SUU alm. del - svar på spm. 725 om kommentar til henvendelsen af 3/9-24 fra Karen Bjerregaard Kristensen om at arbejde i sundhedssektoren på efterløn

Folketingets Sundhedsudvalg
lov@ft.dk
Kirsten Normann Andersen (SF)
Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
8. oktober 2024
J.nr. 2024-4739
Sundhedsudvalget har i brev af 13. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
725 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten
Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 725:
”Hvad er ministerens kommentarer til henvendelsen af 3/9-24 fra Karen Bjerre-
gaard Kristensen om at arbejde i sundhedssektoren på efterløn, jf. SUU alm. del –
bilag 399, og mener ministeren ikke, at det kunne give god mening at fortsætte mu-
ligheden fra coronakrisen om at kunne arbejde en smule mere ved siden af efterløn-
nen uden løntilbageholdelse i en yderligere årrække både af hensyn til arbejdsud-
bud og den store og stadig stigende mangel på især social- og sundhedsuddannet
personale i sundheds- og plejesektoren? Hvad er grunden til, at man ikke vil fort-
sætte ordningen fra coronakrisen?”
Svar:
Et flertal i Folketinget vedtog 1. juni 2023 et lovforslag om midlertidigt at afskaffe
modregning i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024. Lovforslaget
udmønter en del af Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet, som regeringen ind-
gik med Danske Regioner den 23. februar 2023.
Den midlertidige afskaffelse af modregning i efterløn skal således ses i sammen-
hæng med akutplanen, og er ét blandt flere tiltag, som skal afhjælpe udfordringerne
i sundhedsvæsenet med bl.a. lange ventetider på sygehusene til somatisk behand-
ling, der var særdeles aktuelle, da regeringen tiltrådte. Med afskaffelsen af modreg-
ning i efterløn får efterlønsmodtagere et ekstra incitament til at bidrage til indsatsen
i sundhedsvæsenet. De seneste tal tyder på, at det går den rigtige vej med at ned-
bringe ventetiden, som ifølge aftalen skal være på niveau med før COVID-19-ni-
veauet ved udgangen af i år.
Den midlertidige afskaffelse af modregning i efterlønnen gælder for alt arbejde i
sundhedsvæsenet i 2023 og 2024, uanset hvilken funktion man som medarbejder
udfører.
Afgrænsningen er foretaget i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
og udmøntningen af lovforslaget følger tidligere, tilsvarende ordninger, der blev
etableret i forbindelse med covid-19 og håndteringen af fordrevne fra Ukraine.
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 725
Sundhedsudvalget 2023-24
2
Det vil fortsat være en mulighed at fortsætte med at arbejde ved siden af sin efter-
løn efter 2024, hvor den midlertidige ordning udløber. Efterløn modregnes time for
time, hvilket vil sige, at med én løntime får man modregnet én time med efterløn.
Efterløn med højeste sats (fuldtidsforsikret) er 20.359 kr. svarende til en timesats
på 126,98 kr. Mange vil derfor få mere for én løntime end én time med efterløn, og
det vil for langt de fleste efterlønsmodtagere kunne betale sig at arbejde, selvom
den midlertidige ordning udløber.
For nuværende har regeringen ikke planer om at forlænge ordningen, men det er
helt centralt for regeringen, at flere seniorer har lyst til at blive på arbejdsmarkedet.
Med deres kompetencer og erfaringer udgør seniorerne en vigtig ressource for både
arbejdsgivere og kollegaer.
Derfor har vi i regeringen gennemført en række andre initiativer. Vi har afskaffet al
modregning for ægtefæller eller samleveres arbejdsindkomst i folkepension, før-
tidspension og seniorpension. Modregningen i folkepensionens grundbeløb og pen-
sionstillæg for pensionisters egen arbejdsindkomst er også blevet afskaffet. Dertil
har vi besluttet at forhøje seniorpræmien i første og andet år efter folkepensionsal-
deren fra 2026. Samlet set giver det gode muligheder for, at det er attraktivt at fort-
sætte med at arbejde som senior.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister