UUI alm. del - svar på spm. 562 om, hvilke strafbare handlinger, som den svenske statsborger Greta Thunberg sigtet for at have begået i Danmark

Tilhører sager:

Aktører:


Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/562/svar/2076208/2917787.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 562 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 10. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mikkel Bjørn (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt, da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private
forhold.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. oktober 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Camilla Maria Andersen
Sagsnr.: 2024-11590
Dok.: 3428892
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 562
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke strafbare handlinger, som
den svenske statsborger Greta Thunberg sigtet for at have begået
i Danmark, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for,
om der er hjemmel i udlændingeloven til, at hun udvises
administrativt med indrejseforbud, hvis det må antages, at det
primære formål med indrejsen er at begå strafbare handlinger i
Danmark, herunder navnlig henset til, at Greta Thunberg ikke
umiddelbart har bopæl eller familieliv i Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst
følgende:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at
det fremgår af udlændingelovens § 25, nr. 2, at en udlænding
kan udvises, hvis udlændingen må anses for en alvorlig trussel
mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises,
jf. §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i
strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b
om udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne.
En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i
længere tid end de sidste seks måneder, kan endvidere udvises,
hvis andre hensyn til den offentlige orden, forholdet til
fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde
eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at
udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der
er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises på grund
af hensynet til Schengenlandenes offentlige orden eller
forholdet til fremmede magter. Det følger af udlændingelovens
§ 25 a, stk. 2, nr. 3.
I medfør af udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der ved
afgørelsen om udvisning efter §§ 25 a-25 c tages hensyn til, om
udvisningen må antages at virke særlig belastende på grund af
bl.a. udlændingens helbredstilstand eller andre personlige
forhold mv.
Afgørelser om administrativ udvisning efter udlændingelovens
§ 25, nr. 2, og § 25 a, stk. 2, nr. 3, træffes af
Side 3/3
Udlændingestyrelsen og vil i praksis ske efter forelæggelse fra
politiet.
Det bemærkes, at de almindelige regler om udvisning i
udlændingelovens kapitel 4 også finder anvendelse for nordiske
statsborgere. For udlændinge omfattet af EU-reglerne kan
udvisning dog kun ske i overensstemmelse med de principper,
der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri
bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Reglerne om unionsborgeres ret til indrejse og ophold i andre
EU-medlemsstater – samt om begrænsningerne i denne ret –
findes i EU-opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF af 29. april
2004), som er gennemført i dansk ret ved EU-
opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober
2020).
Det følger af EU-opholdsdirektivets artikel 27, at
unionsborgeres ret til indrejse og ophold kan begrænses af
hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Endvidere følger det, at afgørelser truffet af hensyn til den
offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet og udelukkende kan begrundes
i den pågældendes personlige adfærd, som skal udgøre en reel,
umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en
grundlæggende samfundsinteresse. Generalpræventive hensyn
samt tidligere straffedomme kan ikke i sig selv begrunde en
sådan afgørelse.”
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører sigtelse for strafbare
handlinger, henvises til vedlagte fortrolige bilag.