BUU alm. del - svar på spm. 419 om oprettelse af partnerskaber med Indien og Filippinerne med henblik på rekruttering og uddannelse af sundhedsplads, men samtidig besparelse på social- og sundhedsskolen i Grenaa
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 419)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
Svar på BUU alm. del - spm. 419 vedr. besparelser på SOSU-skolen i Grenaa.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/spm/419/svar/2076202/2917778.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 8. oktober 2024 Sagsnr.: 24/29566 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 419 I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 419: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan være, at regeringen af- sætter 200 mio. kr. på finanslovsforslaget for 2025 (reserve på 50 mio. kr. årligt i perioden 2025-2028) til at oprette partnerskaber med Indien og Fi- lippinerne med henblik på rekruttering og uddannelse af sundhedsplads, men samtidig planlægger besparelser på social- og sundhedsskolen i Grenaa. Der henvises til Forslag til finanslov for finansåret 2025 og artik- len ”Alvorlig bekymring: Skole risikerer at lukke”, tv2ostjylland.dk, den 11. september 2024?” Svar: Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter gør hver eneste dag en forskel for den enkelte borger. Antallet af danskere over 70 år vokser markant, og en analyse fra Finansministeriet viser, at der i 2035 kan komme til at mangle omkring 15.000 social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Regeringen har derfor igangsat en række initiativer for at gøre det mere attraktivt at uddanne sig inden for og ar- bejde i sundhedsfagene. I december 2023 indgik regeringen en Trepartsaftale om udmøntning af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår, som blandt andet giver social- og sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker et lønløft. I januar 2024 indgik regeringen en Aftale om bedre og mere smidige rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande. Aftalen om- fatter blandt andet at undersøge mulige partnerskaber med Indien og Fi- lippinerne om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale. Rege- ringen har foreslået at afsætte en reserve på 50 mio. kr. årligt i perioden 2025-2028 til disse partnerskaber. Aftalen skal bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet og ældreplejen. I januar 2024 indgik regeringen med et bredt flertal i Folketinget Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje. Med aftalen blev der afsat cirka 45 Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 419 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 Side 2/2 millioner kroner i 2024, cirka 150 millioner kroner årligt fra 2025 til 2028, og cirka 110 millioner kroner varigt fra 2029 og frem til social- og sund- hedsuddannelserne. Midlerne skal blandt andet bruges til sprogstøtte til elever med dansksproglige vanskeligheder, professionalisering af oplæ- ringsvejledere og investering i simulationsudstyr. Med aftalen kan Ran- ders Social- og Sundhedsskole– ligesom de øvrige SOSU-skoler se frem til en række særtilskud i de kommende år samt væsentligt højere undervis- ningstakster fra 2025 og frem, end ellers forudsat i FL24, herunder et takstløft på ca. 90 mio. kr. Vedrørende Randers Social- og Sundhedsskoles afdeling i Grenaa henvi- ser jeg til mit svar på BUU alm. del – spm. 413. Jeg mener ikke, at regeringen har prioriteret at afsætte midler til partner- skaber med Indien og Filippinerne på bekostning af de danske social- og sundhedsuddannelser. Tværtimod mener jeg, at regeringen har igangsat flere nødvendige initiativer for at imødekomme de store udfordringer, vi står overfor, hvis vi ikke uddanner flere social- og sundhedsmedarbejdere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye
Bilag 2- Svar på BUU alm. del – spm. 413 .pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/spm/419/svar/2076202/2917779.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 3. oktober 2024 Sagsnr.: 24/29542 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 413 I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 413: I det der henvises til artiklen ”Alvorlig bekymring: Skole risikerer at lukke”, tv2ostjylland.dk, den 11. september 2024, vil ministeren kommentere på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at en skole som SOSU-skolen i Grenaa straffes økonomisk på grund af sin formelle placering i Randers og ikke den reelle geografiske placering af dens uddannelsestilbud? https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/alvorlig-bekymring-skole- risikerer-at-lukke Svar: Det er vigtigt for regeringen, at alle har adgang til en ungdomsuddannelse af høj kvalitet. Derfor har regeringen lanceret et forslag til justeringer af taxameter- og tilskudssystemet, der bl.a. har til formål at give et stort økonomisk løft til almene gymnasier og erhvervsskoler i landdistrikter, der er udfordrede af lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag. Taxameterjusteringerne betyder, at 56 institutioner i landkommunerne forventes samlet at modtage 90 millioner kr. Heraf forventes 46 af disse institutioner at opleve en tilskudsstigning på 92 millioner kr. i alt, mens de resterende 10 institutioner forventes at miste 2 millioner kr. tilsammen. Som del af dette udspil, afskaffes det nuværende udkantstilskud på mellem 0,3-3,3 mio. kr. til erhvervsskoler, og erstattes af et nyt på 3,8 mio. kr. pr. institution. Udkantstilskuddet tildeles et større antal institutioner end tidligere. Det nye udkantstilskud foreslås tildelt til institutioner, hvis hovedadresse er beliggende i en land- eller oplandskommune. SOSU-skolen i Grenaa er en afdeling til Randers Social- og Sundhedsskole, som er den juridiske hovedinstitution. Da Randers Social- og Sundhedsskole har hovedadresse i Randers Kommune, som er kategoriseret som en provinskommune, vil skolen ikke modtage det nye udkantstilskud. Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 419 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 Hertil er det vigtigt at fremhæve, at det nuværende udkantstilskud til Randers Social- og Sundhedsskole består af dels 0,3 mio. kr. i permanente midler, dels 3,0 mio. kr. som følge af et midlertidigt tilskud, der stod til at bortfalde i 2025. Særtilskuddet på 3,0 mio. kr. har alene været gældende i 2023 og 2024, og det har i begge år været udmeldt til skolerne som midlertidige tilskud. Det har således været velkendt for skolen, at 3,0 mio. kr. ville bortfalde med årsskiftet. Med andre ord ville skolen have mistet de 3,0 mio. kr. i 2025, uanset om justeringerne af taxametersystemet var gennemført eller ej. Afdelingen i Grenaa har endvidere eksisteret i adskillige år før tildelingen af de midlertidige tilskud på 3,0 mio. kr. i 2023 og 2024. Derudover er det væsentligt at pointere, at Randers Social- og Sundhedsskole på trods af det forventede bortfald af tilskud i 2025, vil blive omfattet af den overgangsordning, som indgår som en del af de samlede justeringer. Her vil de 3,0 mio. kr. også indgå i beregningen af institutionens mistede tilskud. Randers Social- og Sundhedsskole vil således på grund af overgangsordningen modtage 2,6 mio. kr. i 2025, 2,0 mio. kr. i 2026, 1,3 mio. kr. i 2027, og 0,7 mio. kr. i 2028. Skolen ville alene have modtaget 0,3 mio. kr. i hvert af disse fire år, hvis taxameterjusteringen ikke var introduceret. Derudover bør det fremhæves, at Randers Social- og Sundhedsskole - ligesom de øvrige SOSU-skoler - kan se frem til en række særtilskud i de kommende år samt væsentligt højere undervisningstakster fra 2025 og frem end ellers forudsat på FL24, som følge af Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje fra januar 2024, herunder et takstløft på ca. 90 mio. kr. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye