Aktstykke 142
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk142/20131_aktstk_anmeldt142.pdf
142 Skatteministeriet. København, den 26. august 2014. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Skatteankestyrelsen afhol- der 7,9 mio. kr. i 2014 på finanslovens § 09.11.02. Skatteankeforvaltningen til håndtering af en sags- pukkel i Skatteankestyrelsen. Udgiften i 2014 afholdes af den på § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag opførte reserve. b. Skatteministeriet igangsatte i december 2013 en analyse af Skatteankestyrelsen med bistand fra De- loitte. Analysen har afdækket en midlertidig stigning og potentiel ophobning af sager vedrørende fra- drag for grundforbedringer med kobling til SKAT samt en forventet generelt øget sagsindgang frem til 2017. For at undgå uhensigtsmæssige sagsbehandlingstider vurderer Skatteministeriet, at Skatteankesty- relsens bemanding taktvis og midlertidigt skal udvides med 150 årsværk frem til 2017, så sagsbe- handlingstiden på alle sagsområder – bortset fra sager vedrørende fradrag for grundforbedringer – kan fastholdes på ca. 9-11 måneder som i dag, mens sager vedrørende fradrag for grundforbedringer behandles særskilt med en højere accepteret sagsbehandlingstid på ca. 20-22 måneder. Udgifterne til udvidelsen af Skatteankestyrelsens bemanding i årene 2015-2017 optages på finans- loven for 2015. For finansåret 2014 vil det være nødvendigt med et forbrug af Skatteankestyrelsens opsparede mindreforbrug samt en tillægsbevilling på 7,9 mio. kr. for at kunne håndtere ovenstående scenarium. For finansåret 2014 kan dispositionen specificeres således: § 09.11.02. Skatteankeforvaltningen (Driftsbev.) 10. Almindelig virksomhed 18. Lønninger 6,5 mio. kr. 22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,4 mio. kr. § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag 10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag 49. Reserver og budgetregulering -7,9 mio. kr. Aktstykke nr. 142 Folketinget 2013-14 AN011750 c. Aktstykket forelægges for Finansudvalget nu for at sikre, at Skatteankestyrelsen kan fortsætte sin planlagte rekruttering af årsværk i 2014 og dermed holde sagsbehandlingstiderne nede i 2014 og frem. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbe- villing for 2014 opføres følgende: § 09.11.02. Skatteankeforvaltningen (Driftsbev.) 7,9 mio. kr. § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag -7,9 mio. kr. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 26. august 2014 MORTEN ØSTERGAARD / Kristan Hertz Til Finansudvalget. 2