Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Side 1/1
Ministeren
Dato
02-10-2024
J nr. 2023 - 5819
Akt-id 506748
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om fremsættelse af lovforslag
Til Udvalgets orientering forventes lovforslag om supplerende bestemmelser til
forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme fremsat den
2. oktober 2024.
Lovforslaget var i høring fra den 1. juli til den 22. august 2024. Høringsnotatet
og høringssvarene er vedlagt.
Lovforslagets formål er at give mulighed for at opsætte kontrol- og klageinstan-
ser mv. for den danske forvaltning af CBAM. Formålet med CBAM-forordningen
er at forhindre kulstoflækage og bidrage til, at europæiske virksomheder opret-
holder deres konkurrencedygtighed, når EU's kvotehandelssystem implemente-
res fuldt i flere sektorer.
CBAM-forordningen er en del af Kommissionens Fit-for-55-lovgivningspakke,
der har til formål at gennemføre den europæiske grønne pagt med det endelige
mål om klimaneutralitet i EU senest i 2050. Forordningen medfører, at importø-
rer af varer i kategorierne jern og stål, aluminium, cement, gødningsstoffer, brint
og elektricitet vil skulle betale et CO2-bidrag ved import til EU for emissioner i
forbindelse med produktionen af disse produkter fra 1. januar 2026.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
L 17 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25


Side 1/9
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om supplerende bestemmelser til
forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.
Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en
kulstofgrænsetilpasningsmekanisme blev sendt i offentlig høring den 1. juli 2024
med frist for afgivelse af høringssvar den 22. august 2024.
Der er modtaget i alt 12 høringssvar i høringsperioden.
Følgende høringsparter har oplyst, at man ingen bemærkninger har til udkastet til
bekendtgørelsen:
• Dansk Arbejdsgiverforening
• Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA)
• Foreningen af Rådgivende Ingeniører
• København Kommune (Teknik- og Miljøforvaltningen)
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
bekendtgørelsen:
• Branchehuset
• Dansk Erhverv
• Dansk Industri
• Data Etiske råd
• Drivkraft Danmark
• FSR – Danske revisorer
• Green Power Denmark
• TEKNIQ arbejdsgiverne
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået, efterfulgt af
ministeriets bemærkninger, der er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger
om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
høringsportalen.
Kontor/afdeling
Center for energi
administration/Kvoteadminis
tration
Dato
27.08.2024
J nr. 2023-14682
/bhb
Offentligt
L 17 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/9
Høringssvar af teknisk og/eller sproglig karakter vil blive indarbejdet i lovforslaget i
relevant omfang og vil ikke blive omtalt nærmere, medmindre de rejser principielle
spørgsmål.
Høringsnotatet er opdelt efter følgende punkter:
1) Administrative byrder ift. forordningen
2) Gebyrer og administration af CBAM
3) Myndighedernes ansvar og vejledning
4) Digitalisering og automatisering
5) Sanktioner
6) Øvrige bemærkninger
Ad 1). Administrative byrder ift. forordningen
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Branchehuset, Dansk Industri, Dansk Erhverv, FSR,
og Green Power Denmark er bekymrede over de administrative byrder CBAM-
forordningen pålægger virksomhederne, herunder at disse er uforholdsmæssig
store, samt at reglerne ikke indeholder mulighed for at undtage virksomheder med
en meget lille importmængde.
Ministeriet er opmærksomme på høringsparternes bekymring og vil fokusere på at
administrere så effektivt som muligt efter loven inden for rammerne af
forordningens krav til administrationen for at mindske byrderne på virksomhederne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker dog, at CBAM-forordningen
EU- harmoniserede regler uden mulighed for at undtage virksomheder med en lille
importmængde.
Branchehuset er ligeledes bekymrede for den lange række af udestående
retsakter CBAM, som efterlader virksomhederne i et limbo i forhold til deres
retsstilling.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomme på denne bekymring og
ønsker en gennemsigtig kommunikation med importørerne. Endvidere bestræber
ministeriet sig på at sikre hurtig og effektiv videregivelse af relevant information til
importørerne, når disse offentliggøres af EU.
Side 3/9
FSR er overrasket over, at Erhvervsstyrelsen ikke mener, at de samlede
administrative konsekvenser af lovforslaget overstiger 4 mio. kr.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at forordningen er vedtaget på
EU-niveau, hvorfor ministeriet ikke kan ændre på flere af de forhold, der giver
anledning til bekymringer om administrative byrder. Med nærværende lovforslag
har ministeriet til hensigt at sikre den mest effektive administration af CBAM inden
for rammerne af EU-reguleringen. Ministeriet arbejder derfor for at formindske de
administrative byrder for virksomhederne i det omfang, det er muligt inden for
ministeriets beføjelsesområde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at der er forskel på
lovforslagets administrative konsekvenser og CBAM-forordningens administrative
konsekvenser. Hvor forordningen formentlig har betydelige administrative
konsekvenser, forventes lovforslaget at have meget små administrative
konsekvenser. De administrative konsekvenser af lovforslaget er således
begrænset til de få øvrige forpligtelser, der ventes fastsat i bekendtgørelsesform
såsom f.eks. pligt til at opbevare oplysninger i et digitalt format. Klima-, Energi- og
forsyningsministeren bemærker i forlængelse heraf, at lovforslaget har til hensigt at
tilvejebringe nationale rammer, der sikre den mest effektive administration, med det
formål at formindske de administrative byrder, der følger af forordningen.
Ad 2.) Gebyrer og administration af CBAM
TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det ikke positivt, at der kan fastsættes regler om
gebyrfinansiering i betragtning af de store administrative byrder, som CBAM i
forvejen pålægger virksomhederne.
Branchehuset bemærker, at myndighederne bør gøre sig nøje overvejelser vedr.
proportionalitet og udgiftsniveau forud for indførelsen. Det skyldes de betydelige
administrative byrder forbundet med forordningen.
Dansk Industri bemærker, at gebyrreglerne vil øge de økonomiske byrder, der
pålægges virksomhederne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager de indkomne bemærkninger om
gebyret til efterretning.
Side 4/9
Der udestår fortsat en række retsakter samt udmeldinger fra kommissionen af
relevans for medlemsstaternes administrationen, hvorfor de endelige statslige
administrative omkostningerne på nuværende tidspunkt ikke kan opgøres. Derfor
udestår på nuværende tidspunkt også beslutning om finansiering. En mulighed for
at gebyrfinansiere ordningen fremgår derfor af loven, så der ikke skal fremsættes
en ny lovændring, hvis relevant.
Generelt kan ministeriet oplyse, at en omkostningsbaseret gebyrmodel på
administrationen af CBAM vil følge både nationale og på EU-niveau anerkendte
princip om at ”forurener-betaler”. Princippet indebærer, at forurenende (udledende)
virksomheder selv skal betale for administrationen af begrænsende foranstaltninger
og ordninger som f.eks. CBAM.
Green Power Denmark ønsker, at den danske administration og den supplerende
lovgivning vedr. CBAM indrettes på en måde, så implementeringen pålægger
virksomhederne mindst mulige byrder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at der ved udfærdigelsen af
den supplerende bekendtgørelse og ved administrationen af CBAM vil blive taget
hensyn til at pålægge virksomhederne de mindst mulige byrder. Erhvervsstyrelsens
principper for agil erhvervsrettet regulering vil dertil blive overholdt.
Ad 3.) Myndighedernes ansvar og vejledning
Dansk Erhverv ønsker fokus på at smidiggøre CBAM-rapporteringsprocessen og
ønsker sammen med Dansk Industri en højere grad af orientering og vejledning af
virksomhederne.
TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk Industri bemærker, at der bør afsættes
yderligere ressourcer til at vejlede de berørte virksomheder, herunder at sikre
gennemsigtigt vejledningsmateriale. TEKNIQ Arbejdsgiverne tilbyder i den
forbindelse at bidrage til at kvalificere en sådan indsats.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at ministeriet har fokus på at
smidiggøre CBAM-rapporteringsprocessen, herunder niveauet af orientering og
vejledning. Vejledningsindsatsen vil indgå i porteføljen om administrationen af
ordningen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker TEKNIQ Arbejdsgiverne
for deres tilbud og ser det generelt hensigtsmæssigt at have en god dialog med de
Side 5/9
relevante aktører. Energistyrelsen vil række ud til TEKNIQ arbejdsgiverne, såfremt
det skulle findes relevant.
TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at forordningens krav til virksomhederne er
uklare, hvilket gør efterlevelsen yderligere byrdefuld. I den forbindelse påpeger
TEKNIQ Arbejdsgiverne nødvendigheden af et gennemskueligt og brugervenligt
digitalt registreringssystem for at minimere de administrative byrder.
Dansk Erhverv påpeger vigtigheden af, at myndighederne har fokus på at
smidiggøre CBAM-rapporteringsprocessen for virksomhederne, så det bliver så
enkelt som muligt for dem at indberette. Derudover er en høj grad af orientering og
vejledning fra myndighederne til de berørte virksomheder helt essentiel, så
virksomhederne har indsigt i, hvilken proces de møder.
Green Power Denmark bemærker at det bør sikres, at virksomheder kan kontakte
myndighederne med henblik på rådgivning og support ved tvivlsspørgsmål.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i bemærkningen og arbejder på at
sikre tilgængeligt, letforståeligt og gennemskueligt vejledningsmateriale og en
samlet intensiv vejledningsindsats.
Dansk Industri påpeger, at vejledning og de lange svartider har været
utilfredsstillende for erhvervslivet, samt at den tredelte ansvarsfordeling vil kræve
nøje koordinering mellem myndighederne. Dansk Industri anbefaler, at man
operetter en fælles national indgang til spørgsmål, vejledning og
vejledningsmateriale.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal beklage oplevelsen af de lange
svartider hos myndighederne. Endvidere kan ministeriet oplyse, at den tredelte
ansvarsfordeling mellem Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Toldstyrelsen er
fundet mest hensigtsmæssigt grundet erfaringer gjort i det eksisterende
samarbejde på EU ETS-området. Tredelingen er desuden valgt ud fra et synspunkt
om, hvilke myndigheder der har de bedste kompetencer til at udføre de forskellige
opgaver inden for CBAM.
Udførelsen af myndighedsopgaver under CBAM vil ske i nøje koordinering mellem
de tre myndigheder. Ministeriet tager i øvrigt ønsket om en fælles national indgang
til spørgsmål, vejledning og vejledningsmateriale til efterretning. Herudover er
Side 6/9
ministeriet enig i, at det er vigtigt at sikre en høj grad af orientering og vejledning fra
myndighedernes side, samt at virksomhederne skal kunne kontakte
myndighederne med henblik på rådgivning og tvivlsspørgsmål.
Ad 4.) Digitalisering og automatisering
TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk Industri bemærker, at det er positivt, at der
kan fastsættes regler vedrørende automatiseret sagsbehandling. Det er dels for at
imødekomme den digitale udvikling, som gør det muligt at automatisere, dels for at
lette sagsgange og sikre en ensartet og hurtig behandling, og dels for at sikre en
omkostningseffektiv administration af CBAM.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig med høringsparterne i, at det er
positivt, at der med forslaget sikres hjemmel til automatiseret sagsbehandling som
gør det muligt for myndighederne at følge med den teknologiske udvikling.
Dansk Industri gør opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt er elementer
af CBAM-rapportering, hvor automatiseret sagsbehandling ikke vil kunne udføres.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i denne betragtning og har ikke til
hensigt at automatisere processer, som endnu ikke er modne eller veldefinerede
nok til at kunne effektivt gennemgå automatiseret sagsbehandling. Bestemmelsen
har til hensigt at skabe hjemmel til at tage automatiseret sagsbehandling i brug, når
der foreligger et tilstrækkeligt grundlag.
Dataetisk Råd bemærker generelt, at rammerne for automatisk sagsbehandling er
af principiel relevans, der kan forventes at danne præcedens for eftertiden.
Dataetisk Råd mener, at det er afgørende at etablere robuste dataetiske rammer,
selvom lovforslagets substans ikke direkte vedrører borgernære emner.
Dataetisk Råd opsummerer selv sine bemærkninger som følgende:
1. Manglende dataetiske garantier: Lovforslaget adresserer ikke tilstrækkeligt de
kendte udfordringer ved automatisering af sagsbehandling. Rådet anbefaler en
mere præcis og afgrænset hjemmel, der tager højde for specifikke dataetiske krav.
2. Delegation og demokratisk forankring: Den brede bemyndigelse til ministeren
reducerer den parlamentariske kontrol i beslutningsprocesserne omkring
Side 7/9
automatiseret sagsbehandling. Rådet anbefaler, at rammerne for automatisk
sagsbehandling forankres i konkret lovgivning, der behandles i Folketinget.
3. Utilstrækkelige processuelle garantier: Lovforslaget sikrer ikke i tilstrækkelig grad
borgeres og virksomheders retssikkerhed ved brug af automatisk sagsbehandling.
Rådet anbefaler, at der fastsættes klare rammer for åbenhed om algoritmerne samt
om prøvelse af afgørelser truffet ved automatiseret sagsbehandling.
4. Manglende dataetisk konsekvensvurdering: Rådet påpeger, at der ikke er
foretaget en dataetisk konsekvensvurdering i forbindelse med lovforslaget. Rådet
anbefaler, at der udarbejdes en dataetisk konsekvensanalyse inden lovforslagets
fremsættelse i Folketinget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kommenterer nedenfor på Dataetisk Råds
bemærkninger i samme rækkefølge.
1. Med henblik på de kendte udfordringer ved automatiseret sagsbehandling,
formoder ministeriet, at der er tale om bekymring angående, hvorvidt teknologien
træffer korrekte beslutninger. Ministeriet finder, at eventuelle krav til en myndigheds
kontrol med egne automatiserede sagsgange må fastsættes konkret for hver
arbejdsgang, hvorfor de ikke kan beskrevet meningsfuldt for brede
hjemmelsbestemmeler som foreslåede §§ 10, stk. 2 og 3.
2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ministeriet er
opmærksomme på det lovtekniske princip, hvorefter bemyndigelsesbestemmelser
bør formuleres så præcist som muligt, og indeholde fyldestgørende bemærkninger,
der afgrænser bemyndigelsesbestemmelser mest muligt. Heri ligger dog ikke en
forhindring mod rammelovgivning eller ift. en bestemmelses mulige fremtidige
anvendelsesområde. Ministeriet ønsker at holde fast i en åben formulering til fordel
for størst mulig fleksibilitet ved regulering af automatiseringsteknologiens
anvendelsesmuligheder inden for CBAM’s område. Yderligere bestemmelser ift.
automatiseret sagsbehandling vil senere kunne fastsættes i en bekendtgørelse,
hvorfor bemærkningen ikke giver anledning til ændringer.
3. Ministeriet erklærer sig enig i, at virksomheder m.fl. bør have indblik i, hvordan
afgørelser træffes ved hjælp af automatisering og noterer sig forslaget. Til
Dataetisk Råds bemærkning vedr. borgeres og virksomheders retssikkerhed ved
brug af automatisk sagsbehandling, bestræber ministeriet sig på at sikre borgernes
Side 8/9
retsstilling og overholdelsen af gældende regler på området i henhold til god
forvaltningsskik.
4. Ministeriet finder det som udgangspunkt relevant at lave en dataetisk
konsekvensvurdering. Ministeriet kan ikke på nuværende tidspunkt lave en
dataetisk konsekvensvurdering af forslaget, da det vil kræve afsæt i konkrete
automatiserede sagsgange, hvilket på nuværende tidspunkt ikke foreligger.
Bemærkningerne fra Dataetisk Råd har ikke givet anledning til ændringer i
forslaget.
Ad. 5) Sanktioner
Dansk Erhverv gør opmærksom på, at den nuværende EUA-pris på 72 EUR/t kan
overstige bøden for ikke at returnere CBAM-certifikater på 100 EUR, og at der i et
sådant scenarie vil opstå incitament til ikke at returnere CBAM-certifikater men blot
betale bøden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets kan oplyse, at ifølge CBAM-forordningen
vil en CBAM-klarerer ikke blive fritaget for at returnere CBAM-certifikater i fuldt
omfang i tilfælde af manglende rettidig returnering og derved pålæg af afgift. Der vil
således være tale om en afgift, der skal betales oveni et antal CBAM-certifikater,
som skal returneres. CBAM-klareren kan desuden i yderste tilfælde få frataget sin
autorisation.
Branchehuset bemærker, at det er vigtigt, at den danske håndhævelse af
forordningen ikke skaber konkurrenceforvridende mekanismer på det indre marked,
som stiller danske virksomheder dårligere end de øvrige europæiske virksomheder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomme på denne udfordring og
vil forsat have en løbende dialog med flere andre medlemslande vedrørende
håndhævelsen af forordningen.
FSR ønsker lovforslaget konkretiseret således, at der ikke udstedes bøder, såfremt
manglende returnering af CBAM-certifikatet skyldes, at der fejlagtigt er anvendt en
forkert toldtarifkode ved import. Endvidere skal der ikke udstedes bøder, såfremt
der har været tvist med Toldstyrelsen omkring den anvendte toldtarif.
Side 9/9
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forstår bekymringen bag høringspartens
ændringsønsker. I tilfælde af en konkret situation med en overtrædelse af
forordningens forpligtelser vil der blive taget stilling til omstændighederne. Der vil
blive foretaget en konkret vurdering af sagen med henblik på hvilke
håndhævelsesværktøjer, der skal tages i brug. Bemærkningen har ikke givet
anledning til ændringer i forslaget.
Dansk Industri finder, at lovforslagets minimumsbødeniveau på 75.000 kr. (10.000
euros) er uproportionel og arbitrær. Der foreslås i stedet et maksimumsloft for
bøder på 75.000 kr.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at det er domstolenes opgave
at fastsætte et passende bødeniveau bl.a. ud fra bemærkningerne til lovforslaget.
Bemærkningerne om et minimumsbødeniveau er harmoniseret med det tilsvarende
minimumsbødeniveau på den beslægtede kvoteordning (EU ETS). Det er efter
ministeriets opfattelse vigtigt at skabe et bødeniveau, hvis størrelse virker
præventiv og fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen. Herudover
skal den enkelte overtrædelse efter ministeriets opfattelse 1) behandles konkret, 2)
straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage
hensyn til størrelsen af en juridisk persons omsætning eller en fysisk persons
indtægt, samt 3) om der er tale om gentagne overtrædelser af ens karakter.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i forslaget.
Ad 6.) Øvrige bemærkninger
Drivkraft Danmark bemærker, at CBAM bør udvides til raffinerede produkter, da
dette stiller EU-raffinaderierne dårligere i forhold til deres konkurrenter uden for EU,
der ikke er underlagt samme CO2-regulering.
Dansk Industri påpeger at der allerede nu er registreret uhensigtsmæssige
konsekvenser ved implementering af CBAM, som påvirker virksomheders
konkurrenceevne. I den forbindelse opfordrer Dansk Industri til at dele af CBAM-
lovgivning bliver genovervejet på EU-plan for at imødekomme disse konsekvenser
for danske og europæiske virksomheders globale konkurrencekraft.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til, at forordningen er vedtaget på
EU-niveau. Ministeriet har derfor ikke beføjelser til at udvide omfanget af CBAM-
omfattede produkter eller til at genoverveje konsekvenserne for virksomhedernes
konkurrencekraft.


1
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
co2-kvoteservice@ens.dk
bhb@ens.dk
Journalnr. 2023-14682
Høringssvar ang. lov om supplerende bestemmelser til CBAM-loven
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar ang. lovforslaget om supplerende
bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven).
Green Power Denmark bifalder det overordnede formål med CBAM-lovgivningen.
Administrative byrder
Samtidig vil vi gerne lægge vægt på og opfordre til, at den danske administration og supplerende lovgivning
vedr. CBAM indrettes på en måde, så implementeringen pålægger virksomhederne mindst muligt
administrative byrder.
Herunder bør regeringen sikre mulighed for, at virksomhederne kan kontakte myndighederne vedr.
rådgivning og support ifm. tvivlsspørgsmål i relation til CBAM-indrapporteringen, der omfatter mere end
700 forskellige varekoder. F.eks. ved at oprette et kontaktpunkt samt at al indrapportering og
dokumentation kan klares digitalt.
En anden mulighed for at afhjælpe virksomhedernes administrative arbejde, og understøtte at alle CBAM-
omfattede varer indrapporteres, vil være, at de danske toldmyndigheder, der er i besiddelse af
dokumentation for alle importerede varer til Danmark, fremsender importlister med de CBAM-omfattede
varer til de importerende virksomheder, som grundlag for indrapporteringen.
Det er i denne sammenhæng vigtigt, at sikre rimelige indrapporteringsfrister for virksomhederne, ligesom
det bør overvejes, om der kan gives mulighed halvårlig indrapportering i stedet for kvartalsvis.
Regeringen bør endvidere arbejde for, at de administrative regler og dokumentationsprocedurer
harmoniseres mest muligt på tværs af EU’s medlemslande. F.eks. oplever bl.a. multinationale virksomheder
i dag udfordringer med nationale log-in krav i stedet for en fælles europæisk løsning, hvilket bør gøres
lettere for virksomhederne at håndtere for at undgå fejl og komplikationer i indrapporteringen.
22-08-2024
Offentligt
L 17 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
2
Anvendelse af forudbestemte emissionsværdier
Det bliver en stor udfordring for virksomhederne at skulle indhente og rapportere den faktiske CO2-
emission i stedet for estimerede værdier som hidtil. Mange virksomheders (under)leverandører i
tredjelande vil ikke være i stand til at levere disse informationer på nuværende tidspunkt, hvilket vil
pålægge importørerne store administrative byrder og/eller umuliggøre korrekt dokumentation. Det bør
derfor være muligt, som hidtil, at anvende forudbestemte emissionsværdier i indrapporteringen udover
transitionsperioden, mens virksomhederne og deres underleverandører i de forskellige værdikæder
arbejder på, at grundlaget for at kunne indrapportere faktiske udledningsværdier opbygges.
Konsekvensanalyse af CBAM
Regeringen bør bede EU-Kommissionen om at udføre en konsekvensanalyse af CBAM og effekten på
europæiske virksomheders konkurrenceevne. Herunder for europæiske virksomheder der producerer i 3.
lande og importerer varer omfattet af CBAM tilbage til EU.
Viking Link
Mellem Danmark og Storbritannien blev der sidste år idriftsat en udlandsforbindelse, Viking Link, til
udveksling af strøm. Da CBAM-forordningens anvendelsesområde også gælder import af strøm, har
forordningen stor indflydelse på omkostningen ved import af strøm fra Storbritannien. I den forbindelse har
Green Power Denmark tre kommentarer til den fremtidige forvaltning af CBAM i Danmark.
For det første er Green Power Denmark generelt positive overfor CBAM-forordningens hensigt om at
europæiske, og herunder danske aktører, ikke udsættes for unfair konkurrence fra strømproducenter i
tredjelande, fordi de f.eks. ikke er underlagt EU’s CO2 kvotehandelssystem, og dermed potentielt kan
underminere rentabiliteten ved produktion af grøn strøm i EU. I sin hensigt vil strømproducenter inden for
eller uden for EU være sidestillet ift. den endelige kulstofpris, der måtte være forbundet med produktionen
af strøm.
For det andet er der dog fra Green Power Denmarks synspunkt en betydelig udfordring forbundet med
strømudveksling med Storbritannien via Viking Link ved implementeringen af CBAM. Det skyldes at
Storbritanniens ETS-system ikke er anerkendt eller harmoniseret med EU ETS. Dermed vil strøm produceret
i Storbritannien og importeret til Danmark blive pålagt en CO2-told svarende til det gennemsnitlige CO2-
indhold i strøm produceret i Storbritannien. Konsekvensen heraf vil være, at Viking Link stort set
udelukkende vil blive brugt til eksport af strøm fra Danmark til England, se rapporten fra AFRY (2024) EU
CBAM impact study: summary report. Marts 2024. Dvs. at selvom strømmens kilde er f.eks. en vindmølle
eller en solcellepark, så pålægges strømmen herfra en CO2-told svarende til det gennemsnitlige CO2-
indhold i strøm produceret i Storbritannien. Det betyder, at i tilfælde hvor Danmark mangler grøn strøm
pga. vejrforholdene, og der er tilgængelig grøn strøm at importere fra Storbritannien, så vil den manglende
harmonisering betyde en de-facto toldmur, der modarbejder ambitionerne i den grønne omstilling.
Green Power Denmark vil derfor opfordre til, at regeringen arbejder for et link mellem Storbritanniens ETS
og EU ETS i de løbende EU-forhandlinger med Storbritannien om handelsbetingelser efter Brexit. Uden en
aftale om link mellem de to systemer kan hensigten i CBAM ikke opfyldes på Viking Link, og vil sætte
tempoet ned i den grønne omstilling og mindske den økonomiske gevinst, der findes ved et sammenkoblet
europæisk el-system.
Det er tidligere lykkes at linke to ETS systemer. Ved indførelsen af EU ETS i 2005/2006 opstod behov for link
med Schweiz. Man forslog i 2008 at etablere en aftale, forhandlingerne startede i 2011, aftalen blev
underskrevet i 2017 og trådte i kraft i 2020. Det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt med en så lang
3
tidshorisont, når CBAM træder i fuld effekt d. 1. januar 2026, men det understreger vigtigheden af, at man
kommer i gang snarest muligt.
For det tredje pålægges importøren af strøm administrative byrder, da der sættes krav til dokumentation af
den CO2-udledning den handlede mængde strøm medfører. Green Power Denmark anbefaler, at de
administrative byrder reduceres så meget som muligt, og at der tages højde for at strøm ofte handles flere
gange, og at denne handel med strøm sker anonymt.
Green Power Denmark står naturligvis til rådighed for spørgsmål eller bemærkninger til ovenstående.
Med venlig hilsen
Rune Rathsach Andersen
rra@greenpowerdenmark.dk
Dir. tlf. +45 25 29 19 86
Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Høring af forslag til lov om supplerende bestemmelser
til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpas-
ningsmekanisme (CBAM)
Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået høringsmaterialet, og
har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Charlotte Korsgaard
Enhedschef
25-07-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 14136
Dokumentnummer i F2
148973
Sagsnummer eDoc
2024-0242046
Sagsbehandler
Klima og Byudvikling
Njalsgade 13
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
Du får ikke ofte mails fra co2-kvoteservice@ens.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til: ENS CO2-KvoteService (co2-kvoteservice@ens.dk)
Cc: Bettina Helene Borg (bhb@ens.dk)
Fra: 'fri@frinet.dk' (fri@frinet.dk)
Titel: SV: Høring af forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en
kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
E-mailtitel: SV: Høring af forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en
kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) (ENS Id nr.: 3636503)
Sendt: 21-08-2024 08:57
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.
Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Med venlig hilsen
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Fra: ENS CO2-KvoteService <co2-kvoteservice@ens.dk>
Sendt: 1. juli 2024 15:24
Emne: Høring af forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en
kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) (ENS Id nr.: 3636503)
Energistyrelsen sender hermed vedlagte forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om
indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) i offentlig høring, herunder
på høringsportalen.
Høringssvar bedes sendt til mailadressen CO2-kvoteservice@ens.dk med kopi til bhb@ens.dk
Med venlig hilsen / Best regards
CO2-KvoteService
Center for Energiadministration / Centre For Energy Administration
E-mail co2-kvoteservice@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
2
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Dato: 22. august 2024
Side 1/2
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Journalnummer 2023-14682
Høring over forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forord-
ning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme
(CBAM-loven)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 11. juni 2024 fremsendt forslag til
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgræn-
setilpasningsmekanisme (CBAM-loven) og anmodet om at modtage høringssvar
senest mandag d. 22. august 2024.
Lovforslaget har bl.a. konsekvenser for mange af TEKNIQ Arbejdsgivernes med-
lemsvirksomheder der arbejder i metalindustrien. Vi indgår gerne i det fortsatte
samarbejde på området. Særligt bliver en gruppe af virksomheder, som fremstiller
specialløsninger berørt, da de selv importerer stål, der opfylder deres specifikke
behov.
Forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en
kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven), herefter kaldet ”forslaget”, gi-
ver TEKNIQ Arbejdsgiverne anledning til følgende bemærkninger.
Forslaget er en konsekvens af CBAM-forordningen, og derfor er en del af ram-
merne for forslaget givet på forhånd. TEKNIQ Arbejdsgiverne forholder sig i dette
høringssvar ikke til selve forordningen, men alene til forslaget og dets konsekven-
ser for danske virksomheder.
Administrative byrder
Metalindustrien har mange små og mellemstore medlemsvirksomheder, og en del
af disse er afhængige af selv at kunne importere fx stålkomponenter, som ikke er i
sortimentet hos stålgrossisterne. Derfor kan mange blive påvirket af de nye krav
som følge af CBAM-forordningen og -loven.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, at erhvervsministeren
vil være ansvarlig for at vejlede importørerne om deres ansøgning om autorisa-
tion og deres brug af CBAM-registeret. Dette må indebære, at erhvervsministeren
Sendt pr. mail til co2-kvoteservice@ens.dk med kopi
til bhb@ens.dk
2
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Dato: 22. august 2024
Side 2/2
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
skal hjælpe de berørte virksomheder med at forstå og opfylde deres forpligtelser
under CBAM, herunder ansøgning om godkendelse, håndtering af konti, returne-
ring af certifikater og håndhævelse ved manglende kvartalsvis beholdning.
TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder oplever, at regler og krav er me-
get uklare og det betyder, at det er utroligt byrdefuldt for dem at leve op til kra-
vene.
Det er nødvendigt med et gennemskueligt og brugervenligt digitalt registre-
ringssystem for at minimere de administrative byrder for danske virksomhe-
der. Derfor er det også positivt at fastsætte regler vedrørende automatiseret
sagsbehandling, dels for at imødekomme den digitale udvikling som gør det
muligt at automatisere og dels for at sikre en omkostningseffektiv administra-
tion af CBAM.
Vi finder det derimod ikke positivt at fastsætte regler om gebyrer som § 5 giver
mulighed for, da vi mener at registreringskravene i forvejen pålægger vores
medlemmer store omkostninger til administration.
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener at det er helt afgørende for en effektiv implemen-
tering af kravene, at der afsættes ressourcer til en væsentlig indsats for at hjælpe
de berørte virksomheder med at leve op til deres forpligtelser. Derfor bør såvel
konkret rådgivning af de berørte virksomheder som udarbejdelse af vejlednings-
materiale prioriteres. TEKNIQ Arbejdsgiverne bidrager gerne til at kvalificere
denne indsats.
TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-
ringssvar.
Med venlig hilsen
Edward Lorentzen
Konsulent
1
København den 20. august 2024
Høringssvar vedr. forslag af lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse
af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) - journalnummer 2023-14682
I Branchehuset anerkender vi behovet for incitamenter til at omlægge produktion af produkter med høj
CO2 udledning i en mere bæredygtig retning, og vi har forståelse for, at der som led i den generelle
klimaomstilling er behov for sikre sig, at øgede CO2 afgifter ikke blot rykker produktionen og de
europæiske CO2-udledninger ud af EU.
Vi er imidlertid bekymrede over, at EU’s CBAM-forordning er endt som et bureaukratisk monster, der
udgør en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomhederne, som langt overstiger
forordningens overordnede formål om reduktion af CO2 emissioner. Således er der nu en lang række
virksomheder, der er omfattet af indberetningspligt til trods for, at deres importmængde i sidste ende
er så lille, at der ikke er et reelt behov for køb af CO2 kvoter. Vi er samtidig bekymrede for den lange
række af udestående retsakter, som efterlader virksomhederne i retsmæssigt limbo, hvor de på den
ene side skal leve op til en række nye regler, men ikke kan få et reelt overblik over, hvordan de forventes
at leve op til de nye krav.
Med CBAM-loven vil der nu blive vedtaget nationale regler, der fastlægger mulighederne for at kunne
indhente, håndtere og videregive relevante oplysninger for at sikre en effektiv administration og
håndhævelse af CBAM i Danmark.
I Branchehuset har vi som sådan ingen indvendinger mod lovens bestemmelser og formuleringer, men
vi vil gerne henstille til, at man fra dansk side anerkender de vanskelige vilkår virksomhederne står
overfor og anvender de nationale beføjelser til at se på, hvordan man bedst muligt kan lempe de
administrative byrder for de danske virksomheder gennem tekniske løsninger og en dialogbaseret
håndhævelse af reglerne.
Vi har desuden noteret os, at loven giver de relevante ressortministerier mulighed for at indføre et
omkostningsdækkende gebyr. Vi vil i den forlængelse gerne understrege at overholdelse af CBAM-
forordningen allerede udgør en betragtelig udgift for virksomhederne og vil derfor henstille til, at man
gør sig meget nøje overvejelser vedr. proportionalitet og udgiftsniveau forud for indførelsen af en
eventuel gebyrordning.
Vi vil samtidig gerne påpege behovet for, at man sideløbende sikrer sig, at den danske håndhævelse af
reglerne inklusiv en eventuel gebyrordning ikke skaber konkurrenceforvridende mekanismer, som
stiller danske virksomheder dårligere end de øvrige europæiske virksomheder.
Bryghuspladsen 8
Indgang C, 3. sal
1473 København K
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Journalnummer 2023-5819
Den 22. august 2024
Høringssvar til forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning
om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven)
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens høring om lov-
forslag om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpas-
ningsmekanisme.
Generelt er det vigtigt, at myndighederne har fokus på at smidiggøre CBAM-indrapporteringspro-
cessen for virksomhederne, så det bliver så enkelt som muligt for dem at indberette. Derudover er
en høj grad af orientering og vejledning fra myndighederne til de berørte virksomheder helt es-
sentiel, så virksomhederne har indsigt i, hvilken proces de møder.
Mere specifikt fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget på side 33, at en bøde for ikke at
returnere CBAM-certifikater lyder på 100 EUR for hvert CBAM-certifikat. I øjeblikket er EUA-
prisen på 72 EUR/t, men prognoserne og den generelle holdning indikerer, at prisen sagtens kan
stige til over 100 EUR inden for de næste par år. Dansk Erhverv bemærker, at der i sådant et sce-
narie kan opstå et incitament til ikke at returnere et CBAM-certifikat, men blot at acceptere bø-
den. Det kan medføre, at ikke-EU-lande/-industrier får en lavere CO2-afgift relativt til EU’s.
Dansk Erhverv står til rådighed i tilfælde af opfølgende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Nanna Skovgaard Mortensen
Politisk konsulent
1
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 21. august 2024
Energistyrelsen
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sendt elektronisk til CO2-kvoteservice@ens.dk med kopi til bhb@ens.dk
Høring over forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om
indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet rådgiver regeringen og Folketinget
om dataetiske problemstillinger knyttet til spørgsmålet om, hvordan anvendelse af ny
teknologi kan ske med udgangspunkt i borgernes rettigheder, retssikkerhed og
grundlæggende samfundsmæssige værdier. Spørgsmålet om, hvordan myndigheder
anvender digitale og automatiske redskaber i sagsbehandling, er derfor af stor interesse
for rådet.
Dataetisk Råd har i dette tilfælde valgt at afgive et høringssvar, fordi rådet har
bemærkninger til lovforslagets påtænkte § 10 om digital kommunikation og
automatisering. Rådet hæfter sig især ved den brede hjemmel, som Klima-, energi- og
forsyningsministeren gives til at fastsætte nærmere regler om automatiseret
sagsbehandling inden for sit område.
Rådet bemærker generelt, at rammerne for automatisk sagsbehandling er et emne af
principiel relevans, der kan forventes at danne præcedens for eftertiden, hvorfor det er
afgørende at etablere robuste dataetiske rammer selvom dette lovforslags substans
ikke direkte vedrører borgernære emner.
Rådets specifikke bemærkninger til hjemlen kan opsummeres som følgende:
1. Manglende dataetiske garantier: Lovforslaget adresserer ikke tilstrækkeligt de
kendte udfordringer ved automatisering af sagsbehandling. Følgelig udgør
lovforslaget ikke en tilstrækkelig præcis ramme for at sikre dataetikken i
automatiseret sagsbehandling. Rådet anbefaler en mere præcis og afgrænset
hjemmel, der tager højde for specifikke dataetiske krav.
2
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 21. august 2024
2. Delegation og demokratisk forankring: Den brede bemyndigelse til ministeren
reducerer den parlamentariske kontrol og offentlighedens indsigt i
beslutningsprocesserne omkring automatiseret sagsbehandling. Rådet
anbefaler, at rammerne for automatisk sagsbehandling i højere grad forankres i
konkret lovgivning, der behandles i åbenhed af Folketinget.
3. Utilstrækkelige processuelle garantier: Lovforslaget sikrer ikke i tilstrækkelig grad
borgeres og virksomheders retssikkerhed ved brug af automatisk
sagsbehandling. Der mangler klarhed om håndtering af klager og indsigt i
afgørelsesgrundlaget. Rådet anbefaler, at der fastsættes klare rammer for
åbenhed om algoritmerne samt om prøvelse af afgørelser truffet ved
automatiseret sagsbehandling.
4. Manglende dataetisk konsekvensvurdering: Rådet påpeger, at der ikke er
foretaget en dataetisk konsekvensvurdering i forbindelse med lovforslaget. En
sådan analyse ville hjælpe med at identificere fordele, ulemper og utilsigtede
konsekvenser ved lovforslaget. Rådet anbefaler, at der udarbejdes en dataetisk
konsekvensanalyse inden lovforslagets fremsættelse i Folketinget.
Disse pointer uddybes nedenfor.
Generelle bemærkninger til brug af automatisk sagsbehandling
Dataetisk Råd anser rammerne for anvendelse af automatisering i sagsbehandling som
en væsentlig og generel problemstilling af stor samfundsmæssig betydning. Dette
område har rådets særlige bevågenhed, da der synes at være er et stigende ønske om
at implementere automatiserede værktøjer for at opnå en mere effektiv og hurtigere
sagsbehandling på tværs af den offentlige administration.
Danmark befinder sig i et tidligt stadie af denne teknologiske udvikling. Det er derfor
kritisk, at vi nu identificerer og adresserer potentielle udfordringer for at forme en
ansvarlig fremtidig praksis. Selvom det aktuelle lovforslag primært omhandler et
reguleringssystem for kulstofomkostninger på importerede produkter – et område, der
umiddelbart kan synes fjernt fra mere borgernære anliggender – mener Dataetisk Råd,
at de dataetiske principper, der etableres her, kan danne præcedens for fremtidig
automatiseret sagsbehandling i bredere forstand. Etableringen af robuste dataetiske
rammer for automatiseret sagsbehandling er særligt relevant i Danmark, som i kraft af
en høj grad af digitalisering potentielt også bliver normsættende inden for dette felt.
3
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 21. august 2024
Dataetisk Råd anerkender potentialet i anvendelsen af ny teknologi i
sagsbehandlingsprocesser og ønsket om at effektivisere offentlige ydelser. Vi er
opmærksomme på, at automatisering allerede benyttes til at generere afgørelser inden
for visse sagsområder. Rådet lægger dog samtidig vægt på, at implementeringen af
avancerede værktøjer på yderligere områder sker inden for ansvarlige og dataetiske
rammer, der sikrer og styrker befolkningens tillid til den fortsatte digitalisering af
samfundet.
Det indebærer, at rammerne for f.eks. automatisk sagsbehandling tager højde for de
generelle dataetiske udfordringer, som er forbundet med de statistiske modeller der
anvendes. Sådanne modeller, der bygger på avanceret statistik, maskinel beregning
eller kunstig intelligens, medfører ofte en række udfordringer, herunder automation-bias
(risiko for overdreven tillid til automatiserede systemer), black box-problematikken
(manglende gennemsigtighed i beslutningsprocesser) og databias (risiko for
diskrimination og uretfærdige afgørelser). Da disse teknologier opererer automatisk og i
stor skala, kan selv mindre fejl i modellerne få betydelige negative konsekvenser for
borgere og virksomheder. Der er derfor et presserende behov for robust
samfundsmæssig styring af disse teknologier, særligt kunstig intelligens, for at
maksimere fordelene og minimere ulemperne.
Det er derfor positivt, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager stilling til
rammerne for automatiseret sagsbehandling ved at formulere en konkret hjemmel.
Dette er i tråd med Dataetisk Råd og andre aktørers generelle anbefalinger gennem de
seneste år, der anser en sådan hjemmel som et væsentligt redskab til at styre rammerne
for automatisk sagsbehandling.
Men efter rådets opfattelse er den foreslåede hjemmel utilstrækkelig som redskab til
sikre robust og dataetisk styring af automatisk sagsbehandling.
Specifikke bemærkninger til den foreslåede hjemmel for automatisk sagsbehandling
Dataetisk Råd finder, at lovforslagets § 10 om digital kommunikation og automatisering
er for bredt formuleret. Selvom rådet anerkender intentionen om at skabe
teknologineutral lovgivning, som jf. lovens bemærkninger er årsagen til den brede
formulering, finder rådet ikke, at en vag og bred bemyndigelse er den mest
4
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 21. august 2024
hensigtsmæssige løsning. I stedet bør lovgivningen udformes, så teknologiens potentiale
både nu og i fremtiden udnyttes ansvarligt.
Dette er især relevant, da den automatiske sagsbehandling jf. lovbemærkningerne
”forstås i overensstemmelse med stk. 2 bredt og omfatter således databehandling
såvel med som uden faste og entydige kriterier.” Denne ramme inkluderer potentielt
mange forskellige former for maskinel databehandling, herunder ved brug af kunstig
intelligens. Det er uklart, om der påtænkes brug af kunstig intelligens eller blot mere
simple algoritmer i den aktuelle situation. De følgende kommentarer er relevante i
begge tilfælde, men rådet bemærker dog generelt at anvendelse af kunstig
intelligens og andre typer avanceret databehandling, ofte vil indebære øgede
dataetiske risici og derfor bør understøttes af stærkere dataetiske garantier.
I forlængelse heraf finder Dataetisk Råd, at den nærværende formulering af lovforslaget
på dette punkt på række afgørende områder har væsentlig dataetiske implikationer:
1. Manglende dataetiske garantier
For det første påpeger Dataetisk Råd, at lovforslaget og dets bemærkninger ikke i
tilstrækkelig grad adresserer de velkendte udfordringer, der er forbundet med
automatisering af sagsbehandling såsom de tidligere nævnte automation-bias, black
box-problematikken og databias. Dette er problematisk af flere grunde. Eksempelvis
savner rådet refleksioner over krav til modellernes robusthed og præcision, tests efter
databias eller risikovurderinger forbundet med anvendelse af automatiseret
sagsbehandling på det specifikke sagsområde.
Dataetisk Råd finder, at den i forslaget inkluderede "pligt til at påse tværgående
lovgivning og retsprincipper, herunder forvaltningsloven og databeskyttelses-
forordningen (databeskyttelsesloven), samt de til enhver tid værende regler og
standarder inden for det forvaltnings- og dataretlige område" ikke udgør en tilstrækkelig
præcis og udtømmende ramme for at sikre dataetikken i den automatiserede
sagsbehandling. Netop skæringspunktet mellem forvaltningsloven og det dataretlige,
som snart også inkluderer forordningen om kunstig intelligens, er et komplekst men
underbelyst område. Databeskyttelsesforordning (GDPR) og den kommende forordning
om anvendelse af kunstig intelligens kan betragtes som brede rammebetingelser, som
udvikler sig i takt med ny retspraksis, hvorfor en generel henvisning hertil efterlader
5
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 21. august 2024
lovgiver med uklarhed og derfor en vanskelig vurdering. Det kan føre til, at vigtige
dataetiske afvejninger og overvejelser nedprioriteres eller overses.
Rådet anbefaler derfor, at der formuleres en mere præcis og afgrænset hjemmel, der
tager højde for dataetiske opmærksomhedspunkter.
2. Problematisk delegation og manglende demokratisk forankring
For det andet finder Dataetisk Råd, at lovforslagets bemyndigelse til ministeren er for
bred på bekostning af den parlamentariske beslutningskompetence og kontrol samt
offentlighedens indsigt i beslutningsprocesserne omkring automatiseret
sagsbehandling. Den foreslåede § 10 stk. 3 angiver, at Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om automatiseret sagsbehandling
inden for sit ansvarsområde. Der lægges op til, at ministeren gives en uindskrænket
bemyndigelse til at delegere beslutninger om rammerne for automatiseret
sagsbehandling. Det forventes, at Energistyrelsen bemyndiges til at fastlægge de
nærmere rammer i de tilfælde, hvor det bliver relevant. I lyset af, at hjemlen netop er det
primære styringsredskab er det en uhensigtsmæssig delegation, som fjerner de
konkrete rammer for automatiseret sagsbehandling fra direkte parlamentarisk
indflydelse og kontrol. Dermed svækkes den demokratiske indflydelse og kontrol med et
område, der har potentielt stor indflydelse på borgernes retssikkerhed. Delegationen kan
også gøre det vanskeligere for offentligheden og andre interessenter at følge med i og
påvirke beslutningsprocesserne, ligesom det kan resultere i mindre åbenhed omkring de
præcise kriterier og metoder, der anvendes i automatiseret sagsbehandling, hvilket kan
påvirke dataetikken og borgernes retssikkerhed negativt.
Rådet opfordrer ministeriet til at overveje, hvorledes den nærmere udmøntning af
rammerne og reglerne for automatisk sagsbehandling i højere grad kan forankres i
konkret lovgivning, der skal behandles og godkendes af Folketinget. På den måde sikres
klar demokratisk legitimitet, ligesom det sikres, at der er politisk opbakning til de konkrete
løsninger.
3. Manglende processuelle garantier for borgere og virksomheder
Dataetisk Råd påpeger for det tredje, at lovforslaget i sin nuværende form ikke i
tilstrækkelig grad sikrer borgere og virksomheders retssikkerhed ved brug af automatisk
sagsbehandling, herunder automatiske afgørelser. Uden en nærmere beskrivelse af de
6
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 21. august 2024
præcise rammer for automatisk sagsbehandling, ser Dataetisk Råd en risiko for, at
borgeres og virksomheders retsstilling svækkes. Eksempelvis er det uklart hvordan klager
over automatiserede afgørelser ville blive håndteret. Dette er særligt problematisk i dette
tilfælde, fordi automatiske systemer kan være behæftede med fejl, som ikke umiddelbart
er synlige. Uden tilstrækkelige kontrolmekanismer kan fejl eller bias i systemet påvirke
mange afgørelser, før de opdages. Ligeledes er det uklart hvordan det sikres, at borgere
og virksomheder gives indsigt i det fulde grundlag for afgørelsen, som er en nødvendig
betingelse for, at de kan udøve deres ret til at komme med relevante indsigelser.
Dataetisk Råd anbefaler på den baggrund, at der i de nærmere anbefalinger for
rammerne for automatiseret sagsbehandling gøres klart, på hvilken måde
klageinstansens prøvelse af en afgørelse truffet ved automatiseret sagsbehandling skal
udformes. Rådet anbefaler en fuld prøvelse af afgørelsens formalitet og realitet.
4. Manglende dataetisk konsekvensvurdering
Dataetisk Råd påpeger for det fjerde, at der ikke i forbindelse med lovforslaget er
foretaget en dataetisk konsekvensvurdering. Dataetisk Råd anbefaler generelt, at der
redegøres for de dataetiske konsekvenser af ændringer i bekendtgørelser og lovforslag.
Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier og principper, som blandt andet
velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed,
sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser kan således hjælpe med at bringe
fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lovforslag frem i lyset, og dermed
bidrage til, at beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag. Dataetisk Råd kan i
den forbindelse henvise til rådets værktøj ’Dataetik – Sådan gør du’, der operationaliserer
identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Automatisk sagsbehandling er et emne af principiel dataetisk betydning.
Af den grund anbefaler Dataetisk Råd, at der udarbejdes en dataetisk konsekvens-
analyse om den påtænkte hjemmel til automatisk sagsbehandling i forbindelse med
fremsættelse af lovforslaget i Folketinget.
Afsluttende kommentarer
I Digitaliseringsstrategien 2024-2027 er Klima- og Forsyningsministeriet udpeget som en
af spydspidserne for den danske digitaliseringsindsats. Dataetisk Råd opfordrer derfor
7
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 21. august 2024
ministeriet til at have særligt fokus på at integrere dataetiske overvejelser i sit arbejde.
Dette er i overensstemmelse med strategiens målsætning om, at "udvikling og
anvendelse af kunstig intelligens skal ske balanceret og på en etisk ansvarlig måde med
mennesket i centrum og med respekt for vores samfundsmæssige værdier og
demokrati."
Dataetisk Råd står i den forbindelse til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand for Dataetisk Råd
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
DI's høringssvar til forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en
kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven)
Dansk Industri takker for muligheden for at kunne give bemærkninger til ovenstående høring.
Lovforslaget har til formål at sikre, at EU’s CBAM-forordningen kan administreres i Danmark, ved
at fastsætte en række supplerende regler, og indbefatter blandt andet forslag til myndighedernes
rolle, sanktionering, gebyrer og bøder, samt digitalisering.
DI anerkender nødvendigheden af CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) som et middel til
at beskytte EU's indre marked mod carbon lækage og sikre lige konkurrencevilkår. CBAM er en vigtig
del af EU's klimapolitik, men det er afgørende, at implementeringen sker på en måde, der er
økonomiske bæredygtig og ikke pålægger virksomhederne unødige administrative byrder og rent
faktisk sikrer europæiske og danske virksomheders konkurrencekraft. Dette er særligt vigtigt for
små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der ofte har begrænsede ressourcer til at håndtere
kompleks lovgivning og rapporteringskrav.
Om myndighedernes ansvar og vejledning
Det er essentielt, at de danske ansvarlige myndigheder vejleder importørerne effektivt i at
overholde den nye lovgivning og udfyldelsen af CBAM-rapporter. Til dette formål er det nødvendigt
at tildele flere ressourcer til den kompetente myndighed, da der hidtil har været lange ventetider
på henvendelser til myndighederne. I nogle tilfælde har der været længere svartid på henvendelser
end rapporteringsfristen strakte sig. Det er utilfredsstillende fra erhvervslivets side og bør
prioriteres at få taget hånd om.
Det foreslåede tredelte myndighedsansvar fordelt mellem Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen og
Toldstyrelsen kræver nøje koordinering for at sikre klar ansvarsfordeling og undgå overlap i
myndighedernes vejledningsarbejde. DI vil derfor anbefale, at der etableres en samlet indgang for
Energistyrelsen: co2-kvoteservice@ens.dk
Energistyrelsen: Bettina Helene Borg bhb@ens.dk
28. august 2024
Journalnummer 2023-14682
virksomhedernes spørgsmål omkring CBAM, hvilket vil lette kommunikationen og sikre en mere
effektiv sagsbehandling og vejledning. En centraliseret tilgang vil også gøre det lettere for
virksomhederne at navigere i de meget komplekse regler.
Det anbefales ydermere, at CBAM-registret og vejledningsmaterialer gøres mere brugervenlige og
at der er danske oversættelser til rådighed. Vejledningen bør indeholde mere konkret information
for udfyldelse af indrapporteringen, herunder inkludere mere præcise beskrivelser af fejlkoder, for
at forenkle rapporteringsprocessen. Det foreslås tilmed, at der et udfyldt eksempel i en Excel-
skabelonen for CBAM-dataindsamling ved brug af prøvedata gøres tilgængeligt.
Om data og automatiseret sagsbehandling
Der lægges op til, at myndighederne skal kunne indhente og videregive fortrolige oplysninger til EU-
Kommissionen for at sikre overholdelse af CBAM-reglerne. Det er dog afgørende, at følsomme data
opbevares sikkert og kun opbevares i en afgrænset periode.
DI bifalder, at ministeriet har fokus på at reducere byrden på virksomhederne ved at indhente og
anvende data, som allerede er blevet indrapporteret i andet regi. Som udgangspunkt er vi også
meget positive overfor forslaget om at implementere automatiseret sagsbehandling ved CBAM-
rapportering, da det letter sagsgangene og sikrer en ensartet og hurtig behandling. Der er dog på
nuværende tidspunkt elementer af CBAM-rapporteringen, hvor det kan være nødvendigt med en
afgørelse baseret på skøn, f.eks. i tilfælde hvor virksomheders leverandører ikke har været i stand
til at levere det nødvendige data og virksomheden derfor skal løfte en på nuværende tidspunkt
udefineret bevisbyrde for at underbygge, at det ikke har været muligt at indhente det opkrævede
data. Såfremt denne proces ikke kan automatiseres og systematiseres, vil der være behov for en
vurdering baseret på skøn. En veludført automatiseret sagsbehandling kan dog medvirke til at
reducere omkostningerne for både virksomheder og myndigheder og sikre en mere gnidningsfri
implementering af CBAM.
Om bøder og sanktioner
Der lægges op til, at virksomheder pålægges bøder i tilfælde hvor de lever op til kravene til CBAM-
rapportering. Siden implementeringen af CBAM rapporteringsforpligtelsen, har mange
virksomheder anvendt standardværdier til deres CBAM-rapportering, da de oplever store
udfordringer med at indsamle de faktiske emissionsdata fra deres leverandører i tredjelande. I de
tilfælde har myndighedernes vejledning indtil nu været, at såfremt virksomheder kan bevise, at det
er blevet forsøgt at indhente det påkrævede data, vil virksomheden ikke blive ramt af
håndhævelsesforanstaltninger efter standardværdiernes udløb 31. juli 2024. Vi ser dog fra DI’s side
et stort behov for klare og offentligt tilgængelige retningslinjer omkring, hvilken bevisbyrde det er
nødvendigt for virksomhederne at løfte, i de tilfælde hvor leverandører ikke er i stand til eller nægter
at levere de påkrævede data.
Bøder, sanktioner, og straffebestemmelser bør altså tage hensyn til virksomheder, der har gjort en
reel indsats for at indhente de nødvendige data fra deres leverandører, men som ikke har haft held
med det. Dette vil sikre, at virksomheder ikke straffes urimeligt for forhold uden for deres kontrol.
Der bliver ydermere lagt op til, at bødeniveauet for overtrædelser af påbudsbestemmelsen,
oplysningspligten og bestemte regler fastsat i medfør af EU-retsakter m.fl. som udgangspunkt skal
være på ca. 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 Euro. Den foreslåede bødesats på ca. 75.000 kr.
fremstår arbitrær og uproportionel. DI anbefaler derfor, at bøder tager afsæt i den konkrete
overtrædelse og tager højde for virksomhedens importvolumen, med et øvre beløbsloft på ca.
75.000 kr. for bødeudstedelse. Det er derudover nødvendigt, at sanktionerne er transparente og
ensartede på tværs af EU-medlemslandene, samt at der er klare retningslinjer for, hvornår en
CBAM-rapport vurderes som ufuldstændig eller ukorrekt.
Om autorisation som CBAM-klarer
Det skal tydeligt kommunikeres via myndighedernes kanaler, hvilke krav og deadlines de danske
virksomheder skal leve op til og overholde for at blive godkendt som autoriseret CBAM-klarer. Der
skal ydermere være tilgængelige ressourcer og vejledninger tilgængelige på dansk, der kan hjælpe
virksomhederne med at forstå og opfylde kravene.
I tilfælde af afslag på ansøgning om autorisation som CBAM-klarer, bør myndighederne klart
kommunikere årsagerne til afslag direkte til virksomheden, sådan at virksomheden kan udbedre
eventuelle fejl og genansøge om autorisation inden for samme periode. Manglende autorisation
kan have forretningskritiske konsekvenser for virksomheder, der bliver afskåret fra at kunne
importere CBAM-pålagte varer. Derfor er det afgørende, at autorisationsprocessen inkluderer en
mulighed for virksomhederne for at udbedre fejl og ansøge om godkendelse igen.
Om minimumsgrænsen på 150 EUR
Det fremgår af forslaget og den eksisterende CBAM-lovgivning, at bagatelgrænsen for at være
omfattet af CBAM, er fastlagt til 150 EUR. Denne bagatelgrænse er enormt uproportionel i forhold
til den omfattende rapporteringsbyrde som CBAM indbefatter, særligt for SMV’er. DI anbefaler
derfor, at minimumsgrænsen hæves, eller alternativt fastsættes i antal ton importeret fremfor den
nuværende monetære værdi af importen. Dette for at sikre at det administrative arbejde også står
mål med den klimamæssige effekt.
For at sikre en mere gnidningsfri og effektiv rapportering, anbefaler DI ydermere at det for
virksomheder med lavværdiimporter fortsat er muligt at anvende standardværdier til CBAM-
rapporteringen under hele transitionsperioden. Dette vil lette byrden på mindre virksomheder og
sikre en mere effektiv rapporteringsproces. Hvis bagatelgrænsen hæves, vil det også medføre en
reduktion de administrative belastninger som lige pt. er blevet lagt på både de danske virksomheder
og myndigheder.
Om administrative omkostninger
DI er uenig med ministeriet i, at implementeringen af CBAM medfører begrænsede administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Tværtimod er det vores klare indtryk gennem tæt kontakt med en
lang række omfattede virksomheder, at implementeringen medfører betydelige administrative
omkostninger, særligt for SMV’er. Disse virksomheder vil skulle afsætte betydelige ressourcer til
rapportering og kontakt med leverandører, hvoraf mange er tilbageholdende eller uvillige til at
levere de nødvendige data. Dette problem forstærkes af, at virksomheder ofte ikke kan skifte til
alternative leverandører inden for EU eller et skift er forbundet med forhøjede omkostninger,
hvilket tvinger virksomheder til at omlægge arbejdsgange, værdikæder og produktsortiment.
Derudover lægges der op til, at virksomheder pålægges yderligere gebyrer til dækning af de
administrative omkostninger hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Erhvervsministeriet.
Disse gebyrer vil øge den økonomiske byrde for virksomhederne.
Derfor anbefaler DI, at der laves en fyldestgørende analyse af forslagets administrative og
økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv.
Om konkurrencekraft
Der er allerede nu registreret en række uhensigtsmæssige konsekvenser ved implementeringen af
CBAM, som påvirker virksomheders globale konkurrenceevne. Virksomheder der producerer varer
på europæiske jord og importerer CBAM-pålagte råvarer, eksempelvis aluminium, til at indgå i
produktionen af deres varer, står nu med en stigende omkostningspris som væltes over på varen.
Producenter af den samme eller lignende varer udenfor EU, kan til gengæld eksporterer deres varer
til EU med det samme indhold af aluminium uden at blive omfattet af CBAM, da det alene er
aluminium der er omfattet af CBAM, ikke den endelige vare. Visse danske og europæiske
virksomheder bliver dermed direkte ramt på konkurrenceevnen ved implementeringen af CBAM. DI
vil derfor opfordre til, at dele af CBAM-lovgivningen bliver genovervejet på EU-plan for at
imødekomme disse konsekvenser for danske og europæiske virksomheders globale
konkurrencekraft. DI indgår meget gerne i dialog herom og ser frem til at fortsætte samarbejdet om
implementeringen af CBAM.
DI anerkender generelt behovet for at sikre en retvisende og effektiv rapportering under CBAM. Vi
står til rådighed for yderligere dialog og samarbejde om implementeringen af CBAM-forordningen.
Med venlig hilsen,
Anna Ipsen Nielsen
Konsulent
Global Handel og Investeringer
(+45) 3377 3132
(+45) 3016 6508 (Mobil)
aini@di.dk
Til: ENS CO2-KvoteService (co2-kvoteservice@ens.dk), Bettina Helene Borg (bhb@ens.dk)
Cc: Michael Mücke Jensen (mmj@drivkraftdanmark.dk)
Fra: Alexander Plougmann (ap@drivkraftdanmark.dk)
Titel: journalnummer 2023-14682 - Drivkraft Danmarks høringssvar om supplerende bestemmelser til forordning om
CBAM
Sendt: 22-08-2024 16:43
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Til Energistyrelsen
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger i forbindelse med udvidelsen af CBAM.
I vores optik bør CBAM udvides til at dække raffinerede produkter. Vi støtter intentionen bag
CBAM om at forhindre CO2-lækage. Men, til trods for udvidelsen af forordningen, er den i sin
nuværende form endnu ikke tilstrækkelig til at opfylde formålet...
” Formålet med CBAM-forordningen er at forhindre kulstoflækage og bidrage til, at europæiske
virksomheder opretholder deres konkurrencedygtighed, når EU's kvotehandelssystem
implementeres fuldt i flere sektorer.”
Det er en enorm udfordring, at raffinerede produkter ikke er omfattet af CBAM. Det stiller EU-
raffinaderierne dårligere i forhold til deres konkurrenter uden for EU, der ikke er underlagt samme
CO2-regulering. Endnu hårdere rammes de danske raffinaderier, der også er pålagt nationale
regulering, der begrænser konkurrencen yderligere på globale produkter.
Derfor er det vigtigt at alle produkter/produktioner, der er omfattet af ETS, ligeledes bør omfattetes
af CBAM.
Giver vores svar anledning til spørgsmål, står vi til rådighed for en uddybning.
Med venlig hilsen
Alexander Plougmann
Energi- og teknikkonsulent
T: +45 3345 6517
M:+45 4412 2424
www.drivkraftdanmark.dk
Følg os på: Twitter og LinkedIn
Til: ENS CO2-KvoteService (co2-kvoteservice@ens.dk)
Cc: Bettina Helene Borg (bhb@ens.dk), ES (es@es-daa.dk)
Fra: ES (es@es-daa.dk)
Titel: Høring af forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en
kulstofgrænsetilpasningsmekanisme J.nr. 2023-14682: ES 219-24.
Sendt: 19-08-2024 13:45
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
ES 219-24
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over forslag til lov om
supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM).
ES har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice-President ECOGAS & Member of GA.CSTG, AG.004 & CA.CSTG
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
P Only print this e-mail if necessary.
FSR – danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
DK 1060 - København K
Sendt digitalt til: co2-kvoteservice@ens.dk og bhb@ens.dk
Den 22. august 2024
Høringssvar til forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning
om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven),
jf. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet j. nr. 2023 - 14682
FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til Lov om
supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en
kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven), som Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har sendt i høring den 11. juni 2024 med høringsfrist den 22.
august 2024.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelt savner vi, at flere af områderne uddybes med henblik på at undgå
fortolkningsmisforståelser.
Administrative konsekvenser
Af høringsbrevet fremgår:
“Erhvervsstyrelsen har vurderet, at de samlede administrative konsekvenser for
lovforslaget ikke overstiger bagatelgrænsen på 4 mio. kr.”.
Som bekendt foreskriver Erhvervsministeriets vejledning om erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser kun skal kvantificeres
yderligere, hvis de administrative omstillingsomkostninger eller løbende konsekvenser
overstiger 4 mio. kr. Erhvervsstyrelsens vurdering er således vigtig for arbejdet med de
administrative konsekvenser.
I FSR er vi overrasket over, at Erhvervsstyrelsen ikke mener, at de samlede administrative
konsekvenser overstiger 4 mio. kr.
Kompetente myndighed
Følgende fremgår af lovforslaget (vores understregning):
“Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den kompetente
myndighed, der vil skulle varetage funktioner og opgaver i henhold til CBAM-
forordningen. Det forventes, at ministeren vil udpege Energistyrelsen som kompetent
myndighed.”
Side 2
Da Energistyrelsen allerede er udpeget, undrer vi os over formuleringen i lovforslaget.
Kompetent myndighed til at hjælpe med data
FSR opfordrer til, at det i lovforslaget også tilføjes, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan udpege en kompetent myndighed, der på anmodning kan
assistere virksomhederne med at få tilsendt dataudtræk fra importsystemet. Dette med
henblik på, at virksomhederne kan sikre kontrol med hvilke af deres importerede
produkter, som er omfattet af CBAM, og at de mængder, der er anført på
importangivelserne, også er de mængder, de anvender i deres CBAM-indberetning med
henblik på korrekt indberetning. FSR anbefaler, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeren udpeger Toldstyrelsen.
Ansøgning om at blive godkendt som CBAM-klarerer
I forbindelse med procedurerne for ansøgning om godkendelse som CBAM-klarerer
henvises der til artikel 5 i CBAM-forordningen. FSR opfordrer til, at procedurerne samt en
forklaring af begreberne for de enheder, der kan registreres, medtages i den nye
lovgivning.
For at kunne importere CBAM-omfattede varer, skal importørerne ansøge om at blive
godkendt som CBAM-klarerere hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
de er etableret. FSR opfordrer til at speditører og rådgivere også kan få adgang og hjælpe
virksomhederne med at opnå registreringen. En sådan adgang vil betyde meget for
håndteringen i erhvervslivet generelt.
Klagefrister
Det fremgår af forslaget, at klager over afgørelser truffet af Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet om autorisation i henhold til CBAM skal indgives skriftligt inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt. FSR opfordrer til at fristen forlænges, da der er tale
om et helt nyt område.
Bøder
Overtrædelse af CBAM-forordningen eller de supplerende nationale regler kan medføre
straf i form af bøde.
Da de anvendte toldtariffer er afgørende for, om produkter er omfattet af CBAM, ønsker
FSR, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet konkretiserer lovforslaget således, at der
ikke udstedes bøder såfremt manglende returnering af CBAM-certifikatet skyldes, at der
fejlagtigt er anvendt en forkert toldtarifkode ved import.
Samtidig ønsker FSR, at der ikke kan udstedes bøder, såfremt der har været tvist med
Toldstyrelsen omkring den anvendte toldtarif. Virksomhederne bør i den henseende have
den fornødne tid til at korrigere deres indberetninger for CBAM og returnering af CBAM-
certifikatet.
Side 3
Hvis nærværende giver anledning til spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Maria Eun Elkjær
Skattepolitisk chef