Orientering om udkast til ændringsforslag sendt i høring

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes hermed udkast til ændringsforslag til L 24, Forslag til
lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens af-
regning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skat-
tekontrolloven og kildeskatteloven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af
erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld
m.v.), som fremsættes til 2. behandlingen.
Ændringsforslaget er sendt i høring i perioden den 7. oktober 2024 til 25. oktober 2024.
Med venlig hilsen
Morten Elmerdahl Rix Olsen
9. oktober 2024
J.nr. 2024 - 32
Offentligt
L 24 - Bilag 2
Skatteudvalget 2024-25


Side 1/11
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til
kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kilde-
skatteloven (L 24)
Til § 1
1) Efter nr. 44 indsættes:
»01. Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for 2024 i visse ud-
stykningstilfælde
§ 82 a. En fysisk person, der ejer en ejendom, der pr. 1. januar 2024 er eller
forventes at blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er efter ansøgning indgivet til told- og skattefor-
valtningen berettiget til en skattefri eftergivelse af ubetalt eller tilbagebetaling
af betalt grundskyld for kalenderåret 2024, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt register overtaget ejen-
dommen den 1. januar 2023 eller senere.
2) Den oprindelige ejendom er af en tidligere ejer i perioden fra og med den
1. januar 2023 til og med den 31. december 2023 udstykket, jf.§ 6 i lov om
udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i tre eller flere grunde.
3) Ejendommen har fået videreført ejendomsidentifikationsnummeret (BFE-
nummeret) fra den oprindelige og nu udstykkede ejendom.
4) Den nuværende ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af grund-
skyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige for-
pligtelse vedrørende grundskyld for kalenderåret 2024, eller hvor en fordeling
af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.
Stk. 2. Eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter eventuelle renter,
gebyrer og andre omkostninger, der er påløbet som følge af manglende betaling
af grundskylden.
Stk. 3. Opkrævnings- og inddrivelsesskridt af grundskyld for kalenderåret
2024, herunder tilskrivning af renter, sættes i bero i perioden fra ejerens ansøg-
ning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, og indtil told- og skatte-
forvaltningen har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden på ejendommen
i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlænges
Offentligt
L 24 - Bilag 2
Skatteudvalget 2024-25
Side 2/11
perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkræv-
ningen eller inddrivelsen har været sat i bero.
Stk. 4. Ved eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 indtræder told-
og skatteforvaltningen i den fysiske persons eventuelle ret til at kræve, at den
tidligere ejer iagttager sine forpligtigelser vedrørende grundskylden for kalen-
deråret 2024.
Stk. 5. Indtræder der en ændring i beskatningsgrundlaget, hvorefter grundskyl-
den for kalenderåret 2024 er opgjort på baggrund af, efter der er truffet afgø-
relse om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, efterreguleres grundskyl-
den for kalenderåret 2024 ikke.«
[Indførelse af eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for 2024
i visse udstykningstilfælde]
Side 3/11
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, at der foretages almindelig
vurdering af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert andet år. Vurderingerne foretages
pr. 1. januar i vurderingsåret, jf. dog § 81, stk. 7, og §§ 87-88 a.
Det følger videre af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at der bl.a.
foretages omvurderinger pr. 1. januar i året efter en almindelige vurdering af
følgende ejendomme, jf. dog stk. 2 og §§ 87-88a, af ejendomme, hvis grund-
areal er ændret med mindst 25 m2.
Af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, følger det, at beskatningsgrundlaget for
grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grund-
værdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.
Det betyder, at hvis en ejendoms grundareal, f.eks. i forbindelse med en ud-
stykning, ændrer sig i løbet af et kalender- eller indkomstår med mere end 25
m2, vil denne ændring indgå i vurderingen den først kommende 1. januar.
Denne vurdering vil udgøre beskatningsgrundlaget fra og med det efterfølgende
kalender- eller indkomstår.
Ved udstykning af nye parcelhusgrunde fra en større grund beholder én af de
nye parcelhusgrunde grundens oprindelige BFE-nummer (Bestemt Fast Ejen-
dom). Det betyder, at ejeren af den udstykkede grund, som beholder det gamle
BFE-nummer, vil skulle betale den samlede grundskyld for hele den oprinde-
lige grund i det mellemliggende kalenderår.
Eksempel: En ejendom udstykkes i 20 parcelhuse i marts 2023, der alle sælges
den 1. april 2023. Restejendommen vurderes pr. 1. januar 2024. Vurderingen
pr. den 1. januar 2024 anvendes som beskatningsgrundlag for grundskylden fra
og med 2025. Ejeren, der købte restejendommen den 1. april 2023, opkræves
grundskyld på 2. ratebetaling til kommunen for 2023 og begge ratebetalinger i
2024, som dermed fortsat svarer til grundskylden af restejendommen, som den
fremstod inden udstykningen, fordi udstykningen først afspejles i beskatningen
fra og med 2025.
I praksis håndteres grundskyldsbetalingen aftaleretligt, f.eks. ved at ejendoms-
udvikleren afholder udgiften til den indledende betaling af grundskyld og her-
efter opkræver et forholdsmæssigt beløb hos samtlige ejere af de nyudstykkede
grunde – herunder ejeren af restejendommen.
Skatteforvaltningen overtagelse opkrævningen af grundskyld fra kommunerne
har givet anledningen til visse praksisændringer, for så vidt angår udstykninger
til ejerboliger. Det har været medvirkende til, at enkelte boligejere, der har købt
Side 4/11
en nyudstykket grund i 2023, er blevet efterladt i en urimelig situation og med
en markant skatteregning i form af grundskyld af jord, som de aldrig har ejet.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance blev på den baggrund den 24. sep-
tember 2024 enige om, at der skal indføres en eftergivelses- og tilbagebeta-
lingsordning for grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfælde.
På den baggrund foreslås det med ændringsforslag nr. 1, at der efter ejendoms-
skattelovens kapitel 11 indsættes et nyt kapitel 11 a med § 82 a om en eftergi-
velses- og tilbagebetalingsordning af grundskyld for 2024 i visse udstyknings-
tilfælde.
Det foreslås i § 82 a, stk. 1, at en fysisk person, der ejer en restejendom, der pr.
å vurderingsterminen 1. januar 2024 er eller forventes at blive omfattet af § 3,
stk. 1, nr. vurderes eller vil blive vurderet som en ejendom som nævnt i § 3, stk.
1, nr. 3 eller og 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, eller
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er efter ansøgning indgivet til Skat-
teforvaltningen berettiget til en skattefri eftergivelse af ubetalt eller tilbagebe-
taling af betalt grundskyld for kalenderåret 2024, hvis nedenstående fire kumu-
lative betingelser er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen i visse udstyk-
ningstilfælde vil skulle eftergive eller tilbagebetale grundskyld for 2024. En
eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld vil være skattefri, hvorfor den
pågældende ejer ikke vil skulle svare indkomstskat af beløbet.
Omfattet af bestemmelsen vil alene være fysiske personer. Det skal ses i lyset
af, at i de omfattede udstykningssager vil der typisk være tale om en fysisk
boligkøber, som erhverver en nyudstykkede ejendom af en professionel aktør,
f.eks. en ejendomsudvikler.
I tilfælde, hvor en juridisk person har erhvervet en restejendom af en anden
juridiske ejer, lægges det til grund, at begge vil være professionelle aktører, der
vil have forudsætninger for at forhindre eller løse en eventuel tvist om betalin-
gen af grundskyld for 2024 via domstolene, retsmægling eller lignende.
Det vil også være et krav, at der er tale om en ejendom, der på vurderingster-
minen 1. januar 2024 vurderes som en ejendom, der omfattes eller vil blive
omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede afgrænsning svarer til de ejendomme og ubebyggede grunde,
der som alt overvejende hovedregel vil blive opkrævet grundskyld via person-
skattesystemerne, jf. ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, og dermed vil kunne
anses som almindelige ejerboliger.
Nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
Side 5/11
- Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderings-
lovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en
særskilt grundværdi.
- Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens
§ 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt
grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er ejendomme, der er ka-
tegoriseret som ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4. Efter ejendoms-
vurderingslovens § 4 forstås ejerboliger som følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede
ejendommes vedkommende højest indeholder to boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr.
5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstør-
relse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse
som nævnt under nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med
en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er udlagt
til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Med ”forventes at blive omfattet” tænkes på ejendomme, der ved modtagelsen
af den endelige 2024-ejendomsvurdering, herunder omvurderinger, forventes
kategoriseret som en ejendom nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3
og 4, eller ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på baggrund af en ud-
stykning, men som indtil da har været kategoriseret som en landbrugs-, skov-
eller erhvervsejendom.
Skatteforvaltningen vil således skulle skønne, om det må anses for sandsynligt,
at en omkategorisering til ejerboliger vil indtræde. Et sådan skøn vil kunne ba-
seres på plangrundlaget eller grundens faktiske anvendelse til en ejerbolig.
F.eks. hvis der er opført et række- eller parcelhus på grunden.
Det vil skulle ses i lyset af, at Skatteforvaltningen på nuværende tidspunkt ikke
har udsendt omvurderinger med vurderingstermin den 1. januar 2024. Disse
vurderinger vil ikke være udsendt på det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
den 2. december 2024. For at sikre, at de berørte boligejere ikke vil skulle vente
på udsendelsen af denne vurdering, vil Skatteforvaltningen i konkrete tilfælde
kunne skønne, at den omtalte ejendom vil blive til en ejendom nævnt i ejen-
domsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1.
Side 6/11
Et sådan skøn vil kunne baseres på plangrundlaget eller grundens faktiske an-
vendelse til en ejerbolig. F.eks. hvis der allerede er opført et række- eller par-
celhus på grunden.
Den foreslåede ordning vil både indebære en eftergivelse og en tilbagebetaling
af grundskyld afhængigt af den specifikke situation. I det tilfælde, hvor en bo-
ligejer har betalt det opkrævede grundskyld for 2024 inden den sidste rettidige
betalingsdag, jf. ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, vil der være tale om en til-
bagebetaling af den betalte grundskyld.
Det vil være uden betydning, hvordan grundskyld er betalt. Det vil sige, at det
er uden betydning om betaling er sket i forbindelse med en opkrævning via
skattekontoen eller er blevet betalt via inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden – f.eks. ved lønindeholdelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 10.
For boligejere, som ikke har betalt grundskylden for 2024, vil der være tale om
en eftergivelsesordning, herunder for ubetalte morarenter, jf. den foreslåede §
82 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Det vil tilsvarende være uden betydning,
om boligejerens grundskyld er under opkrævning eller under inddrivelse.
Der vil også kunne opstå tilfælde, hvor en boligejer både vil skulle eftergives
og tilbagebetales grundskyld, f.eks. hvis 1. rateopkrævning i 2024 er betalt,
mens 2. rateopkrævning ikke er betalt.
En eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024 vil udgøre den sam-
lede grundskyld, som den pågældende boligejer har betalt i 2024. Det vil sige,
at hvis boligejeren har overtaget ejendommen efter 1. rateopkrævning af grund-
skyld den 2. april 2024, vil eftergivelsen eller tilbagebetalingen alene omfatte
den grundskyld, som boligejeren er blevet opkrævet på 2. rateopkrævning den
1. august 2024.
Det vil sige, at i det tilfælde, hvor boligejeren har overtaget ejendommen efter
1. rateopkrævning, vil det være uden betydning, om boligejeren aftaleretligt –
f.eks. via refusionsopgørelsen – er blevet opkrævet en forholdsmæssig andel af
grundskylden betalt af sælger på 1. rateopkrævning.
Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at den fysiske person har i henhold
til et autoritativt register overtaget ejendommen den 1. januar 2023 eller senere.
Den foreslåede betingelse vil indebære, at boligejeren (den fysiske person), som
ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, tidligst må være
registreret som ejer af ejendommen den 1. januar 2023. Betingelsen vil skulle
sikre, at boligejeren har købt sin bolig på et tidspunkt, hvor udstykningen er
gennemført.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til
enhver tid anvender til at identificere, hvem der ejer en konkret ejendom. Da-
takilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på
vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes
løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af
Side 7/11
Skatteforvaltningens administration. Det autoritative register i dette tilfælde vil
være ejerfortegnelsen, der opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger
om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerfor-
holdet ikke er tinglyst.
Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at den oprindelige ejendom af en
tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. de-
cember 2023 er udstykket, jf.§ 6 i lov om udstykning og anden registrering i
matriklen m.v., i tre eller flere grunde.
Den foreslåede betingelse indebærer, at den tidligere ejer, det vil sige sælger,
vil skulle have udstykket den oprindelige ejendom – den nuværende restejen-
dom – i tre eller flere grunde.
Ved oprindelig ejendom tænkes derfor på en byggegrund, mark eller lignende,
som er blevet udlagt til beboelse og efterfølgende udstykkes i en række nye
boligparceler.
Med tre eller flere grunde menes, at der efter udstykningen som minimum vil
skulle være tre grunde inklusive restejendommen. Betingelsen vil dermed være
opfyldt, hvis der efter udstykningen som minimum findes restejendommen og
to nyopståede grunde.
Betingelsen vil udgøre en nedre grænse for de udstykningstilfælde, som vil
være omfattet af den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning. Med
tre eller flere grunde vil en boligejer, der f.eks. udstykker baghaven til en selv-
stændig parcelhusgrund, ikke være omfattet af ordningen.
Der vil kunne være tilfælde, hvor en tidligere ejer har udstykket grunden, over-
drager grunden til tredjemand, som herefter overdrager til boligejeren. Et sådan
tilfælde vil ikke være til hinder for, at en boligejer vil kunne opfylde den fore-
slåede betingelse.
Det foreslås i nr. 3, at det er en betingelse, at ejendommen har fået videreført
ejendomsidentifikationsnummeret (BFE-nummeret) fra den oprindelige og nu
udstykkede ejendom.
Den foreslåede betingelse vil sikre, at boligejeren, der ansøger om eftergivelse
og tilbagebetaling af grundskyld for 2024, er ejer af den ejendom, der har fået
det videreførte BFE-nummer. Med betingelsen sikres det, at øvrige boligkø-
bere, som har erhvervet en nyopstået ejendom i forbindelse med udstykningen,
ikke vil være omfattet af den foreslåede ordning.
Det foreslås som sidste betingelse i nr. 4, at det er en betingelse, at den nuvæ-
rende ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af grundskyld for 2024
i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse vedrø-
rende grundskyld for kalenderåret 2024, eller hvor en fordeling af grundskylden
for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.
Side 8/11
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være en betingelse, at sælger
ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtigelse i henhold til fordeling, betaling
eller lignende vedrørende grundskylden i 2024, som måtte fremgå af kontrakten
for så vidt angår den grund, har fået det videreførte BFE-nummer, eller at en
fordeling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.
Sælger vil typisk være den tidligere ejere nævnt i den forslåede § 82 a, stk. 1,
nr. 2. Årsagen til, at der i den foreslåede bestemmelse ikke henvises til den
tidligere ejere efter denne betingelse skyldes, at der vil kunne være tilfælde,
hvor ejendommen er overdraget til en tredjemand inden den boligejer, som an-
søger om en eftergivelse eller tilbagebetaling, overtager den pågældende ejen-
dom.
F.eks. hvis en større ejendomsudvikler udstykker 50 boligparceller og videre-
sælger 10 af disse til en underentreprenør el.lign., som herefter videresælger
disse 10 boligparceller enkeltvis til fysiske personer.
Betingelsen skal ses i lyset af, at det må antages, at der har været en mangeårig
praksis for en kontraktlig fordeling af grundskylden i udstykningstilfælde, og
at en sådan fordeling formentlig vil være en standardklausul i købskontrakter i
udstykningstilfælde.
Det vil være uden betydning, hvordan sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige
forpligtigelse. Det vil sige, at bestemmelsen ikke alene vil finde anvendelse,
når der er tale om misligholdelse, men også i f.eks. konkurs- eller insolvenstil-
fælde, hvor sælger vil have en intention om at betale, men bare ikke har en
tilstrækkelig betalingsevne.
I tilfælde, hvor en regulering af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt re-
guleret, vil den foreslåede betingelse også være opfyldt.
Det vil sikre, at boligejere, der ikke har været direkte eller indirekte vidende om
den faktiske grundskyldsbetaling for kalenderåret 2024 i forbindelse med over-
tagelsen af boligen, også vil kunne opfylde den foreslåede betingelse.
Betingelsen forudsætter, at boligejeren – eller dennes rådgiver – der ansøger
om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024, vil skulle indsende
kopier af relevant dokumentation i henhold til en vurdering af, om den foreslå-
ede betingelse nr. 4 vil være opfyldt.
Skatteforvaltningen vil i forbindelse med ansøgningen vejlede boligejeren om,
hvilke dokumenter der vil skulle anses for relevante. F.eks. købskontrakten,
salgsopstillingen og ejendomsdatarapporten.
De umiddelbart relevante dokumenter vil ikke findes i alle tilfælde, hvorfor det
vil være Skatteforvaltningens konkrete skøn i det enkelte tilfælde, om den fo-
reslåede betingelse i nr. 4 er opfyldt eller ej. Der vil kunne opstå tilfælde, hvor
en boligejer ikke ønsker at udlevere relevante oplysninger, hvorved den fore-
slåede betingelse ikke vil være opfyldt.
Side 9/11
Ved tvivlstilfælde, hvor det ikke klart og entydigt kan udledes af faktum, en
købskontrakt eller lignende, at sælger har misligholdt sine forpligtigelser ved-
rørende grundskyld, vil tvivlen skulle komme boligejeren til gode, hvorfor
grundskylden i dette tilfælde vil skulle eftergives eller tilbagebetales.
Det foreslås i stk. 2, at eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter even-
tuelle renter, gebyrer og andre omkostninger, der er påløbet som følge af mang-
lende betaling af grundskylden.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at i tilfælde, hvor en boligejer enten har
misligholdte betalinger under opkrævningen eller under inddrivelsen, hvor der
er påløbet morarenter, gebyrer og andre omkostninger, vil disse kunne eftergi-
ves eller tilbagebetales.
Forslaget omfatter alene morarenter, gebyrer og andre omkostninger som følge
af manglende betaling af grundskyld for 2024. Det vil sige, at hvis boligejeren
har øvrige krav under opkrævning eller inddrivelse, hvorpå der er påløbet mo-
rarenter, gebyrer eller andre omkostninger, vil disse ikke være omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
Ved ”andre omkostninger” menes hovedsageligt udgifter til inddrivelse, som
vil kunne blive pålagt skyldneren i forbindelse med inddrivelsesforretningen.
Det kan f.eks. være udgifter til en låsesmed i forbindelse med en udlægsforret-
ning.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at opkrævnings- og inddrivelsesskridt af grundskyld
for kalenderåret 2024, herunder tilskrivning af renter, sættes i bero i perioden
fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, og indtil
Skatteforvaltningen har truffet afgørelse herom
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle sætte
påbegyndte opkrævnings- og inddrivelsesskridt i bero, når en fysisk ejer indle-
verer ansøgningen efter den foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Ordningen vil skulle gives i perioden fra ansøgningen indleveres og indtil Skat-
teforvaltningen træffer afgørelsen om en eventuel eftergivelse eller tilbagebe-
taling af grundskyld for 2024.
Det vil være uden betydning, om det skyldige beløb i grundskyld for 2024 er
under opkrævning eller inddrivelse.
Det foreslås som 2. pkt., at hviler grundskylden på ejendommen i sin helhed
med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med
pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller ind-
drivelsen har været sat i bero.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og fortrinsretten, som hviler
på den faste ejendom i dens helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3
måneder, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., vil få forlænget sin virkningsperiode med samme
Side 10/11
antal dage, som en boligejers opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter
det foreslåede 1. pkt.
Det betyder, at en boligejer, der har ansøgt om eftergivelse eller tilbagebetaling
af grundskyld for 2024, jf. den foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
1, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget den periode, hvorpå
pante- og fortrinsretten hviler på sin ejendom med den samme periode, som
boligejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1.
pkt.
Det foreslås i stk. 4, at ved eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2
indtræder Skatteforvaltningen i den fysiske persons eventuelle ret til efter den-
nes kontraktforholdet med den tidligere ejer, at kræve, at den tidligere ejer iagt-
tager sine forpligtigelser vedrørende grundskylden for kalenderåret 2024.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede
betingelse i § 82 a, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om at den nuværende
ejer har betalt grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt
sin kontraktlige forpligtelse vedrørende grundskyld for 2024.
Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen blive tillagt muligheden for at rette
henvendelse til sælger og anmode om, at sælger iagttager sine forpligtigelser –
som disse fremgår af en købskontrakt eller lignende – vedrørende grundskylden
for 2024. Skatteforvaltningen tildeles dermed en begrænset partsstatus og til-
lægges samme retlige interesse som boligejeren for så vidt angår de kontrakt-
lige forpligtelser vedrørende grundskyld for 2024.
Det vil samtidig indebære, at Skatteforvaltningen vil kunne påbegynde rets-
skridt mod sælger, herunder anlægge en sag ved domstolene. Inden påbegyn-
delse af eventuelle retsskridt vil Skatteforvaltningen skulle iagttage den til en-
hver tid gældende retssagsvejledning, jf. SKM2018.517.DEP, med senere æn-
dringer.
Uanset udfaldet af eventuelle retsskridt vil det ikke have betydning for en ef-
tergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024 efter den foreslåede § 82
a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 5, at indtræder der en ændring i beskatningsgrundlaget, hvor-
efter grundskylden for kalenderåret 2024 er opgjort på baggrund af, efter der er
truffet afgørelse om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, efterreguleres
grundskylden for kalenderåret 2024 ikke.
På nuværende tidspunkt er grundskylden for 2024 beregnet på baggrund af en
foreløbige 2023-vurdering, som vil blive afløst af den endelige 2023-vurderin-
ger, når disse udsendes af Skatteforvaltningen.
Det betyder, at en eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld vil
ske på baggrund af en foreløbig opgørelse af grundskylden for 2024, hvorfor
Side 11/11
der vil indtræde en efterregulering af grundskylden i forbindelse med udsendel-
sen af den endelige 2023-vurderinger.
Henset til, at en boligejer, der har fået eftergivet eller tilbagebetalt grundskyl-
den for 2024 efter den foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, ikke
vil have afholdt udgiften til grundskylden, foreslås det, at der ikke vil skulle ske
en efterregulering af grundskylden.
Det betyder, at boligejeren hverken vil blive efteropkrævet eller få udbetalt
grundskyld ifm. udsendelsen af den endelige 2023-vurdering. Det betyder vi-
dere, at det beløb, som boligejeren har fået eftergivet eller tilbagebetalt efter
den foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, heller ikke vil blive
efterreguleret ifm. udsendelsen af den endelige 2023-vurdering.
Det foreslåede kapitel 11 a foreslås at træde i kraft den 2. december 2024, jf. lov-
forslagets § 6, stk. 1. Reglerne vil få virkning for grundskyld for kalenderåret 2024,
dvs. også grundskyld vedrørende en periode før reglernes ikrafttræden. Reg-
lerne omhandler dog en frivillig eftergivelses- og tilbagebetalingsordning, der
udelukkende er til gunst for ejerne.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konse-
kvenser, fordi det skønnes, at det kun vil være ganske få tilfælde, hvor der efter
de foreslåede regler vil skulle ske en eftergivelse eller tilbagebetaling af grund-
skyld for 2024.
[De implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige er under konso-
lidering.]