URU alm. del - svar på MFU spm. 248 om der er syrienkrigere med børn, som har været fængslet i surrogat
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 248)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål 248 (Alm. del) URU.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uru/spm/248/svar/2076167/2917632.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigs- udvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 248 (Alm. del), som Folketin- gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke medlem af udvalget (MFU) Mik- kel Bjørn (DF). Peter Hummelgaard / Michelle Argir Simonsen Folketinget Udenrigsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 7. oktober 2024 Kontor: Sikkerhedskontor I Sagsbeh: Henrik Bjelke Hansen Sagsnr.: 2024-11523 Dok.: 3427005 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 248 Udenrigsudvalget 2023-24 Side 2/3 Spørgsmål nr. 248 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg: ”Vil ministeren redegøre for, om der er nogle syrienkrigere med børn, som har været fængslet i surrogat - og i så fald under hvilke forhold?” Svar: 1. Fremmedkrigere er uønskede i Danmark, og de bør retsforfølges dér, hvor deres modbydelige handlinger er begået. Fremmedkrigere, der måtte komme til Danmark, skal straffes hårdt. Hvis de allerede er dømt i udlandet, må myndighederne se på, om de kan straffes yderligere her i landet. Danskernes sikkerhed er regeringens allerhøjeste prioritet, og regeringen ta- ger den trussel, som terrordømte udgør, ekstremt alvorligt. Det gælder na- turligvis også for tilbagevendte fremmedkrigere fra Syrien. Om en straffedom skal resultere i fængselsstraf, vil være op til domstolene at tage stilling til i det konkrete tilfælde. Som udgangspunkt fuldbyrdes fængselsstraffe i fængsel. Kriminalforsorgen kan dog i visse tilfælde træffe bestemmelse om, at en fængselsstraf skal afsones på anden vis end i et fængsel (surrogat). Efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven kan fængselsstraffe i særlige tilfælde fuld- byrdes i kriminalforsorgens udslusningsfængsler og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen, eller på den dømtes bopæl under intensiv overvåg- ning og kontrol (fodlænke). Mulighederne for at fuldbyrde en fængselsstraf i institutioner uden for kri- minalforsorgen eller med fodlænke er som udgangspunkt ikke begrænset til bestemte persongrupper eller kriminalitetstyper. Det er dog bl.a. en forud- sætning, at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod. Ved vurderingen heraf skal der bl.a. lægges vægt på straffens længde, kriminalitetens art og risikoen for ny kriminalitet. 2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: ”Rigsadvokaten kan oplyse, at ingen af de personer, der er ble- vet hjemtaget fra Syrien sammen med deres børn, hvor der efter deres hjemkomst til Danmark er indledt strafforfølgning imod Side 3/3 dem for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens 13. kapi- tel, har været varetægtsfængslet i surrogat.” Videre har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen- tet en udtalelse fra kriminalforsorgen, der har oplyst følgende: ”Direktoratet har undersøgt, om det i kriminalforsorgens it-sy- stemer og manuelle opgørelser er registreret, at personer, der er dømt efter bestemmelser i straffelovens 13. kapitel (terrorisme mv.), og som ses at være blevet hjembragt fra Syrien sammen med børn, har afsonet – eller aktuelt afsoner – hele eller dele af fængselsstraffen uden for åbent/lukket fængsel eller arresthus. Direktoratet kan for denne persongruppe i perioden december 2017 til august 2024 oplyse, at ingen personer har afsonet – eller aktuelt afsoner – hele eller dele af fængselsstraffen i surrogat. Surrogat forstås i denne sammenhæng som alternativer til afso- ning i almindeligt åbent/lukket fængsel eller arresthus. Den al- ternative afsoning kan finde sted som led i en anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1, der giver mulighed for at udstå en fængselsstraf uden for åbent/lukket fængsel eller arrest- hus, når særlige behov, herunder behov for familiebehandling, gør sig gældende hos den dømte. Kriminalforsorgen kan desuden tillade udgang i form af udsta- tionering fra åbent/lukket fængsel eller arresthus til udslusnings- fængsel eller til eget hjem med fodlænke, når der er et særligt formål med udstationeringen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt (udgangsbekendtgørelsens kapitel 12 og 13, jf. straffuld- byrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 2-3). Dømte kan endvidere ud- stationeres som et almindeligt led i afsoningen forudsat at en række betingelser er opfyldt, herunder at mindst en tredjedel af straffen er udstået, jf. straffuldbyrdelseslovens § 50 a. Direkto- ratet kan hertil oplyse, at der for samme persongruppe i perioden har været én person, som har været anbragt i udslusningsfængsel som et almindeligt led i den sidste del af afsoningen. Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på manuelle dataudtræk, hvorfor der tages forbehold for registreringsfejl og -mangler.”