Høringssvar og høringsnotat

Side 1/2
Indholdsfortegnelse over høringssvar til lov om ændring af rets-
plejeloven, arveloven og dødsboskifteloven (forenklinger af rets-
plejen, advokatområdet og digitalisering af dødsboskiftesager)
1. Advokatsamfundet……………………………
2. Ankenævnet for Forsikring…………………...
3. Ankestyrelsen…………………………………
4. ATP…………………………………………...
5. Brancheforeningen Aktive Ejere……………..
6. Civilstyrelsen…………………………………
7. Dansk Arbejdsgiverforening………………….
8. Dansk Industri………………………………...
9. Danske Advokater…………………………….
10.Datatilsynet…………………………………...
11.Dommerforeningen…………………………...
12.Domstolsstyrelsen…………………………….
13.Erhvervsstyrelsen……………………………..
14.Finans Danmark………………………………
15.Finanstilsynet…………………………………
16.Folketingets Ombudsmand…………………...
17.Forbrugerrådet Tænk…………………………
18.Kommunernes Landsforening………………..
19.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen…………
20.Patienterstatningen……………………………
side 1
side 5
side 7
side 8
side 9
side 11
side 12
side 14
side 15
side 20
side 22
side 24
side 26
side 28
side 30
side 31
side 32
side 34
side 36
side 37
Dato: 8. oktober 2024
Kontor: Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Mathilde Anker-
stjerne Andersen
Sagsnr.: 2024-07872
Dok.: 3369158
Offentligt
L 22 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
Side 2/2
21.Politiforbundet………………………………..
22.Procesbevillingsnævnet………………………
23.Rigspolitiet……………………………………
24.Samtlige byretter…………………………….
25.Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlings-
fællesskab……………………………………..
26.Styrelsen for Patientklager……………………
27.Vestre Landsret……………………………….
28.Voldgiftsinstituttet……………………………
29.Ældre Sagen…………………………………..
30.Østre Landsret………………………………...
side 39
side 41
side 43
side 45
side 46
side 48
side 49
side 50
side 52
side 54


Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
lov om skifte af dødsboer, arveloven og databeskyttelsesloven (Forhøjelse
af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer,
udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af
sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer,
ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger), der
har været i offentlig høring fra den 4. juli 2024 til 22. august 2024,
vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne
høringssvar.
De dele af lovforslaget, som indeholder forslag til ændringer af
databeskyttelsesloven, er sendt i offentlig høring over fremsættelsen, hvilket
skyldes, at det ikke har været muligt at foretage den offentlige høring over
disse dele af lovforslaget forud for fremsættelsen.
Den supplerende høringsfrist er fastsat til den 2. oktober 2024, og det er
Justitsministeriets forventning, at supplerende høringssvar og høringsnotat
oversendes til Folketinget forud for 1. behandlingen af lovforslaget.
Peter Hummelgaard
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 8. oktober 2024
Kontor: Proces- og
Insolvensretskontoret
Sagsbeh: Astrid Knigge
Sagsnr.: 2024-07872
Dok.: 3415973
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 22 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25


Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Justitsministeriet
insolvensretskontoret@jm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 21. august 2024
SAGSNR.: 2024 - 2102
ID NR.: 1024056
Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om
skifte af dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Ved e-mail af 04. juli 2024 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Ad 2.1 Forhøjelse af antallet af byretsdommere
Advokatrådet hilser med tilfredshed velkommen, at antallet af byretsdommere
forhøjes væsentligt i overensstemmelse med den brede politiske aftale om at
styrke domstolenes økonomi.
Advokatrådet er enigt i, at der er behov for at udvikle en ny model for, hvorledes
antallet af byretsdommere fordeles på de enkelte byretter. Advokatrådet kan
derfor tiltræde en foreslået model, hvorefter antallet af de såkaldte puljedommere
i en overgangsperiode forhøjes væsentligt, men Advokatrådet er også enigt i, at en
permanent model for fordeling af dommere på byretsniveau bør munde ud i, at der
alene ansættes 25 puljedommere, medens de øvrige dommerstillinger fordeles på
de enkelte byretter på grundlag af en ny sagsvægtningsmodel. I fordelingen af
permanente dommerstillinger bør der endvidere tages hensyn til den forventede
befolkningsudvikling i de enkelte retskredse, forventet udvikling i
erhvervsaktivitet og endelig også i den forventede udvikling i kriminel adfærd i de
enkelte retskredse, således at antallet af permanente dommere i den enkelte
Offentligt
L 22 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
byretskreds i videst muligt omfang kommer til at afspejle den reelle, aktuelle og
forventede belastning af de enkelte byretsembeder.
Den nye sagsvægtningsmodel må antages at få central betydning både for
fordeling af dommerstillinger og øvrige ressourcer. Modellen bør i videst muligt
omfang afspejle det reelle forbrug af forskellige personaleressourcer i de
forskellige sagstyper, som omfattes af sagsvægtningsmodellen.
Modellen bør derfor ikke bygge på et skøn over, hvor meget de enkelte sagstyper
belaster systemet, men på faktisk dokumenterbar registrering af tidsforbrug af de
enkelte sagsskridt ved forskellige sagstyper ved en flerhed af embeder, således at
der dannes et så retvisende billede som muligt af belastningen af dommere,
dommerfuldmægtige og kontorfunktionærer.
Ad 2.2.1 Arbejdsretten
Som følge af de senere års fald i antallet af civile sager har det for alle advokater i
de senere år været vanskeligere at opnå møderet for landsretterne og Sø- og
Handelsretten.
På den baggrund kan Advokatrådet tiltræde forslaget om, at møderet også skal
kunne opnås på baggrund af en gennemført hovedforhandling i Arbejdsretten på
lige fod med en byretssag med kollegial behandling eller under medvirken af
sagkyndige dommere.
Samtidig foreslår Advokatrådet, at bestemmelsen i samme omgang udvides,
således at det bliver muligt også at gennemføre den ene prøvesag for at opnå
møderet for landsretterne som en gennemført hovedforhandling i en voldgiftssag
omfattet af voldgiftsloven under forudsætning af, at voldgiftsretten består af
mindst tre voldgiftsdommere og formanden for voldgiftsretten er lands- eller
højesteretsdommer.
Forslaget giver i det hele yderligere anledning til at overveje, hvordan det sikres,
at også advokater, der beskæftiger sig med familieretlige sager og straffesager, på
en hensigtsmæssigt måde kan opnå møderet for landsretten helt eller delvis på
baggrund af disse sagstyper. Advokatrådet vil gerne opfordre til, at
Justitsministeriet tager initiativ til en drøftelse med landsretterne og
Advokatrådet herom i lyset af dette lovforslag.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 3
Ad 2.3 Værgers betaling af sagsomkostninger
Med lovforslagets forslag til en ny bestemmelse i retsplejelovens § 319 a tilsigtes
det at skabe mulighed for, at retten kan pålægge en værge for en mindreårig, der
har anlagt eller appelleret en retssag, at betale sagens omkostninger helt eller
delvist. Efter lovforslagets bemærkninger må det antages, at anvendelsesområdet
for den foreslåede bestemmelse er meget snævert, og det må bemærkes, at der
ikke er nogen from for empiri, som understøtter, at der overhovedet er behov for
en sådan bestemmelse.
Kriterierne for overhovedet at anvende bestemmelsen er efter lovforslagets
bemærkninger vage og upræcise og synes primært at støtte sig på
rimelighedsbetragtninger, herunder den umyndiges indflydelse på sagens førelse
og den umyndiges alder.
Der er derfor ikke, som i den gældende bestemmelse i § 319 om
procesfuldmægtige, tale om, at den, der har repræsenteret den mindreårige
umyndige, skal have tilsidesat sine pligter. Derimod skal der efter
bemærkningerne lægges vægt på sagens karakter og værgens økonomiske forhold,
uden at disse kriterier nærmere uddybes. Der kan endvidere lægges vægt på den
mindreåriges alder, således at det taler for at pålægge en værge en betalingspligt,
hvis den mindreårige er yngre end 15 år. Ved afgørelsen kan retten efter
forarbejderne inddrage de oplysninger om sagen og den mindreårige part, der
fremgår af sagens dokumenter, eller som i øvrigt er kommet frem i retten. Også
her savnes angivelse af hvilke oplysninger bemærkningerne henviser til, og
hvorledes disse oplysninger skal vægtes i rettens afgørelse.
Advokatrådet har endvidere noteret sig, at hverken selve lovteksten eller
bemærkningerne hertil indeholder nogen anvisning på, hvorledes det sikres, at
den værge, retten overvejer at pålægge helt eller delvist at betale sagens
omkostninger, kommer til orde, inden rettens afgørelse træffes.
Endelig må det bemærkes, at det formentlig må antages, at reglerne om
begrænsning i adgangen til at påkære omkostningsafgørelser fra byret til landsret
også vil omfatte afgørelser efter forslagets § 319 a, uagtet der er tale om et tvunget
debitorskifte alene baseret på rettens frie skøn.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 4
Samlet set finder Advokatrådet, at afgørende hensyn til værgers retssikkerhed
taler imod at gennemføre denne del af lovforslaget i den foreliggende form.
Ad 2.4 Forenklinger i den civile retspleje
Ad ændringen i retsplejelovens § 353 a
Advokatrådet kan tiltræde, at der med forslaget til ændring af ordlyden indføres
adgang for retten til at bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilknytning
til et forberedende møde, hvis sagen findes tilstrækkeligt oplyst og er egnet til
staks at hovedforhandles under forudsætning af, at parterne har tilstrækkelig
mulighed for at varetage deres interesser.
Advokatrådet er enig i, at anvendelsen af bestemmelsen normalt bør forudsætte,
at sagen er forholdsvis ukompliceret, at der ikke skal afgives vidneforklaringer
eller afgørende vigtige partsforklaringer, og at der i øvrigt er afsat den fornødne
tid til at gennemføre hovedforhandlingen i tilknytning til det forberedende møde.
Lovforslaget giver i øvrigt ikke Advokatrådet anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
From: Kim Sparlund <kim@ankeforsikring.dk>
Sent: 04-07-2024 10:39:35 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Cc: Kim Sparlund <kim@ankeforsikring.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Til Justitsministeriet
Vi har modtaget dette lovforslag i høring.
Vi kan oplyse, at vi ikke har bemærkninger til det fremsendte.
Med venlig hilsen
Kim Sparlund
Direktør
Ankenævnet for Forsikring
Østergade 18, 2. sal
1100 København K
Direkte 33 43 58 04
Mobil 21 67 81 51
kim@ankeforsikring.dk
Tænk på miljøet, før du printer denne mail og/eller de vedhæftede dokumenter.
Fra
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 07:45
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
J.nr. 24-67129
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Justitsministeriet,
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Ankestyrelsens svar på høring over udkast til lovforslag om
ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven
m.v. – jeres j.nr. 2024-07872
Justitsministeriet har ved mail af 4. juli 2024 bedt Ankestyrelsen om
eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
Venlig hilsen
Stine Tolstrup Christensen
9. august 2024
From: Sandra Leidersdorff - SLE <SLE@atp.dk>
Sent: 22-08-2024 15:54:51 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Subject: Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte
af dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Kære JM
Tak for den fremsendte høring.
ATP, herunder Udbetaling Danmark, har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Sandra Leidersdorff - SLE
Juridisk senior specialkonsulent og Teamlead · Juridisk Afd. - Tværgående Jura
Direkte nummer 2056 7117 · Mobil 20567117
E-mail SLE@ATP.DK
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon 70 11 12 13 · www.atp.dk · CVR-nr. 43405810
Følg ATP på Facebook · LinkedIn
For information om, hvordan ATP Koncernen behandler dine personoplysninger, se atp.dk/behandling-af-personoplysninger
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det
til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
From: Bo Sandberg <bsa@aktiveejere.dk>
Sent: 02-08-2024 16:47:37 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Cc: Maria Rask Hetoft Larsen <ml@aktiveejere.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Til Justitsministeriet!
Brancheforeningen Aktive Ejere takker for det fremsendte høringsmateriale.
Vi har for nuværende ingen bemærkninger i sagen.
Med venlig hilsen
Bo Sandberg
Cheføkonom
Løngangstræde 20 4. sal
1468 København K – Danmark
E-mail: bsa@aktiveejere.dk
+45 28 50 38 19
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 08:37
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
From: £Staben (957s30) <>
Sent: 10-07-2024 11:34:21 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Kære Astrid
Civilstyrelsen har ingen bemærkninger til nærværende høring.
Med venlig hilsen
Louise Machon Jensen
Chefkonsulent
Toldboden 2, 2. sal
8800 Viborg
Tlf.: 72688359
Direkte: 21396273
louisemachon.jensen@civilstyrelsen.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 07:45
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
From: Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>
Sent: 04-07-2024 09:00:57 (UTC +02)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
Ledelsessekretær
Vester Voldgade 113
1552 København V
Direkte +45 33 38 92 76
Mobil +45 29 20 02 76
Mail jdj@da.dk
Web da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare
denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 07:47
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov
om skifte af dødsboer og arveloven (Forhøjelse af antallet af dommere,
revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen
til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger,
digital behandling af sager om skifte af dødsboer m.v.)
Dansk Industri (DI) har følgende bemærkning til den fremsendte høring:
2.2.1. Arbejdsretten
Udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret:
Kravene til at møde i en hovedforhandling ved Arbejdsretten er sammenlignelige med kravene ved
landsretterne, hvorfor DI er enig med FH og DA i, at hovedforhandlinger ved Arbejdsretten bør
kunne udgøre en af de to prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten, jf.
pkt. 2.2.1.2.
Endvidere vil DI gerne bemærke, at de samme forhold gør sig gældende for faglige voldgiftssager
med udvidet formandskab, jf. Arbejdsretslovens § 25, stk.3, hvorfor der indstilles til, at disse sager
også bør kunne udgøre en af de to prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø- og
Handelsretten, jf. pkt. 2.2.1.2.
DI står naturligvis til rådighed for afklarende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Malene Dall Sørensen
Konsulent
Proces- og Insolvensretskontoret
Att.: Astrid Knigge
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
29. juli 2024
2024-07872
Justitsministeriet
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
insolvensretskontoret@jm.dk
22. august 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om
skifte af dødsboer og arveloven
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet med input fra vores fagudvalg med henblik på at inddrage faglig og
praktisk ekspertise.
Vores bemærkninger er inddelt i følgende emner:
1. Digitalisering af dødsboskiftesager
2. Interessentskaber som ansvarssubjekt
3. Omstrukturering af Advokatsamfundets organer
4. Udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret
1. Digitalisering af dødsboskiftesager
Vi bakker grundlæggende op om den yderligere digitalisering af dødsboskiftesager,
som lovforslaget lægger op til.
Bobestyrerens oplysninger
Det følger af den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 10, at
bobestyrer får pligt til at oplyse sit personnummer og give andre nærmere bestemte
oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer.
Vi anser det for uproblematisk at stille krav om, at bobestyrer skal oplyse sit
personnummer til skifteretten. Imidlertid står det ikke klart, hvad der nærmere
ligger i begrebet ”andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
dlo@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
2/5
bobestyrer”. Det følger ikke af bemærkningerne til bestemmelsen, hvilke øvrige
oplysninger ministeriet forestiller sig, at det kunne være relevant at kræve udleveret
fra bobestyrer.
Vi opfordrer derfor til, at der i bemærkningerne medtages et par eksempler på
bestemmelsens anvendelse, således at det fremgår tydeligere, hvad der er tanken bag
og rækkevidden af formuleringen ”andre nærmere bestemte oplysninger til brug for
udpegelsen som bobestyrer”.
Samtidig fremsendelse
Det følger af den foreslåede ændring til dødsboskiftelovens § 68, stk. 3, at bobestyrer
skal sende boopgørelsen til skifteretten, som derefter videresender boopgørelsen til
Skatteforvaltningen. Hvis boet er et selvstændigt skattesubjekt, og boet ikke er
skattefritaget, indsender bobestyrer en boselvangivelse senest samtidig med
boopgørelsen, jf. dødsboskatteloven § 85, stk. 2.
Vi går ud fra, at det vil være absolut mest enkelt for både skifteretternes og
Skatteforvaltningens sagsbehandling, hvis boopgørelsen og boselvangivelsen ”følges
ad”.
Vi opfordrer derfor til, at det præciseres, (1) at bobestyrer kan opfylde sin
oplysningsforpligtelse efter dødsboskattelovens § 85 ved at indsende
boselvangivelsen til skifteretten via domstolenes skifteportal senest samtidig med
boopgørelsen, og (2) at skifteretten videregiver boselvangivelsen til
Skatteforvaltningen senest samtidig med, at skifteretten videregiver boopgørelsen i
medfør af dødsboskiftelovens § 68, stk. 3.
2. Interessentskaber som ansvarssubjekt
Vi anser det samlet set for hensigtsmæssigt, at advokatvirksomheder, der drives i form
af interessentskaber, med forslaget vil blive sidestillet med advokatselskaber i form af
A/S’er, ApS ‘er og P/S’er i forhold til reglerne om Advokatrådets tilsynsmuligheder og
sanktioner.
Med de foreslåede regler kan der imidlertid opstå situationer, hvor en interessent i
kraft af den personlige hæftelse for interessentskabets forpligtelser, kan komme til at
lide tab, hvis interessentskabet pålægges en sanktion, f.eks. i form af bøde, også selv
om den pågældende interessent ikke er ansvarlig for den konkrete overtrædelse. Vi
anbefaler, at denne risiko beskrives i bemærkningerne til lovforslaget af hensyn til
forudsigelighed og transparens.
3. Omstrukturering af Advokatsamfundets organer
Vi anser det for positivt, at der indføres decorumkrav for medlemmer af Advokatrådet
og Advokatnævnet. At Advokatnævnet tildeles kompetence til at træffe afgørelse i
sager om valgbarhed til Advokatrådet og Advokatnævnet, vurderes i udgangspunktet
at være hensigtsmæssigt. Ved tilpasning af processen anbefaler vi, at distancen mellem
den afdeling, der skal træffe afgørelse i sagen, og den anden afdeling, som den
indklagede advokat tilhører, sikres med henblik på at opretholde tillid og respekt.
3/5
4. Udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret
Danske Advokater anerkender og genkender, at det er vanskeligt for en stor gruppe af
advokater, særligt familierets- og strafferetsadvokater, at finde egnede prøvesager ved
domstolene, der kvalificerer sig som prøvesager til opnåelse af møderet for landsret.
Problemstillingen indebærer på sigt, at specialister i strafferet/strafferetsproces og
familieret/familieretsproces med møderet for henholdsvis landsret og Højesteret
bliver færre og færre, hvilket i yderste konsekvens kan have væsentlige negative
konsekvenser for klienter i familie- og strafferetlige sager – og derved for
retssikkerheden.
Vi anser det derfor for både nødvendigt og positivt, at problemstillingen løftes med
henblik på at sikre, at flere advokater kan opnå møderet for landsret. Danske
Advokater har derfor også bidraget til Rapport fra arbejdsgruppe om møderet for
landsret, der udkom i juli 2024. Arbejdsgruppen har arbejdet med forskellige
løsningsforslag, og på denne baggrund udarbejdet et idékatalog, hvori blandt andet en
fiktiv møderetsprøve, begrænset møderet og anvendelse af voldgiftssager indgår.
Arbejdsgruppen bag rapporten finder, at etablering af en fiktiv prøve forekommer at
være den løsning, der er enklest at etablere, samt at en sådan ordning i højere grad end
de øvrige forslag vil imødekomme problemstillingen uden at gå på kompromis med
retssikkerheden.
Danske Advokater anser særligt forslag om anvendelse af Arbejdsretten som forum for
en af de to prøvesager for bekymrende og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Det gør vi fordi, det forekommer både uhensigtsmæssigt og besynderligt, at en
overordnet og bred problemstilling med dette forslag ikke løses. Forslaget tilgodeser
alene en meget snæver og særlig udvalgt (hovedorganisationernes ansatte advokater)
gruppe. Det er således kun hovedorganisationernes advokater, som møder i
Arbejdsretten. En gennemførelse af forslaget vil, medmindre der opstår en praksis,
hvor arbejdsretslovens partsbegreb omgås, skabe særlige forhold for kun noget nær en
håndfuld advokater, mens den overordnede problemstilling ikke løses. Løsningen får
derfor karakter af konkurrenceforvridende særlovgivning.
Vi finder det desuden bekymrende, at der med forslaget er risiko for tab af både
retssikkerhed, kvalitet og kompetencer, idet Arbejdsretten - med al respekt for dens
dommere - ikke er egnet som prøvesags-platform.
Helt overordnet skal det fremhæves, at det ikke opstilles nogen som helst krav til
parternes rettergangsfuldmægtiges baggrund jf. arbejdsretslovens § 13, stk. 2, hvilket
i sig selv siger noget om Arbejdsrettens procesform og sagstyper. Arbejdsretslovens §
13, stk. 2 siger således, at der ikke gælder nogen indskrænkning i parternes adgang til
at lade møde for sig i Arbejdsretten ved rettergangsfuldmægtig. Historisk er det også
først inden for de sidste årtier, at hovedorganisationerne har anvendt advokater til at
møde i Arbejdsretten.
4/5
Arbejdsretten er en specialdomstol udenfor det almindelige domstolssystem. Flertallet
i dommerkollegiet er i de fleste sager netop med henvisning til sagernes særlige
karakter i udgangspunktet tænkt at være ikke-jurister, hvilket i sig selv viser, at
sagsførelse for Arbejdsretten er tænkt og organiseret så anderledes, at sager for
Arbejdsretten grundlæggende ikke er egnet til at udgøre den ene at de to prøvesager
for at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten.
Tilsvarende gælder det, at selve sagsførelsen ved Arbejdsretten, herunder forberedelse
og gennemførelse af hovedforhandling, adskiller sig fra sagsførelse ved Sø- og
Handelsretten og landsretterne i dens helhed jf. bl.a. arbejdsretslovens § 17, som
udtrykkeligt forskriver, at der for så vidt angår hovedforhandlingen, sker en fornøden
tilpasning af retsplejelovens regler om hovedforhandling af borgerlige sager i 1.
instans.
I vurderingen af Arbejdsrettens egnethed bør det videre tillægges vægt, at sager ved
Arbejdsretten ofte ikke indeholder tilstrækkelig kompleksitet rent processuelt og
proces-teknisk. Tilsvarende gælder det, at retsgrundlag og retskilder er af en helt
anden og mindre egnet karakter som grundlag for vurdering af prøvekandidatens
procestilrettelæggende og lovbehandlende kompetencer. Ved Arbejdsretten er
retsgrundlaget således som udgangspunktet kollektive overenskomster, og der er ikke
de samme retskilder i form af forarbejder.
Det bør desuden tillægges vægt, at når Arbejdsretten normalt kun beklædes af én
juridisk dommer, der som regel er Højesteretsdommer, og kun i meget sjældne tilfælde
sættes med tre juridiske dommere, så vil bedømmelsen af den, der aflægger prøve i en
sag ved Arbejdsretten, være foretaget af et færre antal dommere end ellers. Prøvelsen
af kandidatens kompetence til at varetage procedure for landsret vil derved blive
anderledes og ikke for alle lige. Det vil ikke være en løsning på dette problem at lade
de ordinære dommere i Arbejdsretten deltage i bedømmelsen af prøvekandidaten, idet
disse i forhold til prøvekandidaterne ofte vil være inhabile som følge af tilknytning til
prøvekandidaternes arbejdsgiver eller modpart. Opmærksomheden henledes i den
forbindelse på arbejdsretslovens §§ 2 og 13.
I forlængelse heraf bør man være opmærksom på, at Arbejdsrettens juridiske
dommere som følge af deres øvrige virke og fagområde ofte vil have et betydeligt
kendskab til de fuldmægtige og advokater, der kan tænkes at aflægge prøve ved
Arbejdsretten. Dette indebærer en risiko for, at muligheden for at bestå prøven til
opnåelse af møderet ved at aflægge prøven i sager ved Arbejdsretten kan påvirkes af
indsigt i en generel performance og ikke performance i den eksamenslignende prøve,
som kendes fra prøveaflæggelse i landsretterne og ved Sø- og Handelsretten.
Vi fraråder på baggrund af ovenstående, at der gives mulighed for, at advokater kan
opnå møderet for landsret ved at aflægge prøve i sager ved Arbejdsretten.
Vi anbefaler på baggrund af ovenstående, at forslaget i den fremlagte form ikke
fremmes.
5/5
Vi foreslår, at hele spørgsmålet om møderet for landsret gøres til genstand for en mere
grundig og struktureret dialog mellem Justitsministeriet, domstolene og
advokatorganisationerne med udgangspunkt i arbejdsgruppens initiativer. Vi
bidrager gerne til en dialog og proces omkring, hvorledes det sikres, at flere advokater
kan opnå møderet for landsret - uden at det sker på bekostning af hverken
retssikkerhed eller kvalitet.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danielle Løw
Juridisk konsulent
Danske Advokater
J.nr. 2024-11-0150
Dok.nr.
Sagsbehandler
Louise Lunddahl
Nielsen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Justitsministeriet, Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til: insolvensretskontoret@jm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven,
lov om skifte af dødsboer og arveloven (Forhøjelse af antallet af
dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, ud-
videlse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers beta-
ling af sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af
dødsboer m.v.)
Justitsministeriet har den 4. juli 2024 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til
ovennævnte udkast til lovforslag.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit 3 om forholdet til databeskyttelses-
loven og databeskyttelsesforordningen:
”Det er Justitsministeriets vurdering, at skifteretterne har hjemmel i databeskyttelseslovens §
11, stk. 1, til at behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifika-
tion. Justitsministeriet vurderer desuden, at skifteretterne har hjemmel i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, til at behandle almindelige personoplysninger. Det er såle-
des ikke hensigten med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i dødsboskiftelovens § 3
a, stk. 10, at der vil skulle fastsættes regler om skifterettens behandlingshjemmel, da skifteret-
ten allerede har hjemmel i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven til behand-
ling af personoplysninger. Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er således, at Dom-
stolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler, hvorefter bobestyreren har pligt til at give en række
oplysninger, som er nødvendige for skifterettens og bobestyrerens behandling af dødsboskif-
tesager.”
Det er Datatilsynets opfattelse, at reglerne om dødsboskifte vil udgøre hjemlen til at behandle
oplysninger om personnummer, jf. også databeskyttelseslovens § 1, stk. 3, hvoraf det fremgår,
at regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som ligger inden for databe-
skyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplysninger, går forud
for reglerne i databeskyttelsesloven. I det omfang, der er hjemmel til behandling af oplysninger
om personnummer i anden lovgivning, skal der således efter Datatilsynets opfattelse ikke tillige
være hjemmel i databeskyttelseslovens § 11.
Datatilsynet mener derfor, at henvisningerne til databeskyttelseslovens § 11, bør fjernes fra
bemærkningerne til lovforslaget.
20. august 2024
Side 2 af 2
Datatilsynet henviser endvidere til, at databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
ikke i sig selv kan udgøre behandlingsgrundlaget, og at reglerne om dødsboskifte må anses
for at udgøre det supplerende retsgrundlag, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3.
Datatilsynet mener derfor, at bemærkningerne til lovforslaget må rettes i overensstemmelse
hermed.
3. Såfremt Datatilsynets bemærkninger giver anledning til spørgsmål, er Justitsministeriet vel-
kommen til at kontakte undertegnede på telefon 29 49 32 57.
Med venlig hilsen
Louise Lunddahl Nielsen
From: Anders Raagaard <AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>
Sent: 21-08-2024 08:48:27 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Cc: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
Subject: Høringssvar - sagsnr. 2024-07872
Til Justitsministeriet – Insolvensretskontoret
Ved mail af 4. juli 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven (Forhøjelse af antallet af dommere,
revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret,
værgers betaling af sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer m.v.).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastets § 1, nr. 26, op til en ny bestemmelse i retsplejeloven (§ 319 a), hvorefter retten i
en civil sag, som er anlagt (eller appelleret) af værgen for en mindreårig part, skal kunne pålægge værgen at
betale sagsomkostninger, som den mindreårige ellers skulle have betalt til modparten. Denne mulighed skal
kunne anvendes, hvis den mindreårige ”ikke har haft indflydelse på sagsanlægget eller de beslutninger, der
er truffet om sagens førelse, eller hvor der er tale om børn under 15 år”. Retten vil i den forbindelse skulle
lægge vægt på ”sagens karakter og den mindreåriges og værgens økonomiske forhold”.
Dommerforeningen forstår forslaget således, at man ønsker at værne den mindreårige sagspart mod de
omkostningsmæssige konsekvenser, som værgens unødige eller udsigtsløse sagsanlæg (eller appel) kan
medføre. Foreningen skal i den anledning bemærke, at almindelige civile retssager oplyses af de
involverede parter og partsrepræsentanter, og at dette sjældent omfatter parternes og
partsrepræsentanternes indbyrdes personlige forhold eller deres interne overvejelser og drøftelser om
sagen. Det må derfor forventes, at retten kun sjældent vil have en sådan viden om en mindreårig parts
eventuelle indflydelse på sagens førelse eller om den mindreårige eller værgens økonomiske forhold, at der
vil være det fornødne grundlag for at træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse. Retten vil i den
forbindelse ikke af egen drift kunne søge sådanne forhold oplyst nærmere, uden derved – forud for sagens
afgørelse – at signalere en klar stillingtagen til sagens endelige udfald. Dertil kommer, at værgemålslovens
regler om værgens pligter og erstatningsansvar umiddelbart må anses for at udgøre et tilstrækkeligt og mere
hensigtsmæssigt værn mod værgers anlæggelse af udsigtsløse sager.
Udkastet giver derudover ikke foreningen anledning til bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-07872.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
DOMSTOLSSTYRELSEN • AMAGERFÆLLEDVEJ 56 • 2300 KØBENHAVN S • TELEFON 70 10 33 22 • POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184
Justitsministeriet
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
23. august 2024
Dok.nr.: 24/17794-21
Sendt via mail til insolvensretskontoret@jm.dk Sagsbehandler: Mette Lilje
Mail: MELI@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsens høringssvar
Justitsministeriet har ved mail af 4. juli 2024 anmodet Domstolsstyrelsen om en udtalelse om
udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven
(Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvi-
delse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital
behandling af sager om skifte af dødsboer m.v.) (Justitsministeriets sagsnr. 2024-07872)
Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:
Det fremgår af udkast til retsplejelovens § 9, stk. 12, 1. pkt. om forhøjelse af antallet af byrets-
dommere, at ”37” ændres til ”44”, men at det endelige antal byretsdommere afventer Domstols-
styrelsen.
Domstolsstyrelsen forventer at kunne give Justitsministeriet endeligt svar om vores ønsker til den
præcise udmøntning af dommere i 2025 – og fordelingen mellem byretterne og landsretterne –
umiddelbart efter et møde den 23. september 2024 i Domstolsstyrelsens bestyrelse.
Vi forventer, at der i udkast til retsplejelovens § 9, stk. 12, 1. pkt. skal stå ”42”, idet to af de syv
nye dommere i 2025 skal tilgå landsretterne.
Der er derfor samtidig behov for en ændring af retsplejelovens § 5 om landsretterne.
I 2025 forventes der at komme to nye udnævnte dommere i Østre Landsret, ligesom der forventes
at komme to nye udnævnte dommere i Vestre Landsret i 2026. Derudover har Østre Landsret for
tiden fire udnævnte dommere, hvor hjemlen er tekstanmærkning nr. 103, stk. 3, ligesom Vestre
Landsret har to udnævnte dommere efter samme hjemmel. Da disse seks landsdommere anses
for at være en del af den faste normering, der skal være med til at sikre balance mellem antallet
af modtagne og afsluttede sager, bør de i stedet være hjemlet efter retsplejelovens § 5.
2
Retsplejelovens § 5, stk. 2, 1. pkt., skal således have følgende ordlyd: ”Stk. 2. Østre Landsret,
der har sit sæde i København, består af en præsident og mindst 62 andre landsdommere. Vestre
Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og mindst 40 andre landsdommere.”
For Vestre Landsret forventes to af stillingerne som nævnt først at komme i 2026, hvilket enten
bør afspejles i ikrafttrædelsesbestemmelsen eller ved en trinvis forhøjelse fra først 36 til 38 lands-
dommere i 2025 og dernæst fra 38 til 40 landsdommere ved en senere ændring af retsplejeloven.
Domstolsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
Mette Lilje
From: DEP Høringer <hoeringer@em.dk>
Sent: 21-08-2024 13:17:22 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Subject: EMs høringsvar til Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven,
lov om skifte af dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872 (EM Id nr.: 902672)
Til Justitsministeriet
Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring: Høring over udkast til lovforslag
om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven m.v.
ERST har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:
Fra ERST
Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer
og arveloven m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), takker for fremsendte høring af lovforslaget.
OBR henviser til de tidligere afgivede høringssvar, afsendt d. 26 marts 2024 og d. 21 maj 2024 og har
dermed ikke yderligere kommentarer.
Såfremt ovenstående skulle give anledning til yderligere spørgsmål, er i velkomne til at
kontakte letbyrder@erst.dk
Med venlig hilsen
Sofie Amalie Anderskov Riis
Studentermedhjælper
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291228
E-mail: SofRii@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
Det noteres, at høringen også er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: ERST og FTnet.
Med venlig hilsen
ANJA SOFIA HANSEN (EM-DEP)
Direktionssekretær
DEP Høringer
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
anshan@em.dk
Tlf. 33 92 33 50
Mobil +45 91 33 70 25
EAN 5798000026001
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi
behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede
modtager, bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne
e-mail ved en fejl, skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 07:45
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
21. august 2024
Dok: FIDA-1232191906-55240-v1
Kontakt Mette Stürup
Høringssvar til ændring af lov om skifte
af dødsboer
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til ud-
kast til forslag til lov om ændring af lov om skifte af dødsboer.
Vi støtter overordnet en digitalisering og en standardisering af behandlin-
gen af sager ved domstolene, der også kan medvirke til en effektivise-
ring til gavn for brugerne af systemet.
Adgang til skifteportalen
For at sikre en hensigtsmæssig implementering er det afgørende, at der
for brugerne af skifteportalen er tilstrækkelig tid til at gennemføre system-
tilpasninger til API-indberetning og heraf afledt procesomlægning.
Vi afventer derfor udfaldet af den konstruktive dialog mellem Domstols-
styrelsen og sektoren om, hvornår bankerne skal overgå til API indberet-
ning. Bankerne forventer at være klar til at overgå til API indberetning
ved udgangen af 2025 eller primo 2026. I overgangsperioden indberettes
fortsat ved brug af automatisk genererede PDF’er.
Adgang til oplysninger om skifteretsattest, kontaktperson og bobestyrer
Finans Danmark har gennem hele processen gjort opmærksom på, at
det vil have meget stor værdi for alle arvinger og virksomheder, at kunne
få adgang til skifteretsattesten efter samtykke. Der anvendes i dag rigtig
mange ressourcer på at fremskaffe den fra de pårørende, som ikke for-
står, hvorfor den ikke automatisk udleveres til banken og andre relevante
virksomheder efter samtykke.
Vi vil der opfordre til, at der indsættes en hjemmel til, at bankerne kan få
adgang til skifteretsattesten via skifteportalen efter samtykke fra bobesty-
ren. En digital adgang vil kunne spare mange administrative ressourcer,
og det vil også give mulighed for, at boet hurtigere kan udleveres.
Endelig er det vigtigt for bankerne at få adgang til oplysninger om kon-
taktperson og bobestyrer på skifteportalen. På baggrund af tidligere ud-
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
21. august 2024
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-55240-v1
meldinger fra Domstolsstyrelsen er det vores forståelse, at det bliver mu-
ligt, Vi forstår det dog således, at det ikke kommer til at være tilfældet i
boudlæg. Vi vil derfor opfordre til, at det også bliver muligt i disse sager.
Med venlig hilsen
Mette Stürup
Direkte: 27152020
Mail:ms@fida.dk
Til rette vedkommende
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Mvh Bente
Med venlig hilsen
Bente Irene Johansen
afdelingsleder,
Ledelsessekretariatet/
Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS
Side 1 | 1
Høring over udkast til lovforslag om
ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v. – ministeriets
j.nr. 2024-07872
Jeg har modtaget ministeriets mail af 4. juli 2024 med bilag vedrørende
høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af
reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå
møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital
behandling af sager om skifte af dødsboer mv.).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
20. august 2024
Dok.nr. 24/03906-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Justitsministeriet
Astrid Knigge
Slotsholmsgade 10
1216 København K
From: Martin Bruun-Houmølle <mabh@fbr.dk>
Sent: 13-08-2024 10:20:49 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Cc: Forbrugerrådet <hoeringer@fbr.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Fra: Martin Bruun-Houmølle
Sendt: 13. august 2024 10:20
Til: 'insolvensretskontoret@jm.dk.' <insolvensretskontoret@jm.dk.>
Cc: Forbrugerrådet Tænk Høringer <hoeringer@fbr.dk>
Emne: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Forbrugerrådet Tænk har ikke bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
Med venlig hilsen
Martin Bruun-Houmølle
SENIORJURIST / SENIOR LEGAL ADVISER
M +45 4132 5324
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 07:45
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
From: Hanne Aaskov Paroli <hapa@kl.dk>
Sent: 30-07-2024 13:50:13 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Subject: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
KL har ingen bemærkninger til Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte
af dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872.
Med venlig hilsen
Hanne Aaskov Paroli
Chefsekretær
Jura & EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3495
HAPA@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
Klik på banner for at læse mere og tilmelde dig.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 07:45
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
From: Isabel Louise Jacobsen <>
Sent: 31-07-2024 10:28:35 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Subject: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v.- J.nr. 2024-07872
Til Proces- og Insolvensretskontoret, Justitsministeriet
I forbindelse med høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer
og arveloven m.v. vender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hermed tilbage.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Isabel Louise Jacobsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Direkte +45 4171 5023
E-mail ilj@kfst.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende
markeder
Se vores privatlivspolitik og
tilgængelighedserklæring for kfst.dk.
From: Peter Jakobsen <peja@patienterstatningen.dk>
Sent: 23-07-2024 11:20:58 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Til Justitsministeriet
Patienterstatningen har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag, der ikke indeholder
patienterstatningsretlige konsekvenser.
Med venlig hilsen
Peter Jakobsen
Chefkonsulent, cand.jur.
peja@patienterstatningen.dk
Direkte telefon 33 69 47 27
Patienterstatningen
Kalvebod Brygge 45
1560 København V
www.patienterstatningen.dk
Tlf: 33 12 43 43
Fra: PEBL Indbakke <pebl@patienterstatningen.dk>
Sendt: 4. juli 2024 10:05
Til: Dir <Dir@patienterstatningen.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 07:45
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
From: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sent: 04-07-2024 11:44:28 (UTC +02)
To: £Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Til Justitsministeriet, Proces- og Insolvensretskontoret.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2024-00746.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-
politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-
mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang
til at sende fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 07:45
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
https://url12.mailanyone.net/scanner?m=1sPFI0-00DtkH-
67&d=4%7Cmail%2F90%2F1720071600%2F1sPFI0-00DtkH-
67%7Cin12e%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C6686371000E655EAFED268B8C29119B3&o=t.w
wtusiwjensmistriikd.te&s=WZluotXGsitiDi_32w8NhSL9dXwhttps://url12.mailanyone.net/scanner?m=1sPFI
0-00DtkH-67&d=4%7Cmail%2F90%2F1720071600%2F1sPFI0-00DtkH-
67%7Cin12e%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C6686371000E655EAFED268B8C29119B3&o=t.w
wtusiwjensmistriikd.te&s=WZluotXGsitiDi_32w8NhSL9dXw
St. Kongensgade 1-3, 2. sal - 1264 København K. - Tlf. 33 12 13 20
E-mail: post@procesbevillingsnaevnet.dk - www.procesbevillingsnaevnet.dk
J.nr. 24/20761
Sagsbehandler:
Christian Sivert Brogaard
Den 22. august 2024
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Jeres j.nr. 2024-07872
Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven
Justitsministeriet har den 4. juli 2024 bedt om Procesbevillingsnævnets bemærkninger til et udkast
til lovforslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven
(Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse
af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital
behandling af sager om skifte af dødsboer m.v.).
Procesbevillingsnævnet har noteret sig, at lovudkastet blandt andet indeholder en ændring af
appelbegrænsningsreglen i dødsboskiftelovens § 105, stk. 3, hvorefter det kræver tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet at kære skifterettens beslutninger om fritagelse for anvendelse af
domstolenes skifteportal eller afslag herpå. Efter forslaget indføres der et nyt kapitel 2 a om digital
behandling i dødsboskifteloven. Ændringen af dødsboskiftelovens § 105, stk. 3, er en
konsekvensrettelse som følge af, at indholdet af bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5,
2. pkt., foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 3, 1. pkt. (lovforslaget § 2, nr. 1),
dog således at der samtidig tages højde for, at alle sagsskridt i dødsboskiftesager fremover vil
skulle foregå ved anvendelse af skifteportalen.
Procesbevillingsnævnet har endvidere noteret sig, at lovudkastet indfører en ny – og midlertidig –
appelbegrænsningsregel i ændringslovens ikrafttrædelsesbestemmelse i § 4, stk. 7, således at det
kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære skifterettens beslutning om, at en sag, hvor
dødsfaldet er sket før lovens ikrafttræden, eller som behandles efter de hidtil gældende regler, skal
behandles efter de foreslåede regler i lovforslaget. Efter forslaget kan Procesbevillingsnævnet
meddele kæretilladelse, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens
St. Kongensgade 1-3, 2. sal - 1264 København K. - Tlf. 33 12 13 20
E-mail: post@procesbevillingsnaevnet.dk - www.procesbevillingsnaevnet.dk
forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er
anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives
til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter beslutningen er truffet. Der er tale om en absolut
frist, og nævnet vil derfor ikke have mulighed for at meddele kæretilladelse, hvis ansøgningen
indgives efter ansøgningsfristen på 2 uger.
Procesbevillingsnævnet har derudover ikke bemærkninger til forslaget.
På nævnets vegne
Christian Sivert Brogaard
Souschef
From:
Sent: 09-07-2024 11:27:01 (UTC +02)
To:
Cc:
Subject:
£Proces- og Insolvensretskontoret (951s16) <Insolvensretskontoret@jm.dk>
kse-Koncernledsekr@politi.dk <kse-Koncernledsekr@politi.dk>;
Rigspolitiets bemærkninger: Høring over udkast til lovforslag om ændring af
retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Til Justitsministeriet
Det er Rigspolitiets umiddelbare vurdering, at lovforslaget ikke har relevans for politiet.
Rigspolitiets j.nr. er 2024-160108.
Med venlig hilsen
Michelle Tubek
fuldmægtig
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Ministerbetjening Polititorvet
14
1780 København V
Web www.politi.dk Facebook
facebook.com/politi
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 07:45
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Københavns Byret
Justitsministeriet Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
Tlf 9968 70 15
CVR2I 659509
adm.kbhh domsto]dk
J.nr. 24/18732
Den 22. august 2024
Ved mail at 4. juli 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger over ud
kast til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte at dødsboer og arveloven (Forhøjelse at
antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse at ad
gangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling at sagsomkostninger, digital be
handling af sager om skifte at dødsboer mv.).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til udkastet.
Der henvises til J.nr. 2024-07872.
Med venlig hilsen
/1/, /)
0
N{kolâjÇarø-HariWen
From: info cfu-net <info@cfu-net.dk>
Sent: 04-07-2024 09:06:53 (UTC +02)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Til rette vedkommende
SKAF har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Mette Martens
Chefsekretær
 
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 6018 3613
Mail: mm@skaf-net.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 4. juli 2024 07:45
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v. - J.nr. 2024-07872
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette
modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde
en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
NOTAT
Sag: [Sagsnr.] Styrelsen for Patientklager l Olof Palmes Allé 18 H l 8200 Aarhus N
Telefontider: Mandag, onsdag og fredag: 10-14 l Tirsdag: 8-14 l Torsdag: 12-18
+45 7233 0500 l www.stpk.dk l stpk@stpk.dk
Dato 10-07-2024
Sagsbehandler Maria Dalgaard
Høring over udkast til lovforslag om ændring af
retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven m.v.
Bidrag fra Styrelsen for Patientklager (ISM)
Vi har ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer.
Vi bemærker dog, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis domstolene om
muligt varsler, at der er mulighed for, at sagen hovedforhandles i forlængelse
af det telefoniske retsmøde. Det vedrører den foreslåede forenkling af den
civile retspleje om afholdelse af hovedforhandling i tilknytning til et
forberedende møde. Et sådant varsel vil give parterne en bedre mulighed for
at forberede sig herpå. I modsat fald skal parterne altid være forberedte på
en hovedforhandling, medmindre det er åbenlyst, at den ikke vil finde sted.
Vi har i øvrigt ikke bemærkninger i forhold til de øvrige foreslåede ændringer
af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven m.v. da de enten
ikke vil have betydning for vores praksis eller falder uden for vores
kompetenceområde.
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Proces- og Insolvensretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
21. august 2024
Sendt pr. mail til insolvensretskontoret@jm.dk
J.nr.: 24/18268-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 4. juli 2024 (sagsnr. 2024-07872) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af
dødsboer og arveloven (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets
organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger,
digital behandling af sager om skifte af dødsboer m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
VOLDGIFTSINSTITUTTET
Sendt pr. e-mail: insolvensretskontoret@jm.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade10
1216KgbenhavnK
Midtermolen 1, 5. saI
2100 KabenhavnO
Telefon + 45 70265013
Deres j.nr.: 2024-07872
office@voldgiftsinstituttet.dk
www.voldgiftsinstituttet.dk
22. august 2024
K-3361- Haringover udkasttil forslag til lov om andring af retsplejeloven,
lov om skifte af dadsboer og arveloven(Forhojelse af antalletaf dommere,
revision af reglerne om Advokatsamfundetsorganer, udvidelseaf
adgangentil at opna moderet for landsret, vargers betalingaf
sagsomkostninger, digital behandlingaf sager om skifte af dadsboerm.v.)
J.nr. K-3615
Sagsbehandler:
CathrineStampe
VoIdgiftsinstituttet har modtaget Justitsministerietse-mail af 4. juli 2024, hvori mi-
nisteriet anmoder om en udtalelse om ovennavnte udkast.
Detfremgar af udkastet, at lovandringen blandt andet har til formalat lose pro-
blemernevedrgrende advokaters adgangtil at opna maderet for tandsretog i alle
sager for So- og Handelsretten.
VoIdgiftsinstituttet skal i den anledning opfordre Justitsministeriet til at overveje,
om voldgiftssagerogsa kan udggreen afde to prgvesager,derer ngdvendige
for at fa maderetsom anfgrt
Votdgiftssager er generelt egnede som pravesager bedgmt pa sagernes karakter
og omfang. Der hersker ikke tvivl om, at voldgift betragtes som et almindeligtog
effektivt alternativ til almindelig domstolsbehandling og voldgiftskendelserkan
som bekendtfuldbyrdes her i landet pa lige fod med domme. Vedvedtagelsen af
den galdende voldgiftslov i 2006 sikredesdet, at der her i landet galder en ny,
moderne voldgiftslov, som indehotderen regulering af atlevasentlige led i voId-
giftsprocessen, og som i gvrigt byggerpa fundamentale retsplejeprincipper,
navnlig grundsatningen om parternesadgang til at gore sig bekendtmed pro-
cesstoffet i sagen (partsoffentlighed)og til at svare pa de pastandeog anbringen-
der, som modparten fremfarer (kontradiktion).
Ifalge voldgiftslovens S 7 kan tvister i retsforhold, som parterne har fri radtghed
over, afgares ved voldgift, medmindreandet er bestemt. I praksisomhandler
voldgiftssagerne, som indledes ved Voldgiftsinstituttet, alle afskygningeraf kom-
merciel aktivitet. Der verserer Igbende90-100 voldgiftssager ved instituttetog der
afholdes typisk forhandlinger i 50-60af disse sager. Forhandlingerneudfares i
vidt omfang pa samme made som det ses i civile sager ved domstolenemed fo-
relaggelse, afhgring af vidner og sagkyndige, procedure mv.
lsar i danske voldgiftssager er detalmindeligt at udpege en dommerved enten
Hgjesteret eller landsretterne. som enten voldgiftsrettens formandeller som erie-
voldgiftsdommer. Byretsdommere udpeges kun meget sjaldent i sager under in-
stituttet
VOLDGIFTSINSTITUTTET
Voldgiftssager kan som bekendt behandtesi enten ad hoc regi eller ved et insti-
tut, sa som Voldgiftsinstituttet. At sagerne behandles i institutionelt regi. er det
mest almindelige her i landet. Det pracise forhold mellem antallet af ad hoc og
institutionelle voldgiftssager kendes ikke, da det narmere antal ad hoc sager ikke
registreres.
sa vidtvides er der allerede praksisfor, at fgrelse af voldgiftssager kan indga
ved landsretternes vurdering af, om der kan udstedes en gvethedserklaring til
brug for at opna mgderet for Hajesteret.
Pa det anfgrte grundlag er der efterVoIdgiftsinstituttets opfattelse vagtige
grunde, der taler for ogsa at ladevoldgiftssager - evt. kun sager hvor en lands-
eller hgjesteretsdommer er formand for voldgiftsretten - indga som pravesager,
hvorvedmulighederne for at lose problemet med at opna mgderet alt andet lige
kanforbedres
Medvenlighilsen
)
/
Steffen,FihlbJid
//
/
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Justitsministeriet
insolvensretskontoret@jm.dk
31. juli 2024 • dbe
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven, lov om
skifte af dødsboer og arveloven m.v.
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med høring over
udkast til forslag til lov om ændring af lov om skifte af dødsboer m.v.
Udkastet til lovforslaget lægger op til at fortsætte overgangen til, at dødsboskiftesager skal
behandles digitalt. Ældre Sagen har i forbindelse med præhøring af udkast til lovforslaget
afgivet høringssvar den 15. marts 2024: https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-
resultater/viden-og-tal/hoeringssvar/2024-hoeringssvar-domstolsstyrelsen-150324
Lovforslaget er blevet justeret efter præhøringen.
Positivt, at ikke-digitale også kan klage over en bobestyrer
Ældre Sagen kan konstatere, at lovforslagets § 2, nr. 15 med ændring af dødsboskiftelovens
§ 96, stk. 1 er ændret i forhold til præhøringen.
Vi påpegede i præhøringen det uhensigtsmæssige i, at alle klager skulle indgives via
skifteportalen. Vi frygtede, at ændringen vil medføre, at ikke-digitale arvinger ville opgive
at klage, og at der således ville ske en uhensigtsmæssig forringelse af ikke-digitale arvingers
retssikkerhed. Det er nu i det endelige udkast til lovforslag ændret til, at klager fortsat kan
indgives til bobestyreren, hvilket efter vores opfattelse er positivt for ikke-digitale arvingers
retssikkerhed.
Ældre Sagen vil derudover igen påpege følgende, som vi også har italesat i forbindelse med
præhøringen:
Ønske om fritagelse fra digitale løsninger skyldes oftest et reelt behov
Ældre Sagen bemærker, at ordlyden af den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens §
3a, stk. 3 er enslydende med den nugældende fritagelsesbestemmelse, som vi tidligere har
omtalt i vores høringssvar af 24. april 2023: https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-
resultater/viden-og-tal/hoeringssvar/2023-hoeringssvar-domsstolsstyrelsen-240423.
Vi må derfor igen understrege, at de samme problematikker, som er omtalt i høringssvaret
af 24. april 2024 og i præhøringen af 15. marts 2024, fortsat gør sig gældende. Vi skal
derfor igen fremhæve, at det er de færreste, der ønsker sig generelt fritaget fra at anvende
digitale løsninger alene for fritagelsens skyld. Det skyldes ikke mindst, at hverdagen bliver
udtalt besværliggjort, når man ikke har MitID. Det må derfor helt grundlæggende antages,
at et ønske om at blive generelt fritaget fra at anvende en digital løsning bunder i et reelt
behov, hvor den enkelte ikke ser sig i stand til at anvende digitale løsninger.
Ældre kan føle, at en advokat er nødvendig - og dermed få store udgifter
Det vækker fortsat som i præhøringssvaret bekymring hos os, når det af lovforslaget på side
128 fremgår, at ”Skifteretten skal i så fald vejlede brugeren om at anskaffe sig MitID”. I
Ældre Sagen kan vi nemt forestille os, at ældre (fx en efterlevende ægtefælle), der retter
Side 2 af 2
henvendelse til skifteretten ”overtales” til at gå i borgerservice for at få oprettet MitID, fordi
pågældende efter vejledningen fra Skifteretten får indtryk af, at MitID er nødvendigt for at
behandle dødsboet. Det kan betyde, at nogle ældre vil føle sig nødsaget til at antage en
advokat, fordi det digitale er svært at overskue, selvom den enkelte godt ville kunne klare
sig uden advokat, hvis ikke Skifteportalen skulle anvendes.
Det skal til enhver tid være den enkelte ældres konkrete situation, der skal være anvisende
for den vejledning, som ydes fra Skifteretten. Retten skal efter vores opfattelse sikre den
nødvendige og tilstrækkelige hjælp og vejledning til ældre, som ikke kan overskue det
digitale.
Ældre Sagen mener stadig, at den offentlige digitalisering skal følge ældres behov. Der bør
derfor være udtalt opmærksomhed på at sikre digital inklusion for den samlede befolkning.
Ikke mindst fordi en ganske omfattende del af befolkningen i høj grad udfordres af pligten
til at anvende digitale løsninger i kontakten med offentlige myndigheder. Vi vil derfor igen
henlede opmærksomheden på de seks principper for digital inklusion, som er udarbejdet i
et fællesoffentligt samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner og
med inddragelse af civilsamfundsorganisationer, herunder Ældre Sagen.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Sendt til: insolvensretskontoret@jm.dk
21. august 2024
J.nr.: 24/18353-2
Sagsbehandler: Dorte Hansen
Justitsministeriet har ved brev af 4. juli 2024 (sagsnr. 2024-07872) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven
(Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af
adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital behandling af
sager om skifte af dødsboer m.v.).
Høringen har været behandlet på plenarmøde den 16. august 2024.
Jeg skal meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo


Side 1/24
Høringsnotat over L 22 om ændring af om ændring af
retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og
databeskyttelsesloven
Indholdsfortegnelse
1. Høringen .........................................................................................2
1.1. Høringsperiode.........................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v ..............................2
2. Høringssvarene .............................................................................12
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...............................12
2.2.2 Arbejdsretten........................................................................13
2.2.3 Advokatinteressentskaber som ansvarssubjekt....................17
2.2.4 Omstrukturering af Advokatsamfundets organer.................18
2.2.5 Værgers betaling af sagsomkostninger for en mindreårig part
.......................................................................................................19
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ...........................................25
Dato: 8. oktober 2024
Kontor: Proces- og
Insolvensretskontoret
Sagsbeh: Astrid Knigge
Sagsnr.: 2024-07872
Dok.: 3369152
Offentligt
L 22 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
Side 2/24
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, arveloven og
dødsboskifteloven har i perioden fra den 4. juli 2024 til den 22. august 2024
(49 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer
m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 4. juli 2024 endvidere sendt til Folketingets
Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
5. juli 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart Hørings
svar
modtage
t
Bemærkni
nger
Ingen
bemærkni
nger
Ønsker
ikke at
afgive
høringss
var
Advokatrådet X X
Advokatnævnet
Ankenævnet for
Forsikring
X X
Ankenævnet for
Patienterstatningen
Ankestyrelsen X X
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Side 3/24
ASE
Association of Danish
Intellectual Property
Attorneys
ATP X X
Auktionslederforenin
gen
BDO Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab
Beskæftigelsesrådet
BL – Danmarks
Almene Boliger
Brancheforeningen
Aktive Ejere
X X
Business Danmark
Bygherreforeningen
Børsmæglerforening
Danmark
Centralorganisationer
nes Fællesudvalg
X X
CEPOS
Cevea
Civilstyrelsen X X
Copenhagen Business
School (CBS)
Dansk
Arbejdsgiverforening
X X
Danish Venture
Capital and Private
Equity Association
Danmarks
Automobilforhandler
Forening
Danmarks
Fiskerforening
Danmarks
Fiskeindustri- og
Eksportforening
Side 4/24
Danmarks Jurist- og
Økonomforbund
(DJØF)
Danmarks
Nationalbank
Danmarks
Rederiforening
Dansk
Aktionærforening
Dansk
Arbejdsgiverforening
Dansk Detail
Dansk
Ejendomskredit
Dansk
Ejendomsmæglerfore
ning
Dansk Erhverv
Dansk
Gallerisammenslutnin
g
Dansk Industri X X
Dansk
InkassoBrancheforeni
ng
Dansk Investor
Relations Forening –
DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk
Socialrådgiverforenin
g
Dansk Told og
Skatteforbund
Dansk Transport og
Logistik
Danske Advokater X X
Danske
Arveretsadvokater
Side 5/24
Danske Bedemænd
Danske
Dødsboadvokater
Danske
Familieadvokater
Danske Guldsmede og
Urmagere
Danske
Inkassoadvokater
Danske
Insolvensadvokater
Danske Patienter
Danske Rederier
Danske Regioner
Danske Seniorer
Danske Speditører
Datatilsynet X X
Den Danske
Akkrediteringsfond
Den Danske
Aktuarforening
Den Danske
Dommerforening
X X
Den Danske
Finansanalytikerforen
ing
Den Danske
Fondsmæglerforening
Den Europæiske
Centralbank (ECB)
Det Danske
Advokatsamfund
Det Faglige Hus
Det
Kriminalpræventive
Råd
Digitaliseringsstyrelse
n
Side 6/24
Direktoratet for
Kriminalforsorgen
Djøf Advokat
Dommerfuldmægtigf
oreningen
Domstolsstyrelsen X X
Domstolenes
Tjenestemandsforenin
g
EjendomDanmark
Eksportkreditfonden
Erhvervslejernes
Landsorganisation
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen X X
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Faglige Seniorer
Finans Danmark X X
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finansforeningen/CF
A Society Denmark
Finansiel Stabilitet
A/S
Finansrådet
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening
Finanstilsynet X X
FOA – Fag og Arbejde
Folketingets
Ombudsmand
X X
Forbrugerklagenævne
t
Forbrugerrådet Tænk X X
Forenede Danske
Motorejere
Foreningen af
Familieretsadvokater
Side 7/24
Foreningen af J.A.K.
Pengeinstitutter
Foreningen af
Offentlige Anklagere
Foreningen af
Statsadvokater
Foreningen Danske
Revisorer
Foreningen for Faste
Værger i Danmark
Forsikring & Pension
Forsikringsmæglerfor
eningen i Danmark
Forsikringsmæglernes
Brancheforening
Forsvarerforeningen i
Grønland
FRIE
FSR – danske
revisorer
Funktionærernes og
Tjenestemændenes
Fællesråd
Garantifonden for
indskydere og
investorer
Gartneri-, Land- og
Skovbrugets
Arbejdsgivere
Grundejernes
Landsforening
Grønlands Landsret
Grønlands
Politiforening
Grønlands Selvstyre
Grønlandske
Advokater
Handelshøjskolen –
Aarhus Universitet
Side 8/24
HK Danmark
HK Landsklubben
Danmarks Domstole
HORESTA
Højesteret
Håndværksrådet
Institut for
Menneskerettigheder
International
Transport Danmark
InvesteringsForenings
Rådet
ISOBRO
IT-Branchen
IT-Politisk Forening
Justitia
KL X X
KMD
Kraka
Kommunale
tjenestemænd og
Overenskomstansatte
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen*
X X
Kooperation – Den
Kooperative
Arbejdsgiver- og
Interesseorganisation i
Danmark
Kredsdommerforenin
gen
Kristelig
Arbejdsgiverforening
Kristelig
Fagbevægelse
Kuratorforeningen
Københavns
Retshjælp
Side 9/24
Københavns
Universitet (Juridisk
Fakultet)
Landbrug og
Fødevarer
Landsdækkende
Banker
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Landsforeningen
KRIM
Landsforsvareren for
Grønland
Landsskatteretten
LD Fonde
Lederne
Lejernes
Landsorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale
Pengeinstitutter
Lønmodtagernes
Garantifond
Mødrehjælpen
Nasdaq Copenhagen
A/S
Patienterstatningen X X
Patientforeningen
Pengeinstitutankenæv
net
Pension Danmark
Politidirektørforening
en
Politiforbundet i
Danmark
X X
Politimesteren i
Grønland
Procesbevillingsnævn
et
X X
Side 10/24
PROSA
Retspolitisk Forening
Retssikkerhedsfonden
Retten i Grønland
Rigsadvokaten
Rigsombudsmanden i
Grønland
Rigsombudsmanden
på Færøerne
Rigspolitiet X X
Rådet for Digital
Sikkerhed
Samtlige byretter X X
Skatteankestyrelsen
Skatteministeriet
SMVdanmark
Social- og
Ældreministeriet
SRF Skattefaglig
Forening
Stats og Kommunalt
Ansattes
Forhandlingsfællessk
ab*
X X
Styrelsen for
Patientklager*
X X
Syddansk Universitet
(Juridisk Institut)
Sø- og Handelsretten
Tekniq
Arbejdsgiverne
Udbetaling Danmark
Vestre Landsret X X
Voldgiftinstituttet X X
Voldgiftsnævnet for
Bygge- og
Anlægsvirksomhed
VP Securities A/S
Western Union
Side 11/24
Ældre Sagen X X
Østre Landsret X X
Aalborg Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus Retshjælp
Aarhus Universitet
(Juridisk Institut)
3F Fagligt Fælles
Forbund
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på
Justitsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Datatilsynet anfører i relation til afsnit 3 om lovforslagets forhold til
databeskyttelsesloven og -forordningen, at reglerne om dødsboskifte i sig
selv udgør hjemmel til af behandle oplysninger om personnummer i relation
til skifteretternes entydige identifikation. Tilsynet er derfor af den
opfattelse, at henvisningen til databeskyttelseslovens § 11 i lovforslagets
generelle bemærkninger bør rettes, idet regler om behandling af
personoplysninger i anden lovgivning, som ligger inden for
databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om behandling af
personoplysninger, går forud for reglerne i databeskyttelsesloven.
Datatilsynet henviser endvidere til, at databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra e, ikke i sig selv udgør behandlingsgrundlaget, hvorfor
reglerne om dødsboskifte må anses for at være supplerende retsgrundlag, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3.
Datatilsynets bemærkninger er taget til efterretning, og lovforslagets afsnit
om databeskyttelsesreglerne vedrørende digitalisering af dødsboskiftesager
Side 12/24
er tilrettet, herunder er henvisningerne til databeskyttelseslovens § 11
fjernet.
Det vurderes, at skifteretternes myndighedsudøvelse følger af reglerne i
dødsboskifteloven. Behandling af personoplysninger i de foreslåede
bestemmelser i dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 8 og 10, § 42, stk. 2, § 52, stk.
2, 1. pkt., § 68, stk. 3, og § 69, stk. 1, kan derfor ske i medfør af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, idet
skifterettens indsamling og videregivelse af oplysninger i forbindelse med
skifte af dødsboer er en opgave, som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er
mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6, stk. 1.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1 Forhøjelse af antallet af byretsdommere
Advokatrådet støtter forslaget om at forhøje antallet af byretsdommere.
Med hensyn til fordeling af byretsdommerne kan Advokatrådet tiltræde en
model, hvorefter antallet af de såkaldte puljedommere i en
overgangsperiode forhøjes væsentligt, men at den permanente model bør
munde ud i, at der alene ansættes 25 puljedommere, medens de øvrige
dommerstillinger fordeles på baggrund af en ny særvægtningsmodel, hvor
der tages hensyn til den forventede befolkningsudvikling i de enkelte
retskredse, forventet udvikling i erhvervsaktivitet samt forventet udvikling
i kriminel adfærd. Med en sådan model skal fordelingen af de permanente
dommere afspejle den reelle, aktuelle og forventede belastning af de enkelte
retsembeder i videst muligt omfang.
Den foreslåede særvægtningsmodel må antages at få central betydning både
for fordeling af dommerstillinger og øvrige ressourcer. Modellen bør derfor
ikke bygge på et skøn over, hvor meget de enkelte sagstyper belaster
systemet, men på faktisk dokumenterbar registrering af tidsforbrug af de
enkelte sagsskridt ved forskellige sagstyper ved en flerhed af embeder,
således at der dannes et så retvisende billede som muligt af belastningen af
dommere, dommerfuldmægtige og kontorfunktionærer.
Justitsministeriet har noteret Advokatrådets bemærkninger.
Side 13/24
Domstolsstyrelsen påpeger, at forhøjelsen af antallet af byretsdommere i
udkast til retsplejelovens § 9, stk. 12, 1. pkt., skal korrigeres til 42 frem for
44, idet det forventes at to af de syv dommere skal tilgå landsretterne. Denne
justering vil således kræve en korrigering af retsplejelovens § 5, stk. 2, om
landsretterne, som reflekterer fordelingen af dommere efter en eventuel
lovændring.
Justitsministeriet har ændret de nævnte bestemmelser i overensstemmelse
med Domsstolsstyrelsens bemærkninger.
2.2.2 Arbejdsretten
Dansk Industri (DI) tilslutter sig forslaget om at lade hovedforhandlinger
i Arbejdsretten udgøre en af de to prøvesager for at opnå møderet for
landsret og Sø- og Handelsretten, idet kravene til at møde i en
hovedforhandling ved Arbejdsretten er sammenlignelige med de krav, der
stilles for at møde ved hovedforhandlinger i landsret.
DI indstiller dog til, at førelsen af faglige voldgiftssager med udvidet
formandskab efter arbejdsretslovens § 25, stk. 3, også skal kunne udgøre en
af de to prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten.
Det skyldes, at kravene til at føre disse sager tillige anses for at være
sammenlignelige med de krav, der stilles for at opnå møderet for landsret.
Advokatrådet tiltræder forslaget om, at sager for Arbejdsretten, der
indeholder en hovedforhandling, skal kunne udgøre den ene af de to
prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten. Det
skyldes, at det pga. fald i antallet af civile sager har været sværere for
advokater at opnå møderet for landsret og Sø-og Handelsretten. Det foreslås
dog, at det også skal være muligt at gennemføre den ene prøvesag for at
opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten som en hovedforhandling
i en voldgiftssag omfattet af voldgiftsloven under forudsætning af, at
voldgiftsretten består af mindst tre voldgiftsdommere og formanden for
voldgiftsretten er lands- eller højesteretsdommer.
Lovforslaget giver derudover Advokatrådet anledning til at overveje,
hvordan det sikres, at også advokater, der beskæftiger sig med familieretlige
sager og straffesager, på en hensigtsmæssig måde kan opnå møderet for
landsret og Sø- og Handelsretten helt eller delvist på baggrund af de nævnte
Side 14/24
sagstyper. På den baggrund opfordres Justitsministeriet til at tage initiativ
til at indlede drøftelser herom med landsretterne og Advokatrådet.
Voldgiftsinstituttet opfordrer Justitsministeriet til at overveje, om
voldgiftssager også skal kunne udgøre én af de to prøvesager, der er
nødvendige for at opnå møderet for landsret og Sø-og Handelsretten. Dette
skyldes, at voldgiftssager efter Voldgiftsinstituttets opfattelse generelt er
egnede som prøvesager bedømt på sagernes karakter og omfang. Det anføres
i den forbindelse, at der ikke er tvivl om, at voldgift betragtes som et
almindeligt og effektivt alternativ til almindelig domstolsbehandling, og at
voldgiftskendelser kan fuldbyrdes på lige fod som domme.
Voldgiftsinstituttet bemærker, at den gældende voldgiftslov fra 2006
regulerer alle væsentlige led i voldgiftsprocessen, og at loven bygger på
fundamentale retsplejeprincipper, navnlig grundsætningen om parternes
adgang til at gøre sig bekendt med processtoffet (partsoffentlighed) og til at
svare på de påstande og anbringender, som modparten fremfører
(kontradiktion).
Derudover anføres det, at der løbende verserer omkring 100 voldgiftssager
ved instituttet, og at der afholdes forhandlinger i 50-60 af sagerne, som i vidt
omfang udføres på samme måde som i civile sager ved domstolene,
herunder med forelæggelse, afhøring af vidner og sagkyndige, afholdelse af
procedure mv.
Det bemærkes endvidere, at det er almindeligt at udpege en dommer ved
enten Højesteret eller landsretterne som enten voldgiftsrettens formand eller
som ene voldgiftsdommer, hvorimod byretsdommere kun meget sjældent er
udpeget i sager ved instituttet.
Så vidt Voldgiftsinstituttet ved, er der allerede praksis for, at førelse af
voldgiftssager kan indgå ved landsretternes vurdering af, om der kan
udstedes en øvethedserklæring til brug for at opnå møderet for Højesteret.
Voldgiftsinstituttet finder på baggrund af det ovenfor anførte, at der er
vægtige grunde, der taler for også at lade voldgiftssager – evt. kun sager,
hvor en lands- eller højesteretsdommer er formand for voldgiftsretten –
indgå som prøvesager, idet dette vil forbedre mulighederne for at løse
problemet med at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten.
Side 15/24
Danske Advokater anerkender og genkender, at det er vanskeligt for en
stor gruppe advokater, særligt familie- og strafferetsadvokater, at finde
egnede prøvesager ved domstolene, der kvalificerer sig som prøvesager til
opnåelse af møderet for landsret. Det anføres i den forbindelse, at
problemstillingen på sigt indebærer, at specialister med speciale i
strafferet/straffeprocesret og familieret/familieprocesret med møderet for
bl.a. landsret bliver færre, hvilket er retssikkerhedsmæssigt problematisk.
Ifølge Danske Advokater er det nødvendigt og positivt, at problemstillingen
løftes med henblik på at sikre, at flere advokater kan opnå møderet for
landsret. Der henvises i den forbindelse til en rapport fra juli 2024 fra
Advokatrådets arbejdsgruppe om møderet for landsret, som Danske
Advokater har deltaget i udarbejdelsen af. Det fremgår bl.a. af rapporten, at
arbejdsgruppen finder, at etablering af en fiktiv prøvesag er den enkleste
løsning at etablere, og at løsningen i højere grad end andre vil imødekomme
problemstillingen uden at gå på kompromis med retssikkerheden.
Dansker Advokater anser dog forslaget om, at hovedforhandlinger for
Arbejdsretten skal kunne udgøre den ene af de to prøvesager for at opnå
møderet for landsret og Sø- og Handelsretten, for bekymrende og
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Dette skyldes, at forslaget udelukkende
tilgodeser en meget snæver og særligt udvalgt gruppe
(hovedorganisationernes ansatte advokater), som møder i Arbejdsretten,
hvilket har karakter af konkurrenceforvridende særlovgivning. Der peges i
den forbindelse på, at det er uhensigtsmæssigt og besynderligt, at den
overordnede problemstilling ikke løses. Forslaget vil, medmindre der opstår
en praksis, hvor arbejdsretslovens partsbegreb omgås, skabe særlige forhold
for kun noget nær en håndfuld advokater. Samtidig findes det bekymrende,
at forslaget giver en risiko for tab af både retssikkerhed, kvalitet og
kompetencer, idet Arbejdsretten – efter Advokatrådets opfattelse – ikke er
egnet som prøvesags-platform. Dette skyldes, at der ikke opstilles konkrete
krav til parternes rettergangsfuldmægtiges baggrund, samt at det
forudsætningsvist er tiltænkt, at dommerstanden skal være ikke-jurister.
Sagsførelsen ved Arbejdsretten, hvor der efter loven sker en fornøden
tilpasning af retsplejelovens regler om hovedforhandling af borgerlige sager
i 1. instans, er væsentlig anderledes end den, der sker for landsretterne og
Sø- og Handelsretten. Derudover er sagerne ofte ikke komplekse nok rent
processuelt og proces-teknisk, herunder fordi retsgrundlaget som
udgangspunkt udgøres af kollektive overenskomster, hvorved der ikke er de
samme retskilder som ved de almindelige domstole.
Side 16/24
Derudover beklædes Arbejdsretten normalt kun af én juridisk dommer, der
som regel er Højesteretsdommer, og kun meget sjældent af tre.
Bedømmelsen af de, der aflægger prøve i Arbejdsretten, sker således af
færre dommere end ellers, hvilket medfører en ulig prøvelse.
Det bemærkes endvidere, at, at der som følge af dommernes øvrige virke og
fagområde, vil være en risiko for et betydeligt kendskab mellem dommeren
og de fuldmægtige og advokater, der ville skulle aflægge prøve ved
Arbejdsretten, hvilket kan medføre inddragelse af generelle betragtninger
om den pågældende kandidats performance og ikke den konkrete
performance til retssagsprøven. Danske Advokater kan derfor ikke tiltræde,
at forslaget i den fremlagte form fremmes. Det forslås i stedet, at
spørgsmålet om møderet for landsret gøres til genstand for en mere grundig
og struktureret dialog mellem Justitsministeriet, domstolene og
advokatorganisationerne.
Det fremgår af pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Justitsministeriet er enig med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og
Dansk Arbejdsgiverforening (DA ) i, at hovedforhandlinger for
Arbejdsretten, der er en specialdomstol, egner sig til at udgøre den ene af
de to prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten,
idet de krav, der stilles til at møde i en hovedforhandling i Arbejdsretten, er
sammenlignelige med kravene for hovedforhandlinger i landsretterne.
I lovforslaget bemærkes det i den forbindelse, at rettens formand og
næstformand alle skal opfylde de almindelige betingelser for at være
dommer, jf. arbejdsretslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., og at retsplejelovens
inhabilitetsregler for dommere også gælder for Arbejdsrettens dommere og
suppleanter samt for formandskabet og sekretariatslederen, jf.
arbejdsretslovens § 6, stk. 1. Derudover er Arbejdsretten nedsat ved lov, og
Arbejdsrettens sager kan som udgangspunkt ikke anlægges ved byretten.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet har inddraget
relevante parter, herunder repræsentanter fra domstolene, i udarbejdelsen
af lovforslaget.
Derudover er Justitsministeriet bekendt med rapporten fra Advokatrådets
arbejdsgruppe om møderet for landsret og anbefalingerne deri. Eventuelle
yderligere ændringer af reglerne om opnåelse af møderet for landsret og
Side 17/24
Sø-og Handelsretten forudsætter grundige overvejelser, og ministeriet vil
derfor drøfte problemstillingen nærmere med navnlig advokatstanden og
landsretterne.
2.2.3 Advokatinteressentskaber som ansvarssubjekt
Danske Advokater er positivt indstillet overfor forslaget om at sidestille
advokatvirksomheder, der drives som interessentskaber, med
advokatselskaber i form af A/S’er, ApS’er og P/S’er i forhold til
Advokatrådets tilsynsmuligheder og sanktioner. Af hensyn til
forudsigelighed og transparens anbefales det dog, at risikoen for, at en
interessent i kraft af den personlige hæftelse for interessentskabets
forpligtelser, kan komme til at lide tab, hvis interessentskabet pålægges en
sanktion, selvom den pågældende interessent ikke er ansvarlig for
overtrædelsen, beskrives i lovforslaget.
Det fremgår af pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Advokatrådets tilsyn og den disciplinære forfølgning i dag retter sig mod de
enkelte interessenter fremfor interessentskabet i situationer, hvor man ved
andre advokatselskaber har rettet tilsynet og den disciplinære forfølgning
mod virksomheden og ikke de enkelte advokater.
Med lovforslaget lægges der op til, at tilsynet og den disciplinære
forfølgning fremover rettes mod interessentskaberne frem for de enkelte
interessenter i situationer, hvor Advokatrådet ved andre advokatselskaber
retter tilsynet og den disciplinære forfølgning mod virksomheden og ikke de
enkelte advokater. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at
lovforslaget ikke øger interessenternes risiko for at lide tab, idet den enkelte
interessent efter gældende ret kan blive pålagt en sanktion, selvom den
pågældende interessent ikke er ansvarlig for overtrædelsen.
2.2.4 Omstrukturering af Advokatsamfundets organer
Danske Advokater anser forslaget om, at der indføres et decorumkrav for
medlemmer af Advokatrådet og Advokatnævnet for positivt.
Med henblik på at opretholde tillid og respekt anbefales det dog, at man ved
tilpasning af processen sikrer distance mellem den afdeling, der skal træffe
afgørelse i sager om valgbarhed til Advokatrådet og Advokatnævnet, og den
anden afdeling, som en indklaget advokat tilhører.
Side 18/24
Justitsministeriet forstår Danske Advokaters bemærkning således, at i en
situation, hvor en advokat er medlem af Advokatnævnet eller stedfortræder
for et sådant medlem, skal der sikres distance mellem denne afdeling og den
afdeling, der skal træffe afgørelse om den pågældende advokats valgbarhed.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.2.5.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvoraf det fremgår, at det bemærkes i Advokatrådets
strukturudvalgs rapport, at Advokatnævnet allerede træffer afgørelser i
disciplinærsager mod advokater, som er medlemmer af Advokatnævnet eller
stedfortræder for et medlem i Advokatnævnet. Sådanne afgørelser træffes
som udgangspunkt af en anden afdeling end den, som den indklagede
advokat tilhører.
Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 27, hvoraf det fremgår, at Advokatnævnet vil have kompetence til at
træffe afgørelse om valgbarhed, uanset om den pågældende advokat er
medlem af Advokatnævnet eller er stedfortræder for et sådant medlem. I
situationer, hvor nævnet har kendskab til, hvilken afdeling den pågældende
indklagede advokat tilhører, forudsættes det, at det er en anden afdeling end
den, som den indklagede advokat tilhører, der behandler sagen.
2.2.5 Værgers betaling af sagsomkostninger for en mindreårig part
Advokatrådet anfører, at afgørende hensyn til værgers retssikkerhed taler
imod at gennemføre denne del af lovforslaget i den foreliggende form. Det
begrundes med, at anvendelsesområdet for den foreslåede nye bestemmelse
i retsplejelovens § 319 a på grundlag af lovforslagets bemærkninger må
antages at være meget snævert. Det bemærkes, at der ikke er nogen form for
empiri, som understøtter, at der overhovedet er behov for en bestemmelse
som den foreslåede.
Kriterierne for at anvende bestemmelsen efter lovforslagets bemærkninger
er vage og upræcise og synes primært at støtte sig på
rimelighedsbetragtninger, herunder den umyndiges indflydelse på sagens
førelse og den umyndiges alder. Derved er der ikke krav om, at en værge
skal have tilsidesat sine forpligtelser, som i den gældende bestemmelse i §
319 om procesfuldmægtige. Udover at der skal lægges vægt på sagens
karakter og værgens økonomiske forhold uden nærmere uddybning, kan der
ifølge bemærkningerne lægges vægt på den mindreåriges alder. Ved
afgørelsen kan retten inddrage oplysninger om sagen og den mindreårige
Side 19/24
part, men også her savnes angivelse af, hvilke oplysninger bemærkningerne
henviser til, og hvorledes disse skal vægtes i rettens afgørelse.
Advokatrådet påpeger, at der hverken i selve lovteksten eller
bemærkningerne hertil er nogen anvisning på, hvorledes det sikres, at den
værge, retten overvejer at pålægge helt eller delvist at betale sagens
omkostninger, kommer til orde, inden rettens afgørelse træffes.
Endeligt påpeges det, at reglerne om begrænsning i adgangen til at påkære
omkostningsafgørelser fra byret til landsret også vil omfatte afgørelser efter
forslagets § 319 a, uagtet at der er tale om et tvungent debitorskifte alene
baseret på rettens frie skøn.
Dommerforeningen forstår forslaget således, at man ønsker at værne den
mindreårige sagspart mod de omkostningsmæssige konsekvenser, som
værgens unødige eller udsigtsløse sagsanlæg (eller appel) kan medføre.
Foreningen skal i den anledning bemærke, at almindelige civile retssager
oplyses af de involverede parter og partsrepræsentanter, og at sagens
oplysning derved sjældent omfatter parternes og partsrepræsentanternes
indbyrdes personlige forhold eller deres interne overvejelser og drøftelser
om sagen. Det kan derfor kun sjældent forventes, at retten vil have en sådan
viden om en mindreårig parts eventuelle indflydelse på sagens førelse eller
om den mindreårige eller værgens økonomiske forhold, at der vil være det
fornødne grundlag for at træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse.
Retten vil i den forbindelse ikke af egen drift kunne søge sådanne forhold
oplyst, uden derved – forud for sagens afgørelse – at signalere en klar
stillingtagen til sagens endelige udfald. Det er foreningens opfattelse, at
værgemålslovens regler om værgens pligter og erstatningsansvar
umiddelbart må anses for at udgøre et tilstrækkeligt og mere
hensigtsmæssigt værn mod værgers anlæggelse af udsigtsløse sager.
Justitsministeriet har noteret Advokatrådet og Dommerforeningens
bemærkninger. Det bemærkes, at bestemmelsen forventes at have et snævert
sigte. Det er af samme årsag tilføjet til bemærkningerne, at reglen alene vil
gælde i helt særlige tilfælde, hvor retten på baggrund af sagens oplysninger
og sagens karakter finder, at det er åbenbart urimeligt at lade den
mindreårige betale sagens omkostninger. Formålet med bestemmelsen er
således at give retten mulighed for at pålægge værgen at betale
sagsomkostningerne, hvis den enkelte sag konkret giver anledning til det.
Side 20/24
2.2.6 Hovedforhandling i tilknytning til et forberedende møde
Styrelsen for Patientklager bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt,
hvis domstolene om muligt varsler, at der er mulighed for, at sagen
hovedforhandles i forlængelse af det telefoniske retsmøde. Et sådant varsel
vil give parterne en bedre mulighed for at forberede sig, idet parterne i
modsat fald altid skal være forberedt på en hovedforhandling.
Justitsministeriet har noteret Styrelsen for Patientklagers bemærkning. Det
bemærkes i denne sammenhæng, at det er anført i bemærkningerne afsnit
2.4.1., at retten kan bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i
tilslutning til et forberedende møde, enten hvis parterne samtykker heri,
eller hvis sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt er egnet til straks
at hovedforhandles, herunder at begge parter af retten skønnes at have
tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser.
Advokatsamfundet støtter forslaget. Advokatsamfundet er enige i, at
anvendelsen af bestemmelsen normalt bør forudsætte, at sagen er
forholdsvis ukompliceret, at der ikke skal afgives vidneforklaringer eller
afgørende vigtige partsforklaringer, og at der i øvrigt er afsat den fornødne
tid til at gennemføre hovedforhandlingen i tilknytning til det forberedende
retsmøde.
Justitsministeriet noterer sig, at Advokatsamfundet er enige i de beskrevne
bemærkninger til lovforslaget.
2.2.7 Digitalisering af dødsboskiftebehandlingen
Ældre Sagen giver udtryk for en positiv indstilling til, at klager over
bobestyrer både kan gives via skifteportalen samt til bobestyreren, jf.
lovforslagets § 2, nr. 15. Efter Ældre Sagens opfattelse sikres de ikke-
digitale borgeres retssikkerhed, idet et krav om digital klage kunne få ikke-
digitale borgere til at opgive deres klage.
Imidlertid anfører Ældre Sagen, at lovforslaget ikke anerkender ikke-
digitale borgeres behov. Fritagelsesreglen i lovforslagets § 3 a, stk. 3, ændrer
ikke den hidtidige retsstilling for, hvornår en borger kan fritages for
anvendelsen af den digitale skifteportal. Ældre Sagen giver udtryk for, at
anmodninger om at blive fritaget for den digitale skifteportal sjældent
fremsættes blot for fritagelsens skyld. Det vækker bekymring, at
lovforslaget lægger op til, at Skifteretten skal vejlede borgere om at anskaffe
sig MitID, da dette kan lægge et pres på ikke-digitale borgere til at inddrage
Side 21/24
advokatbistand i skiftebehandlingen for at overskue den digitale
skifteportal.
Al skriftlig kommunikation mellem skifteretten og brugerne i en
dødsboskiftesag vil efter den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens §
3 a, stk. 1, fremover skulle ske via domstolenes skifteportal, medmindre
brugeren efter den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens § 3 a, stk.
3, bliver undtaget fra at anvende skifteportalen. En bruger kan efter denne
bestemmelse undtages, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.
Skifteretten skal efter lovudkastet vejlede brugerne om muligheden for at
blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I de almindelige bemærkninger
i lovudkastet er angivet, at hvis en bruger ikke har mulighed for at få MitID,
og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden,
bør brugeren undtages fra at anvende domstolenes skifteportal. Skifteretten
vil skulle foretage en konkret vurdering af, om pågældende med vejledning
vil kunne være stand til at anvende domstolenes skifteportal.
Finans Danmark støtter overordnet en digitalisering og en standardisering
af behandlingen af sager ved domstolene, der også kan medvirke til en
effektivisering til gavn for brugerne af systemet. Finans Danmark pointerer
dog, at det er afgørende for implementeringen af skifteportalen, at brugerne
af skifteportalen har tilstrækkelig tid til at gennemføre systemtilpasninger
til API-indberetning og heraf afledt procesomlægning.
Finans Danmark opfordrer endvidere til, at der indsættes hjemmel til, at
bankerne kan få adgang til skifteretsattester via skifteportalen efter
samtykke fra bobestyrer. En sådan digital adgang vil kunne spare mange
administrative ressourcer og bevirke, at udlevering af dødsboer kan ske
hurtigere. Samtidig opfordres der til, at bankerne kan få adgang til
oplysninger om kontaktperson og bobestyrer på skifteportalen også i
tilfældet af boudlæg, hvorfor der bør indsættes hjemmel herfor også.
Efter lovforslaget § 2, nr. 1, vil brugerne på samme måde som i dag kunne
tilgå domstolenes skifteportal enten via en brugergrænseflade på internettet
eller via en API-tilslutning, der gør det muligt for brugerne at overføre eller
hente data mellem deres eget system og skifteportalen. Det vil ikke være et
krav, at brugerne anvender en API-tilslutning.
Side 22/24
Den praktiske udvidelse af domstolenes skifteportal med en ny it-løsning til
understøttelse af sagsbehandlingen i dødsboskiftesager foreslås at skulle
ske i etaper. It-løsningen forventes at blive udrullet til udvalgte pilotretter
den 30. september 2025 og fuldt udrullet til samtlige retter den 11.
november 2025. Udrulningen planlægges ud fra et ønske om, at it- løsningen
vil være umiddelbart værdiskabende for både skifteretterne og brugerne.
Der er fokus på, at brugerne har den fornødne tid til at gennemføre de
systemtilpasninger og procesomlæsninger, de måtte ønske.
Straffe- og skifteprogrammet forventes helt frem til udrulningen af it-
løsningen at være i dialog med bl.a. Finans Danmark om den tekniske
udformning for API-specifikationen og om adgang til f.eks.
kontaktoplysninger om kontaktperson og bobestyrer på domstolenes
skifteportal. Det forventes desuden afdækket, om skifteretsattesten bør være
tilgængelig via skifteportalen for andre, end den person eller de personer,
der legitimeres til at tegne boet. Skifteretten har i dag hjemmel til at
videregive skifteretsattesten til andre end den eller de legitimerede, hvis
skifteretten konkret har vurderet, at pågældende har den fornødne retlige
interesse i at få aktindsigt i skifteretsattesten. Dette følger af
dødsboskiftelovens § 114, stk. 3. Hvis oplysninger fra skifteretsattesten vil
skulle videregives automatisk via skifteportalen til bankerne, forudsætter
det en klar lovhjemmel, der efter grundige overvejelser og dialog mellem
Justitsministeriet, skifteretterne og Finans Danmark vil kunne foreslås
indsat i dødsboskifteloven på et senere tidspunkt.
Danske Advokater anser det for uproblematisk, at det i forslaget til en ny
dødsboskiftelovsbestemmelse § 3 a, stk. 10, foreslås, at bobestyrer får pligt
til at oplyse sit personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger
til brug for udpegelsen som bobestyrer. Danske Advokater ønsker dog, at
der medtages eksempler i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke øvrige
”nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer”,
ministeriet forestiller sig, at det kunne være relevant at kræve udleveret fra
bobestyrer.
Bobestyrer vil efter udvidelse af domstolenes skifteportal skulle have en
profil på skifteportalen med oplysninger om bobestyrer. Oplysningerne vil
skulle indgå i et register, hvorfra skifteretten kan udpege bobestyrer til at
varetage bobehandlingen i en dødsboskiftesag. Bobestyrer vil skulle oplyse
sit personnummer til skifteretten med henblik på en entydig identifikation af
bobestyrer. Det vil af hensyn til skifterettens sagsbehandling og udpegelsen
Side 23/24
af bobestyrer desuden være relevant for skifteretten at have f.eks.
bobestyrerens kontaktoplysninger i form af telefonnummer og mailadresse.
Danske Advokater bemærker, at det vil være absolut mest enkelt for både
skifteretternes og Skatteforvaltningens sagsbehandling, hvis boopgørelse og
boselvangivelse kan ”følges ad”, når den foreslåede ændring af
dødsboskiftelovens § 68, stk. 3, forudsætter, at bobestyrer skal sende
boopgørelsen til skifteretten, som derefter videresender til
Skatteforvaltningen, idet bobestyrer, såfremt boet er et selvstændigt
skattesubjekt, og boet ikke er skattefritaget, tillige skal fremsende
boselvangivelse senest samtidig med boopgørelsen, jf. dødsboskattelovens
§ 85, stk. 2. Der opfordres derfor til, at det præciseres, at (1) bobestyrer kan
opfylde sin oplysningsforpligtelse efter dødsboskattelovens § 85 ved at
fremsende boselvangivelse med boopgørelsen til skifteretten via
skifteportalen, og at (2) skifteretten videregiver boselvangivelsen til
Skatteforvaltningen senest samtidig med, at skifteretten videregiver
boopgørelsen i medfør af den foreslåede dødsboskiftelovs § 68, stk. 3.
Baggrunden for forslaget om, at skifteretten efter udvidelsen af domstolenes
skifteportal med det nye it-system til understøttelse af behandling af
dødsboskiftesager vil skulle videregive boopgørelsen til
Skatteforvaltningen, er, at bobestyrer efter dødsboskiftelovens § 68, stk. 3,
har pligt til at give boopgørelsen til skifteretten, der på en enkelt måde vil
kunne videregive boopgørelsen til Skatteforvaltningen. Det fremgår af
dødsboskattelovens § 85, stk. 1 og 2, at bobestyrer i nærmere angivne
tilfælde har pligt til at give oplysninger til Skatteforvaltningen, og at
oplysningerne skal afgives af bobestyrer til Skatteforvaltningen senest
samtidig med indsendelsen af boopgørelsen. Der påhviler hverken efter
dødsboskifteloven eller dødsboskatteloven bobestyrer en pligt til også at
give de pågældende oplysninger til skifteretten. Skifteretten er således ikke
rette modtager af oplysningerne og kan derfor ikke videregive
oplysningerne til andre myndigheder. Dette ville falde uden for formålet
med skifterettens myndighedsudøvelse.
Procesbevillingsnævnet noterer sig, at lovudkastet indeholder ændring af
appelbegrænsningsreglen i dødsboskiftelovens § 105, stk. 3, hvorefter det
kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at kære skifterettens
beslutninger om fritagelse for anvendelse af domstolenes skifteportal eller
afslag herpå. Nævnet har desuden noteret sig, at lovudkastet indfører en ny
– og midlertidig – appelbegrænsningsregel i ændringslovens
Side 24/24
ikrafttrædelsesbestemmelse i § 4, stk. 7, således at det kræver
Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære skifterettens beslutning om, at
en sag, hvor dødsfaldet er sket før lovens ikrafttræden, eller som behandles
efter de hidtil gældende regler, skal behandles efter de foreslåede regler i
lovforslaget. Procesbevillingsnævnet kan meddele kæretilladelse, hvis
beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller
af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i
øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Der er
foreslået en absolut kærefrist på to uger efter, at beslutningen er truffet.
Justitsministeriet har noteret sig Procesbevillingsnævnets bemærkninger.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
• Der er foretaget en ændring i lovforslagets § 2, nr. 1, hvor § 3 a, stk.
3, 2. pkt., er blevet indsat. Skifteretten kan herefter beslutte at
udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis
brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal
ensartede anmodninger. Bestemmelsen svarer til reglen i
retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt.
• Der er foretaget ændringer i lovforslagets § 2, nr. 1, hvor der i § 3 a,
stk. 3, 4, 5 og 6, er tilføjet, at skifteretten/retspræsidenten, når
skifteretten/retspræsidenten træffer beslutning om, at skifteportalen
ikke skal anvendes, samtidig beslutter, hvordan sagen behandles.
Ændringen skal ses som en præcisering, der ikke ændrer
retstilstanden.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.