BUU alm. del - svar på spm. 423 om, hvordan stordriftsfordele kommer til udtryk for uddannelsesinstitutioner, der er fordelt på flere adresser, hvor hver enkelt skole har relativt få elever

Børne- og Undervisningsministeriet
9. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29743
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 423
I brev af 13. september har Helena Artmann Andresen (LA) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 423:
Vil ministeren redegøre for, hvordan stordriftsfordele kommer til udtryk
for uddannelsesinstitutioner, der er fordelt på flere adresser, hvor hver
enkelt skole har relativt få elever? Og vil ministeren redegøre for, hvordan
knæktaxameteret kan påvirke institutioner, der f.eks. driver fire uddannel-
sestilbud med 200-300 elever på hver lokation, men samlet set har mere
end 700 elever og derfor rammes af besparelserne, selvom de ikke opnår
stordriftsfordele på de enkelte adresser?
Svar:
Regeringen foreslår med finanslovforslaget for 2025 at indføre et knæk i
undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700
årselever, således at taksten for aktivitet over 700 årselever reduceres
med 10 procent. Antallet af årselever opgøres i forbindelse med knækta-
xameteret pr. uddannelse pr. institution og derfor ikke på afdelingsniveau.
Der henvises til BUU alm. del – spm. 369 og 420 (2023-2024) for en ud-
dybning vedrørende ministeriets anvendelse af institutionsniveauet, mod-
sat afdelingsniveauet, i forbindelse med tiltaget om knæktaxameteret.
Ministeriet har i forbindelse med udformningen af tiltaget fundet faglig
inspiration i en omkostningsanalyse fra Struensee og Co. fra 2019. I un-
dersøgelsen er afdelingsniveauet eller de specifikke geografiske lokatio-
ner for uddannelserne ikke det primære analyseniveau. Analysen aggre-
gerer som udgangspunkt datakilder til hovedinstitutionsniveauet og
grupperer dertil data i en række arketyper under delsektorer.
Analysen viser overordnet, at der generelt er en tendens til faldende mar-
ginalomkostninger på tværs af ungdomsuddannelsesområdet, således at
blandt andet løn- og øvrige driftsomkostninger pr. årselev falder med an-
tallet af årselever.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 423
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/2
Stordriftsfordele kommer i følge analysen til udtryk på flere måder. Analy-
sen peger med udgangspunkt i stx blandt andet på, at institutionernes ar-
bejde med at optimere andelen af undervisningstid og holdstørrelse er
forbundet med faldende lønomkostninger til undervisning pr. årselev, og
at større institutioner generelt har bedre forudsætninger for dette.
Mere specifikt indikerer analysen, at institutioner, der har en større andel
undervisningstid, og aktivt arbejder med styring og optimering af under-
visningstiden, hvilket i relativt højere grad gælder for større institutioner,
også har lavere lønomkostninger til undervisning per årselev.
Dertil indikerer analysen, at større hold reducerer lønomkostningerne til
undervisning per årselever, og at større institutioner generelt har højere
gennemsnitlige holdstørrelser og bedre forudsætninger for at tilpasse og
optimere holdstørrelse.
Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvordan stordriftsfordele kommer til
udtryk for uddannelsesinstitutioner, der er fordelt på flere lokationer, pri-
mært vil være relevant for hhx og erhvervsuddannelser, da de fleste al-
mene gymnasier kun har én lokation.
For så vidt angår hvorledes institutioner med flere afdelinger og lokatio-
ner præcis rammes af et knæktaxameter på institutionsniveau, er det væ-
sentligt at huske på, at de statslige bevillinger til ungdomsuddannelsesin-
stitutionerne på Børne- og Undervisningsministeriets område ydes som
bloktilskud. Dette betyder blandt andet, at institutionerne som udgangs-
punkt selv disponerer over deres samlede tilskud, herunder afgør, hvor-
dan et eventuelt tilskudsfald som følge af knæktaksten potentielt rammer
enkelte afdelinger.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne- og Undervisningsministeriet
25. september 2024
Sagsnr.: 24/28188
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 369
I brev af 30. august 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 369:
Med FFL25 indføres et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale
fuldtidsuddannelser ved 700 årselever. Vil ministeren oplyse, om det er
korrekt, at aktiviteten opgøres på institutions- og ikke afdelingsniveau,
hvorfor skoler med mange elever på en hovedafdeling, men også lokale
underafdelinger, risikerer at blive relativt hårdt ramt økonomisk, selvom
de også bidrager til det geografiske udbud af ungdomsuddannelser?
Svar:
Regeringen foreslår med finanslovforslaget for 2025 at indføre et knæk i
undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700
årselever, således at taksten for aktivitet over 700 årselever reduceres
med 10 procent. Antallet af årselever opgøres pr. uddannelse pr. institu-
tion. Således opgøres årselevsaktiviteten i forbindelse med knæktaxame-
teret ikke på afdelingsniveau.
Den foreslåede taxameteromlægning er samlet set udgiftsneutral, og der
omfordeles med tiltagene inden for taxametersystemet, herunder bl.a. fra
store til små institutioner, fra by til land og fra almene gymnasier til er-
hvervsskoler. Indførslen og den konkrete udformning af knæktaxameteret
afspejler en samlet politisk prioritering, hvor der tages højde for flere for-
hold, herunder behovet for at finansiere modellens tiltag. Et knæktaxame-
ter på afdelingsniveau vil som udgangspunkt resultere i en anden omfor-
deling og kræve ny finansiering i den udgiftsneutrale model.
Generelt har det været et ønske fra regeringens side, at store institutio-
ner, der overordnet anses for at være økonomisk bæredygtige, også skal
bære et ansvar for at finansiere den udgiftsneutrale taxameteromlægning,
der blandt andet understøtter det økonomiske grundlag for mindre insti-
tutioner i landdistrikterne, og knæktaxameteret er blandt andet valgt for
at sikre denne type finansiering og omfordelingsprofil.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 420
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 423
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/2
Der opgøres i dag i visse sammenhænge aktivitetsdata på afdelingsni-
veau i ministeriet, herunder blandt andet optag, tilgang og bestand på af-
delingsniveau på de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Datagrundlaget i
ministeriet vedrørende afdelingsniveauet er dog på nuværende tidspunkt
af en sådan karakter, at et knæktaxameter opgjort på afdelinger tilskuds-
teknisk ikke er muligt uden systemmæssig videreudvikling og formalise-
ring af praksis.
Ministeriet har dertil i forbindelse med udformningen af tiltaget taget ud-
gangspunkt i en omkostningsanalyse fra Struensee og Co. fra 2019, hvor
afdelingsniveauet ikke er det primære analyseniveau.
For så vidt angår hvorledes institutioner med flere afdelinger præcis ram-
mes af et knæktaxameter på institutionsniveau, er det væsentligt at huske
på, at de statslige bevillinger til ungdomsuddannelsesinstitutionerne på
Børne- og Undervisningsministeriets område ydes som bloktilskud. Dette
betyder blandt andet, at institutionerne som udgangspunkt selv dispone-
rer over deres samlede tilskud, herunder afgør, hvordan et eventuelt til-
skudsfald som følge af knæktaksten potentielt rammer enkelte afdelinger.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne- og Undervisningsministeriet
25. september 2024
Sagsnr.: 24/29571
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 420
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Dennis Flydtkjær (DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 420:
Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at op-
gøre antallet af årselever i forhold til den foreslåede knæktakst på afde-
lings- og ikke institutionsniveau, som det foreslås i henvendelsen af 9.
september 2024 fra Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Erhvervsskoler-
nes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
jf. BUU alm. del – bilag 249?
Svar:
Regeringen foreslår med finanslovforslaget for 2025 at indføre et knæk i
undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700
årselever, således at taksten for aktivitet over 700 årselever reduceres
med 10 procent. Antallet af årselever opgøres i forbindelse med knækta-
xameteret pr. uddannelse pr. institution og derfor ikke på afdelingsniveau.
Udformningen af knæktaxameteret afspejler en samlet politisk priorite-
ring fra regeringen, hvor der tages højde for flere forhold, herunder
blandt andet behovet for at finansiere tiltagene i den udgiftsneutrale ta-
xametermodel og ønsket om, at særligt store institutioner skal bære et
ansvar for finansieringen. Et knæktaxameter på afdelingsniveau vil som
udgangspunkt resultere i en anden omfordeling og kræve ny finansiering
i den udgiftsneutrale model.
Der er ikke foretaget beregning af de økonomiske konsekvenser af et
knæktaxameter på afdelingsniveau, da dette blandt andet kræver forud-
gående systematisering og formalisering af ministeriets datagrundlag
vedrørende afdelingsniveauet. Der opgøres i dag i visse sammenhænge
aktivitetsdata på afdelingsniveau i ministeriet. Datagrundlaget i ministe-
riet vedrørende afdelingsniveauet er dog på nuværende tidspunkt af en
sådan karakter, at et knæktaxameter opgjort på afdelinger tilskudsteknisk
ikke er muligt uden systemmæssig videreudvikling og formalisering af
praksis.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 420
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 423
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/2
Der henvises i øvrigt til BUU alm. del – spm. 369 (2023-2024) for en ud-
dybning vedrørende ministeriets anvendelse af institutionsniveauet i for-
bindelse med tiltaget om knæktaxameteret.
Den nævnte henvendelse fra Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Er-
hvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Han-
delsskoleelever fra d. 9. september argumenterer bl.a. for, at et knæktaxa-
meter opgjort på afdelingsniveau, modsat institutionsniveauet, kun vil
ramme og have økonomiske konsekvenser for de afdelinger, der har over
700 årselever.
For så vidt angår hvorledes institutioner med flere afdelinger præcis ram-
mes af et knæktaxameter på institutionsniveau, er det væsentligt at huske
på, at de statslige bevillinger til ungdomsuddannelsesinstitutionerne på
Børne- og Undervisningsministeriets område ydes som bloktilskud. Dette
betyder blandt andet, at institutionerne som udgangspunkt selv dispone-
rer over deres samlede tilskud, herunder afgør, hvordan et eventuelt til-
skudsfald som følge af knæktaksten potentielt rammer enkelte afdelinger.
Det bemærkes i øvrigt, at afdelingsniveauet i forbindelse med et knækta-
xameter primært ville være relevant for hhx og erhvervsuddannelser, da
de fleste almene gymnasier kun har én lokation. Taxametermodellen skal
generelt ses i sin helhed, og hvert tiltag kan således ikke betragtes isole-
ret, ligesom omlægningen i høj grad lægger op til tiltag, der fungerer på
tværs af ungdomsuddannelsesområdet på baggrund af objektive kriterier
og med fokus på blandt andet økonomiske ubalancer og ulige betingel-
ser og rammevilkår.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye