SUU alm. del - svar på spm. 640 om muligheden for at sidestille refusion for mobile kølehætter, som onkologiske patienter selv kan anvende under behandling, med det eksisterende tilskud til parykker, når kølehætterne ikke pålægger sundhedspersonalet yderligere organisatoriske eller kapacitetsmæssige byrder

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 640 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 25. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 640:
”Hvordan ser ministeren på muligheden for at sidestille refusion for mobile
kølehætter, som onkologiske patienter selv kan anvende under behandling, med det
eksisterende tilskud til parykker, når kølehætterne ikke pålægger
sundhedspersonalet yderligere organisatoriske eller kapacitetsmæssige byrder og
ikke kræver ekstra økonomiske ressourcer, og i betragtning af, at internationale
studier indikerer en forringelse af livskvaliteten for patienter på grund af hårtab?”
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del).
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-10-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: lva
Sagsnr.:2024 - 8580
Dok. nr.: 205546
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 640
Sundhedsudvalget 2023-24


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 234 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 234:
”Agter ministeren at arbejde for udbrede anvendelsen af kølehætter til hele landet?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet bedt om bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Princippet ved behandling med kølehætter er, at patienter, der modtager kemote-
rapi som kortvarig intravenøs infusion, samtidig via en hætte får afkølet den hårbæ-
rende del af hovedbunden før, under og efter kemoterapien. Afkølingen nedsætter
blodgennemstrømningen og dermed også de hårproducerende folliklers udsættelse
for kemoterapi, hvorved hårtabet begrænses eller helt undgås.
Teknologien i kølehætte behandlingen har udviklet sig over årene til dagens compu-
terstyrede kølehætte system. Systemet består af en indre aktiv hætte, der kontrolle-
res af en computer, der styrer cirkulationen af nedkølet glykol-baseret væske i hæt-
ten. Uden på denne, er der en neo-pren-hætte, der virker isolerende og holder køle-
hætten på plads.
Tidligere faglig rådgivning
Su dhedsstyrelse udar ejdede i fe ruar 00 ”Notat vedrørende anvendelse af kø-
lehætter” so følge af e he ve delse fra A tsrådsfore i ge . Su dhedsstyrelse
konkluderede dengang, at der ikke kunne anbefales anvendelse af kølehættebehand-
ling i det danske sundhedsvæsen, da effekten ikke var dokumenteret. Notatet angav,
at hårtabet som bivirkning måtte anskues proportionalt med den sygdom, som kemo-
terapien skulle behandle, og med andre bivirkninger af kemoterapi (kvalme, diarré,
utilpashed m.v.). Det tilføjedes desuden, at der i relation til behandlingen er en teore-
tisk øget risiko for efterfølgende optræden af metastaser i skalphuden.
Sundhedsstyrelsens fremlagde i sit notat fra 2003 også organisatoriske begrundelser
for ikke at anvende kølehætter, idet indførelse af et tilbud om kølehættebehandling
dels vil medføre øgede udgifter til investering og drift, dels ville nedsætte den sam-
lede behandlingsmæssige kapacitet på de onkologiske afdelinger, bl.a. fordi selve be-
handlingstiden forlænges for den enkelte patient, hvilket vil risikere at mindske den
samlede danske onkologiske behandlings-kapacitet.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPHBO
Sagsnr.: 1810131
Dok. nr.: 810672
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 234
Offentligt
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10
Sundhedsudvalget 2023-24
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 640
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2
Litteraturgennemgang
Sundhedsstyrelsen har aktuelt i forbindelse med bidrag til besvarelse af SUU alm. del
234 gennemgået den foreliggende evidens på området og har identificeret et syste-
matisk review udarbejdet af Voigt og Rugo i 20171
.
Det systematiske review, som bygger på 10 randomiserede, kontrollerede studier
med i alt 654 kræftpatienter (heraf 432 med brystkræft), konkluderer, at anvendelsen
af kølehætter nedsætter risikoen for hårtab (alopeci) signifikant. Således reduceres
risikoen for at tabe halvdelen af håret eller mere (paryk-krævende hårtab) ved kemo-
terapi med 46 %, når der anvendes kølehætter. Det tilføjes, at effekten af kølehætte
behandlingen er afhængig af en række faktorer såsom, hvilken type kemoterapi, der
anvendes (antracykliner eller taxaner), dosismængde, hårtykkelsen samt hvor godt
patienten tolererer kulde.
Det systematiske review rapporterer om få bivirkninger af kølehætte behandlingen,
hvoraf hovedpine, kvalme og svimmelhed udgør de væsentligste. Reviewet konklude-
rer også, at kræftpatienter, som har modtaget kølehætte behandling i forbindelse
med deres kemoterapi, statistisk set, på mellemlang sigt (5-6 år) ikke har øget risiko
for metastaser i hovedbunden som følge af nedkølingen. Der foreligger sparsomme
resultater af risikoen på lang sigt (10-15 år).
Et væsentligt formål ved behandlingen med kølehætter er at øge patienternes livs-
kvalitet, men på trods af effekten på hårtab, er der ikke fundet nogen signifikante for-
skelle i livskvalitet mellem de, der har modtaget behandling med kølehætter, og de
der ikke fik kølehættebehandling. Dette indikerer, at der formentlig ikke er direkte
sammenhæng mellem kræftpatienters livskvalitet og omfanget af hårtab.
Voigt og Rugos systematiske review finder i modsætning til Sundhedsstyrelsens vur-
dering fra 2003 ikke nogen øget risiko mellemlang sigt for metastaser i hovedbunden
som følge af ned-kølingen.
Sundhedsstyrelsens vurdering
Sundhedsstyrelsen vurderer, at der foreligger dokumenteret effekt for, at behandling
med kølehætter nedsætter risikoen for hårtab ved kemoterapi, samt at behandlingen
ikke synes at være forbundet med øget risiko for metastaser i hovedbunden. Sund-
hedsstyrelsen noterer også, at behandling med kølehætter ikke synes at have nogen
signifikant effekt på patienternes livskvalitet.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at der fortsat er betænkeligheder af organisatorisk og
ressourcemæssig karakter forbundet med behandling med kølehætter i form af
øgede udgifter til investering og drift af kølehætter såvel som nedsættelse af kapaci-
teten på de onkologiske afdelinger som følge af en forlængelse af behandlingstiden
med cirka to timer per kølehættebehandling.
En konsekvens af at anvende kølehætter i forbindelse med kemoterapi behandlingen
vil således være en nedsættelse af den samlede behandlingskapacitet på landets on-
kologiske afdelinger. En anden, mere utilsigtet konsekvens heraf kan være, at perso-
1 Hope S. Rugo & Jeffrey Voigt: ”S alp Hypother ia for Preve ti g Alope ia Duri g Che other-
apy. A Systematic Review and Meta-A alysis of Ra do ized Co trolled Trials”, Cli i al Breast
Cancer, Vol. 18, No. 1, p.19-28, 2017
Side 3
naleressourcer allokeres til en gruppe af kræftpatienter med god prognose (bryst-
kræft) og væk fra kræftpatienter med dårligere prognoser (fx lungekræft- eller bug-
spytkirtelkræft).”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Hjalte Borum


Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 10:
”Hvad er ministerens holdning til, at der ydes offentligt tilskud til parykker, men ikke
til forebyggende kølehætter, til onkologiske patienter i visse cytostatikabehandlinger,
når der både i udenlandske studier og i tidligere forsøg i amterne har været positive
resultater i forbindelse med brugen af kølehætter?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:
”Princippet ved behandling med kølehætter er, at patienter, der modtager
kemoterapi som kortvarig intravenøs infusion, samtidig via en hætte får afkølet den
hårbærende del af hovedbunden før, under og efter kemoterapi. Afkølingen
nedsætter blodgennemstrømningen og dermed også de hårproducerende folliklers
udsættelse for kemoterapi, hvorved hårtabet begrænses eller helt undgås.
Effekten af kølehætter til at forebygge hårtab er overvejende undersøgt hos
patienter med brystkræft (i behandling med taxaner og antracykliner), som også
forventes at være de primære aftagere ved eventuel udbredelse af teknologien.
Litteraturgennemgang: effekt og bivirkninger
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med aktuelle bidrag gennemgået den
foreliggende evidens på området.
Et nyere systematisk review af X.-F. Shen et al udgivet i 2021, der bygger på 13
randomiserede, kontrollerede studier med i alt 754 brystcancerpatienter og et
kohortestudie med 25 brystcancerpatienter, finder, at anvendelsen af kølehætter
nedsætter risikoen for hårtab. Således nedsættes risikoen for at tabe >50% af håret
(parykkrævende hårtab) med 41%, når der anvendes kølehætter. Analysen baserer
sig på nogle af de samme studier som et tidligere større systematisk review fra Rugo
og Voigt fra 2017, som bygger på 10 randomiserede, kontrollerede studier med i alt
654 kræftpatienter og viser en reduceret risiko for at tabe halvdelen af håret eller
mere (parykkrævende hårtab) på 46 %, når der anvendes kølehætter.
Der foreligger ikke overbevisende evidens for, at kølehættebehandling for
kemopatienter er forbundet med en forbedring af livskvalitet.
X.-F. Shen et al fra 2021 identificerede to randomiserede, kontrollerede studier med
187 patienter i alt, der rapporterede resultater for fire psykosociale outcomes i en
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 19-12-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: lva
Sagsnr.:2023 - 3242
Dok. nr.: 55286
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10
Sundhedsudvalget 2023-24
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 640
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2
metanalyse (anxiety score, depression score, emotional and social functioning). Der
rapporteres ingen forskel i scoringen af de psykosociale målinger mellem
interventions- og kontrolgruppen.
Da teknologien indebærer en teoretisk øget risiko for hovedbundsmetastaser
(spredning af kræftceller til hovedbunden), er dette også et væsentligt målepunkt.
Det ser ikke ud til, at der statistisk set er øget risiko for hovedbundsmetastaser blandt
kemopatienter, der modtager kølehættebehandling.
Hvad angår bivirkninger rapporteres til gengæld en række ikke-alvorlige, men dog
væsentlige gener som hovedpine, hovedbunds- og nakkesmerter, ubehag på grund af
kulde, kvalme, svimmelhed, hudsår og kløe.
Organisatoriske og kapacitetsmæssige hensyn
Sundhedsstyrelsen fremsatte i forbindelse med besvarelsen af SUU alm. del spm. 234
en række betænkeligheder forbundet med en eventuel udbredelse af behandling
med kølehætter. En udbredelse af teknologien vil medføre øgede udgifter til
investering og drift, nedsættelse af behandlingskapaciteten pga forlængelse af
behandlingstiden og allokering af ressourcer til patienter med god prognose væk fra
kræftpatienter med dårligere prognose. Derudover kan det tilføjes, at det vil være
ressourcekrævende at sikre den nødvendige efteruddannelse af de sygeplejersker,
som skal varetage behandlingen.
Hvad angår forlængelse af behandlingstiden for den enkelte patient er der ifm.
ovenstående litteraturgennemgang påvist at være et tillæg i tid på 15-20 minutter før
kemobehandling og 30-60 minutter efter kemobehandling, hvilket er betydende i
klinisk sammenhæng.
I forbindelse med aktuelle bidrag har Sundhedsstyrelsen rådført sig med Dansk
Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), da behandlingen har potentielt direkte
konsekvens for de arbejdsgange, ressourcetræk mv. som foregår på de onkologiske
afdelinger. Tilbagemeldingen er, at selvom der er et stort ønske om at give alle
patienter den bedste service og behandling, vil et ressourcetræk til kølehætter i en
tiltagende presset klinisk hverdag reducere ressourcerne til andre patienter. Set i
lyset af den sparsomme gevinst, der vil opleves for en begrænset patientgruppe, så
mener DSKO ikke, at det er det rigtige sted at placere ressourcer.
Sundhedsstyrelsens vurdering
Sundhedsstyrelsen vurderer samlet set, at de organisatoriske begrundelser for ikke at
anvende kølehætter overstiger betydningen af den dokumenterede effekt på risikoen
for hårtab.”
Derudover har Danske Regioner oplyst følgende:
”Kølehætter er ikke et standardtilbud på de offentlige sygehuse i Danmark, og ingen
af de fem regioner tilbyder aktuelt behandling med kølehætter. Der har tidligere
været forsøgsordninger med brug af kølehætter på enkelte onkologiske afdelinger,
men disse er ikke videreført.
At der ikke tilbydes behandling med kølehætter til patienter i kemoterapi skyldes
først og fremmest, at det ikke er en behandling, der anbefales af Sundhedsstyrelsen. I
den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at brugen af kølehætter
. / .
Side 3
indebærer en forlængelse af behandlingstiden og derfor vil medføre et yderligere
pres på kapaciteten på de onkologiske afdelinger, hvilket kan have konsekvenser for
den sundhedsfaglige behandling.
Vi noterer os i forlængelse heraf, at det fortsat er Sundhedsstyrelsens vurdering, at
de organisatoriske begrundelser for ikke at anvende kølehætter overstiger
betydningen af den dokumenterede effekt på risikoen for hårtab.
Herudover oplever sygehusene kun sjældent, at patienterne efterspørger behandling
med kølehætter.
Det kan afslutningsvis oplyses, at regionerne yder et tilskud til parykker eller anden
hovedbeklædning til patienter med midlertidigt hårtab som følge af behandling med
kemo- eller stråleterapi. Pr. 2023 udgør tilskuddet til paryk op til 4.033 kr. og
tilskuddet til anden hovedbeklædning op til 1.523 kr.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde