Fremsat den 9. oktober 2024 af Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Birgitte Bergman (KF), Mona Juul (KF), Per Larsen (KF) og Mai Mercado (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30346

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b14/20241_b14_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. oktober 2024 af Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Birgitte Bergman (KF), Mona Juul (KF),
    Per Larsen (KF) og Mai Mercado (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at sikre, at hadprædikanter ikke kan tages af hadprædikantlisten, når de
    først er optaget på listen
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at sikre, at hadprædikanter ikke kan fjernes fra
    hadprædikantlisten listen, når de først er optaget på listen.
    Beslutningsforslag nr. B 14 Folketinget 2024-25
    AX030346
    Bemærkninger til forslaget
    Hadprædikanter hører ikke hjemme i Danmark, og had-
    prædikanterne hører i særdeleshed ikke hjemme i det of-
    fentlige rum i Danmark, når først de har været optaget på
    sanktionslisten for hadprædikanter. Forslagsstillerne pålæg-
    ger derfor regeringen at sikre, at man ikke kan tages af
    hadprædikantlisten, når man først er optaget på den. Det
    er et nødvendigt tiltag, der skal sikre, at vi ikke øger radika-
    liseringen i minoritetsetniske miljøer. Det er særlig for at
    beskytte de unge, som er mest udsatte, når det kommer til
    radikalisering.
    Den nuværende retstilstand på området gør det kun muligt
    at optage en religiøs forkynder på listen i 2 år med mulighed
    for forlængelse med 2 år ad gangen, jf. udlændingelovens §
    29 c.
    Baggrunden for forslaget er sagen om den amerikanske
    imam, der tilbage i 2017 blev optaget på hadprædikantli-
    sten, hvorefter han blev nægtet adgang til Danmark i 2
    år. Myndighederne vurderede i 2019, at han igen skulle
    have mulighed for at rejse ind i landet. Ifølge Udlændinge-
    styrelsen var der ikke grund til at tro, at han ville rejse
    tilbage til Danmark, men han rejste alligevel til Danmark
    igen i 2022. Imamen har siden været i Danmark flere gan-
    ge. Senest prædikede han i stormoskéen Hamad Bin Khalifa
    Civilisation Center på Nørrebro i 2023 (»Imam blev forment
    adgang til Danmark. Nu prædiker han i dansk stormoské«,
    Kristeligt Dagblad, den 16. februar 2024). Derfor mener
    forslagsstillerne, at hadprædikanter, som tidligere har været
    optaget på sanktionslisten, ikke skal have mulighed for at
    komme til Danmark og prædike i danske moskéer. Det kan
    vi sikre ved ikke at tillade, at hadprædikanters navne tages
    af hadprædikantlisten.
    Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser, at Danmark står i
    en situation med en forhøjet terrortrussel. FE understreger,
    at den største trussel fortsat kommer fra militante islamister,
    der lader sig inspirere af propaganda (»Chef i FE: Derfor
    er terrortruslen mod Danmark så høj«, Politiken, den 14.
    december 2023). Den amerikanske hadprædikant har i den
    forbindelse udtalt sig om konflikten i Gaza, hvor han har
    udtalt, at Israels aktioner i Gaza er en »kriminel konspira-
    tion« og et »folkedrab« (»Imam blev forment adgang til
    Danmark. Nu prædiker han i dansk stormoské«, Kristeligt
    Dagblad, den 16. februar 2024). Den slags udtalelser og
    opfordringer understøtter terrorgrupper som Islamisk Stat og
    al-Qaeda, der bruger krigen som et led i deres propaganda
    og rekruttering, ifølge chefen for FE’s efterretningssektor
    (»Chef i FE: Derfor er terrortruslen mod Danmark så høj«,
    Politiken, den 14. december 2023). Det skaber en unødig
    sikkerhedstrussel mod Danmark, hvis vi ikke slår ned på
    den slags hadefulde ytringer fra individer, der har været på
    sanktionslisten.
    Selv samme imam har ydermere udtalt, at homoseksuelle
    skal straffes med døden (»Imam blev forment adgang til
    Danmark. Nu prædiker han i dansk stormoské«, Kristeligt
    Dagblad, den 16. februar 2024). I Danmark er det ulovligt at
    opfordre til vold mod minoritetsgrupper, jf. straffelovens §
    133, og vi skal ikke acceptere, at der bliver fremsat sådanne
    ytringer fra prædikanter i Danmark.
    Det Konservative Folkeparti mener, at det er naivt at
    tro, at hadprædikanter og imamer ændrer holdning til så
    grundlæggende spørgsmål som ligestilling og demokrati på
    2 år. Når man først har opfordret til vold eller drab på visse
    grupper og underkuer fundamentale grundprincipper, er det
    usandsynligt, at man skulle have ændret holdning på så kort
    tid. Det er en risiko, vi ikke kan løbe.
    Det Konservative Folkeparti var et af de partier, der var
    med til at udforme loven om hadprædikantlisten i 2016, og
    vi løfter nu ansvaret for at lukke de eksisterende huller i
    loven.
    På den baggrund foreslår forslagsstillerne, at det ikke skal
    være muligt at blive fjernet fra hadprædikantlisten, når man
    først er optaget på listen.
    Det er desuden en forudsætning, at forslaget lovudarbej-
    des inden for rammerne af Danmarks internationale forplig-
    telser.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at
    hadprædikanter ikke kan tages af hadprædikantlisten, når
    de først er optaget på listen.
    (Beslutningsforslag nr. B 14)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3