BUU alm. del - svar på spm. 422 om det faglige grundlag for at placere knækket på undervisningstaxameteret fremfor på andre taxametre

Børne- og Undervisningsministeriet
9. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29743
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 422
I brev af 13. september har Helena Artmann Andresen (LA) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 422:
Vil ministeren redegøre for det faglige grundlag for at placere knækket
på undervisningstaxameteret fremfor på andre taxametre? Hertil bedes
ministeren forklare, hvorfor stordriftsfordele og omfordeling bedst regu-
leres gennem justeringer af undervisningstaxameteret, og ikke via æn-
dringer i andre tilskudsmekanismer.
Svar:
Tiltaget om et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuld-
tidsuddannelser ved 700 årselever finder blandt andet inspiration i en
omkostningsanalyse, som Struensee og Co. gennemførte i 2019 som led i
det daværende eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet. Analysen viste,
at der generelt er en tendens til faldende marginalomkostninger på ung-
domsuddannelsesområdet, således at blandt andet løn- og øvrige drifts-
omkostninger per årselev falder med antallet af årselever.
Analysen fra Struensee og Co. konstaterer således også faldende margi-
nalomkostninger for øvrige driftsomkostninger (køb af tjenesteydelser og
varer til forbrug, reparationer og vedligehold mv.). Det er ifølge analysen
særligt øget professionalisering, udlicitering og gode indkøbsaftaler, der
især gør sig gældende for store institutioner, der driver de faldende mar-
ginalomkostninger.
Det er korrekt, at regeringen kun har foreslået et knæk i undervisningsta-
xametrene, men ikke et knæk i fællesudgiftstaxameteret, selvom der iso-
leret set også ville have været belæg for dette, jf. ovenstående.
De bemærkes, at der ikke på samme måde ville være belæg for et knæk i
bygningstaxameteret, da analysen ikke finder en entydig konklusion ved-
rørende sammenhængen mellem antal årselever og bygningsomkostnin-
gerne per årselev. Analysen fra Struensee og co. bekræfter også, at sko-
lernes løn- og øvrige driftsomkostninger i et økonomistyringshenseende
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 422
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/2
typisk vil være mere aktivitetsafhængige end eksempelvis bygningsom-
kostninger, der traditionelt har en længere bindingstid. På den korte bane
vil institutionernes tilpasningsevne således alt andet lige være svagere for
så vidt angår bygningsomkostninger.
Det er dog væsentligt at understrege, at de statslige bevillinger til ung-
domsuddannelsesinstitutionerne på Børne- og Undervisningsministeriets
område ydes som bloktilskud. Institutionerne kan derfor frit disponere
over tilskuddet inden for rammerne af gældende bevillingsforudsætnin-
ger, dispositionsregler, de fastsatte formål mv.
Mere generelt afspejler taxametermodellen og udformningen af knækta-
xameteret, herunder valget af et knæk i specifikt undervisningstaxamet-
rene, en samlet politisk prioritering fra regeringen, hvor der tages højde
for flere forhold og politiske hensyn. Dertil sker taxametermodellens om-
fordeling ikke udelukkende gennem knækket i undervisningstaxametrene,
men også via øvrige tiltag og mekanismer, herunder blandt andet tiltaget
om afskaffelse af en række særlige tilskud for de almene gymnasier.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye