IFU alm. del - svar på spm. 237 om, hvor mange enkeltstående individer der siden indførelsen af indfødsretsprøven er dumpet

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm. del - svar på spm. 237.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ifu/spm/237/svar/2076314/2917939.pdf

Ministeren
Side 1/3
8. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 14723
Akt-id 2832744
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 237
(alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 237:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange enkeltstående individer der siden indførel-
sen af indfødsretsprøven er dumpet? Vil ministeren estimere, hvor mange menne-
sker, der er blevet afholdt fra at få dansk statsborgerskab som følge af indfødsrets-
prøven? Og vil ministeren redegøre for, hvor mange enkeltstående mennesker der
hvert år siden indførelsen er dumpet?
Svar:
1. Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, hvor mange ansøgere der
ikke har bestået indfødsretsprøven, siden Indfødsretsprøven af 2015 blev indført.
Indfødsretsprøven af 2015 blev indført som et resultat af aftale om Indfødsret ind-
gået den 5. oktober 2015 mellem regeringspartiet Venstre, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Indfødsretsprø-
ven af 2015 erstattede statsborgerskabsprøven, og bestod af 40 spørgsmål, hvoraf
mindst 32 skulle være korrekt besvaret for at bestå.
Den 20. april 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen
med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den seneste aftale om
indfødsret, hvor det blev understreget, at det er af væsentlig betydning, at en an-
søger har taget en række danske værdier til sig. Indfødsretsprøven er på den bag-
grund blevet ændret således, at der er indarbejdet fem ekstra uforberedte spørgs-
mål om danske værdier i prøven. Det er et krav for at bestå prøven, at man – uanset
antal korrekte svar på de øvrige spørgsmål – har svaret rigtigt på minimum 4 ud af
5 spørgsmål om danske værdier. Dermed består Indfødsretsprøven af 2021 af i alt
45 spørgsmål. Det er desuden et krav for at bestå, at man har svaret rigtigt på
mindst 36 ud af de 45 spørgsmål.
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 237
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/3
2. Nedenstående tabel viser beståelsesprocenten af Indfødsretsprøven, fordelt på
prøveterminer, samt antallet af prøvedeltagere, som har bestået eller ikke bestået
prøven.
Tabel: Antal personer, der har aflagt Indfødsretsprøven af 2015 eller Indfødsrets-
prøven af 2021, fordelt på bestået eller ikke bestået, samt beståelsesprocenten.
Prøvetermin
Beståelses-
procenten
Bestået,
antal
Ikke bestået,
antal
Deltaget i
alt, antal
INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015
Juni 2016 31% 737 1.622 2.359
December 2016 68% 2.146 1.034 3.180
Juni 2017 50% 1.605 1.620 3.225
November 2017 54% 1.907 1.638 3.545
Juni 2018 57% 2.128 1.638 3.766
November 2018 53% 2.168 1.886 4.054
Juni 2019 53% 1.848 1.654 3.502
November 2019 58% 2.362 1.738 4.100
Juni 2020 65% 1.957 1.057 3.014
November 2020 60% 2.503 1.691 4.194
Juni 2021 67% 3.109 1.564 4.673
INDFØDSRETSPRØVEN AF 2021
November 2021 41% 1.314 1.914 3.228
Juni 2022 47% 1.510 1.680 3.190
November 2022 53% 2.096 1.859 3.955
Maj 2023 58% 2.620 1.881 4.501
November 2023 36% 1.805 3.233 5.038
Maj 2024 52% 3.120 2.864 5.984
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration samt Udlændinge- og Integrationsministeriets Ind-
fødsretsprøveregister.
På grund af databegrænsninger kan Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke
beregne antallet af unikke personer, som har aflagt prøven en eller flere gange i
perioden juli 2016-maj 2024, og som ikke har bestået prøven.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om ud-
lændinge, der ikke deltager i indfødsretsprøven. Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet har derfor ikke mulighed for at estimere, hvor mange personer der er afholdt
fra at erhverve dansk statsborgerskab på grund af indfødsretsprøven.
Side 3/3
3. Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg mener, at der i dag stilles nogle
gode, effektive og stramme betingelser over for ansøgere om dansk statsborger-
skab, og jeg er glad for den aftale, der blev indgået i 2021. Jeg har aktuelt ingen
planer om at foreslå ændringer af aftalen i forhold til indfødsretsprøven.
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz