelser mellem Danmark og EU.
Screeningsforordningen sigter mod at sikre hurtig fastlæggelse af identiteten af
tredjelandsstatsborgere samt eventuelle sundheds- og sikkerhedsrisici og hurtigt
henvise alle, der rejser ind i EU uden at opfylde indrejsebetingelserne, til den kor-
rekte procedure, herunder asyl- eller tilbagesendelsesproceduren. Den er vedtaget
med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b og d, som er omfattet af retsforbehol-
det. Forordningen udgør imidlertid en udbygning af Schengenreglerne. Danmark
skal således inden seks måneder efter Rådets vedtagelse af denne forordning be-
slutte, om man fra dansk side ønsker at gennemføre forordningen i dansk ret i hen-
hold til Schengen-teknikaliteten. Dette er på tidspunktet for besvarelsen af spørgs-
målet endnu ikke sket.
Asylprocedureforordningen, kvalifikationsforordningen, modtagelsesdirektivet og
genbosætningsforordningen sigter mod at harmonisere behandlingen af asylansøg-
ninger på tværs af medlemsstaterne, tilvejebringe standardmodtagelsesforhold for
alle asylansøgere og fastsætte EU-procedurer for, hvordan medlemsstaterne vil
overholde deres tilsagn om genbosætning i EU af tredjelandsborgere eller statsløse
personer med behov for international beskyttelse. Asylprocedureforordningen in-
deholder desuden en særlig effektiv grænseprocedure for visse asylansøgninger,
hvor der er lav sandsynlighed for asyl, og som behandles i forlængelse af en scree-
ningsprocedure. Retsakterne er vedtaget med hjemmel i henholdsvis TEUF artikel
78 og 79, som er omfattet af retsforbeholdet. Da retsakterne hverken udgør en ud-
bygning af Schengenreglerne eller en ændring af Dublin- eller Eurodac-forordnin-
gen, kan Danmark hverken tilslutte sig dem via Schengen-teknikaliteten eller via
parallelaftalen.
Grænsetilbagesendelsesforordningen giver myndighederne mulighed for en effek-
tiv procedure for udsendelse af migranter, der har fået behandlet en ansøgning om
asyl i henhold til asylprocedureforordningens grænseprocedure. Den er vedtaget
med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra c, som er omfattet
af retsforbeholdet. Forordningen udgør imidlertid en udbygning af Schengenreg-
lerne. Danmark skal således inden seks måneder efter Rådets vedtagelse af denne
forordning beslutte, om man fra dansk side ønsker at gennemføre forordningen i
Side 4/5
dansk ret i henhold til Schengen-teknikaliteten. Dette er på tidspunktet for besva-
relsen af spørgsmålet endnu ikke sket. Eftersom Danmark ikke har en grænsepro-
cedure i henhold til asylprocedureforordningen, vil gennemførelse af grænsetilba-
gesendelsesforordningen i national ret ikke medføre, at Danmark forpligtes til at
indføre en grænsetilbagesendelsesprocedure, jf. forordningens artikel 2. Forord-
ningen vil derfor udgøre hvilende bestemmelser, som først aktiveres, hvis Danmark
senere indfører en grænseprocedure for asyl efter nationale regler.
Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR-forordningen) sigter
blandt andet mod at etablere en fælles ramme, der grundfæster principperne om
solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne. Med henblik på
bedre at kunne håndtere migrationspres indeholder forordningen en solidaritets-
mekanisme vedrørende omfordeling og kapacitetsopbygningsbidrag til medlems-
stater under pres. Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,
litra e, og artikel 79, stk. 2, litra a, b og c, som er omfattet af retsforbeholdet. Dele
af forordningen ændrer dog den gældende Dublin-forordning, som Danmark er
bundet af gennem parallelaftalen. Ifølge AMMR-forordningens præambelbetragt-
ning nr. 90 samt præambelbetragtning nr. 64 i Kriseforordningen indeholder AMMR
forordningens afsnit III, V og VII samt Kriseforordningens artikel 12 og 13, og artikel
1-6 for så vidt angår undtagelserne i artikel 12 og 13 i kriseforordningen og Eurodac-
forordningen, ændringer af Dublin- og Eurodac-forordningen, som omhandlet i ar-
tikel 3 i parallelaftalen. Danmark skulle derfor inden 30 dage efter vedtagelsen
meddele Europa-Kommissionen, om man fra dansk side ønskede at gennemføre de
pågældende ændringer i dansk ret. Europa-Kommissionen blev den 11. juni 2024
notificeret om, at Danmark med Folketingets samtykke og på baggrund af parallel-
aftalen har truffet afgørelse om at gennemføre ændringerne i dansk ret.
For så vidt angår den del af forordningen, der omhandler obligatorisk solidaritet,
følger det også af forordningens præambelbetragtning nr. 90, at denne del er om-
fattet af retsforbeholdet. Danmark vil derfor hverken kunne tilslutte sig solidaritets-
mekanismen via Schengen-teknikaliteten eller parallelaftalen.
Rådets Juridiske Tjeneste har haft overvejelser om, hvorvidt solidaritetsmekanis-
men enten bør betragtes som en videreudvikling af Dublin-forordningen eller som
en udbygning af Schengenreglerne. Der henvises til den fortrolige orientering af 25.
maj 2023, som blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg i forlængelse af, at ud-
valget fik forelagt forslaget til AMMR-forordningen den 17. maj 2023.
I henhold til TEUF artikel 263 har enhver fysisk eller juridisk person med søgsmåls-
kompetence mulighed for at indbringe et annulationssøgsmål ved EU-Domstolen
med henblik på at efterprøve lovligheden af f.eks. en lovgivningsmæssig retsakt. Et
Side 5/5
sådant søgsmål skulle have været anlagt inden for to måneder efter offentliggørel-
sen af AMMR-forordningen. Denne frist er nu udløbet uden, at et sådant søgsmål
er blevet indbragt ved EU-Domstolen. Der har i løbet af forhandlingerne både i Rå-
det og senere med Europaparlamentet ikke været uenighed om Kommissionens
hjemmelsvurdering. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer derfor, at der
ikke er risiko for et juridisk eller politisk efterspil i forhold til spørgsmålet om, hvor-
vidt solidaritetsmekanismen kan anses for at være en videreudvikling af Dublin-for-
ordningen.
Eurodac-forordningen har til formål at støtte asylsystemet, lette fastlæggelsen af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger, samt bi-
stå med kontrol af irregulær indvandring, afsløring af sekundære bevægelser inden
for EU og identifikation af tredjelandsstatsborgere og statsløse med ulovligt ophold.
Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra c, d, e og g,
samt artikel 79, stk. 2, litra c, samt artikel 87, stk. 2, litra a) og artikel 88, stk. 2, litra
a), som er omfattet af retsforbeholdet. Forordningen er en omarbejdning af den
gældende Eurodac-forordning, hvorfor Danmark som følge af parallelaftalen inden
30 dage skulle tage stilling til, om man fra dansk side ønskede at gennemføre ind-
holdet af ændringerne i dansk ret. Europa-Kommissionen blev den 11. juni 2024
notificeret om, at Danmark med Folketingets samtykke og på baggrund af parallel-
aftalen har truffet afgørelse om at gennemføre ændringerne i dansk ret.
Kriseforordningen fastsætter en ramme for håndtering af ekstraordinære krisesitu-
ationer, herunder instrumentalisering og force majeure på migrations- og asylom-
rådet. Den skal således sikre, at en medlemsstat, der befinder sig i en krise- eller
force majeure situation, modtager solidaritets- og støtteforanstaltninger, der byg-
ger på AMMR-forordningen, ligesom der i en sådan situation skal ske en rimelig
ansvarsfordeling. Den er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra d og
e, som er omfattet af retsforbeholdet. Eftersom kriseforordningens artikel 12 og 13
samt artikel 1-6, for så vidt de vedrører undtagelserne i artikel 12 og 13, udgør en
ændring af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, jf. præambelbetragtning
nr. 64, skulle Danmark inden 30 dage meddele Europa-Kommissionen, om man fra
dansk side ønskede at gennemføre disse bestemmelser i dansk ret. Europa-Kom-
missionen blev den 11. juni 2024 notificeret om, at Danmark med Folketingets sam-
tykke og på baggrund af parallelaftalen har truffet afgørelse om at gennemføre æn-
dringerne i dansk ret.
Kaare Dybvad Bek
/
Eydbjørn Djurhuus


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
09-10-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/05052
Enhed
EUKOOR
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udlændinge- og
Integrationsministeriets besvarelse af spørgsmål 3 ad KOM (2020) 0610 af 25. juni
2024 vedrørende forslag til forordning om asylforvaltning og migrationsstyring
(Asyl- og Migrationsfonden).
Pga. en ekspeditionsfejl sendes svaret først nu til Folketingets Europaudvalg.
Marie Bjerre
Offentligt
KOM (2020) 0610 - endeligt svar på spørgsmål 3
Europaudvalget 2020