Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund) (omtryk)

Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil1)
(Nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo)
§ 1
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4.
september 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 533 af 27.
marts 2021, § 1 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 1 i lov
nr. 467 af 8. maj 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Afholdelse af landbaseret lotteri, hvor den samle-
de årlige salgssum er under 15.000 kr., kræver ikke tilladel-
se, men tilladelse kan gives, jf. § 10.«
2. § 10 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 10. Der kan gives tilladelse til afholdelse af landba-
seret lotteri til fordel for et almennyttigt formål eller til
et politisk parti, som er opstillingsberettiget til Folketinget
eller et nationalt parlament i et andet EU- eller EØS-land, og
som afholder lotteri til fordel for sig selv. Hele overskuddet
fra lotteriet skal udloddes til det eller de formål, der er givet
tilladelse til.
Stk. 2. Tilladelse kan gives til foreninger og offentligt
støttede enheder, hvor lotterierne har en årlig salgssum fra
og med 15.000 kr. til og med 200.000 kr., hvor der alene
må benyttes frivillig ulønnet arbejdskraft i forbindelse med
lotteriet. Offentligt støttede enheder er undtaget fra reglerne
i kapitel 4, bortset fra § 32.
Stk. 3. Tilladelse til lotterier med en årlig salgssum fra
og med 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr. kan gives til
foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder,
dog ikke til enkeltmandsvirksomheder og til personligt eje-
de mindre virksomheder. For foreninger skal overskuddet
udgøre minimum 15 pct. af salgssummen. For øvrige skal
overskuddet udgøre minimum 35 pct. af salgssummen.
Stk. 4. Tilladelse til lotterier med en årlig salgssum over
5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr. kan gives til for-
eninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder,
dog ikke til enkeltmandsvirksomheder og til personligt ejede
mindre virksomheder. Overskuddet skal udgøre minimum
35 pct. af salgssummen.
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 2-4 kan gives for 1 eller 3 år ad
gangen. Tilladelse kan alene opnås, hvis ansøger ikke allere-
de har tilladelse til udbud af spil efter denne lov, bortset fra
tilladelser efter § 18 a.
Stk. 6. Der kan ikke efter stk. 2-4 gives tilladelse til at
afholde klasselotteri.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke
kriterier almennyttige lotterier og politiske partier, som hol-
der lotterier til fordel for sig selv, skal opfylde for, at der
kan gives tilladelse, samt regler om, hvordan lotterierne kan
afholdes.
Landbaseret bingo
§ 10 a. Der kan gives tilladelse til udbud af landbaseret
bingo.
Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.
§ 10 b. Personer under 18 år må ikke få adgang til lokaler
eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo.
§ 10 c. Landbaseret bingo må afholdes mellem kl. 07.00
og 24.00.
Stk. 2. Lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landba-
seret bingo, skal være bemandet i hele åbningstiden.
Stk. 3. Bemandingen skal forestås af tilladelsesindehave-
ren, bestyreren eller en af tilladelsesindehaveren eller besty-
reren ansat person, der er til stede i lokalet eller på lokalite-
ten, hvor der afholdes landbaseret bingo.«
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2024-25 OMTRYK
Korrektion af 1. afsnit i de almindelige
bemærkninger.
OMTRYK
Skattemin., j.nr. 2024-3682
AN016430
3. I § 31 indsættes efter »landbaserede kasinoer«: », til
udbud af landbaseret bingo«.
4. I § 34 a indsættes efter »alderskravene i §§«: »10 b,«,
og efter »spillehal« indsættes: »og i lokaler eller lokaliteter,
hvor der afholdes landbaseret bingo,«.
5. I § 37 indsættes efter »landbaserede kasinoer,«: »lokaler
eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo,« og
efter: »§§ 6« indsættes: », 10 a«.
6. I § 40 indsættes efter »væddemål,«: »ansatte i lokaler
eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo,«.
7. I § 42 c, 1. og 3. pkt., ændres »og § 42 b« til: »§§ 42 b, 42
g og 42 h«.
8. I § 42 e indsættes efter »§§ 42-42 b«: », 42 g og 42 h«.
9. I § 42 f ændres »og 42 d« til: »42 d, 42 g og 42 h«.
10. Efter § 42 f indsættes:
Ȥ 42 g. For tilladelser til opstilling og drift af gevinstgi-
vende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et årligt gebyr
afhængigt af tilladelsesindehavers årlige afgiftspligtige spil-
leindtægt, jf. § 12 i lov om afgifter af spil, til spillemyndig-
heden. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladel-
sen har fået virkning, og efterfølgende årligt inden udgangen
af januar måned efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr
(2010-niveau)
Under 100.000 kr. 1.300 kr.
100.000 kr. indtil 250.000 kr. 2.100 kr.
250.000 kr. indtil 500.000 kr. 5.200 kr.
500.000 kr. indtil 1.000.000 kr. 10.400 kr.
1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 24.800 kr.
2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 44.900 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 88.900 kr.
10.000.000 kr. indtil 15.000.000 kr. 123.000 kr.
15.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 158.700 kr.
20.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 241.900 kr.
25.000.000 kr. indtil 35.000.000 kr. 325.200 kr.
35.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 499.700 kr.
50.000.000 kr. indtil 75.000.000 kr. 674.100 kr.
75.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 880.300 kr.
100.000.000 kr. indtil 125.000.000 kr. 1.100.300 kr.
125.000.000 kr. indtil 250.000.000 kr. 2.220.500 kr.
250.000.000 kr. indtil 375.000.000 kr. 3.330.700 kr.
375.000.000 kr. og derover 4.361.700 kr.
§ 42 h. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til ud-
bud af landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøgere, som på
ansøgningstidspunktet ikke har tilladelse fra spillemyndig-
heden, betale et gebyr på 15.900 kr. (2010-niveau) til spille-
myndigheden. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til
udbud af landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøgere, som på
ansøgningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden,
betale et gebyr på 7.900 kr. (2010-niveau) til spillemyndig-
heden. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af an-
søgningen.
Stk. 2. For tilladelser udstedt til landbaseret bingo, jf. § 10
a, betales et årligt gebyr afhængigt af tilladelsesindehavers
årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 5 i lov om afgifter
af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest 1
måned efter, at tilladelsen har fået virkning, og efterfølgende
årligt inden udgangen af januar måned efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr
(2010-niveau)
Under 1.000.000 kr. 11.900 kr.
1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 23.800 kr.
2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 47.600 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 95.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 142.700 kr.
20.000.000 kr. og derover 190.300 kr.
«
11. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 10,
stk. 1, 2. pkt., § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10, stk. 4, 2. pkt.,
§ 10 b, § 10 c,«.
§ 2
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209
af 13. august 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 2226 af
29. december 2020 og § 1 i lov nr. 375 af 28. marts 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »eller af § 3,
stk. 3, eller § 10 i lov om spil«, og i 2. pkt. ændres »omfattet
af denne lov« til: »nævnt i 1. pkt.«
2. Overskriften før § 5 affattes således:
»Landbaseret bingo«.
3. § 5 affattes således:
Ȥ 5. Indehavere af tilladelse til at udbyde landbaseret
bingo efter § 10 a i lov om spil skal betale en afgift beregnet
som en procentdel af bruttospilleindtægten. I 2025 udgør
procenten 28. I 2026 udgør procenten 33. I 2027 udgør pro-
centen 38. Fra og med den 1. januar 2028 udgør procenten
41.«
4. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6« til: »§§ 5, 6«.
5. I § 24, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »§§ 5, 15 og 17«
til: »§§ 15 og 17«.
OMTRYK
2
§ 3
I lov nr. 467 af 8. maj 2024 om ændring af lov
om spil (Styrket indsats mod aftalt spil, forbedrede
sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling,
ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer
af spilområdet) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 23, ophæves.
2. I § 3, stk. 2, ændres »9, 23« til »9«.
3. I § 3, stk. 7, ændres »22 eller 23« til »22«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 21. november 2024.
Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning fra og med den 1. januar
2025, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Loven har virkning for almennyttige lotterier, der
ifølge tilladelsen kan påbegyndes den 1. januar 2025 eller
senere. For almennyttige lotterier, hvor tilladelsen er med-
delt før den 21. november 2024, har loven dog kun virkning,
i det omfang tilladelsesindehaveren vælger det. Valget efter
2. pkt. kan ikke omgøres. Uanset meddelelsestidspunktet
for tilladelsen skal der for almennyttige lotterier, der ifølge
tilladelsen kan påbegyndes før den 1. januar 2025, men hvor
tilladelsen udløber den 1. januar 2025 eller senere, ikke
betales afgift for gevinster, hvor gevinstudbetalingen sker
den 1. januar 2025 eller senere.
Stk. 4. Spillemyndigheden kan fra og med den 21. novem-
ber 2024 behandle ansøgninger og træffe afgørelse om ud-
stedelse af tilladelser efter §§ 10 og 10 a i lov om spil, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Samtidig med indgivelse af
ansøgningen efter § 10 a i lov om spil, skal der betales gebyr
efter § 42 h, stk. 1, 1. pkt., i lov om spil, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 10.
Stk. 5. For ansøgninger om afholdelse af almennyttigt
lotteri, jf. § 10 i lov om spil, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 2, der indgives i perioden fra og med den 21.
november 2024 til og med den 30. juni 2025, udstedes der
automatisk en foreløbig tilladelse, der tidligst gælder fra den
1. januar 2025 og udløber den 30. juni 2025. Konstateres
det ved spillemyndighedens behandling af ansøgningen, at
den kan imødekommes, afløses den foreløbige tilladelse, jf.
1. pkt., af en egentlig tilladelse efter de almindelige regler
herom. Konstateres det, at ansøgningen ikke kan imødekom-
mes, bortfalder den foreløbige tilladelse, jf. 1. pkt.
OMTRYK
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Enklere regler for almennyttige lotterier
2.1.1.Gældende ret
2.1.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Liberalisering af landbaseret bingo
2.2.1.Gældende ret
2.2.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Al-
liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radika-
le Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den
20. marts 2024 aftalen »Enklere regler for lotterier og ban-
ko«. Formålet med aftalen er at gøre reglerne for almennyt-
tige lotterier mere enkle samt at gøre det muligt for bingo-
foreninger at afholde bingo, hvor det er spillet og det sociale
samvær, der er i centrum.
Med lovforslaget udmøntes aftalen. Mere konkret foreslås
det, at kravene til de almennyttige lotterier skal afhænge af
den årlige salgssum, så kravene gradvist øges i takt med,
at salgssummen stiger. Samtidig foreslås det, at opdelingen
mellem offentlige lotterier og foreningslotterier ophæves,
så der ikke længere stilles krav til medlemskab af en fore-
ning for at kunne deltage i et foreningslotteri. Det foreslås
samtidig, at almennyttige lotterier helt fritages fra at betale
gevinstafgift, så flere penge går til almennyttige formål. Det
foreslås også, at politiske partier, som er opstillingsberetti-
gede til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet
EU- eller EØS-land, får mulighed for at udbyde lotteri til
fordel for partiet selv.
Det foreslås endvidere, at der indføres en bagatelgrænse for
landbaseret lotteri, hvor der ikke stilles krav til afholdelsen
af lotteriet.
Ligeledes foreslås det, at det skal være muligt at afholde
landbaseret bingo på det liberaliserede marked, så det bliver
muligt at udbyde bingo uden at skulle leve op til kravene
til almennyttigt lotteri. Herved vil der kunne gives tilladel-
se til at udbyde landbaseret bingo på lige fod med andre
liberaliserede spil på det landbaserede marked. Spillet vil
blive omfattet den samme afgiftssats som gevinstgivende
spilleautomater. Afgiftssatsen på 41 pct. indfases gradvist
over 3 år.
En række af aftalens punkter vil blive udmøntet på bekendt-
gørelsesniveau. Det gælder f.eks. regler om regnskab, infor-
mation til spillerne, krav til tilladelsen og gevinster. Den på-
tænkte udmøntning på bekendtgørelsesniveau er beskrevet i
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Det er desuden aftalt, at de foreslåede regler om almennyt-
tigt lotteri og landbaseret bingo løbende skal evalueres og
følges til og med 2027, og at der skal foretages en analyse af
afgiftssatserne på spilområdet i 2026.
OMTRYK
4
Lovforslaget ændrer ikke på, at der fortsat er monopol på
afholdelse af lotterier i Danmark.
Det bemærkes, at Rigsadvokaten den 25. marts 2024 på
baggrund af den politiske aftale »Enklere regler for lotterier
og banko« anmodede alle embeder om indtil videre at stille
alle verserende sager omfattet af den politiske aftale og den
forventede lovændring i bero.
Berostillede sager vil efter lovens ikrafttræden blive genop-
taget og færdigbehandlet i overensstemmelse med straffelo-
vens § 3, stk. 1. Det indebærer, at verserende straffesager,
som omfatter forhold, der efter lovændringen ikke længere
er strafbare, ikke vil skulle forfølges af myndighederne.
Straffesager, som omfatter forhold, der både før og efter lov-
ændringen er strafbare, vil derimod fortsat kunne forfølges.
En stor del af de sager, som er sat i bero, vedrører spørgsmå-
let om, om foreningens formål fortrinsvist har været at af-
holde bingoarrangementer og i nogle tilfælde også, hvorvidt
medlemmerne havde en så nær tilknytning til foreningen, at
der var tale om et reelt medlemskab og foreningsdannelse.
Efter lovændringen vil der ikke længere være krav om, at
foreningens formål ikke udelukkende eller fortrinsvist må
være at afvikle lotterier, og der vil heller ikke være krav om,
at det alene er foreningens medlemmer og disses pårørende,
som må deltage i lotteriet. Denne type sager vil derfor som
udgangspunkt ikke længere være strafbare efter lovændrin-
gen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Enklere regler for almennyttige lotterier
2.1.1. Gældende ret
Lotteri er et spil, hvor der betales en indsats, og hvor til-
fældighed afgør, hvem der vinder en gevinst. Nogle af de
mest udbredte typer af lotterier er lotto, bingo, skrabespil,
lodsedler og tombola.
Ved bingo forstås både »bingo« og »banko«.
I Danmark er der som udgangspunkt monopol på lotte-
ri. Monopolet betyder, at det som udgangspunkt alene er
Danske Lotteri Spil, Klasselotteriet, Varelotteriet og Land-
brugslotteriet, der må udbyde lotteri.
Almennyttige lotterier er en undtagelse til monopolet på
lotterier. Hele overskuddet fra lotteriet skal udloddes til det
almennyttige formål, der er givet tilladelse til. Begrebet al-
mennyttige formål rummer ligeledes begrebet velgørende
formål.
Af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om spil fremgår det, at der
kan gives tilladelse til lotteri, der alene afholdes til fordel for
velgørenhed eller andre almennyttige formål. Der sondres
kun i mindre grad mellem små og store lotterier, og der
stilles derfor stort set de samme krav til alle almennyttige
lotterier, uanset størrelse og salgssum.
Tilladelse til afholdelse af almennyttige lotterier kan gives
til foreninger, institutioner og komitéer bestående af mindst
tre personer. Der kan alene gives tilladelse til afholdelse af
ét almennyttigt lotteri ad gangen, og salgsperioden må mak-
simalt være på 2 måneder, men kan undtagelsesvist forlæn-
ges til 6 måneder. I praksis gives der dog altid dispensation
til forlængelse til 6 måneder ved anmodning herom.
Af § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om spil fremgår det, at almen-
nyttige lotterier ikke må afholdes til fordel for politiske
formål.
Af bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om al-
mennyttige lotterier fremgår det, at minimum 35 pct. af
salgssummen skal gå til det almennyttige formål, der er
givet tilladelse til.
Det fremgår samtidig, at der for deltagelse i foreningslotte-
rier blandt andet er krav om medlemskab af den forening,
som afholder lotteriet, eller at man er nær pårørende til
medlemmet.
Af § 5 i lov om afgifter af spil fremgår det, at almennyttige
lotterier er underlagt reglerne om gevinstafgift.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Der har været et ønske om, at reglerne for almennyttige lot-
terier forenkles, samtidig med at donationselementet kom-
mer i fokus.
Det foreslås, at der indføres en ny model for almennyttige
lotterier, hvor krav og tilsyn afhænger af den årlige salgs-
sum.
Det foreslås, at der indføres en bagatelgrænse, hvor der
for landbaserede lotterier med en årlig salgssum på under
15.000 kr. ikke stilles krav til arrangør, formål, afholdelse
eller overskud. Landbaserede lotterier under bagatelgrænsen
underlægges heller ikke Spillemyndighedens tilsyn, og der
skal ikke indsendes ansøgning eller ske registrering. Land-
baserede lotterier med en årlig salgssum på under 15.000
kr. kan derfor afholdes, uanset om der udloddes til et almen-
nyttigt formål eller ej. Der kan imidlertid være foreninger,
der ønsker en tilladelse, uanset den forventede salgssum er
under 15.000 kr. Det vil derfor med de foreslåede regler
være muligt at få en tilladelse, hvis dette ønskes, selv om
den forventede salgssum er under 15.000 kr. Når afholdelsen
sker på baggrund af en meddelt tilladelse, skal kravene til
den meddelte tilladelse opfyldes.
Det foreslås, at Spillemyndigheden vil kunne give tilladelse
til almennyttige lotterier inden for følgende intervaller base-
ret på den samlede salgssum fra lotteriafviklingen over 12
måneder:
1) Fra og med 15.000 kr. til og med 200.000 kr.
OMTRYK
5
2) Fra og med 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr.
3) Over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr.
Det foreslås, at tilladelse efter kategori 1 kun kan gives
til foreninger med cvr-nummer eller SE-nummer og offent-
ligt støttede enheder, mens tilladelse efter kategori 2 og
3 kan gives til foreninger, fonde, selvejende institutioner
og virksomheder med cvr-nummer eller SE-nummer, dog
ikke enkeltmandsvirksomheder eller personligt ejede mindre
virksomheder.
Det foreslås, at tilladelse kan gives for et eller tre år. Tilla-
delse givet for tre år udstedes som tre på hinanden følgende
tilladelser á 12 måneder.
Der stilles fortsat krav om udlodning af hele overskuddet til
et almennyttigt formål. Øvrige krav afhænger af den årlige
salgssum.
Det er hensigten at justere beløbsgrænserne i forhold til
prisudviklingen med passende mellemrum.
Tilladelse til afholdelse af lotteri i kategorien fra og med
15.000 kr. til og med 200.000 kr. kan gives til foreninger og
offentligt støttede enheder. De øvrige tilladelser kan gives
til foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomhe-
der, dog ikke enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede
mindre virksomheder, da disse har en konstruktion, hvor
virksomheden og ejeren er identiske.
Komitéer eller foreninger uden cvr-nummer kan med æn-
dringen derfor ikke længere opnå tilladelse til afvikling af
almennyttigt lotteri. Til gengæld udvides kredsen med fon-
de, virksomheder, offentligt støttede enheder og selvejende
institutioner. Hensigten er at gøre det muligt for en bredere
kreds at opnå tilladelse med henblik på udlodning til et
almennyttigt formål, men samtidigt sikre en effektiv admini-
stration af området.
Det fremgår af gældende regler i bekendtgørelse nr. 1288
af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, at der kun
kan gives tilladelse til ét lotteri ad gangen. Det er hensigten
at lempe dette krav ved en ændring af bekendtgørelsen. Det
er således hensigten, at det i bekendtgørelsen fastsættes, at
der for tilladelseskategorierne til og med 5 mio. kr. og til
og med 100 mio. kr., maksimalt kan afholdes 12 lotterier
over tilladelsesperioden (12 måneder) samt to lotterier i for-
bindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program.
Det er derimod ikke hensigten, at der for tilladelseskatego-
rien til og med 200.000 kr. stilles krav om, hvor mange
lotterier der kan afholdes i tilladelsesperioden (12 måneder).
For ingen af de tre tilladelseskategorier er det hensigten, at
der vil blive fastsat begrænsninger i, hvor mange lotterier
afviklet som bingo, der kan afholdes i løbet af tilladelsespe-
rioden.
Det foreslås, at der ikke skal stilles krav til overskuddets
størrelse for tilladelseskategorien til og med 200.000 kr.,
mens der stilles krav til overskuddets størrelse i de øvrige
tilladelseskategorier. Dette er således en lempelse af de gæl-
dende regler, hvor der stilles krav om et overskud på mindst
35 pct. for alle almennyttige lotterier.
Hensigten med lempelserne er at gøre det lettere at udlodde
til det gode formål. Det er ikke hensigten at udvide rammer-
ne i et sådant omfang, at egentlig erhvervsmæssig drift kan
forekomme.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelserne til loven stilles
krav til gevinsterne og gevinsternes maksimale størrelse. I
tilladelseskategorien til og med 200.000 kr. foreslås det, at
den maksimale gevinstværdi er 750 kr. for varegevinster
og 200 kr. for gavekort. Det er hensigten, at der indføres
et forbud mod kontantgevinster i denne kategori, og et for-
bud mod at gevinsterne kan omveksles til kontanter. I de
øvrige tilladelseskategorier er det hensigten, at der ikke er
noget maksimum på gevinsternes værdi, medmindre lotteriet
afvikles som bingo. Hvis lotteriet afholdes som bingo, må
den maksimale værdi af kontantgevinster være 5.000 kr.
Kravet er en lempelse af tidligere krav i bekendtgørelse nr.
1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, hvor
værdien af hver enkelt gevinst, hvad enten der er tale om
varer eller kontanter, ikke må overstige 5.000 kr. Dette vil
være en lempelse af gældende krav, da der alene foreslås
en maksimal størrelse af kontantgevinster. Videreførelsen af
kravet, om at den enkelte kontantgevinst ikke må overstige
5.000 kr. i forbindelse med bingo, er begrundet i, at der ikke
er en grænse for frekvensen af bingoarrangementer, og at
der ikke er nogen aldersgrænse for deltagelse i almennyttigt
lotteri.
Det foreslås, at der gøres op med den nuværende tilladelses-
struktur i § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. no-
vember 2019 om almennyttigt lotteri, hvor der kan afvikles
lotteri uden tilladelse, hvis lotteriet opfylder visse betingel-
ser, herunder kravet om medlemskab. Det foreslås, at der
fremadrettet ikke vil være krav om medlemskab for nogen
af tilladelseskategorierne.
Det foreslås endvidere, at gevinstafgiften for almennyttige
lotterier fjernes. Hermed øges overskuddet og dermed ud-
lodningen til de almennyttige formål.
Samtidig foreslås det at udvide muligheden for at afholde al-
mennyttige lotterier, så politiske partier fremover kan afhol-
de lotterier til fordel for sig selv. Foreninger med politiske
formål anses i nogle sammenhænge allerede for at være af
almen interesse, f.eks. er de under visse betingelser moms-
fritaget. Ved politiske partier forstås alene partier, som er
opstillingsberettigede til Folketinget, eller et nationalt parla-
ment i et andet EU- eller EØS-land, for at undgå forskelsbe-
handling i strid med EUF-traktaten.
Det skønnes, at langt de fleste arrangører af lotteri vil være
danske, og udlodningen af overskuddet hovedsagelig vil væ-
re til lokale eller nationale almennyttige formål.
Da det ikke kan udelukkes, at udenlandske foreninger m.v.
OMTRYK
6
ønsker at arrangere lotteri til fordel for almennyttige formål
i Danmark eller uden for Danmark, og at danske arrangører
ønsker at udlodde overskuddet til almennyttige formål uden
for Danmark, vurderes det at ville være en forskelsbehand-
ling i strid med de hensyn, som efter EU-Domstolens prak-
sis lovligt kan varetages inden for EUF-Traktatens rammer i
forbindelse med regulering af spilområdet, hvis udenlandske
arrangører ikke kan opnå en tilladelse, alene fordi arrangø-
ren er etableret uden for Danmark, eller hvis der ikke kan
udloddes til et almennyttigt formål uden for Danmark.
Det er derfor hensigten, at en arrangør, der opfylder be-
tingelserne for en tilladelse til at afholde et almennyttigt
lotteri i Danmark, og som er etableret i et andet EU- eller
EØS-land, vil kunne få en tilladelse til lotteri til fordel for
et almennyttigt formål. Endvidere kan udlodningen ske til
et almennyttig formål i andet EU- eller EØS-land end Dan-
mark. Hermed vil f.eks. en tilladelsesindehaver etableret i
Tyskland kunne få en tilladelse til at afholde et almennyttigt
lotteri i Danmark og udlodde overskuddet til et almennyttigt
formål i Danmark eller i andet EU- eller EØS-land. Selve
afholdelsen af det almennyttige lotteri skal foregå i Dan-
mark.
Tilsvarende gælder, hvis der søges om tilladelse til afhol-
delse af et lotteri til fordel for et politisk parti, som er
opstillingsberettiget til parlamentet i et andet EU- eller EØS-
land. I disse tilfælde vil der kunne gives tilladelse, hvis det
politiske parti er opstillingsberettiget til det, der svarer til det
danske Folketing.
For nærmere om kravene til de almennyttige lotterier henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.2. Liberalisering af landbaseret bingo
2.2.1. Gældende ret
Landbaseret bingo kan i dag alene udbydes efter reglerne
om almennyttigt lotteri i § 10 i lov om spil, og i bekendt-
gørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttigt
lotteri. For nærmere beskrivelser heraf henvises til punkt
2.1.1.
Mange foreninger i Danmark mødes alene med det hoved-
formål at spille bingo, hvilket er en vigtig social aktivitet
i deres hverdag. Da det er det sociale samvær, og ikke ud-
lodningen, som er i fokus, kan disse foreninger ikke leve
op til de krav, som i dag gælder for almennyttige lotterier
herunder kravene om, at overskuddet skal udgøre minimum
35 procent, og at hele overskuddet skal udloddes til almen-
nyttige formål.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det fremgår af den politiske aftale »Enklere regler for lotte-
rier og banko«, at det skal være muligt for bingoforeninger
at afholde bingo, hvor det er spillet og det sociale samvær,
der er i centrum.
Ved bingo forstås både de spiltyper, som udbydes ved »bin-
go« og »banko«.
Det foreslås derfor, at tilladelse til at udbyde landbaseret
bingo liberaliseres, så det fremadrettet bliver muligt at af-
vikle landbaseret bingo på det liberaliserede marked og ikke
kun som almennyttigt lotteri. Udbud af landbaseret bingo vil
således være en undtagelse til monopolet.
Det foreslås, at udbuddet af landbaseret bingo på det libera-
liserede marked vil være underlagt andre krav end bingo,
der afholdes som almennyttigt lotteri. Herunder foreslås
det f.eks., at man skal være over 18 år, for at få adgang
til lokaler eller lokaliteter, hvor der spilles liberaliseret bin-
go. Dette vil samtidig have den konsekvens for borgerne, at
Spillemyndigheden mod legitimation og uden retskendelse
kan kræve at få meddelt alle nødvendige oplysninger fra
personer i lokaler eller på lokaliteter, hvor der afholdes libe-
raliseret bingo, til brug for tilsyn med, at alderskravet på 18
år overholdes.
Det foreslås, at Spillemyndigheden skal kunne udstede tilla-
delser til landbaseret bingo for indtil 5 år ad gangen. Ved
indgivelse af ansøgning, skal der betales et ansøgningsge-
byr på 15.900 kr. (2010-niveau), svarende til 20.000 kr.
(2024-niveau), mens der ved genansøgning alene skal beta-
les 7.900 kr. (2010-niveau), svarende til 10.000 kr. (2024-
niveau). Ansøgningsgebyret finansierer de udgifter, Spille-
myndigheden har ved at udstede tilladelserne.
Under tilladelsesperioden skal der betales et tilsynsgebyr
baseret på tilladelsesindehavers bruttospilleindtægt til finan-
siering af Spillemyndighedens tilsyn.
Det foreslås endvidere, at der indføres en afgift i tråd med
det resterende liberaliserede landbaserede marked. Det fore-
slås, at denne afgift skal indfases gradvist over en treårig
periode og slutteligt ende på 41 pct. i 2028, svarende til
grundafgiften for gevinstgivende spilleautomater.
For nærmere om det foreslåede om liberaliseret bingo henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at afskaffe gevinstafgiften for de almennyttige
lotterier skønnes at medføre et årligt mindreprovenu på ca.
5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens forslaget om at
give muligheden for at udbyde bingo på det liberaliserede
marked skønnes at medføre et årligt merprovenu efter tilba-
geløb og adfærd på ca. 10 mio. kr., når afgiften er fuldt
indfaset. Samlet skønnes lovforslaget dermed at medføre et
merprovenu på ca. 1,5 mio. kr. i 2025 stigende til ca. 5 mio.
kr. årligt efter tilbageløb og adfærd, når afgiften er fuldt
indfaset i 2028, jf. tabel 3.1.
OMTRYK
7
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
Tabel 3.1. Provenuvirkning ved afskaffelse af gevinstafgift for almennyttige lotterier samt indfasning af afgift for
liberaliseret landbaseret bingo
Mio. kr. (2024-niveau) 2025 2026 2027 2028 Varigt Finansår 2025
Umiddelbar virkning 2 4 5 5 5 2
Virkning efter tilbageløb 1,5 3 4 5 5
Virkning efter tilbageløb og adfærd 1,5 3 4 5 5
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser for
staten i form af vejledning og informationskampagner samt
implementering af nyt it-system til brug for ansøgningspro-
cessen ved ansøgninger om tilladelse til afholdelse af almen-
nyttige lotterier.
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger for Spillemyndigheden på 1,3 mio. kr. i 2024,
7,4 mio. kr. i 2025, 7,2 mio. kr. årligt fra 2026 til 2029
og 7,0 mio. kr. varigt fra 2030. Hertil vurderes lovforsla-
get isoleret set at medføre administrative omkostninger for
Skatteforvaltningen på 0,6 mio. kr. i 2025 og 0,1 mio. kr.
til systemudvikling i perioden 2025-2030. Lovforslaget kan
medføre merudgifter for ordningen med omkostningsgodt-
gørelse. Udgiftsskønnet er behæftet med stor usikkerhed,
men vurderes at kunne være ca. 0,5 mio. kr. i perioden
2026-2027.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget
er udarbejdet så enkelt og klart som muligt (princip 1). Der
anvendes en allerede eksisterende digital løsning til kom-
munikation med tilladelsesindehavere og borgere (princip
2). Det bliver muligt for Spillemyndigheden at træffe hele
eller delvise automatiske afgørelser om tilladelse til at afhol-
de almennyttigt lotteri (princip 3). Det bliver ikke muligt
at træffe hele eller delvise automatiske afgørelser for ansøg-
ning om tilladelse til landbaseret bingo, da disse vil kræ-
ve manuel sagsbehandling grundet de vurderinger, der skal
foretages. Der er så vidt muligt brugt de samme begreber,
som anvendes på spilområdet i øvrigt (princip 4). Alle ind-
komne data gemmes og behandles i Spillemyndighedens it-
system og i overensstemmelse med reglerne og implemente-
rende procedurer herfor (princip 5). Der vil herudover blive
anvendt de fremsendelsesmetoder, som Spillemyndigheden
allerede i dag benytter til kommunikation med tilladelses-
indehavere (princip 6). Lovforslagets tiltag har blandt andet
til formål at sikre, at Spillemyndigheden kan føre et effektivt
tilsyn med lotterierne og dermed sikre, at der ikke sker snyd
og fejl (princip 7), f.eks. ved at der på sigt kan indføres
tekniske krav ved nogle spiltyper.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget kan medføre positive økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet, idet det bliver muligt at opnå tilladelse
til udbud af landbaseret bingo, hvilket kan medføre indtje-
ning og arbejdspladser. Dette kan dog ikke kvalificeres nær-
mere.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Konsekvenserne består af en række
administrative byrder. Konsekvenserne vurderes samlet at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvalificeres nærmere.
Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke relevant
for lovforslaget, da forslaget ikke påvirker virksomheders
eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og an-
vende nye teknologier og innovation.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at medføre administrative lettelser for
borgerne og små foreninger, der er drevet på frivillig basis
af borgere, der afholder landbaseret lotteri med en salgssum
på op til 15.000 kr. årligt, hvor der ikke længere er krav til
arrangør, formål, afholdelse eller overskud.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssi-
ge konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget er blevet notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
(informationsproceduredirektivet).
Ved vurderingen af om en foranstaltning udgør statsstøtte,
skal det efter TEUF artikel 107 undersøges om, (i) der er
OMTRYK
8
tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler (iii)
til visse virksomheder eller produktioner, og som (iv) der-
ved fordrejer konkurrencen og påvirker samhandlen mellem
medlemsstaterne. Disse betingelser skal alle være opfyldt,
før der er tale om statsstøtte.
Det er Skatteministeriets vurdering, at afgiftsfritagelse for
almennyttige lotterier ikke udgør statsstøtte i traktatens
forstand, idet afgiftsfritagelsen ikke fordrejer eller påvir-
ker samhandlen mellem medlemsstaterne. Det er imidlertid
Skatteministeriets vurdering, at indfasningen af afgiften for
landbaseret bingo på det liberaliserede marked udgør stats-
støtte i traktatens forstand, idet udbyderne af landbaseret
bingo i indfasningsperioden betaler mindre i afgift end de
øvrige landbaserede spiludbud. Det er dog vurderingen, at
støtten kan omfattes af de minimis ordningen, jf. forordning
nr. 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af ar-
tikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte, som trådte i kraft den
1. januar 2024. Den nye de minimis-forordning indebærer
bl.a. forhøjelse af støtteloftet til 300.000 EUR pr. virksom-
hed over en periode på tre år, hvor det tidligere var 200.000
EUR, og er gældende indtil 31. december 2030.
Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2024
til den 22. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Bankoforeningerne i Danmark (BFID), Borger- og rets-
sikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea,
Danmarks Idrætsforbund, Dansk Automatbrancheforening,
Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Danske Forsam-
lingshuse, Dansk Trav og Galop Union, Danske Advoka-
ter, Danske Regioner, Dataetisk Råd, DGI, DI, Digitalise-
ringsstyrelsen, DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), Erhvervs-
styrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), Finans
Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske
revisorer, HORESTA, Indsamlingsnævnet, Indsamlingsorga-
nisationernes Brancheforening (ISOBRO), Justitia, Kasino-
foreningen, Kommunernes Landsforening, Kraka, Landba-
sed Gambling Association Denmark (LGA), Landsskatte-
retten, Producentforeningen, Skatteankeforvaltningen, SPIL-
LEBRANCHEN, SRF Skattefaglig Foreningen, Statsadvo-
katen for Særlig Kriminalitet og Teleindustrien.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om at udbyde bingo på det
liberaliserede marked skønnes at medfø-
re øgede afgiftsindtægter svarende til et
årligt merprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på 10 mio. kr.
Forslaget om at undtage almennyttige
lotterier fra betaling af gevinstafgift
skønnes at medføre et mindreprovenu
til staten i form af færre indtægter, som
skønnes at være i størrelsen 5 mio. kr.
årligt.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre administrative omkostninger
for Spillemyndigheden på 1,3 mio. kr.
i 2024, 7,4 mio. kr. i 2025, 7,2 mio.
kr. årligt fra 2026 til 2029 og 7,0 mio.
kr. varigt fra 2030. Hertil vurderes lov-
forslaget isoleret set at medføre admini-
strative omkostninger for Skatteforvalt-
ningen på 0,6 mio. kr. i 2025 og 0,1
mio. kr. til systemudvikling i perioden
2025-2030. Lovforslaget kan medføre
merudgifter for ordningen med omkost-
ningsgodtgørelse. Udgiftsskønnet er be-
hæftet med stor usikkerhed, men vurde-
res at kunne være ca. 0,5 mio. kr. i pe-
rioden 2026-2027. Lovforslaget vurde-
res ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
OMTRYK
9
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget vurderes at medføre posi-
tive økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, idet det bliver muligt at op-
nå tilladelse til udbud af landbaseret bin-
go, hvilket kan medføre indtjening og
arbejdspladser. Dette kan ikke kvalifice-
res nærmere.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre admi-
nistrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Konsekvenserne består af en række
administrative byrder. Konsekvenserne
vurderes samlet at være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvalificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Lovforslaget vurderes at medføre admi-
nistrative lettelser for borgere og små
foreninger, der afholder landbaseret lot-
teri med en årlig salgssum på op til
15.000 kr., hvor der ikke længere er
krav til arrangør, formål, afholdelse eller
overskud.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsprocedure-direktivet).
Det er Skatteministeriets vurdering, at afgiftsfritagelse for almennyttige lotterier
ikke udgør statsstøtte i traktatens forstand, idet afgiftsfritagelsen ikke fordrejer og
påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Det er imidlertid Skatteministeriets
vurdering, at indfasningen af afgiften for landbaseret bingo på det liberaliserede
marked udgør statsstøtte i traktatens forstand, idet udbyderne af landbaseret bingo
i indfasningsperioden betaler mindre i afgift end de øvrige landbaserede spilud-
bud. Det er dog vurderingen, at støtten kan omfattes af de minimis ordningen, jf.
forordning nr. 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er i gældende ret som udgangspunkt monopol på ud-
bud af lotterier, hvilket betyder, at det som udgangspunkt
kun er Danske Lotteri Spil, Klasselotteriet, Varelotteriet og
Landbrugslotteriet, der kan opnå tilladelse til udbud af lotte-
ri. Den eneste undtagelse, der er til monopolet, er afholdelse
af almennyttigt lotteri, hvor hele overskuddet går til et vel-
gørende eller almennyttigt formål.
Det foreslås at indsætte et nyt § 3, stk. 3, hvorefter afholdel-
se af landbaseret lotteri, hvor den samlede årlige salgssum er
under 15.000 kr., ikke kræver tilladelse, men tilladelse kan
gives, jf. § 10.
OMTRYK
10
Ved forslaget introduceres en bagatelgrænse for landbaseret
lotteri. Det foreslås, at bagatelgrænsen fastsættes til en årlig
salgssum under 15.000 kr. Dette indebærer, at der for lotte-
rier under bagatelgrænsen ikke er et krav om opnåelse af
en tilladelse, og at Spillemyndigheden ikke skal orienteres
om lotteriafviklingen. Der vil således ikke være krav til
udbyder, formål, afholdelse eller overskud.
Bagatelgrænsen vil derfor være en undtagelse til, at der i
Danmark kun må afholdes lotteri af monopolselskaberne
efter §§ 6 og 8 i lov om spil, samt som almennyttigt lotteri
efter § 10 i lov om spil.
Bagatelgrænsen omfatter afholdelse af landbaseret lotteri og
begrænses dermed til alene at omfatte fysisk afvikling.
I § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om spil, defineres landbaserede
spil som spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder
mødes fysisk. Der skal være et fysisk element, når spillet
afvikles landbaseret, f.eks. at spillet udbydes på fysiske lo-
kationer, eller hvor der fysisk er stillet lokaler eller udstyr til
rådighed.
Bagatelgrænsen foreslås fastsat til en samlet årlig salgssum
fra lotteriafvikling på under 15.000 kr. Grænsen vurderes at
være så lav, at det ikke går på kompromis med forbrugerbe-
skyttelsen.
Bagatelgrænsen fastsættes som en samlet årlig salgssum og
ikke som salgssum pr. lotteri. Dette skyldes, at reglerne i
modsat fald kan udnyttes til spilleklubslignende aktivitet
med høj frekvens af spil med individuelle salgssummer
under bagatelgrænsen.
Bagatelgrænsen vil rumme alle typer af udbydere af land-
baserede lotterier uanset konstruktion og formål, herunder
bl.a. plejehjem, personaleforeninger, skoleklasser, grund-
ejerforeninger og privatpersoner. Bagatelgrænsen vil derfor
rumme både almennyttig og ikke-almennyttig afholdelse af
lotteri.
Det vil være muligt for udbydere af lotteri til et almennyttigt
formål eller til et politisk parti med en samlet årlig salgssum
under 15.000 kr. at ansøge om en tilladelse efter de foreslåe-
de § 10, stk. 2-4, i lov om spil, hvorefter de vil blive anset
som en tilladelsesindehaver med de dertilhørende krav.
Til nr. 2
Ifølge lov om spil § 10, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1288
af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, kan der
gives tilladelse til lotteri, der alene afholdes til fordel for
velgørenhed eller andre almennyttige formål. Almennyttige
lotterier må ikke afholdes til fordel for politiske formål. Iføl-
ge bekendtgørelsen kan foreninger under visse betingelser
afholde almennyttigt lotteri for sine medlemmer uden forud-
gående tilladelse.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at der kan gives tilladelse til
afholdelse af landbaseret lotteri til fordel for et almennyttigt
formål eller til et politisk parti, der er opstillingsberettiget til
Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU- eller
EØS-land, og som afholder lotteri til fordel for sig selv. Hele
overskuddet fra lotteriet skal gå til det eller de formål, der er
givet tilladelse til.
Den foreslåede ændring vil betyde, at der skal opnås tilla-
delse til alle almennyttige lotterier, medmindre lotterierne
ligger under bagatelgrænsen på 15.000 kr. i årlig salgssum.
Med forslaget lægges der op til, at afholdelse af lotteri til
et almennyttigt formål eller et politisk parti skal afvikles
landbaseret.
I § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om spil defineres landbaserede spil
som spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder
mødes fysisk.
Forslaget betyder, at selve lotteriarrangementet, hvor vinder-
ne opråbes, ikke kan ske online f.eks. i forbindelse med
et live lotteriarrangement afviklet på en onlineplatform. At
udbuddet begrænses til alene at omfatte fysisk afholdelse,
er en videreførelse af forbuddet mod brug af elektroniske
terminaler i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019
om almennyttige lotterier.
Almennyttigt lotteri skal således som altovervejende hoved-
regel afvikles landbaseret. Dog er det mulighed for at ind-
sætte visse undtagelser til denne hovedregel. Det forventes,
at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal
erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om
almennyttige lotterier, fastsættes visse afgrænsede mulighe-
der for at afholde lotteriet på en måde, hvor der ikke sker
et fysisk møde mellem tilladelsesindehaver og deltageren, jf.
nærmere herom under bemærkningerne til § 10, stk. 7.
Begrebet »almennyttigt« skal forstås i overensstemmelse
med bemærkningerne til selskabsskatteloven, som ændret
ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 211, som fremsat, side 8. For at et
formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde
almennyttigt, kræves det, at kredsen af mulige modtagere,
der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset
efter objektive retningslinjer. Formålet skal desuden komme
en vis videre kreds til gode. En forening m.v. kan dog godt
anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig,
selv om kun en enkelt person eller en enkelt institution bli-
ver tilgodeset ved en uddeling fra foreningen m.v., når blot
den pågældende modtager er valgt som en blandt mange
mulige. Dertil kommer, at for at et formål kan anses for
almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes
til modtagere, der er i økonomisk trang, mens et almen-
nyttigt formål anses at foreligge, når formålet ud fra en
almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som
nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes so-
ciale, kunstneriske og andre kulturelle formål, videnskabeli-
ge, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende
eller humanitære. Også idrætsforeninger vil kunne anses for
almennyttige. Det afgørende er således, om den konkrete
OMTRYK
11
uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende
eller på anden måde almennyttigt formål, hvilket beror på en
konkret vurdering.
Et almenvelgørende formål er således også omfattet af de-
finitionen på et almennyttigt formål, men et almennyttigt
formål behøver ikke at være almenvelgørende.
At ordet »velgørende« ikke er medtaget i forslaget til be-
stemmelsens ordlyd i § 10, stk. 1, i lov om spil, sammen-
lignet med den gældende § 10, stk. 1, i lov om spil, har
ikke til hensigt at ændre på fortolkningen af, hvad begrebet
»almennyttigt« dækker over. Begrebet »almennyttigt« skal
derfor fortolkes i overensstemmelse med gældende praksis.
Et socialt formål kan ikke anses som almennyttigt, hvis
det sociale formål er knyttet til spil, hvilket f.eks. vil være
tilfældet, hvis lotteriets formål alene er at indsamle penge til
afvikling af et efterfølgende lotteri. Hensigten er at afskære
muligheden for, at en tilladelsesindehaver kan indsamle pen-
ge via lotteri til at finansiere spilvirksomhed, uanset at det
samtidig er et socialt arrangement.
Det foreslås at fjerne forbuddet mod at afholde almennyttige
lotterier til fordel for politiske formål.
Ved politisk parti forstås alene et parti, der er opstillingsbe-
rettiget til Folketinget i henhold til lov om valg til Folketin-
get. Dog vil det for at undgå forskelsbehandling, også være
muligt at søge om tilladelse til afholdelse af et lotteri til
fordel for et politisk parti, som er opstillingsberettiget til
parlamentet i et andet EU- eller EØS-land. I disse tilfælde
vil der kunne gives tilladelse, hvis det politiske parti er op-
stillingsberettiget til det, der svarer til det danske Folketing.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der fremadrettet gi-
ves mulighed for, at politiske partier kan afholde lotterier til
fordel for sig selv. Politiske partiers afholdelse af lotterier til
fordel for sig selv skal tilrettelægges, så der tages højde for
partistøtteloven.
Det foreslås, at hele overskuddet fra lotteriet afholdt på
den pågældende tilladelse, skal gå til det eller de almennyt-
tige formål eller det politiske parti, der er givet tilladelse
til. Hensættelse til tilladelsesindehavers egenkapital vil så-
ledes ikke være tilladt, da dette ikke kan sidestilles med
udlodning til et almennyttigt formål eller til fordel for et po-
litisk parti. Hensættelse til egenkapital vil således stride mod
formålet med afvikling af lotteriet, som alene kan afholdes
til fordel for almennyttige formål eller af et politisk parti til
fordel for sig selv.
Det er ikke hensigten at begrænse almennyttige foreningers
mulighed for at overføre midler fra et almennyttigt lotteri til
senere anvendelse.
Uanset hvem udbyderen af det almennyttige lotteri er, skal
der ske en udlodning af hele overskuddet af lotteriet. Hvis
udbyderen samtidig er modtageren af udlodningen, anses
overskuddet for at være udloddet til det formål, der er givet
tilladelse til, da der er tale om en udbyder, som i sig selv er
almennyttig. Dette uanset, at midlerne reelt bliver ved den
samme juridiske enhed.
Det er derimod hensigten med begrænsningen, at udbydere,
som ikke i sig selv er almennyttige, ikke skal kunne beholde
hele eller dele af overskuddet fra et almennyttigt lotteri som
en hensættelse til egenkapitalen til brug for løbende drifts-
udgifter eller andre økonomiske dispositioner.
Det fremgår af den politiske aftale »Enklere regler for lotte-
rier og banko« af 20. marts 2024, at lotteri til fordel for
almennyttige formål eller til et politisk parti kan afholdes
under følgende tilladelseskategorier baseret på den samlede
salgssum over 12 måneder:
– Fra og med 15.000 kr. til og med 200.000 kr.
– Fra og med 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr.
– Over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr.
Det foreslås, at der i § 10, stk. 2-4, indsættes bestemmelser
om de nævnte tilladelseskategorier.
Såfremt en tilladelsesindehaver er omfattet af regler uden
for spillelovgivningen, som begrænser tilladelsesindehavers
mulighed for afholdelse af lotteri, er det tilladelsesindeha-
vers ansvar at sikre, at afholdelse af lotteri sker i overens-
stemmelse med anden lovgivning.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at tilladelse kan gives til forenin-
ger og offentligt støttede enheder, hvor lotteriet har en årlig
salgssum fra 15.000 kr. til og med 200.000 kr., hvor der
alene udføres ulønnet frivilligt arbejde i forbindelse med
lotteriet. Offentligt støttede enheder er undtaget for reglerne
i kapitel 4, med undtagelse af § 32.
Med forslaget indsættes en tilladelseskategori med interval-
let fra 15.000 kr. til og med 200.000 kr. i årlig salgssum,
hvorefter lotteritilladelse kan udstedes til foreninger med
cvr-nummer eller SE-nummer og offentligt støttede enheder,
hvor der alene er frivillig ulønnet arbejdskraft i forbindelse
med lotteriet.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige
lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29.
november 2019 om almennyttige lotterier, fastsættes krav
om, at gevinsterne i lotteri afholdt i denne tilladelseskatego-
ri, kun kan udgøre varegevinster og gavekort, som ikke kan
veksles til kontanter, og hvor gevinstværdien maksimalt må
være 750 kr. for varegevinster og 200 kr. for gavekort.
Da formålet med lotteriet er, at lotteriafviklingen sker til
fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, er det et
krav, at der opnås et økonomisk overskud. Det foreslås dog,
at der ikke fastsættes et krav til overskuddets størrelse.
Ved offentligt støttede enheder forstås en juridisk enhed, der
modtager offentlig støtte fra en kommune, region eller sta-
ten. Dette kan f.eks. være aktivitetscentre, daginstitutioner,
frie grundskoler, plejehjem og uddannelsestilbud. En offent-
OMTRYK
12
ligt støttet enhed kan også være en del af en kommune,
f.eks. en kommunal folkeskole.
For at blive anset som en offentligt støttet enhed inden for
spillelovgivningen skal enheden på ansøgningstidspunktet
eller i nær forbindelse hermed modtage støtte fra en kom-
mune, region eller staten. Hvis den offentlige støtte bort-
falder i løbet af en tilladelsesperiode, vil betingelserne for
tilladelsen ikke længere være gældende.
Det foreslås, at offentligt støttede enheder undtages fra kra-
vene, som er fastsat i kapitel 4 i lov om spil (Kriterier for
udbud af spil), med undtagelse af § 32. Årsagen til, at of-
fentligt støttede enheder foreslås undtaget fra reglerne i ka-
pitel 4 er, at der er tale om udbydere, som ikke nødvendigvis
har et cvr-nummer eller SE-nummer og dermed heller ikke
juridisk set er en juridisk person, der kan stilles til ansvar
for en eventuel overtrædelse som ansvarssubjekt. Offentligt
støttede enheder skal dog ikke undtages fra reglen i lov
om spil § 32, hvoraf fremgår, at der kan fastsættes vilkår i
tilladelser til udbud af spil. Det er derfor fortsat hensigten,
at der kan indføres vilkår i tilladelser til offentligt støttede
enheder. I vilkårene kan der f.eks. tages stilling til, hvem der
er ansvarssubjekt ved eventuelle overtrædelser.
Der kan også være offentligt støttede enheder, som har et
selvstændigt cvr-nummer eller SE-nummer og derved kan få
tilladelse til afholdelse af lotteri i eget navn. Dette er tilfæl-
det for f.eks. de frie grundskoler. Disse offentligt støttede
enheder foreslås dog også undtaget fra kapitel 4 i lov om
spil (Kriterier for udbud af spil), med undtagelse af § 32,
med henblik på at stille alle offentligt støttede enheder ens.
Det foreslås, at der indføres et krav om, at der alene må
benyttes frivillig ulønnet arbejdskraft i forbindelse med af-
vikling af lotteri i denne tilladelseskategori, således at den
person, som udfører arbejde i forbindelse med lotteriafvik-
lingen, ikke modtager løn herfor. Der kan dog bruges min-
dre udgifter til servicering af ulønnet arbejdskraft i form af
f.eks. forplejning i begrænset omfang.
At der stilles krav om ulønnet arbejdskraft i denne tilladel-
seskategori, skal samtidig forstås således, at der ikke i regn-
skabet kan fratrækkes udgifter til sælgere af lotteriet, f.eks.
løn eller provision til spejdere, som sælger lodsedler for
tilladelsesindehaver.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at tilladelse til lotterier med en
årlig salgssum fra og med 15.000 kr. til og med 5.000.000
kr. i årlig salgssum, kan gives til foreninger, fonde, selvejen-
de institutioner og virksomheder, dog ikke enkeltmandsvirk-
somheder og personligt ejede mindre virksomheder, hvor
lotteriet har en årlig salgssum fra 15.000 kr. til og med
5.000.000 kr. For foreninger skal overskuddet udgøre mini-
mum 15 pct. af salgssummen. For øvrige skal overskuddet
udgøre minimum 35 pct. af salgssummen.
Ved forslaget indsættes en tilladelseskategori med intervallet
fra 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr. i årlig salgssum,
hvorefter lotteritilladelse kan udstedes til foreninger, fonde,
selvejende institutioner og virksomheder, som har et cvr-
nummer eller SE-nummer. Tilladelse kan dog ikke gives
til enkeltmandsvirksomheder eller personligt ejede mindre
virksomheder, da disse har en konstruktion, som gør, at
ejeren er identisk med virksomheden.
Da formålet med lotteriet er, at lotteriafviklingen sker til
fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, er det
et krav, at der opnås et økonomisk overskud. Det foreslås, at
der stilles krav til overskuddets størrelse, så det for forenin-
ger er et krav, at overskuddet minimum skal udgøre 15 pct.
af salgssummen, og at det for øvrige tilladelsesindehavere
er et krav, at overskuddet minimum skal udgøre 35 pct. af
salgssummen.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige
lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29.
november 2019 om almennyttige lotterier, vil blive stillet
krav om gevinststørrelserne, så der i lotteri afholdt i form
af lovens definition af bingo, ikke må forekomme kontant-
gevinster, hvis enkeltværdi overstiger 5.000 kr.
For lotteri, der ikke afvikles som bingo, er det hensigten,
at der ikke stilles krav til gevinsternes maksimale størrel-
se. Det forventes i stedet, at der bliver stillet krav om,
at tilladelsesindehaver maksimalt kan afholde 12 lotterier
i tilladelsens løbetid på 12 måneder. Dette vil give stor flek-
sibilitet for udbuddet, da tilladelsesindehaver frit kan vælge,
hvornår i løbet af tilladelsesperiodens 12 måneders løbetid,
at lotterierne skal afvikles. Lotterierne kan således afholdes
samtidig, overlappende eller særskilt.
Det er selve tilladelsesindehaver, som pr. 12 måneder kan
afholde op til 12 lotterier. Der kan således ikke opnås tilla-
delse til mere end 12 årlige lotterier, hvis tilladelsesindeha-
ver i løbet af perioden f.eks. lader en tilladelse bortfalde
for at ansøge om en tilladelse i en anden tilladelseskatego-
ri. Heri forudsættes samtidig, at en tilladelsesindehaver, som
får en tilladelse med en løbetid på 3 år, kan afholde 12
lotterier for hver 12 måneder.
Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelse om
almennyttige lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr.
1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier fast-
sættes regler om, at der ud over de 12 lotterier, som kan
afvikles pr. tilladelse (12 måneder), yderligere kan afvikles
to lotterier i forbindelse med et landsdækkende radio- eller
tv-program. Det er hensigten, at afviklingsperioden ikke må
overstige 7 dage, at afviklingen skal ske i forbindelse med et
landsdækkende radio- eller tv-program til fordel for almen-
nyttige formål eller et politisk parti, og at salget alene må
ske i forbindelse med lotteriets afvikling. Det er hensigten,
at disse særlige lotterityper kan afvikles uden en øvre græn-
se for salgssummen, og uden at salgssummen medregnes i
salgssummen for tilladelsen. Forslaget er en videreførelse af
§ 2, stk. 6, i den gældende bekendtgørelse nr. 1288 af 29.
november 2019 om almennyttige lotterier.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at tilladelse til lotterier med en
OMTRYK
13
årlig salgssum over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000
kr. kan gives til foreninger, fonde, selvejende institutioner
og virksomheder, dog ikke enkeltmandsvirksomheder og
personligt ejede virksomheder. Overskuddet skal udgøre mi-
nimum 35 pct. af salgssummen.
Ved forslaget indsættes en tilladelseskategori med intervallet
over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr. i årlig salgs-
sum, hvorefter lotteritilladelse kan udstedes til foreninger,
fonde, selvejende institutioner og virksomheder, som har et
cvr-nummer eller SE-nummer. Tilladelse kan dog ikke gives
til enkeltmandsvirksomheder eller personligt ejede mindre
virksomheder, da disse virksomheder har en konstruktion,
som gør, at ejeren er identisk med virksomheden.
Det foreslås, at en tilladelsesindehaver maksimalt må af-
holde lotterier med en årlig salgssum på 100.000.000 kr.
Forslaget har til formål at beskytte monopolet og sikre, at
lotterierne ikke tager form af erhvervsmæssig drift.
Da formålet med lotteriet er, at lotteriafviklingen sker til
fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, er det
et krav, at der opnås et økonomisk overskud. Det foreslås, at
der stilles krav til overskuddets størrelse, så det er et krav, at
overskuddet minimum skal udgøre 35 pct. af salgssummen.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige
lotterier, som skal erstatte gældende bekendtgørelse nr. 1288
af 29. november 2019 om almennyttige lotterier vil blive
stillet krav om gevinststørrelserne, så der i lotteri afholdt
i form af lovens definition af bingo, ikke må forekomme
kontantgevinster, hvis enkeltværdi overstiger 5.000 kr.
For lotteri, der ikke afvikles som bingo, er det hensigten,
at der ikke stilles krav til gevinsternes maksimale størrel-
se. Det er i stedet hensigten, at der bliver stillet krav om,
at tilladelsesindehaver maksimalt kan afholde 12 lotterier i
tilladelsens løbetid på 12 måneder. Dette vil give stor fleksi-
bilitet for udbuddet, da tilladelsesindehaver frit kan vælge,
hvornår i løbet af tilladelsesperiodens 12 måneders løbetid,
at lotterierne skal afvikles. Lotterierne kan således afholdes
samtidig, overlappende eller særskilt.
Det er selve tilladelsesindehaveren, som pr. 12 måneder kan
afholde op til 12 lotterier. Der kan således ikke opnås tilla-
delse til mere end 12 årlige lotterier, hvis tilladelsesindeha-
ver i løbet af perioden f.eks. lader en tilladelse bortfalde
for at ansøge om en tilladelse i en anden tilladelseskatego-
ri. Heri forudsættes samtidig, at en tilladelsesindehaver, som
får en tilladelse med en løbetid på 3 år, kan afholde 12
lotterier for hver 12 måneder.
Det er endvidere hensigten, at der fastsættes regler om, at
der ud over de 12 lotterier, som kan afvikles pr. tilladelse
(12 måneder), yderligere kan afvikles to lotterier i forbindel-
se med et landsdækkende radio- eller tv-program. Det er
hensigten, at afviklingsperioden ikke må overstige 7 dage,
at afviklingen skal ske i forbindelse med et landsdækkende
radio- eller tv-program til fordel for almennyttige formål
eller et politisk parti, og at salget alene må ske i forbindelse
med lotteriets afvikling. Det er hensigten, at disse særlige
lotterityper kan afvikles uden en øvre grænse for salgssum-
men, og uden at salgssummen medregnes i salgssummen for
tilladelsen. Forslaget er en videreførelse af § 2, stk. 6, i den
gældende bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om
almennyttige lotterier.
Det foreslås i § 10, stk. 5, at tilladelse efter § 10 stk. 2-4,
gives for 1 år eller 3 år ad gangen. Tilladelse kan alene
opnås, hvis ansøger ikke allerede har tilladelse til udbud af
spil efter lov om spil, bortset fra tilladelser udstedt efter § 18
a.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige
lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29.
november 2019 om almennyttige lotterier, foreslås fastsat
regler om, at ansøgning om tilladelse kan indgives til Spille-
myndigheden.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige
lotterier vil blive fastsat regler om, at notifikation om udløb
af igangværende tilladelse sendes digitalt til tilladelsesinde-
haver. For at modtage notifikation om udløb af en igangvæ-
rende tilladelse er det derfor nødvendigt, at tilladelsesinde-
haver kan modtage notifikation digitalt, f.eks. pr. mail eller
via digital post.
Det foreslås, at en ansøger skal angive, om der ønskes
tilladelse for 1 år eller 3 år, hvorefter Spillemyndigheden
foretager en vurdering af, hvilken tilladelse der bør gives.
Tilladelsen vil gælde fra den dato, hvor Spillemyndigheden
har udstedt tilladelsen eller den dato, som ansøger har angi-
vet som ønsket ikrafttrædelsesdato, og vil derfor ikke nød-
vendigvis følge kalenderåret.
Det er kun muligt at have én tilladelse til afholdelse af
lotteri ad gangen. Hvis tilladelsesindehaver ønsker at ansø-
ge om en tilladelse inden for en anden kategori, end den
tilladelsesindehaver har tilladelse til, må tilladelsesindehaver
enten vente på, at tilladelsen udløber, eller give besked til
Spillemyndigheden om, at tilladelsesindehaveren ønsker, at
tilladelsen bortfalder efter § 45 i lov om spil. Der kan heref-
ter ansøges om en ny tilladelse. Uanset, at der opnås en ny
tilladelse, kan der ikke afholdes mere end 12 lotterier pr. år
af den enkelte tilladelsesindehaver, medmindre der er tale
om bingo, hvor der ikke er noget maksimum på antallet af
afholdte lotterier.
Hvis tilladelsesindehaver benytter sig af muligheden for at
lade sin tilladelse bortfalde, vil det være et krav, at tilla-
delsesindehaver udarbejder et regnskab for afviklingen af
lotteri på den første tilladelse, og at der ligeledes udarbejdes
et regnskab for den efterfølgende tilladelse ud fra de regn-
skabskrav, der er gældende for den pågældende tilladelse.
Det bliver muligt at ansøge om tilladelse i en højere tilladel-
seskategori end påkrævet. Hensigten er, at udbyderen selv
kan vælge, hvilken tilladelse der passer den pågældendes
OMTRYK
14
udbud bedst, og at udbyderen dermed frivilligt vælger at
leve op til strengere krav, end hvad der er påkrævet.
Hvis den tilladte salgssum overskrides i tilladelsesperioden,
vil den del, som overskrider den tilladte salgssum, svare
til afholdelse uden tilladelse, hvilket er strafbart efter § 59,
stk. 1, i lov om spil. Det forudsættes, at strafudmåling i
disse sager vil ske i overensstemmelse med gældende prak-
sis inden for andre typer af ulovligt udbudt spil, hvor der
som hovedregel udmåles en bøde på det dobbelte af den
skønnede ulovlige indtjening.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige
lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29.
november 2019 om almennyttige lotterier, fastsættes regler
om, at tilladelsesindehaver ikke kan få udstedt en ny tilladel-
se, hvis tilladelsesindehaver har afholdt lotteri på en måde,
som ikke er i overensstemmelse med reglerne. Det kan f.eks.
være, hvis tilladelsesindehaveren ikke har opfyldt krav om
regnskabsaflæggelse og udlodning.
Det er endvidere hensigten, at der fastsættes regler om, at
Spillemyndigheden i særlige tilfælde kan give dispensation
til udstedelse af en ny tilladelse, selv om tilladelsesindeha-
ver tidligere har afviklet lotteri på en måde, som ikke har
været i overensstemmelse med reglerne. Det kan f.eks. være,
hvis tilladelsesindehaver ikke har opnået minimumsudlod-
ningen under en tidligere tilladelse, men kan beskrive, hvor-
dan tilladelsesindehaver fremadrettet kan afvikle almennyt-
tigt lotteri efter reglerne.
Det foreslås, at en tilladelsesindehaver, som har en tilladelse
til afholdelse af lotteri til et almennyttigt formål eller et
politisk parti, ikke kan opnå tilladelse til udbud af en anden
form for pengespil, dog med den undtagelse, at der kan
opnås tilladelse til udbud af sms-gættekonkurrencer efter
§ 18 a i lov om spil. Forbuddet mod at kunne opnå øvrige
tilladelser skyldes, at det ikke skal være muligt at opnå
kendskab i befolkningen som tilladelsesindehaver af almen-
nyttigt lotteri, samtidig med at tilladelsesindehaver er aktør
på det liberaliserede marked. Sms-gættekonkurrencer vurde-
res dog ikke at have en sådan karakter, at samtidig tilladelse
hertil ikke kan opnås.
En tilladelse til afholdelse af lotteri kan tilbagekaldes, hvis
nogen af betingelserne for tilbagekaldelse i § 44 i lov
om spil er opfyldte. Det kan f.eks. betragtes som en grov
overtrædelse omfattet af tilbagekaldelsesadgangen i § 44,
stk. 1, nr. 1, hvis tilladelsesindehaver ikke overholder krav
om regnskabsaflæggelse, eller hvis tilladelsesindehaver ikke
overholder krav om udlodning. En tilladelse til afholdelse af
lotteri vil desuden kunne tilbagekaldes, hvis tilladelsesinde-
haver bevidst har omgået reglerne for afholdelse af lotteri
ved f.eks. at oprette flere juridiske enheder med sammenfald
i ejerkredsen, for at disse hver især kan opnå tilladelse til af-
holdelse af lotteri i en lavere tilladelseskategori. Det forven-
tes, at der vil blive fastsat regler om, at disse overtrædelser
samtidig vil være strafbare.
Det foreslås i § 10, stk. 6, at der ikke efter stk. 2-4 kan gives
tilladelse til at afholde klasselotteri.
Det betyder, at der ikke kan gives tilladelse til almennyttigt
lotteri afholdt som klasselotteri. Bestemmelsen har til hen-
sigt at beskytte monopolet og er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 10, stk. 3, i lov om spil, og
skal forstås i overensstemmelse med forarbejderne til loven,
som ændret ved lov nr. 1574 af 15. december 2015, jf. Fol-
ketingstidende 2015-16, tillæg A, L 15, som fremsat, side
19-20. Det fremgår bl.a. heraf, at bestemmelsen blev indført
med det formål at fjerne enhver tvivl om, at lotteri, som
afholdes til fordel for almennyttige formål, ikke kan afvikles
som klasselotteri. Som det fremgår af definitionen i lov om
spil § 5, nr. 5, er et klasselotteri, et lotteri »der er opdelt
i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse«. Ele-
menter, der karakteriserer og indgår i vurderingen af, om et
lotteri omfattes af definitionen på et klasselotteri, er bl.a.,
at der typisk er tale om fortløbende, kontinuerlige lotterier,
at der typisk er en fast nummerserie (f.eks. 1-400.000) i
de enkelte klasselotterier, at der typisk foreligger en fast ge-
vinstplan, at der er én eller flere adskilte trækninger i hvert
klasselotteri, at der typisk er en høj tilbagebetalingsprocent,
at trækningen/trækningerne ikke er forhåndstrukne, at der
typisk er mulighed for genspil på samme nummer fra klasse
til klasse og fra lotteri til lotteri, at der typisk er mulighed
for selv at vælge hele eller dele af et nummer, og at der
er én eller flere forskellige lodtyper. Afvigelser og variatio-
ner herfra kan forekomme i de enkelte klasselotterier, men
elementerne indgår hver især i den samlede vurdering af,
hvorvidt der er tale om et klasselotteri.
Det foreslås i § 10, stk. 7, at skatteministeren kan fastsætte
regler om, hvilke kriterier almennyttige lotterier og politiske
partier skal opfylde for, at der kan gives tilladelse, samt
regler om hvordan lotterierne kan afholdes.
Dette er en ændring af den nuværende bestemmelse i § 10,
stk. 2, i lov om spil, hvoraf det fremgår, at skatteministe-
ren kan fastsætte regler om, hvilke kriterier almennyttige
lotterier skal opfylde, for at de kan gives tilladelse, eller
hvilke kriterier almennyttige lotterier skal opfylde for at
være tilladte uden forudgående ansøgning. Skatteministeren
kan samtidig fastsætte regler om, hvorledes lotterierne skal
afvikles.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at alle
udbydere af almennyttigt lotteri, som ikke kan rummes af
bagatelgrænsen, skal have opnået en tilladelse for at udbyde
almennyttigt lotteri efter de foreslåede regler. Dette er en
væsentlig ændring fra gældende regler, hvor foreninger i
medfør af bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019
om almennyttige lotterier § 8, uden forudgående anmeldelse
eller tilladelse under særlige betingelser kan afvikle lotteri
for deres medlemmer.
Med den foreslåede ændring vil skatteministeren fortsat ha-
ve mulighed for at fastsætte regler for afvikling af lotteri til
fordel for almennyttige formål og politiske partier. Det kan
OMTRYK
15
f.eks. være krav til de enkelte tilladelseskategorier, herunder
regler om lotteriudbuddets form, størrelse, gevinststruktur,
vindertrækning, regnskabskrav, tekniske krav, krav til beta-
lingsmidler, krav til markedsføring og åbningstider og krav
til overskuddets udlodning. Der kan også fastsættes specifik-
ke digitale undtagelser til den landbaserede afholdelse.
Der vil ligeledes være mulighed for at fastsætte regler for
spillene i medfør af § 41, stk. 1, i lov om spil, hvorefter
skatteministeren kan fastsætte regler om spillene og afvik-
lingen af disse, tilbagebetalingsprocenter, kontrolforanstalt-
ninger, godkendelse og placering af teknisk udstyr, informa-
tionsforpligtelser, registrering af spillere, opbevaring af da-
ta, foranstaltninger til beskyttelse af spillere, krav til klage-
sagsbehandling, tilladelsesindehavers personales deltagelse
i spil, Spillemyndighedens mærkningsordning og betalings-
formidling til og fra en ulovlig spiludbyder.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige
lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. no-
vember 2019 om almennyttige lotterier fastsættes regler om,
at forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af de fastsatte
regler kan straffes med bøde. Dette er en videreførelse af
gældende ret. Det vil f.eks. være strafbart, hvis tilladelses-
indehaver groft uagtsomt eller forsætligt overtræder reglerne
om regnskabsaflæggelse eller minimumsudlodning.
Det er hensigten, at der fastsættes et generelt krav til udbud-
det om, at afviklingsperioden af et lotteri på en tilladelse
som hovedregel ikke må overstige 6 måneder, og at Spil-
lemyndigheden undtagelsesvist kan forlænge afviklingspe-
rioden. Dette giver Spillemyndigheden mulighed for i helt
særlige tilfælde at forlænge afviklingsperioden ud over 6
måneder. Det er hensigten, at forlængelsen skal anvendes i
yderst sjældne force majeure-lignende situationer, f.eks. som
det var tilfældet under COVID-19.
Dette vil være en udvidet videreførelse af den eksisterende
bestemmelse i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november
2019 om almennyttige lotterier, hvor salgsperioden undta-
gelsesvist kan forlænges fra 2 måneder og op til 6 måne-
der. I praksis gives der dog altid dispensation, når en tilla-
delsesindehaver anmoder om det. På den baggrund foreslås
det derfor at indsætte muligheden for en afviklingsperiode
på 6 måneder som hovedreglen.
Afviklingsperioden for et lotteri uden forhåndstrækning be-
står af salgsperioden samt vindertrækningen og offentliggø-
relsen heraf. Afviklingsperioden for et lotteri med forhånds-
trækning består af salgsperioden. Det er hensigten, at kravet
om lotteriets maksimale løbetid vil referere til den samlede
afviklingsperiode og ikke blot salgsperioden, da hensynet er,
at deltagere i lotteriet ikke skal afvente mere end 6 måneder,
fra købet er foretaget, til vindertrækningen sker, hvilket i sig
selv kan virke som en lang periode fra første køb foretages,
og til lotteriet er afsluttet.
Det er hensigten, at kravet i § 6, stk. 4, i den gældende be-
kendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennytti-
ge lotterier om, at lotteri skal bero udelukkende på tilfældig-
hed og afvikles betryggende, videreføres. Spillemyndighe-
den kan, hvor det vurderes relevant, anmode tilladelsesinde-
havere om at beskrive, hvordan afviklingen sker tilfældigt
og betryggende.
Bestemmelsen lægger op til et konkret skøn og er formuleret
bredt af hensyn til udbuddets forskellighed, set både fra et
økonomisk perspektiv og i forhold til de forskellige lotteri-
koncepter.
Bestemmelsen fastslår, at deltagere ikke må have færdighe-
der, som medfører, at nogle deltagere har større vinderchan-
cer end andre, da lotteriet i så fald ikke udelukkende ville
bero på tilfældighed.
For at sikre en betryggende lotteriafvikling, er det hensigten,
at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal
erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om
almennyttige lotterier fastsættes regler om, at deltagerne i
et lotteri ikke selv må have medbragt eller sammensat sine
lodder, hvilket også er et krav for bingoplader. Dette vil dog
ikke være til hinder for, at tilladelsesindehaver tilbyder del-
tagere selv at vælge et af tilladelsesindehaver på forhånd ud-
formet lod eller spilleplade, hvis dette ikke i øvrigt kompro-
mitterer tilfældighedselementet og den betryggende lotteria-
fvikling. Tilladelsesindehaveren skal samtidigt sikre, at det
samme lod ikke udsendes eller udleveres til flere deltagere
i lotteriet, hvis der ikke kan være flere gevinster tilknyttet
samme lod, og en tilladelsesindehaver, som afholder lotteri
med forhåndstrækning, må ikke kende vindernumrene før
salgsperiodens udløb. Samtidig skal udlevering af lodder ske
tilfældigt, således at lodder med gevinster ikke først sælges,
efter alle lodder med nitter er solgt.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse on almennyttige
lotterier, som skal erstatte den nuværende bekendtgørelse nr.
1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier indfø-
res et forbud mod at opstille bingoautomater på steder, hvor
der afholdes almennyttigt lotteri i form af bingo. Det er såle-
des ikke hensigten, at en deltager skal kunne spille bingo på
en bingoautomat, hvor spillet foregår alene og ikke sammen
med andre deltagere. Deltageren skal derimod medvirke i et
arrangement med afvikling af bingo med flere deltagere. Det
er afgørende, at afviklingen sker med flere deltagere, og at
der ikke spilles bingo mod tilladelsesindehaveren.
Det er samtidig hensigten, at der i bekendtgørelsen indføres
visse afgrænsede undtagelser til hovedreglen om, at almen-
nyttigt lotteri som altovervejende hovedregel skal afvikles
landbaseret. Foruden en undtagelse om, at lotterierne kan
afholdes i forbindelse med et landsdækkende radio- eller
tv-program, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 3 og stk. 4, er
det hensigten, at der fastsættes undtagelser, som muliggør, at
køb og salg af lodder kan ske via fjernkommunikation.
Ved afvikling af lotteri uden forhåndstrækning, og hvor der
samtidig sker forsalg, er det hensigten, at der fastsættes reg-
ler om, at salget og distributionen af lodder kan ske online
OMTRYK
16
og dermed via fjernkommunikation. Dette betyder, at tilla-
delsesindehaver, som afvikler lotteri uden forhåndstrækning,
kan vælge at udsende lodderne uden brug af fysisk post,
hvorved udgifter til print, porto og øvrige forsendelsesudgif-
ter kan spares.
Ved lotteri uden forhåndstrækning forstås et lotteri, hvor
vindernumrene først trækkes efter købet. Dermed har lotte-
riets deltagere først mulighed for at se, om de har vundet en
gevinst, når vindernumrene trækkes.
For lotteri med forhåndstrækning er det hensigten, at der i
bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte
bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almen-
nyttige lotterier, fastsættes regler om, at tilladelsesindehaver
skal kunne sælge lodder via fjernkommunikation, men at
lodder skal udleveres fysisk til deltagerne, således enten ved
forsendelse eller afhentning.
Ved lotteri med forhåndstrækning forstås et lotteri, hvor vin-
dernumrene er trukket, inden lodderne sælges. Dermed har
lotteriets deltagere mulighed for at se, om de har vundet en
gevinst straks efter købet.
Fjernkommunikation defineres enslydende med fortolknin-
gen i § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om spil og skal forstås
bredt. Ved fjernkommunikation forstås kommunikation, der
foregår uden, at spiller og tilladelsesindehaver mødes fysisk,
f.eks. ved brug af internet, telefon, tv, radio, mobiltelefon,
videotekst (mikro-computer, fjernsynsskærm) med tastatur
eller sensorskærm eller elektronisk post (e-mail).
Det er hensigten, at reglerne løbende tilpasses på baggrund
af den teknologiske udvikling og behov.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige
lotterier, som skal erstatte den nuværende bekendtgørelse
nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier,
fastsættes regler om, at der alene kan modtages kontante be-
talinger eller betalinger fra en udbyder af betalingstjenester,
der i henhold til lov om betalinger udbydes lovligt i Dan-
mark. Det rummer f.eks. betaling med Dankort, VISA-kort,
MasterCard, MobilePay, PayPal m.v.
Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen også
fastsættes regler om, at der for afholdelse af lotteri til et
almennyttigt formål eller et politisk parti, uanset lotteriets
koncept i forbindelse med lotteriet, kan afholdes ekstratræk-
ninger, når ekstratrækningerne og gevinstsummen alene ud-
gør en ubetydelig og accessorisk del af den samlede ge-
vinstsum fra hovedlotteriet. Ved vurderingen af, hvor høj
værdien af en ekstratrækning må være, skal værdien sam-
menholdes med værdien af de samlede gevinster i det ho-
vedlotteri, som ekstratrækningen er knyttet til.
Ekstratrækninger må ikke være afgørende for, at købet fore-
tages.
En ekstratrækning er nært forbundet til hovedlotteriet og
tilbydes til alle deltagere i hovedlotteriet. Alle deltagere skal
kunne deltage på lige vilkår og uden, at ekstra indsats skal
betales. Der må maksimalt afholdes én ekstratrækning per
hovedlotteri.
Det er desuden hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes
regler om, at der for afholdelse af lotteri til fordel for et al-
mennyttigt formål eller et politisk parti, der afholdes i over-
ensstemmelse med lovens definition af bingo, kan afholdes
sidelotterier, når disse er betinget af deltagelse i bingospillet,
og så længe spillet hovedsageligt udgøres af hovedspillet og
ikke af sidelotterierne.
Ved sidelotteri forstås lotterispil, som afholdes løbende
under et bingoarrangement. Et sidelotteri er knyttet til et
hovedlotteri, men der kan betales særskilt indsats for delta-
gelse i sidelotteriet. Sidelotterier har meget forskellige kon-
struktioner og størrelser og kaldes ofte også for sidespil eller
pausespil og kan f.eks. være lynlodder, forskellige slags
amerikansk lotteri, afkrydsningsspil og lågespil.
Da sidelotteri afvikles med krav om deltagelse i bingospil-
let, anses sidelotteri som en del af dette og er underlagt
de samme krav til gevinsternes størrelse, som stilles til bin-
gospillet. Sidelotteri vil ikke tælle med i kravet om, at der
maksimalt må afvikles 12 lotterier pr. tilladelse, men vil væ-
re omfattet af de samme krav til spilafviklingen, som gælder
for den tilladelseskategori, hvorunder det afvikles, hvorfor
der f.eks. er krav om gevinsternes maksimale værdi.
Det er hensigten, at der for afholdelse af bingo inden for alle
tilladelseskategorier stilles krav til åbningstiden, så afvikling
ikke kan ske mellem kl. 24.00 og 07.00. Baggrunden for be-
grænsningen af åbningstiden for afvikling af bingo skyldes,
at der ikke er begrænsning af frekvensen for bingoafvikling,
ligesom der for almennyttigt lotteri ikke er alderskrav for
hverken deltagere eller sælgere. Dette er dog ikke til hinder
for, at der kan ske forsalg af bingoplader mellem kl. 24.00
og 07.00, hvis tilladelsesindehaver f.eks. sælger disse via en
hjemmeside eller lignende.
Det er hensigten, at der for afholdelse af lotteri til fordel
for et almennyttigt formål eller et politisk parti stilles krav
i bekendtgørelsen til, hvordan tilladelsesindehaver foretager
vindertrækningen.
For udbud i tilladelseskategorien fra 15.000 kr. til og med
200.000 kr. er det hensigten, at der henset til udbuddets ka-
rakter, hvor der er tale om mindre lotteriafvikling uden kon-
tantgevinster og med begrænsning på varegevinsternes stør-
relse, samt at der skal være tale om frivilligt ulønnet arbejde,
alene i bekendtgørelsen stilles krav om, at vindertrækningen
sker tilfældigt og på en betryggende måde. Årsagen hertil
er, at hovedformålet med denne tilladelseskategori er, at det
skal være simpelt for tilladelsesindehaver at udbyde inden
for denne kategori samt tilrettelægge lotteriafviklingen på en
måde, som passer bedst for den enkelte tilladelsesindehaver.
For udbud i tilladelseskategorien fra 15.000 kr. til og med
5.000.000 kr. er det hensigten, at der stilles mere specifikke
krav til, hvordan vindertrækningen foretages. Det er hensig-
OMTRYK
17
ten, at der vil blive skelnet mellem, hvorvidt lotteriet er et
lotteri uden forhåndstrækning eller med forhåndstrækning.
Ved lotteri med forhåndstrækning samt for lotteri afholdt
som en del af et landsdækkende radio- eller tv-program,
er det hensigten, at der i bekendtgørelsen ikke vil blive stil-
let specifikke krav til, hvordan vindertrækningen sker, men
at vindertrækningen rummes af det overordnede krav om,
at lotteriet afvikles tilfældigt og betryggende. Kravet om
tilfældighed og betryggende lotteriafvikling kan i et sådant
tilfælde f.eks. opfyldes ved, at tilladelsesindehaver sikrer, at
der ikke er større sandsynlighed for at udvælge ét lod frem
for et andet, f.eks. ved at sikre, at alle lodder er identiske for
deltagerne.
For lotteri uden forhåndstrækning er det hensigten, at der
stilles krav om, at vindertrækningen sker ved brug af enten
notar, ved deltageroverværelse af trækningen eller at træk-
ningen sker ved brug af en godkendt tilfældighedsgenerator,
sådan at der er fleksibilitet for tilladelsesindehaver. Vælger
tilladelsesindehaver at gøre brug af en godkendt tilfældig-
hedsgenerator skal tilladelsesindehaver opfylde de tekniske
krav, som Spillemyndigheden stiller til certificeringen.
Dette vil være en udvidelse af det nugældende krav i § 5,
i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almen-
nyttige lotterier, hvor der er krav om, at trækningen sker via
notar. Dermed indføres der større fleksibilitet i vindertræk-
ningen.
Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelsen indføres
en mulighed for, at Spillemyndigheden i særlige tilfælde
kan pålægge tilladelsesindehaver at gøre brug af en certifi-
ceret tilfældighedsgenerator, såfremt dette findes påkrævet
for en betryggende lotteriafvikling. Denne mulighed vil ude-
lukkende kunne anvendes for de tilladelseskategorier, hvor
der er krav til overskuddets størrelse.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen stilles krav om,
at tilladelsesindehaver i tilladelseskategorien uden krav til
overskuddets størrelse, forud for deltagerens køb giver del-
tageren oplysninger om, hvem der afholder lotteriet, og hvil-
ket formål lotteriet afholdes til fordel for. Det er også hen-
sigten, at der ikke stilles krav om, hvordan oplysningerne
gøres tilgængelige for deltageren, herunder om oplysninger-
ne gives skriftligt eller mundtligt. Det er dog op til tilladel-
sesindehaver at kunne bevise, at oplysningerne har været
stillet til rådighed for deltagerne i lotteriet forud for, at købet
foretages.
Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen stilles
krav om, at en tilladelsesindehaver derudover på deltagerens
forespørgsel skal kunne oplyse om, hvad man kan vinde,
og hvordan man som deltager har mulighed for at vinde
i det pågældende lotteri. Tilladelsesindehaver skal også på
deltagerens opfordring kunne oplyse om, hvornår og hvor-
dan vindertrækningen foretages og de relevante retningslin-
jer gældende for det pågældende lotteri. Herved menes en
beskrivelse af spiludbuddet, som f.eks. kan være en beskri-
velse af eventuelle sidelotterier og differentierede købsbetin-
gelser samt maksimale antal deltagere, gevinststruktur og
lignende. Tilladelsesindehaver skal også på deltagerens op-
fordring kunne oplyse om, hvor og hvornår offentliggørelse
af vindertrækningens resultat finder sted, sted og sidste frist
for gevinstudlevering, samt hvor og hvornår en opgørelse
over indtægter og udgifter for tilladelsen er offentlig tilgæn-
gelig, og hvornår udlodningen foretages.
Det er også hensigten, at der for tilladelser med krav til
overskuddets størrelse i bekendtgørelsen stilles krav om,
at tilladelsesindehaver skriftligt skal oplyse om, hvem til-
ladelsesindehaver er, herunder med angivelse af tilladelses-
indehavers navn og cvr-nummer eller SE-nummer, lotteriets
formål, prisen for deltagelse, samt relevante retningslinjer
gældende for lotteriet, og oplysninger om afviklingsperiode,
sted og sidste frist for gevinstudlevering, hvor og hvornår
et lotteriregnskab er offentligt tilgængeligt, hvor og hvornår
udlodningen offentliggøres samt datoen for tilladelsens ud-
stedelse.
Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsæt-
tes krav om, at tilladelsesindehaver skriftligt og forud for
deltagerens køb skal oplyse om gevinsternes antal, art og
værdi i kroner. Dette vil være en videreførelse af det nugæl-
dende krav i § 6, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 1288 af
29. november 2019 om almennyttige lotterier. Der forventes
dog en tilføjelse af muligheden for, at gevinsternes antal,
art og værdi kan være fordelt i puljer afhængig af antal
deltagere i det enkelte lotteri. Dette for at rumme det meget
forskelligartede udbud af lotteri, hvor gevinsternes antal i
nogle tilfælde kan være baseret på antallet af deltagere, og
som tilladelsesindehaver ikke på forhånd er bekendt med.
Det er også hensigten, at det skal være muligt for udbuddet
at beskrive gevinsternes antal, art og værdi i gevinstgrupper,
når grupperne af gevinsterne i art og værdi er sammenlig-
nelige, f.eks. at en gevinstgruppe udgør gavekort til byens
butikker til en værdi af 100-200 kr., og at en anden ge-
vinstgruppe udgør gavekort til byens butikker til en værdi
af 500-750 kr. Gevinster, som fordeles i grupper, skal væ-
re sammenlignelige uden stor forskel i deres økonomiske
værdi. For at sikre tilfældighed og betryggende afvikling
af lotteriet skal arrangøren sikre, at gevinsterne inden for
samme gevinstgruppe udleveres ved tilfældighed, f.eks. i en
lukket kuvert. Dette vil være en videreførelse af gældende
praksis.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler
om, at oplysningerne skal være let tilgængelige for deltage-
ren til og med sidste frist for gevinstudlevering, samt at
oplysningerne er på dansk.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler
om, at oplysningerne skal præsenteres skriftligt, hvorfor op-
lysningerne ikke kan overleveres mundtligt. Dette af forbru-
gerbeskyttende hensyn. Deltageren skal have oplysningerne
tilgængelige forud for deltagelse og i løbet af lotteriets af-
viklingsperiode, som kan vare op til 6 måneder. Det skyldes
OMTRYK
18
bl.a., at deltageren skal kunne gøre sig bekendt med datoen
for vindertrækningen, som ellers kan blive glemt, hvis op-
lysningerne kun gives forud for deltagelse.
Oplysningerne kan gøres tilgængelige ved f.eks. opslag på
hjemmeside eller fysisk opslag. Kravet kan også opfyldes
ved, at oplysningerne står på lodsedlen, eller at der udleve-
res en følgeskrivelse sammen med lodsedlen.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes helt
overordnede krav til markedsføring af almennyttigt lotte-
ri. Det skal fremgå, hvem tilladelsesindehaver er, ligesom
alle regler og vilkår for eventuelle rabatter, ekstratrækninger
eller andre salgsfremmende foranstaltninger skal oplyses i
forbindelse med markedsføring af afholdelse af lotteri til et
almennyttigt formål eller et politisk parti. En salgsfremmen-
de foranstaltning kan f.eks. være, at foreningens medlemmer
kan opnå en rabat i modsætning til ikke-medlemmer, at
lodder kan købes med mængderabat inden en given dato,
eller at der gives adgang til ekstratrækninger under givne
betingelser m.m. Dette har til hensigt at skabe gennemsigtig-
hed og være forbrugerbeskyttende. Dette vurderes relevant
henset til den udvikling, der er for området af almennyttige
lotterier, hvor der ses et øget brug af tilbud og rabatkon-
struktioner for at øge salget.
Det er derudover hensigten, at der i bekendtgørelsen vil bli-
ve stillet krav om brug af Spillemyndighedens mærknings-
ordning for lotteriudbud med krav til overskuddets størrel-
se. For lotteri uden krav til overskuddets størrelse forventes
det, at tilladelsesindehaver kan tilvælge at anvende Spille-
myndighedens mærkningsordning, men dette vil ikke være
et krav. Hvis mærket ikke fremgår af lodsedlen eller spille-
pladen, skal det fremgå tydeligt på anden vis i afviklingspe-
rioden.
Herudover er det hensigten, at der i bekendtgørelsen stilles
krav om, at tilladelsesindehaver ved indsættelse af indtægter
i forbindelse med lotteriafviklingen skal anvende en bank-
konto, hvor posteringerne vedrørende lotteriet kan adskilles
fra andre posteringer.
Tilladelsesindehaver skal over for Spillemyndigheden ved
anmodning herom kunne redegøre for, hvordan lotterimid-
lerne adskilles fra tilladelsesindehavers andre midler. Det
skal være muligt for tilladelsesindehaver at differentiere ind-
tægter og udgifter forbundet med lotteriafviklingen.
Det er derfor hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsæt-
tes regler om, at Spillemyndigheden ud fra en konkret vur-
dering kan pålægge tilladelsesindehaver at oprette en sær-
skilt bankkonto til lotteriafviklingen. Kravet kan f.eks. bero
på Spillemyndighedens vurdering af, at tilladelsesindehaver
ved tidligere lotteriafvikling ikke har sikret tilstrækkelig ad-
skillelse af lotterimidler fra øvrige midler på tilladelsesinde-
havers bankkonto.
Det er også hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes
regler om, at udlodning skal ske via bankoverførsel, samt
at overskuddet senest skal være udloddet på tidspunktet for
regnskabsaflæggelsen.
Det er hensigten, at der for hele udbuddet i bekendtgørelse
om almennyttige lotterier stilles krav om udarbejdelse af
regnskab for lotteri afviklet pr. 12 måneders tilladelsesperi-
ode. Der stilles større krav til regnskaber alt efter, hvilken
tilladelseskategori der er opnået tilladelse efter.
For lotteri uden krav til overskuddets størrelse er det hensig-
ten, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at der i forlæn-
gelse af tilladelsens udløb udarbejdes en simpel opgørelse
over indtægter og udgifter direkte forbundet med afviklin-
gen af lotteriet. Opgørelsen skal udarbejdes pr. 12 måneder.
Det er således hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes
regler om, at tilladelsesindehaver skal opliste de samlede
indtægter og udgifter fra lotteri afholdt på tilladelsen samt
opliste det samlede overskud til udlodning til det eller de
formål, der er givet tilladelse til at holde lotteri til fordel for,
og at opgørelsen skal offentliggøres senest 3 måneder efter
udløb af tilladelsen.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet
krav om, at tilladelsesindehaver med en salgssum fra lotteri
til og med 5.000.000 kr., senest 3 måneder efter tilladelsens
udløb skal indsende regnskabet til Spillemyndigheden samt
gøre regnskabet offentligt tilgængeligt for deltagerne. Regn-
skabet skal være attesteret af to personer hos tilladelses-
indehaver. Dette skal også gælde for de tilladelsesindehave-
re, som har fået tre på hinanden følgende tilladelser med
i alt 3 års gyldighed. Her skal regnskabet gøres offentligt
tilgængeligt senest 3 måneder efter hver 12. måned. Fristen
på 3 måneder vurderes at være tilstrækkelig for denne tilla-
delsesform, da der ikke er krav om ekstern revision.
Det er også hensigten, at der i bekendtgørelsen indføres
regler om, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelses-
indehaver, at regnskabet påtegnes af en registreret eller
statsautoriseret revisor. Dette kan f.eks. være relevant, hvis
tilladelsesindehaver tidligere har afviklet lotteri i strid med
reglerne.
For lotteri afviklet med en samlet årlig salgssum over
5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr. er det hensigten,
at der i bekendtgørelse stilles krav om, at der i forlængelse
af tilladelsens udløb udarbejdes et regnskab, som skal ind-
sendes til Spillemyndigheden og offentliggøres. Regnskabet
skal påtegnes ved en registreret eller statsautoriseret revisor,
henset til udbuddets størrelse og professionelle præg.
Det er samtidig hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive
stillet krav om, at revisoren skal udarbejde en revisorerklæ-
ring, så revisor i den forbindelse påser, at der foreligger
fornøden dokumentation for udlodningen af overskuddet fra
lotteriafviklingen samt afholdelse af udgifter til afvikling af
lotteriet.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes et krav
om, at regnskabet og revisorerklæringen skal indsendes til
OMTRYK
19
Spillemyndigheden samt offentliggøres senest 6 måneder
efter tilladelsens udløb. Fristen på 6 måneder vurderes hen-
sigtsmæssig henset til, at regnskaberne skal påtegnes af tred-
jemand.
Det er også hensigten, at der gives mulighed for, at Spille-
myndigheden ud fra en konkret vurdering undtagelsesvist
kan forlænge de fastsatte frister for offentliggørelse og ind-
sendelse af regnskab og eventuel revisorerklæring.
Uanset hvilken type tilladelse, der er tale om, hvor der
er krav til overskuddets størrelse, er det hensigten, at der
i bekendtgørelsen indføres regler om, at regnskabet skal
indeholde oplysninger om, hvor mange lotterier der er af-
viklet inden for tilladelsen, og de samlede indtægter og
udgifter fra lotteriafviklingen. Udgifterne opdeles i forskelli-
ge udgiftstyper, f.eks. udgifter til gevinster, til trykning af
lodder, til trækning, distribution og til øvrige administrative
udgifter. Regnskabet skal derudover indeholde oplysninger
om det samlede overskud til udlodning og oplysninger om,
hvem der er udloddet til. Hvis overskuddet er udloddet til
flere formål, skal det fremgå af regnskabet, hvordan udlod-
ningen er fordelt.
Der er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler
om, at der alene kan anvendes et beløb til dækning af rimeli-
ge udgifter i lotteriregnskabet, som er direkte forbundet med
afvikling af lotteriet.
Direkte forbundne udgifter kan f.eks. være udgifter til print
af lodsedler, leje af lokale til lotteriafviklingen, udgifter til
notartrækning, udgifter til MobilePay og lignende betalings-
løsninger, udgifter til gevinster og udgifter til porto.
Løn til sælgere, herunder provisionsløn, anses som en udgift
og kan ikke medregnes som en del af overskudsgraden til
udlodning.
Ekstraordinært høje udgifter i forhold til opgaven kan ikke
dækkes. Det kan f.eks. være husleje, der overstiger markeds-
lejen i området, eller andre udgifter som er høje sammenlig-
net med markedsprisen.
Baggrunden herfor er, at tilladelsesindehaver bør bestræbe
sig på at begrænse udgifterne til afvikling af lotteriet mest
muligt, så der udloddes mest muligt af salgssummen til det
formål, der afholdes lotteri til fordel for.
Udgifter, som ikke er direkte forbundet til lotteriet, defineres
som udgifter, der ikke er nødvendige for afviklingen af lotte-
riet, og disse må derfor ikke indgå i lotteriregnskabet. Det
kan f.eks. være udgifter til indkøb af kaffe og kage, som
indkøbes med henblik på salg i forbindelse med lotteriarran-
gementet, merchandise eller transport til lotteriet.
Det er i henhold til gældende ret kun muligt at udbyde land-
baseret bingo, hvis overskuddet udloddes til et almennyttigt
formål.
Det foreslås at indsætte §§ 10 a-10 c om landbaseret bingo.
(Til § 10 a)
Det foreslås i § 10 a, stk. 1, at der kan gives tilladelse til
udbud af landbaseret bingo.
Med forslaget vil der kunne udbydes bingo på lige fod med
andet liberaliseret spil.
På den ene side er bingo et lotteri, fordi det er præget
af tilfældighed, hvor trækningen af numre afgør, om man
vinder eller ej. På den anden side er bingo et spil, der tradi-
tionelt afvikles ved spillerens løbende aktive deltagelse, og
der sker således ikke blot en trækning af vinderloddet eller
vindernumrene. Spillet bingo adskiller sig dermed fra andre
lotterispil.
Ved bingo forstås lotteri med en spilleplade bestående af
enten:
– fem gange fem felter og 25 numre eller symboler, og
hvor trækningen foregår på baggrund af 75 forskellige
numre eller symboler,
– fire gange fire felter og 16 numre eller symboler, og
hvor trækningen foregår på baggrund af 80 forskellige
numre eller symboler, eller
– tre gange ni felter og 15 numre eller symboler, og hvor
trækningen foregår på baggrund af 90 forskellige numre
eller symboler.
Hvis kravene til en spilleplade som nævnt ovenfor ikke
er opfyldt, vil der ikke kunne gives tilladelse til udbud af
landbaseret bingo.
Spillepladens sammensætning af numre, symboler eller mar-
keringer på den enkelte spilleplade er ikke op til spille-
ren. Spillet forløber ved, at numre m.v. trækkes tilfældigt
og enkeltvist samt markeres på spillepladen af spilleren. Ge-
vinster opnås, hvis spillepladen udfyldes helt eller delvist på
en nærmere defineret måde.
Ved bingo forstås samtidig, at udtrukne numre eller symbo-
ler trækkes og præsenteres ét ad gangen, samt at spilleren
skal have mulighed for løbende at foretage manuel marke-
ring (dupning) af udtrukne numre eller symboler.
Begrebet »bingo« skal forstås således, at det også dækker
begrebet »banko« henset til, at disse to lotterityper har en
konstruktion, som er meget sammenlignelig. Dette medfører
samtidig, at det kun er lotteriformerne bingo og banko, som
kan udbydes under definitionen landbaseret bingo, hvorfor
andre lotterityper fortsat alene kan udbydes af monopolet
eller som almennyttigt lotteri. Fortolkningen betyder endvi-
dere, at det for de liberaliserede bingospil kun er tilladt at
udbyde sidelotteri, sidespil eller pausespil, hvis disse har
en konstruktion, som kan omfattes af definitionen af bin-
go. Eventuelle sidelotterier, som er bingo, vil derfor kunne
afvikles som selvstændige bingospil til et bingoarrangement.
Det foreslås, at landbaseret bingo skal forstås som bingo ka-
rakteriseret ved, at der er tale om et spil med fysisk tilstede-
værelse af spillere og ved anvendelse af fysiske spilleplader.
OMTRYK
20
I § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om spil defineres landbaserede spil
som spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder
mødes fysisk. Der skal være et fysisk element, når spillet
afvikles landbaseret, f.eks. at spillet udbydes på fysiske lo-
kationer, eller hvor der fysisk er stillet lokaler eller udstyr til
rådighed. Det fysiske element for bingo kan f.eks. opfyldes
ved, at spillere og opråber er til stede på samme lokation
under spillet. Spillet kan på den baggrund ikke afvikles via
fjernkommunikation som f.eks. via tv og internettet.
Med forslaget er det desuden ikke muligt at opstille bin-
goautomater i lokaler eller på lokaliteter, hvor der afvikles
landbaseret bingo. En spiller vil således ikke kunne spille
bingo på en bingoautomat, hvor spillet foregår alene og
ikke sammen med andre spillere, da bingo er et traditionelt
puljespil. Det er dermed heller ikke muligt at spille bingo
mod tilladelsesindehaveren.
Skatteministeren har i medfør af § 41 i lov om spil mulighed
for at fastsætte regler om spillene og afvikling af disse. I
medfør af denne bestemmelse kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om landbaseret bingo. Landbaseret bingo er
samtidig underlagt kriterierne for udbud af spil i kapitel 4 i
lov om spil.
Det er hensigten, at der udstedes en ny bekendtgørelse om
landbaseret bingo.
Det er hensigten, at der fastsættes regler i bekendtgørelsen
om, at der stilles krav om, at tilladelsesindehaver stiller en
række skriftlige oplysninger til rådighed for spilleren forud
for spillerens deltagelse i bingo.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at
alle informationer skal være tilgængelige på dansk. Kravet
er mere lempeligt end det krav, der stilles til det øvrige
liberaliserede spiludbud, da det grundet udbuddets særlige
karakter er hensigten, at der ikke stilles krav om, at oplys-
ningerne samtidig skal fremgå på engelsk.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse stilles krav om,
at tilladelsesindehaver på en fremtrædende plads ved ind-
gangen til lokaler eller lokaliteter, hvor der spilles landba-
seret bingo, skal informere spilleren om en række oplys-
ninger, herunder oplysninger om alderskrav, ansvarligt spil
og de potentielle skadevirkninger af spil, behandlingsmulig-
heder og Spillemyndighedens hjælpelinje, oplysninger om
spiltilladelsen samt tilladelsesindehavers behandling af kla-
ger. Hensigten med dette er, at spilleren skal have mulighed
for forud for indgangen at sikre sig, at der er tale om udbud
af bingo, som er lovligt. Samtidig skal spilleren have mulig-
hed for at opnå viden om, hvordan man som spiller kan søge
rådgivning og behandling for problematisk spiladfærd.
Det, at informationen skal være placeret på en fremtrædende
plads ved indgangen til lokalet eller lokaliteten, betyder, at
det skal gøres nemt for spilleren at finde frem til informa-
tionen. Tilladelsesindehaver skal være opmærksom på, at
informationen rent faktisk får en fremtrædende plads.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler
om, at tilladelsesindehaver skal stille oplysningerne skrift-
ligt til rådighed for spilleren på en let tilgængelig måde,
inden indsats i det pågældende lotteri foretages, hvis bin-
go udbydes med forsalg. Det kan f.eks. være, hvis der på
tilladelsesindehavers hjemmeside eller lignende platform til-
bydes køb af entrébillet til et bingoarrangement, som ved ef-
terfølgende fremmøde kan omveksles til en spilleplade. Det
kan f.eks. også være, hvis der tilbydes forsalg på fysiske
lokationer, som ikke er sammenfaldende med den fysiske
lokation, hvor der spilles bingo.
Det er også hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes
regler om, at oplysningerne skal fremgå af tilladelsesinde-
havers hjemmeside, hvis denne har en hjemmeside, hvor
der henvises til udbuddet af bingo, uanset om der på hjem-
mesiden tilbydes forsalg eller alene sker markedsføring af
tilladelsesindehaver og dennes bingoudbud.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes krav
om, at spilleren skal være præsenteret for en række informa-
tioner før deltagelse i spillet, herunder reglerne for afvikling
af det enkelte spil og gevinsterne og deres værdi. At oplys-
ningerne skal præsenteret inden deltagelse i spillet betyder,
at det ikke vil være tilstrækkeligt f.eks. at give informatio-
nerne sammen med udlevering af spillepladen.
Det er således hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsæt-
tes regler om, at tilladelsesindehaver også skal sikre, at op-
lysninger om regler for afvikling af de enkelte spil er let
tilgængelige for spilleren. Oplysningerne om de af tilladel-
sesindehaver enkelte udbudte spil kan f.eks. være prisen for
deltagelse, herunder eventuelle tilbud og salgsfremmende
foranstaltninger. Oplysningerne om regler for afvikling af de
enkelte spil kan også være relevante retningslinjer for, hvor-
dan spillet spilles, f.eks. om der er mulighed for at vinde
gevinster på særligt udvalgte numre, f.eks. et nummer, som
repræsenterer særlige datoer. Oplysninger om de enkelte spil
kan f.eks. også være, hvor mange runder der spilles, inden
alle brikker tages af spillepladen, om der er sidegevinster,
om der er gevinst på én eller flere rækker og lignende. Hvis
der tilbydes forsalg, vil det også være relevant at oplyse
om dato for afvikling af det pågældende lotteri. Det kan
også i visse tilfælde, særligt hvor der tilbydes forsalg, være
relevant at oplyse om afviklingsperioden, herunder tid og
sted for udlevering af gevinster.
Det er også hensigten, at der fastsættes regler om, at tilladel-
sesindehaver skal sikre, at oplysninger om gevinsternes art
og værdi i kroner, eventuelt fordelt i puljer afhængig af del-
tagende antal spilleplader, fremgår. Oplysningerne kan f.eks.
være oplysninger om, hvad man kan vinde, f.eks. om der
kan vindes kontanter, gavekort til udvalgte butikker, eller
om der kan vindes varegevinster, og hvad disse varegevin-
ster i givet fald er.
Oplysninger, som vedrører gevinststrukturen, er relevante
for spillerne, da der ikke for landbaseret bingo er krav om
oplysninger om en tilbagebetalingsprocent. Ved at give spil-
OMTRYK
21
lerne oplysninger om gevinsternes antal, art og værdi, kan
spilleren på et bedre grundlag vurdere, om det for den enkel-
te er interessant at deltage i spillet.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler
om, at tilladelsesindehaver skal anvende Spillemyndighe-
dens mærkningsordning. Dette vil sidestille liberaliseret bin-
go med andre områder inden for det liberaliserede spilmar-
ked.
Brug af Spillemyndighedens mærke er forbrugerbeskytten-
de, ligesom det giver tilladelsesindehaver mulighed for tyde-
ligt at vise, at der er tale om et lovligt udbud af bingo.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet
krav om, at tilladelsesindehaver i dennes markedsføring skal
oplyse om aldersgrænsen for adgang til den fysiske lokation,
hvor der spilles bingo. Ved skriftlig markedsføring kan det-
te f.eks. opfyldes ved, at der af markedsføringen fremgår
»+18«.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet
krav om, at tilladelsesindehaver ved markedsføring af spil
også skal oplyse om Spillemyndighedens hjælpelinje til an-
svarligt spil samt anvende Spillemyndighedens mærknings-
ordning.
Det er samtidig hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive
stillet krav om, at det på en klar og tydelig måde ved mar-
kedsføring af spil omfattet af tilladelsen fremgår, hvem tilla-
delsesindehaver er. Dette for at sikre, at der ikke er tvivl om,
hvem der markedsfører og udbyder det pågældende landba-
serede bingospil, og kravet er dermed forbrugerbeskyttende.
Det er også hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive
stillet krav om, at tilladelsesindehaver ved markedsføring
på en klar og tydelig måde oplyser om alle regler og vil-
kår for eventuelle rabatter eller andre salgsfremmende for-
anstaltninger tilknyttet det bingospil, som markedsføres. En
salgsfremmende foranstaltning kan f.eks. være, at spilleren
kan opnå en mængderabat. Dette har til hensigt at skabe
gennemsigtighed for spilleren.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler
om, at landbaseret bingo skal bero udelukkende på tilfældig-
hed og afvikles betryggende. Dette skal ses i sammenhæng
med, at der alene stilles få og lempelige krav til, hvordan
spillet og vindertrækningen foretages, og er således begrun-
det i forbrugerbeskyttende hensyn.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet
krav om, at spilleren ikke selv må medbringe eller sammen-
sætte spillepladen. Det forventes dog, at det vil være muligt
for spilleren at vælge imellem tilladelsesindehavers allerede
sammensatte spilleplader. Dette giver spilleren en fleksibili-
tet i valg af de spilleplader, som denne ønsker at spille på,
f.eks. hvor spillepladen har et særligt lykkenummer, som
spilleren ønsker på sin plade.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat
regler om, at der kan ske køb af spilleplader ved fysisk salg,
men også ved fjernkommunikation. Det giver mulighed for,
at tilladelsesindehaver f.eks. kan sælge via en hjemmeside,
hvor spilleren på dagen for arrangementet får sin spilleplade
udleveret. Da spilleren ikke selv må medbringe spillepladen,
medfører dette, at spilleren ikke selv må printe og medbrin-
ge spillepladen til bingoarrangementet.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet
krav om, at tilladelsesindehaver skal sikre, at hver spillepla-
de indeholder et unikt identifikationsnummer, der registre-
res ved salg og herefter opbevares i hele tilladelsesperio-
den. Dette krav skal være med til at sikre, at det ved spillets
afslutning vil være muligt at foretage kontrol med gevinster-
ne fordelt på de solgte plader.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat
regler om, at en tilladelsesindehaver alene kan modtage
kontante betalinger eller betalinger fra en udbyder af beta-
lingstjenester, der i henhold til lov om betalinger udbydes
lovligt i Danmark. Det rummer f.eks. betaling med Dankort,
VISA-kort, MasterCard, MobilePay, PayPal m.v.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler
om, at tilladelsesindehaver alene må udbetale gevinster i
kontanter, gavekort eller varer. Der må således ikke ske
udbetaling af gevinster via bankoverførsel. Kravet svarer til
det, der gælder for landbaserede kasinoer. Det er desuden
hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at tilladelses-
indehaver ikke må opbevare gevinster for spilleren. Dette
krav har til hensigt at forebygge svindel med f.eks. offentli-
ge ydelser.
Det er endvidere hensigten, at der for udbud af landbaseret
bingo i bekendtgørelse kan stilles krav til, hvordan tilladel-
sesindehaver foretager vindertrækningen. Det er hensigten,
at der stilles krav om, at vindertrækning skal ske ved brug af
enten mulighed for deltageroverværelse af trækningen eller
ved brug af en godkendt tilfældighedsgenerator. Vælger til-
ladelsesindehaver at gøre brug af en godkendt tilfældigheds-
generator skal tilladelsesindehaver opfylde de tekniske krav,
som Spillemyndigheden stiller til certificeringen.
Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelsen indføres
en mulighed for, at Spillemyndigheden i særlige tilfælde kan
pålægge tilladelsesindehaver at gøre brug af en certificeret
tilfældighedsgenerator. Det er muligt, at der på et senere
tidspunkt vil blive fastsat regler om, at vindertrækningen
skal ske ved brug af en certificeret tilfældighedsgenerator,
hvis der viser sig et behov herfor. Dette har til hensigt at sik-
re en betryggende lotteriafvikling. Formålet med at indføre
et sådan krav på sigt er, at der er tale om spilvirksomhed på
et liberalisereret marked, og at der dermed bør være en høj
grad af forbrugerbeskyttelse.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om liberaliseret
bingo vil blive stillet krav om, at tilladelsesindehaver skal
føre en daglig opgørelse for dage, hvor der afvikles bin-
go. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om dato for af-
OMTRYK
22
vikling af bingo på tilladelsen, en samlet fortegnelse over
solgte spilleplader for den pågældende dag, en samlet for-
tegnelse over udtrukne numre eller symboler for den pågæl-
dende dag, de samlede indtægter fra bingo afviklet på den
pågældende dag, de samlede udgifter til vundne gevinster
for den pågældende dag og oplysninger om, hvorvidt ge-
vinsterne eller nogle af disse er sponsorerede. Opgørelsen
skal efterses og attesteres af mindst to personer hos tilladel-
sesindehaver for at mindske risikoen for fejl. Dette skyldes,
at der ikke stilles krav om løbende dataindrapportering.
Det forventes, at udbydere af liberaliseret bingo i de fleste
tilfælde vil være omfattet af regler om aflæggelse af regn-
skab i årsregnskabsloven. Det er derfor ikke umiddelbart
hensigten, at der vil blive stillet specifikke krav til udarbej-
delse af regnskab. Det forventes derimod, at der i bekendt-
gørelse om landbaseret bingo indsættes en bestemmelse om,
at tilladelsesindehaver, i det tilfælde denne ikke i øvrigt er
omfattet af regler om bogføring og aflæggelse af årsregn-
skab m.v., skal foretage bogføring og udarbejde et årsregn-
skab efter regler i henhold til bogføringsloven. Dette har til
hensigt at sikre, at der på betryggende vis udarbejdes regn-
skab, også i de tilfælde, hvor en tilladelsesindehaver ikke
måtte være omfattet af andre regler herom. Det er samtidig
hensigten, at der i bekendtgørelse om liberaliseret bingo
indsættes krav om, at årsregnskabet senest 6 måneder efter
regnskabsperiodens udløb skal indsende en kopi af det med
påtegning godkendte årsregnskab til Spillemyndigheden.
Det bemærkes, at det i øvrigt ikke forventes krav om løben-
de dataindrapportering til udbuddet, ligesom det ikke for-
ventes, at der stilles krav om indsendelse af årsredegørelse
til Spillemyndigheden.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen også vil blive
stillet krav om, at spilleren skal kunne klage over spillets
afvikling til tilladelsesindehaver, samt krav om, at tilladel-
sesindehaver skal behandle klagen hurtigst muligt, samt at
hvis tilladelsesindehaver ikke kan afgøre klagen inden for
14 dage, skal tilladelsesindehaver informere klageren om,
hvornår klager kan forvente at modtage en afgørelse i sag-
en. Klagen kan afvises, hvis klagen ikke er fremsat skriftligt,
ikke indeholder information om klagers identitet eller ikke
indeholder en begrundelse for det påklagede forhold. Til-
ladelsesindehaver skal opbevare dokumenter fra en sådan
klagesag i mindst 2 år.
Det er ligeledes hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes
regler om, at forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af de
fastsatte regler i bekendtgørelsen kan straffes med bøde.
Det foreslås i § 10 a, stk. 2, at tilladelse kan gives for indtil
5 år ad gangen.
Det betyder, at der kan gives tilladelse for indtil 5 år ad
gangen til udbud af landbaseret bingo, hvilket svarer til
tilladelsesperioden for de fleste andre tilladelser til liberali-
seret spil.
(Til § 10 b)
Det foreslås med § 10 b, at personer under 18 år ikke må få
adgang til lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landba-
seret bingo.
Det betyder, at der stilles krav om, at personer under 18
år ikke må få adgang til lokaler eller lokaliteter, hvor der
afholdes landbaseret bingo. Herudover finder § 34, stk. 1,
i lov om spil anvendelse, hvorefter der ikke må modtages
indsatser fra personer under 18 år. Forslaget medfører, at
personer under 18 år ikke må opholde sig på lokationer,
hvor der udbydes landbaseret bingo. Personer under 18 år
kan med forslaget heller ikke være medhjælpere eller på an-
den måde ansat til at medvirke til afviklingen af landbaseret
bingo på det liberaliserede marked.
Hensynet bag forslaget er, at personer under 18 år ikke skal
kunne deltage i et liberaliseret spil, hvor der ikke er fastsat
grænser til gevinsternes størrelse eller art, da et sådant spil
potentielt kan medvirke til udvikling af problematisk spilad-
færd.
Det foreslås, at spillere under deres ophold i lokaler eller på
lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo, på begæring
af tilladelsesindehaver eller Spillemyndigheden skal kunne
forevise legitimation, jf. forslag til ændring af § 34 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4. Kravet foreslås for at sikre, at til-
ladelsesindehaver kan tjekke, at en spiller er fyldt 18 år samt
for, at Spillemyndigheden kan føre tilsyn med, at der ikke
er personer under 18 år til stede på den fysiske lokation,
hvor der spilles bingo. Af hensyn til udbuddet foreslås det,
at der ikke stilles krav om, at legitimation skal forevises af
alle spillere forud for indgang til lokalet eller lokaliteten,
hvor der afholdes landbaseret bingo, men blot at tilladelses-
indehaver skal tjekke legitimation, hvor tilladelsesindehaver
er i tvivl, om spilleren er myndig.
(Til § 10 c)
Det foreslås med § 10 c, stk. 1, at landbaseret bingo må
afholdes mellem kl. 07.00 og 24.00.
Det betyder, at der må afholdes liberaliseret landbaseret bin-
go i tidsrummet mellem kl. 07.00 og 24.00.
Hvis lokalerne eller lokaliteterne, hvor der afholdes bingo,
benyttes til andre formål end udbud af liberaliseret landbase-
ret bingo, for eksempel hvis der er tale om en idrætshal eller
et cafeteria, så er reglen ikke til hinder for, at lokalet benyt-
tes til disse formål udenfor tidsrummet mellem kl. 07.00 og
24.00.
Forslaget om at begrænse åbningstiden er begrundet i, at et
liberaliseret udbud af bingo, hvor der ikke er begrænsninger
til gevinsternes størrelse og art, ikke bør kunne udbydes hele
døgnet.
Åbningstiderne er sammenlignelige med krav til åbningsti-
der fastsat for gevinstgivende spilleautomater i spillehaller,
som er fastsat i § 23, stk. 1, i lov om spil. Hensynet bag
forslaget til at begrænse åbningstiden for landbaseret bingo
OMTRYK
23
er ud fra samme hensyn, som gør sig gældende for gevins-
tgivende spilleautomater i spillehaller. Der henvises til forar-
bejderne til lov om spil, som ændret ved lov nr. 1574 af 15.
december 2015, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L
15, som fremsat, side 6, hvoraf det bl.a. fremgår, at formå-
let med en begrænsning i åbningstiden for gevinstgivende
spilleautomater i spillehaller var hensynet til begrænsning i
udvikling af spilafhængighed, og at man ved at begrænse
åbningstiden kunne tvinge spillerne til at holde en pause fra
spillet.
Det foreslås, at åbningstiden kan begrænses på grund af
ordensmæssige forhold, jf. forslag til ændring af § 31, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3. Spillemyndigheden vil som hoved-
regel følge en indstilling om at begrænse åbningstiden og
fastsætte dette som et vilkår for tilladelsen til tilladelsesinde-
haver.
En overtrædelse af åbningstiden vil kunne straffes efter
§ 59, stk. 5, nr. 1. Som udgangspunkt er det bestyreren eller
den person, som forestod bemandingen på tidspunktet for
overtrædelsen, der vil være strafsubjektet ved en konstateret
overtrædelse. Der kan dog være undtagelser hertil, f.eks.
hvis det kan konstateres, at tilladelsesindehaver har været
bekendt med overtrædelsen. Det er hensigten, at både besty-
reren eller den person, som forestod bemandingen på tids-
punktet for overtrædelsen samt tilladelsesindehaveren kan
ifalde strafansvar, hvis begge parter er bekendt med en over-
trædelse af bestemmelsen.
Det foreslås i § 10 c, stk. 2, at lokaler eller lokaliteter,
hvor der afholdes landbaseret bingo, skal være bemandet
i hele åbningstiden. Det foreslås i stk. 3, at bemandingen
skal forestås af tilladelsesindehaveren, bestyreren eller en
af tilladelsesindehaveren eller bestyreren ansat person, der
er til stede i lokalet eller på lokaliteten, hvor der afholdes
landbaseret bingo.
Forslaget er enslydende med kravet for gevinstgivende spil-
leautomater, jf. § 23, stk. 2 og 3, i lov om spil. Forsla-
get skyldes samme hensyn, som gør sig gældende ved ge-
vinstgivende spilleautomater i spillehaller, hvor kravet om
bemanding primært skyldes hensynet til at sikre, at personer
under 18 år ikke får adgang til det pågældende spil.
Bemanding skal forstås i overensstemmelse med bemærk-
ningerne til lov nr. 848 af 1. juli 2010, jf. Folketingstidende
2009-2010, tillæg A, L 202, som fremsat, side 53, hvoraf
det bl.a. fremgår, at der skal foreligge et ansættelses- og
lønmodtagerforhold mellem tilladelsesindehaveren eller be-
styreren og den person, der bemander spillehallen. Dette har
til hensigt at sikre, at der sker en reel bemanding, samt at
hindre sort arbejde. Bemandingen kan finde sted i et tilstø-
dende lokale, så længe det på betryggende vis kan sikres,
at personer under 18 år ikke får adgang til lokalet eller
lokationen.
Til nr. 3
Ifølge § 31, i lov om spil, kan der ved afgørelse af, om der
skal gives tilladelse til oprettelse og drift af landbaserede
kasinoer eller til opstilling af gevinstgivende spilleautomater
i spillehaller, lægges vægt på ordensmæssige forhold, spille-
stedets størrelse og placering.
Det foreslås, at i § 31 i lov om spil indsættes efter »landba-
serede kasinoer«: », til udbud af landbaseret bingo«.
Det betyder, at der ud over henvisningen til landbaserede ka-
sinoer og opstilling af gevinstgivende spilleautomater i spil-
lehaller også henvises til, at der ved udstedelser af tilladelser
til oprettelse og drift af steder med udbud af landbaseret bin-
go kan lægges vægt på ordensmæssige forhold, spillestedets
størrelse og placering. Dermed vil lokaler eller lokaliteter,
hvor der udbydes landbaseret bingo blive sidestillet med øv-
rige lokaler, hvor der afvikles liberaliseret landbaseret udbud
af spil.
Til nr. 4
Det fremgår af § 34 a, i lov om spil, at Spillemyndighedens
repræsentanter til brug for sit tilsyn, med at alderskravene
i §§ 22 og 34 overholdes, mod legitimation og uden retsken-
delse kan kræve at få meddelt alle nødvendige oplysninger
fra personer i en spillehal og fra købere af spil, der kan
fastslå de pågældendes alder.
Det foreslås, at der i § 34 a i lov om spil indsættes efter »al-
derskravene i §§«: »10 b,« og efter »personer i en spillehal«
indsættes: »og i lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes
landbaseret bingo«.
Det betyder, at der også henvises til alderskravet i § 10
b om landbaseret bingo, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, samt
til, at Spillemyndighedens repræsentanter mod legitimation
og uden retskendelse kan kræve at få meddelt alle nødvendi-
ge oplysninger fra personer i lokaler eller lokaliteter, hvor
der spilles landbaseret bingo. Dermed ligestilles landbaseret
bingo med de øvrige liberaliserede landbaserede spil.
Til nr. 5.
Det fremgår af § 37 i lov om spil, at den daglige drift
af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende
spilleautomater og butikker, hvor der sælges lotteri eller
væddemål, skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller
en bestyrer.
Det foreslås, at i § 37 i lov om spil indsættes efter »landba-
serede kasinoer,« »lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes
landbaseret bingo,« og efter »§§ 6« indsættes: », 10 a«.
Det betyder, at det i § 37 ligeledes er et krav, at den daglige
drift i lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbase-
ret bingo, skal forestås af tilladelsesindehaver eller af en
bestyrer. Dermed ligestilles landbaseret bingo med de øvrige
liberaliserede landbaserede spil.
Det er alene den daglige drift af de lokaler eller lokalite-
ter, som har med afviklingen af det landbaserede bingo at
gøre, som skal forestås af tilladelsesindehaver eller af en
OMTRYK
24
bestyrer. Hvis lokalerne samtidig benyttes til andre formål,
skal den daglige drift ikke forestås af en tilladelsesindehaver
eller en bestyrer for så vidt angår de formål, som ikke har
med det landbaserede bingo at gøre. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis der benyttes de samme lokaler som benyttes
til en sportshal, et cafeteria eller lignende.
Til nr. 6
Det fremgår af § 40 i lov om spil, at ansatte i butikker, hvor
der hovedsagelig sælges lotteri og væddemål, og ansatte i
spillehaller med gevinstgivende spilleautomater, skal være
fyldt 18 år.
Det foreslås, at i § 40 indsættes efter »væddemål,« »ansatte i
lokaler eller lokaliteter, hvor der spilles landbaseret bingo,«.
Det betyder, at det i § 40, i lov om spil, ligeledes er et
krav, at ansatte i lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes
landbaseret bingo, skal være fyldt 18 år. Dermed ligestilles
landbaseret bingo med de øvrige liberaliserede landbaserede
spil.
Til nr. 7
Det fremgår af § 42 c, 1. pkt., i lov om spil, at hvis den rea-
liserede spilleindtægt overstiger det grundlag, der er betalt
gebyr for, opkræves et beløb svarende til forskellen mellem
det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Det
fremgår af § 42 c, 2. pkt., i lov om spil, at hvis den realise-
rede spilleindtægt omvendt er lavere end grundlaget for det
betalte gebyr, tilbagebetales et beløb svarende til forskellen
mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr.
Det foreslås, at der to steder i § 42 c ændres »og § 42 b« til:
», § 42 b, § 42 g og § 42 h«.
Det betyder, at der i § 42 c, 1. og 2. pkt. tillige henvises til
§ 42 g og § 42 h. Dermed ligestilles landbaseret bingo med
gebyrbetalingen for de øvrige liberaliserede landbaserede
spil.
Ændringen, hvor det foreslås, at der også henvises til § 42
g i § 42 c, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
hvor § 1, nr. 23, som er indsat i lov om spil ved § 1, nr. 23,
i lov nr. 467 af 8. maj 2024, af lovtekniske grunde, ophæves
inden ikrafttrædelse.
Til nr. 8
Det fremgår af § 42 e, i lov om spil, at gebyrerne i §§ 42-42
b skal reguleres efter personskattelovens § 20.
Det foreslås i § 42 e efter »§§ 42-42 b« at indsætte: », 42 g
og 42 h«.
Med forslaget vil § 42 g og § 42 h fremover også fremgå af
§ 42 e.
Dermed ligestilles gebyrerne for landbaseret bingo med ge-
byrerne for de øvrige liberaliserede landbaserede spil, og vil
herefter være reguleret efter personskattelovens § 20.
Ændringen hvor det foreslås, at der også henvises til § 42
g i § 42 e, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
hvor § 1, nr. 23, som er indsat i lov om spil ved § 1, nr. 23,
i lov nr. 467 af 8. maj 2024, af lovtekniske grunde, ophæves
inden ikrafttrædelse.
Til nr. 9
Det fremgår af § 42 f i lov om spil, at gebyrerne opkrævet i
henhold til §§ 42-42 b og 42 d ud over Spillemyndighedens
tilsyn tillige dækker Spillemyndighedens tilsyn i medfør af
hvidvaskloven eller anden lovgivning, Spillemyndighedens
omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at
udvikle afhængighed af spil og Spillemyndighedens omkost-
ninger forbundet med forebyggelse af aftalt spil.
Det foreslås, i § 42 f at ændre »og 42 d« til: »42 d, 42 g og
42 h«.
Med den foreslåede ændring vil der i § 42 f i lov om spil
tillige henvises til § 42 g og § 42 h. Dermed ligestilles
landbaseret bingo med de øvrige liberaliserede landbaserede
spil, hvormed gebyrerne ud over Spillemyndighedens almin-
delige tilsyn kan benyttes til de nævnte opgaver.
Ændringen, hvor det foreslås, at der også henvises til § 42
g i § 42 f, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
hvor § 1, nr. 23, som er indsat i lov om spil ved § 1, nr. 23,
i lov nr. 467 af 8. maj 2024, af lovtekniske grunde, ophæves
inden ikrafttrædelse.
Til nr. 10
Den foreslåede § 42 g er sammenfaldende med den bestem-
melse, der er indsat i lov om spil ved § 1, nr. 23, i lov
nr. 467 af 8. maj 2024 om ændring af lov om spil (Styr-
ket indsats mod aftalt spil, forbedrede sanktionsmuligheder,
hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spille-
automater og diverse justeringer af spilområdet). Da denne
del af loven først træder i kraft den 1. januar 2025, er det
af lovtekniske grunde nødvendigt at medtage bestemmelsen
i dette lovforslag, da der samtidig foreslås indsat en ny
gebyrbestemmelse i § 42 h, jf. nedenfor. Samtidig foreslås
det, at § 1, nr. 23, i lov nr. 467 af 8. maj 2024 ophæves, jf.
lovforslagets § 3, nr. 1.
Det foreslås med § 42 h, stk. 1, at for indgivelse af ansøg-
ning om tilladelse til udbud af landbaseret bingo, jf. § 10
a, skal ansøger betale et gebyr på 15.900 kr. (2010-niveau)
til Spillemyndigheden. For indgivelse af ansøgning om til-
ladelse til udbud af landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansø-
gere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra Spille-
myndigheden, betale et gebyr på 7.900 kr. (2010-niveau)
til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales samtidig med
indgivelse af ansøgningen.
Det foreslås, at for indgivelse af ansøgning om tilladelse til
OMTRYK
25
at udbyde landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøger betale
et gebyr på 15.900 kr. (2010-niveau), svarende til 20.000
i 2024-niveau, til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales
samtidig med indgivelse af ansøgningen. Ansøgere om en
tilladelse til at udbyde landbaseret bingo skal leve op til de
krav, der med forslaget foreslås indført som § 10 a. Gebyret
skal dække omkostningerne forbundet med Spillemyndighe-
dens behandling af ansøgningen. Gebyret foreslås reguleret
efter personskattelovens § 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Tilladelser til landbaseret bingo foreslås at være tidsbegræn-
sede til 5 år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som
udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse
bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Da der imidlertid er tale
om personer eller selskaber, der har udbudt spil i op til 5 år,
vil undersøgelserne ikke være lige så omfattende som ved
udstedelse af den oprindelige tilladelse.
Derfor foreslås et gebyr for ansøgning om fornyelse af
tilladelse til landbaseret bingo på 7.900 kr. (2010-niveau),
svarende til 10.000 kr. i 2024-niveau. Det lavere gebyr vil
kun omfatte de tilfælde, hvor spiludbyderne på tidspunktet
for ansøgningen for fornyelsen af tilladelsen har en tilladel-
se. Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20.
Det foreslås i § 42 h, stk. 2, at for tilladelser udstedt til land-
baseret bingo, jf. § 10 a, betales et årligt gebyr afhængigt af
tilladelsesindehavers årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf.
§ 5 i lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret
skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået
virkning, og efterfølgende årligt inden udgangen af januar
måned efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr Gebyr
(2010-niveau) (2024-niveau)
Under 1.000.000 kr. 11.900 kr. 15.000 kr.
1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 23.800 kr. 30.000 kr.
2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 47.600 kr. 60.000 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 95.200 kr. 120.000 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 142.700 kr. 180.000 kr
20.000.000 kr. og derover 190.300 kr. 240.000 kr.
Det betyder, at tilladelsesindehavere skal betale et årligt ge-
byr, som skal finansiere de udgifter, som Spillemyndigheden
har til tilsyn mv. med tilladelsesindehaveren. Dette er i over-
ensstemmelse med de øvrige spilområder.
Den afgiftspligtige spilleindtægt svarer til bruttospilleind-
tægten, dvs. det beløb, hvormed indskudssummen overstiger
gevinsterne (indskud fratrukket gevinster).
Til nr. 11
Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 1, i lov om spil, at medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder
en række bestemmelser i lov om spil.
Det foreslås, at i § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »overtræ-
der«: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10,
stk. 4, 2. pkt., § 10 b, § 10 c,«.
Det betyder, at der i § 59, stk. 5, nr. 1, tilføjes en række
overtrædelser til bestemmelsen.
Der indsættes derfor henvisning til § 10, stk. 1, 2. pkt.,
§ 10, stk. 3, 2. og 3 pkt., § 10, stk. 4, 2. pkt., og §§ 10
b-10 c. De foreslåede ændringer vil medføre en udvidelse af
strafbestemmelsen.
Udvidelsen er en følge af, at der indsættes regler om mi-
nimumsudlodning i bestemmelserne om tilladelse til almen-
nyttigt lotteri. Det vil derfor være strafbart efter lov om
spil, hvis tilladelsesindehaver forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder reglerne om minimumsudlodning.
Såfremt der er tale om en forsætlig eller grov uagtsom over-
trædelse af, at hele overskuddet skal udloddes til det eller
de formål, der er givet tilladelse til, vil overtrædelsen derfor
være strafbar.
Det vil samtidig være strafbart, hvis der er tale om forsæt-
lig eller grov uagtsom overtrædelse af reglerne om, at over-
skuddets størrelse skal være på minimum henholdsvis 15
pct. og 35 pct., afhængig af hvilken type tilladelse der er tale
om.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 10, stk. 1, 2. pkt.,
§ 10, stk. 3, 2. og 3. pkt. og § 10 stk. 4, 2. pkt., vil være
den juridiske person, som har fået tilladelse til afholdelse af
almennyttigt lotteri.
Udvidelsen af bestemmelsen i § 59, stk. 5, nr. 1, er samtidig
en følge af, at der foreslås indsat en ny tilladelsestype om
landbaseret bingo i § 10 a, og at der dermed følger krav om,
at personer under 18 år ikke må opholde sig i lokaler eller på
lokaliteter, hvor der afholdes liberaliseret bingo, om natluk-
ning, om at lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes land-
baseret bingo, skal være bemandet i hele åbningstiden, og
om at bemandingen skal forestås af tilladelsesindehaveren,
bestyreren eller en af tilladelsesindehaveren eller bestyreren
OMTRYK
26
ansat person, der er til stede i lokaler eller lokaliteter, hvor
der afholdes landbaseret bingo. Straf for overtrædelse af §§
10 b og 10 c vil kunne pålægges tilladelsesindehaver eller
bestyrer.
Forslaget skyldes samme hensyn, som gør sig gældende for
gevinstgivende spilleautomater i spillehaller, jf. §§ 22 og 23
i lov om spil, hvor kravet om bemanding primært skyldes
hensynet til at sikre, at personer under 18 år ikke får adgang
til de pågældende spil.
Det foreslås derfor, at en overtrædelse af bestemmelserne
i §§ 10 b og 10 c i lighed med overtrædelse af reglerne
om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller i §§ 22 og
23 i lov om spil betragtes som grove overtrædelser, hvorfor
bøderne generelt bør have en sådan størrelse, at de kan virke
præventivt. Det forudsættes derfor, at første gang bestem-
melserne overtrædes, straffes det som udgangspunkt med en
bøde på 10.000 kr. og anden gang med en bøde på 20.000
kr. I tredjegangstilfælde vil tilladelsen skulle tilbagekaldes i
medfør af lov om spil § 44, stk. 1, nr. 1.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
I forhold til gentagelse foreslås det at følge straffelovens
almindelige regler om gentagelsesvirkning, jf. straffelovens
§ 84.
Som udgangspunkt ved overtrædelser af §§ 10 b og 10 c,
er det bestyreren eller den person, som forestod bemandin-
gen på tidspunktet for overtrædelsen, der vil være strafsub-
jektet ved en konstateret overtrædelse. Der kan dog være
undtagelser hertil, f.eks. hvis det kan konstateres, at tilladel-
sesindehaver har været bekendt med overtrædelsen. Det er
hensigten, at både bestyreren eller den person, som forestod
bemandingen på tidspunktet for overtrædelsen, samt tilla-
delsesindehaveren kan ifalde ansvar, hvis begge parter er
bekendt med en overtrædelse af bestemmelsen.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om afgifter af spil, at gevin-
ster fra spil, der er omfattet af denne lov, ikke medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende
gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som
er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i
et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.
Da det foreslås, at de almennyttige lotterier skal fritages
for betaling af gevinstafgift og derfor foreslås at udgå af
lov om afgifter af spil, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3,
vil gevinster herfra skulle medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, medmindre der indsættes en
særregel herom. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i
lotterier, som er under den indførte bagatelgrænse på 15.000
kr. i årlig salgssum, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Det foreslås derfor, at der i § 1, stk. 3, 1. pkt., i lov om
afgifter af spil efter »lov« indsættes »eller af § 3, stk. 3, eller
§ 10 i lov om spil,« og at i 2. pkt. ændres »omfattet af denne
lov« til »nævnt i 1. pkt.«.
Formålet med ændringen er, at gevinster vundet ved almen-
nyttigt lotteri, fortsat ikke medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, og at gevinster vundet i lotteri
under bagatelgrænsen på 15.000 kr. i årlig salgssum heller
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Det samme vil være tilfældet, hvis en gevinst er
opnået i et tilsvarende lotteri i et andet EU- eller EØS-land.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5, i lov om afgifter af spil, at udbydere
af almennyttige lotterier skal betale en afgift af gevinster på
17,5 pct., for kontantgevinster der overstiger 200 kr., samt
for andre gevinster, hvis handelsværdi overstiger 750 kr.
Det foreslås, at overskriften før § 5 affattes således »Land-
baseret bingo«.
Det betyder, at overskriften før § 5 ændres fra Almennyttigt
Lotteri til Landbaseret bingo.
Formålet med ændringen er, at almennyttigt lotteri frita-
ges for betaling af gevinstafgift og derfor skal udgå af
loven. Samtidig skal landbaseret bingo, som er en ny tilla-
delsesform, omfattes af loven og derfor ændres overskriften
hertil.
Til nr. 3
Det fremgår af § 5 i lov om afgift af spil, at udbydere af
almennyttige lotterier udbudt efter § 10 i lov om spil af ge-
vinster skal betale en afgift på 17,5 pct. For kontantgevinster
beregnes afgiften af den del af gevinstbeløbet, der overstiger
200 kr. For andre gevinster beregnes afgiften af den del af
gevinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr.
Det foreslås at affatte § 5 således, at indehavere af tilladelse
til at udbyde landbaseret bingo efter § 10 a i lov om spil
skal betale en afgift beregnet som en procentdel af brutto-
spilleindtægten. I 2025 udgør procenten 28. I 2026 udgør
procenten 33. I 2027 udgør procenten 38. Fra den 1. januar
2028 og fremefter udgør procenten 41.
Det betyder, at reglerne om almennyttige lotterier i den gæl-
dende § 5 erstattes af regler om landbaseret bingo. Formålet
med ændringen er at fritage almennyttige lotterier for beta-
ling af gevinstafgift og pålægge landbaseret bingo en afgift.
Afgiften gældende for landbaseret bingo skal indfases over
4 år og skal slutteligt lande på 41 pct. i 2028.
OMTRYK
27
Ved bruttospilleindtægten forstås det beløb, hvormed ind-
skudssummen overstiger gevinsterne (indskud fratrukket ge-
vinster).
Det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om afgifter af spil, at
personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er af-
giftspligtige i medfør af loven skal indgive anmeldelse om
den afgiftspligtige virksomhed til registrering hos Skattefor-
valtningen.
Til nr. 4
Det fremgår af § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov om afgifter af
spil, at for spil nævnt i §§ 6 og 10-12 er afgiftsperioden
kalendermåneden, og for spil nævnt i § 14 er afgiftsperioden
kvartalet.
Det foreslås, i § 21, stk. 1, 1. pkt. , at ændre »§§ 6« til »§§ 5,
6«.
Det betyder, at § 5 indsættes i § 21, stk. 1, 1. pkt., som
konsekvens af, at der i loven er indsat bestemmelser om
landbaseret bingo.
Til nr. 5
Det fremgår af § 24, stk. 1, 1. pkt., i lov om afgifter af
spil, at for spil nævnt i §§ 5, 15 og 17 er afgiftsperioden
varigheden af det enkelte spil, og angivelse og indbetaling af
afgiften skal ske senest 15 dage efter, at resultatet af spillet
foreligger.
Det fremgår af § 24, stk. 2, i lov om afgifter af spil, at
personer og selskaber m.v., der udbyder spil nævnt i §§ 5,
15 og 17, ved registrering hos told- og skatteforvaltningen
kan vælge måneden som afgiftsperiode.
Det foreslås i § 24 stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, at ændre »§§ 5,
15 og 17« til: »§§ 15 og 17«.
Det betyder, at § 5 udgår fra bestemmelserne som konse-
kvens af, at almennyttige lotterier ikke længere er omfattet
af loven.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at § 1, nr. 23, i lov nr. 467 af 8. maj 2024
om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod aftalt
spil, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget data-
behandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse
justeringer af spilområdet), ophæves. Dette af lovtekniske
årsager, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, hvor
det foreslås at indsætte § 42 g, som er sammenfaldende med
den bestemmelse, der er indsat i lov om spil ved § 1, nr. 23,
i lov nr. 467 af 8. maj 2024. Da denne del af loven træder
i kraft den 1. januar 2025, er det af lovtekniske grunde nød-
vendigt at medtage bestemmelsen i dette lovforslag, da der
samtidig foreslås indsat en ny gebyrbestemmelse i § 42 h.
Til nr. 2
Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 467 af 8. maj 2024, skal § 1, nr. 4,
9, 23, 28, 48 og 50, træde i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås, at § 1, nr. 23 ophæves, jf. bemærkningerne
under § 3, nr. 1.
Det betyder, at nr. 23 udgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen
i § 3, stk. 2, Dette som en konsekvens af, at § 1 nr. 23
ophæves, og dermed ikke skal træde i kraft.
Til nr. 3
Efter § 3, stk. 7, i lov nr. 467 f 8. maj 2024, skal regler
fastsat i medfør af § 42, stk. 10, i lov om spil, forblive i
kraft indtil de ophæves, eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 42 d, i lov om spil, som affattet ved lovens § 1,
nr. 22 eller 23.
Det foreslås, at § 1, nr. 23 ophæves, jf. bemærkningerne
under § 3, nr. 1.
Det betyder, at nr. 23 udgår af bestemmelsen i § 3, stk.
7. Dette som en konsekvens af, at § 1 nr. 23 ophæves, og
dermed ikke skal træde i kraft.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 21. november
2024. Der er tale om en fravigelse af reglerne om fælles
ikrafttrædelsesdatoer, hvormed alle love og bekendtgørelse
som hovedregel skal træde i kraft enten den 1. januar eller
den 1. juli. Loven får dog i det væsentligste først virkning
fra den 1. januar 2025.
Fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer skal muliggøre,
at Spillemyndigheden fra og med den 21. november 2024
vil kunne behandle ansøgninger efter de nye regler, jf. stk.
4. Loven vil dog i øvrigt som udgangspunkt først have virk-
ning fra og med den 1. januar 2025, jf. stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at loven skal have virkning fra og med
den 1. januar 2025, jf. dog stk. 3 og 4.
Det betyder, at de nye regler for almennyttige lotterier og
om liberalisering af landbaseret bingo først vil have virkning
fra og med den 1. januar 2025. Foruden, at der vil være mu-
lighed for at indgive ansøgninger efter de nye regler allerede
fra og med den 21. november 2024, jf. stk. 4, modificeres
udgangspunktet dog også af stk. 3, der omhandler overgan-
gen til de nye regler for almennyttige lotterier.
Det bemærkes, at Rigsadvokaten den 25. marts 2024 på
baggrund af den politiske aftale »Enklere regler for lotterier
og banko« anmodede alle embeder om indtil videre at stille
alle verserende sager omfattet af den politiske aftale og den
forventede lovændring i bero.
Berostillede sager vil efter lovens ikrafttræden blive gen-
optaget og færdigbehandlet i overensstemmelse med straf-
OMTRYK
28
felovens § 3, stk. 1. Det indebærer, at verserende straffe-
sager, som omfatter forhold, der efter lovændringen ikke
længere er strafbare, ikke vil skulle forfølges af myndighe-
derne. Straffesager, som omfatter forhold, der både før og
efter lovændringen er strafbare, vil derimod fortsat kunne
forfølges.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at loven har virkning for almen-
nyttige lotterier, der ifølge tilladelsen kan påbegyndes den 1.
januar 2025 eller senere.
Overgangsreglen betyder, at ændringerne til reglerne om
almennyttige lotterier, jf. lovens § 1, nr. 2, først vil få virk-
ning for almennyttige lotterier, der ifølge tilladelsen kan
påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere, hvilket skal ses
i sammenhæng med, at loven først vil få virkning fra og med
den 1. januar 2025, jf. stk. 2. Udgangspunktet efter stk. 3, 1.
pkt., modificeres dog af 2.-4. pkt., jf. nedenfor.
Det foreslås i 2. pkt., at hvis en tilladelse til afholdelse af
almennyttigt lotteri er meddelt før den 21. november 2024,
har loven dog kun virkning, i det omfang tilladelsesindeha-
veren vælger det.
Reglen skal ses i sammenhæng med, at Spillemyndigheden
skal have mulighed for fortsat at meddele tilladelser til af-
holdelse af almennyttigt lotteri, hvor salgsperioden først på-
begyndes efter den 1. januar 2025, og hvor ansøgningen om
tilladelse hertil er indgivet, inden loven er trådt i kraft. Der-
med har udbyderne mulighed for at forberede sig på kom-
mende lotterier ved trykning af lodsedler m.v., selv om de
nye regler ikke er trådt i kraft. Dette gælder også for de
lotterier, der før den 21. november 2024 alene er anmeldt
til Spillemyndigheden i overensstemmelse med reglerne om
anmeldelse af almennyttigt lotteri efter kapitel 2 i bekendt-
gørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige
lotterier, og hvor lotteriet strækker sig ind i 2025 eller først
påbegyndes i 2025.
Med forslaget skal ansøgeren have mulighed for at vælge at
opnå tilladelse efter de nye regler, såfremt denne ønsker det-
te. Hvis der er opnået en tilladelse forud for den 21. novem-
ber 2024, og tilladelsesindehaver i stedet ønsker en tilladelse
efter de nye regler, har tilladelsesindehaver derfor mulighed
for at lade tilladelsen bortfalde efter § 45, stk. 1, nr. 1, i lov
om spil, og ansøge om tilladelse på ny. Tilladelsesindehaver
vil herefter blive omfattet af de nye regler. Spillemyndighe-
den vil efter lovens ikrafttræden kontakte de tilladelsesind-
ehavere, der har denne valgmulighed, med henblik på at
vejlede dem om valgmuligheden og betydningen heraf.
Fordelen for tilladelsesindehaver ved at overgå til de nye
regler kan være, at der stilles lempeligere krav til overskud-
dets størrelse samt større valgfrihed i forhold til, hvordan
vindertrækningen skal foretages. Omvendt kan det for nogle
af tilladelsesindehaverne opleves som en fordel at færdiggø-
re lotteriet efter de hidtidige regler, da der i de nye regler
stilles flere krav til den information, der skal gives spilleren
samt større krav til regnskab for de større lotterier. Der vil
samtidig være nogle udbydere, som ikke kan opnå tilladelse
efter de nye regler, f.eks. komitéer. Disse kan færdiggøre
deres lotteri i overensstemmelse med meddelte tilladelser,
også selvom salgsperioden ligger efter lovens ikrafttræden.
Afholdelse, hvor salgsperioden påbegyndes i 2024 og først
afsluttes i 2025, vil følge de hidtidige regler, bortset fra
undtagelsen af gevinstafgift, jf. nedenfor om stk. 3, 4. pkt.
Valgfriheden i stk. 3, 2. pkt., er derfor kun gældende for
lotterier, hvor salgsperioden påbegyndes efter den 1. januar
2025.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at valget efter 2. pkt. ikke kan
omgøres.
Det betyder, at hvis tilladelsesindehaveren vælger at ansøge
om en tilladelse til afholdelse af almennyttigt lotteri efter de
nye regler og dermed lade sin eksisterende tilladelse bortfal-
de, kan tilladelsesindehaveren ikke senere fortryde dette og
gå tilbage til de tidligere gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at uanset meddelelsestidspunktet
for tilladelsen, skal der for almennyttige lotterier, der ifølge
tilladelsen kan påbegyndes før den 1. januar 2025, men hvor
tilladelsen udløber den 1. januar 2025 eller senere, ikke
betales afgift, jf. lovens § 2, for gevinster, hvor gevinstudbe-
talingen sker den 1. januar 2025 eller senere.
Dette skyldes, at reglen om gevinstafgift for almennyttige
lotterier ophæves den 1. januar 2025. Det relevante tids-
punkt er, hvornår gevinstudbetalingen sker. Hvis der præ-
miesøges i 2024, men gevinstudbetalingen først sker i 2025,
skal der derfor ikke betales gevinstafgift. Hvis gevinstudbe-
talingen sker i 2024, skal der betales gevinstafgift.
Det foreslås i stk. 4., at Spillemyndigheden fra og med den
21. november 2024 kan behandle ansøgninger og træffe af-
gørelse om udstedelse af tilladelser efter § 10 og § 10 a i lov
om spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Samtidig med
indgivelse af ansøgningen efter § 10 a i lov om spil, skal der
betales gebyr efter § 42 h, stk. 1, 1. pkt.
For tilladelse til liberaliseret bingo, gælder det derfor, at
ansøgningsgebyret skal betales samtidig med indgivelse af
ansøgningen.
Forslaget, som fraviger det fælles ikrafttrædelsestidspunkt,
skal ses i sammenhæng med, at det skal være muligt at opnå
tilladelser til afholdelse efter de nye regler fra den 1. januar
2025, og derfor gøres det muligt for Spillemyndigheden at
modtage og behandle ansøgninger fra og med lovens ikraft-
trædelsesdato. Behandlingen af ansøgningen vil følge de nye
regler, der fremgår af lovens § 1, nr. 2. For så vidt angår an-
søgninger om landbaseret bingo, jf. § 1, nr. 2, betyder det, at
der skal indbetales et gebyr, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 42 h, stk. 1, i lov om spil.
Det forhold, at det med stk. 4 muliggøres, at der allerede
fra og med den 21. november 2024 kan indgives og behand-
les ansøgninger efter de nye regler, ændrer ikke på, at en
OMTRYK
29
tilladelse, der udstedes i medfør af ansøgningen, tidligst kan
have virkning fra og med den 1. januar 2025, hvor loven vil
få virkning fra, jf. stk. 2.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at for ansøgninger om afholdelse
af almennyttigt lotteri, jf. § 10 i lov om spil, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2, der indgives i perioden fra og med den
21. november 2024 til og med den 30. juni 2025, udstedes
der automatisk en foreløbig tilladelse, der udløber den 30.
juni 2025. Det foreslås i 2. pkt., at konstateres det ved spil-
lemyndighedens behandling af ansøgningen, at den kan imø-
dekommes, afløses den foreløbige tilladelse, jf. 1. pkt., af
en egentlig tilladelse efter de almindelige regler herom. Det
foreslås i 3. pkt., at konstateres det modsat, at ansøgningen
ikke kan imødekommes, bortfalder den foreløbige tilladelse,
jf. 1. pkt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ikke forven-
tes, at Spillemyndigheden kan nå at realitetsbehandle den
mængde ansøgninger, som forventes at indkomme i tiden
fra lovens ikrafttræden og indtil den 1. januar 2025. Med
forslaget indføres der derfor en periode på op til 6 måneder,
hvor der med en foreløbig tilladelse kan afholdes almen-
nyttigt lotteri under forudsætning af, at betingelserne for
at opnå tilladelse er opfyldte. Hvis det ved den efterfølgen-
de behandling af ansøgningen konstateres, at ansøgningen
kan imødekommes, afløses den foreløbige tilladelse af en
egentlig tilladelse efter de almindelige regler herfor, og til-
ladelsesindehaveren vil kunne fortsætte afholdelsen af spil-
let. Konstateres det modsat ved den efterfølgende behand-
ling af ansøgningen, at betingelserne for at imødekomme
ansøgningen ikke er opfyldt – f.eks. fordi ansøgeren er
en enkeltmandsvirksomhed, da en enkeltmandsvirksomhed
ikke kan opnå tilladelse efter loven – vil den foreløbige
tilladelse, jf. 1. pkt., straks bortfalde, og ansøgeren vil ikke
længere kunne afholde spillet.
OMTRYK
30
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4.
september 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 533 af
27. marts 2021, § 1 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og
§ 1 i lov nr. 467 af 8. maj 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 3. --- 1. I § 3 indsættes som stk. 3:
Stk. 2. Udbud eller arrangering af spil, hvor
der for deltagelse ikke betales en indsats, kræver
ikke tilladelse. Betaling i en gættekonkurrence i
en radio- eller en tv-udsendelse, hvor afholdelse
af gættekonkurrencen ikke udgør hovedindholdet,
anses ikke for indsats, såfremt betalingen sker via
en informations- og indholdstjeneste med integre-
ret taksering eller en mobil betalingstjeneste og
ikke overstiger en tillægstaksering på 5 kr. pr. te-
lefonnummer pr. døgn.
»Stk. 3. Afholdelse af landbaseret lotteri, hvor den
samlede årlige salgssum er under 15.000 kr., kræver
ikke tilladelse, men tilladelse kan gives, jf. § 10.«
§ 10. Der kan gives tilladelse til lotteri, der alene 2. § 10 ophæves og i stedet indsættes:
afholdes til fordel for velgørenhed eller andre al-
mennyttige formål. Almennyttige lotterier må ik-
ke afholdes til fordel for politiske formål.
Ȥ 10. Der kan gives tilladelse til afholdelse af
landbaseret lotteri til fordel for et almennyttigt for-
mål eller til et politisk parti, der er opstillingsberet-
tiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et
andet EU- eller EØS-land, og som afholder lotteri til
fordel for sig selv. Hele overskuddet fra lotteriet skal
gå til det eller de formål, der er givet tilladelse til.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
hvilke kriterier almennyttige lotterier skal opfyl-
de, for at de kan gives tilladelse, eller hvilke krite-
rier almennyttige lotterier skal opfylde for at være
tilladte uden forudgående ansøgning. Skattemini-
steren kan endvidere fastsætte regler om, hvorle-
des lotterierne skal afvikles.
Stk.2. Tilladelse kan gives til foreninger og offent-
ligt støttede enheder, hvor lotterierne har en årlig
salgssum fra og med 15.000 kr. til og med 200.000
kr., hvor der alene må benyttes frivillig ulønnet ar-
bejdskraft i forbindelse med lotteriet. Offentligt støt-
tede enheder er undtaget fra reglerne i kapitel 4, bort-
set fra § 32.
Stk. 3. Der kan ikke efter stk. 1 og 2 gives tilla-
delse til at udbyde klasselotteri og onlinebingo.
Stk. 3. Tilladelse til lotterier med en årlig salgssum
fra og med 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr. kan
gives til foreninger, fonde, selvejende institutioner og
virksomheder, dog ikke til enkeltmandsvirksomheder
og til personligt ejede mindre virksomheder. For for-
eninger skal overskuddet udgøre minimum 15 pct.
af salgssummen. For øvrige skal overskuddet udgøre
minimum 35 pct. af salgssummen.
OMTRYK
31
Stk. 4. Tilladelse til lotterier med en årlig salgssum
over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr. kan
gives til foreninger, fonde, selvejende institutioner og
virksomheder, dog ikke til enkeltmandsvirksomheder
og til personligt ejede mindre virksomheder. Over-
skuddet skal udgøre minimum 35 pct. af salgssum-
men.
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 2-4 kan gives for 1 eller
3 år ad gangen. Tilladelse kan alene opnås, hvis ansø-
ger ikke allerede har tilladelse til udbud af spil efter
denne lov, bortset fra tilladelser efter § 18 a.
Stk. 6. Der kan ikke efter stk. 2-4 gives tilladelse til
at afholde klasselotteri.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
hvilke kriterier almennyttige lotterier og politiske
partier, som holder lotterier til fordel for sig selv, skal
opfylde for, at der kan gives tilladelse, samt regler
om, hvordan lotterierne kan afholdes.
Landbaseret bingo
§ 10 a. Der kan gives tilladelse til udbud af landba-
seret bingo.
Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gan-
gen.
§ 10 b. Personer under 18 år må ikke få adgang til
lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret
bingo.
§ 10 c. Landbaseret bingo må afholdes dagligt mel-
lem kl. 07.00 og 24.00.
Stk. 2. Lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes
landbaseret bingo, skal være bemandet i hele åb-
ningstiden.
Stk. 3. Bemandingen skal forestås af tilladelsesind-
ehaveren, bestyreren eller en af tilladelsesindehave-
ren eller bestyreren ansat person, der er til stede i
lokalet eller på lokaliteten, hvor der afholdes landba-
seret bingo.«
§ 31. Ved afgørelsen af, om en tilladelse skal
gives til oprettelse og drift af landbaserede kasi-
noer eller til opstilling af gevinstgivende spille-
automater i spillehaller, kan der lægges vægt på
ordensmæssige forhold, spillestedets størrelse og
placering.
3. I § 31 indsættes efter: »landbaserede kasinoer«: »,
til udbud af landbaseret bingo«.
OMTRYK
32
§ 34 a. Til brug for spillemyndighedens tilsyn
med, at alderskravene i §§ 22 og 34 overholdes,
kan spillemyndighedens repræsentanter mod legi-
timation og uden retskendelse kræve at få med-
delt alle nødvendige oplysninger fra personer i en
spillehal og fra købere af spil, der kan fastslå de
pågældendes alder.
4. I § 34 a indsættes efter: »alderskravene i §§«: »10
b,« og efter: »spillehal« indsættes: »og i lokaler eller
lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo,«.
§ 37. Den daglige drift af landbaserede kasinoer,
spillehaller med gevinstgivende spilleautomater
og butikker, hvor der sælges lotteri eller vædde-
mål, jf. §§ 6 og 11, skal forestås af tilladelsesinde-
haveren selv eller en bestyrer.
5. I § 37 indsættes efter: »landbaserede kasinoer,«:
»lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbase-
ret bingo,« og efter: »§§ 6«: indsættes », 10 a«.
§ 40. Ansatte i butikker, hvor der hovedsagelig
sælges lotteri og væddemål, og ansatte i spillehal-
ler med gevinstgivende spilleautomater skal være
fyldt 18 år.
6. I § 40 indsættes efter: »væddemål,«: »ansatte i
lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret
bingo,«.
§ 42 c. Overstiger den realiserede spilleindtægt
det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold
til § 42, stk. 3, og § 42 b, opkræves et beløb sva-
rende til forskellen mellem det betalte gebyr og
det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret skal
betales senest 1 måned efter opkrævning. Er den
realiserede spilleindtægt for et kalenderår lavere
end grundlaget for det betalte gebyr i medfør af
§ 42, stk. 3, og § 42 b, tilbagebetales et beløb
svarende til forskellen mellem det betalte gebyr
og det faktiske beløb.
7. I § 42 c, 1. og 3. pkt., ændres »og § 42 b« til:
»§§ 42 b, 42 g og 42 h«.
§ 42 e. Gebyrerne i §§ 42-42 b reguleres efter
personskattelovens § 20.
8. I § 42 e indsættes efter »§§ 42-42 b«: », 42 g og 42
h«.
§ 42 f. Ud over det tilsyn m.v., som følger af be-
stemmelser i denne lov, dækker gebyrer opkrævet
i henhold til §§ 42-42 b, 42 d tillige
9. I § 42 f ændres »og 42 d« til: »42 d, 42 g og 42 h«.
1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spil-
lemyndigheden i medfør af hvidvaskloven eller
anden lovgivning,
2) spillemyndighedens omkostninger forbundet
med beskyttelse af spillere mod at udvikle afhæn-
gighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse,
selvudelukkelse m.v., og
3) spillemyndighedens omkostninger forbundet
med opdagelse, undersøgelse, forebyggelse og be-
kæmpelse af aftalt spil.
OMTRYK
33
10. Efter § 42 f indsættes:
Ȥ 42 g. For tilladelser til opstilling og drift af ge-
vinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales
et årligt gebyr afhængigt af tilladelsesindehavers år-
lige afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 12 i lov om
afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal
betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået
virkning, og efterfølgende årligt inden udgangen af
januar måned efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Under 100.000 kr. 1.300 kr.
100.000 kr. indtil 250.000 kr. 2.100 kr.
250.000 kr. indtil 500.000 kr. 5.200 kr.
500.000 kr. indtil 1.000.000 kr. 10.400 kr
1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 24.800 kr.
2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 44.900 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 88.900 kr.
10.000.000 kr. indtil 15.000.000 kr. 123.000 kr.
15.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 158.700 kr.
20.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 241.900 kr.
25.000.000 kr. indtil 35.0000.00 kr. 325.200 kr.
35.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 499.700 kr.
50.000.000 kr. indtil 75.000.000 kr. 674.100 kr.
75.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 880.300 kr.
100.000.000 kr. indtil 125.000.000 kr. 1.100.300 kr.
125.000.000 kr. indtil 250.000.000 kr. 2.220.500 kr.
250.000.000 kr. indtil 375.000.000 kr. 3.330.700 kr.
375.000.000 kr. og derover 4.361.700 kr.
§ 42 h. For indgivelse af ansøgning om tilladelse
til udbud af landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøge-
re, som på ansøgningstidspunktet ikke har tilladelse
fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 15.900 kr.
(2010-niveau) til spillemyndigheden. For indgivelse
af ansøgning om tilladelse til udbud af landbaseret
bingo, jf. § 10 a, skal ansøgere, som på ansøgnings-
tidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, be-
tale et gebyr på 7.900 kr. (2010-niveau) til spillemyn-
digheden. Gebyret skal betales samtidig med indgi-
velse af ansøgningen.
Stk. 2. For tilladelser udstedt til landbaseret bingo,
jf. § 10 a, betales et årligt gebyr afhængigt af tilla-
delsesindehavers årlige afgiftspligtige spilleindtægt,
jf. § 5 i lov om afgifter af spil, til spillemyndighe-
den. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at
tilladelsen har fået virkning, og efterfølgende årligt
inden udgangen af januar måned efter følgende skala:
OMTRYK
34
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Under 1.000.000 kr. 11.900 kr.
1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 23.800 kr.
2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 47.600 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 95.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 142.700 kr.
20.000.000 kr. og derover 190.300 kr.
«
§ 59. ---
Stk. 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der for-
sætligt eller groft uagtsomt
11. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »overtræder«:
»§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10,
stk. 4, 2. pkt., § 10 b, § 10 c,«.
1) overtræder § 12, stk. 1, § 13, stk. 3, § 15, § 16,
§ 20, § 21, § 22, § 23, § 28, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2 og 4, § 29, stk. 3, § 30, § 34, stk. 1 og 3, § 35, §
36, stk. 1, § 37, § 38, stk. 1, 3 og 4, § 39, stk. 1, 3
og 4, § 40, § 43, § 43 a, stk. 4, og § 47, stk. 2-4,
§ 2
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr.
1209 af 13. august 2020, som ændret ved § 4 i lov nr.
2226 af 29. december 2020 og § 1 i lov nr. 375 af 28.
marts 2022, foretages følgende ændringer:
§ 1 ---
Stk. 3. Gevinster fra spil, der er omfattet af den-
ne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for
gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som
er omfattet af denne lov, og som udbydes eller
arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er
tilladt i dette land.
1. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »eller
af § 3, stk. 3, eller § 10 i lov om spil«, og i 2. pkt.
ændres »omfattet af denne lov« til: »nævnt i 1. pkt.«
2. Overskriften før § 5 affattes således:
Almennyttigt lotteri »Landbaseret bingo«.
3. § 5 affattes således:
§ 5. Udbydere af almennyttige lotterier udbudt
efter § 10 i lov om spil skal af gevinster betale en
afgift på 17,5 pct. For kontantgevinster beregnes
afgiften af den del af gevinstbeløbet, der oversti-
ger 200 kr. For andre gevinster beregnes afgiften
af den del af gevinstens handelsværdi, der oversti-
ger 750 kr.
Ȥ 5. Indehavere af tilladelse til at udbyde landba-
seret bingo efter § 10 a i lov om spil skal betale
en afgift beregnet som en procentdel af bruttospille-
indtægten. I 2025 udgør procenten 28. I 2026 udgør
procenten 33. I 2027 udgør procenten 38. Fra og med
den 1. januar 2028 udgør procenten 41.«
§ 21. For spil nævnt i §§ 6 og 10-12 er afgiftspe-
rioden kalendermåneden, og for spil nævnt i § 14
er afgiftsperioden kvartalet. Angivelse og indbeta-
4. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6« til »§§ 5, 6«.
OMTRYK
35
ling af afgiften skal ske senest den 15. i måneden
efter udløbet af afgiftsperioden.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan afkorte
afgiftsperioden og betalingsfristen for en registre-
ret virksomhed med kalendermåneden eller kvar-
talet som afgiftsperiode, såfremt afgift ikke er be-
talt rettidigt.
§ 24. For spil nævnt i §§ 5, 15 og 17 er afgifts-
perioden varigheden af det enkelte spil, og angi-
velse og indbetaling af afgiften skal ske, senest 15
dage efter at resultatet af spillet foreligger. Falder
den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en
banklukkedag, skal angivelse og indbetaling ske
senest førstkommende bankdag.
5. I § 24, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »§§ 5, 15 og
17« til: »§§ 15 og 17«.
Stk. 2. Personer m.v. (juridiske personer), der
udbyder spil nævnt i §§ 5, 15 og 17, kan ved
registrering hos told- og skatteforvaltningen vælge
måneden som afgiftsperiode, hvorved reglerne i §
21 finder anvendelse i stedet for reglen i stk. 1.
§ 3
I lov nr. 467 af 8. maj 2024 om ændring af lov om
spil (Styrket indsats mod aftalt spil, forbedrede sank-
tionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling,
ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse juste-
ringer af spilområdet) foretages følgende ændringer:
§ 1, nr. 23. §§ 42-42 f ophæves, og i stedet
indsættes:
1. § 1, nr. 23, ophæves.
»§ 42. For indgivelse af ansøgning om tilladel-
se til udbud af væddemål, jf. § 11, eller drift af
onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgeren betale et
gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til spillemyn-
digheden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse af ansøg-
ning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11,
eller drift af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgere,
som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra
spillemyndigheden, betale et gebyr på 100.000 kr.
(2010-niveau) til spillemyndigheden, jf. dog stk.
4-6. Gebyret skal betales senest samtidig med ind-
givelse af ansøgningen.
Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om tilladelse
til udbud af både væddemål, jf. § 11, og drift
af onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgeren betale
et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010- niveau) til
spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. For indgivelse
af ansøgning om tilladelse til udbud af både væd-
OMTRYK
36
demål, jf. § 11, og drift af onlinekasino, jf. § 18,
skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har
tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr
på 125.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndighe-
den, jf. dog stk. 4-6. Gebyret skal betales samtidig
med indgivelse af ansøgningen.
Stk. 3. For tilladelser udstedt til udbud af væd-
demål eller drift af onlinekasino betales et årligt
gebyr afhængigt af et kalenderårs afgiftspligtige
spilleindtægt, jf. §§ 6 og 11 i lov om afgifter af
spil, til spillemyndigheden, jf. dog stk. 4-6. Geby-
ret skal betales, senest 1 måned efter at tilladelsen
har fået virkning, efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Under 5.000.000 kr. 53.250 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 133.250 kr.
10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 239.800 kr.
25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 479.600 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 852.600 kr.
100.000.000 kr. indtil 200.000.000 kr. 1.598.650 kr.
200.000.000 kr. indtil 500.000.000 kr. 2.664.400 kr.
500.000.000 kr. og derover 4.695.900 kr.
Stk. 4. For tilladelser af maksimalt 1 års varig-
hed udstedt til udbud af væddemål, jf. § 11, stk.
3, eller drift af onlinekasino, jf. § 18, stk. 3, hvor
spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000
kr. og den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må
overstige 1.000.000 kr., betales et gebyr på 50.000
kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dæk-
ning af de samlede omkostninger ved behandling
af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn
med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbeta-
les senest samtidig med indgivelse af ansøgnin-
gen. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag
på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-
niveau) til ansøgeren.
Stk. 5. For tilladelser af maksimalt 1 års va-
righed udstedt til udbud af væddemål, jf. § 11,
stk. 4, hvor spilleomsætningen ikke må overstige
5.000.000 kr. og tilbagebetalingsprocenten ikke
må overstige 20 pct., betales et gebyr på 50.000
kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden til dæk-
ning af de samlede omkostninger ved behandling
af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn
med tilladelsesindehaveren. Gebyret skal indbeta-
les senest samtidig med indgivelse af ansøgnin-
OMTRYK
37
gen. Afvises ansøgningen, eller gives der afslag
på ansøgningen, tilbagebetales 25.000 kr. (2010-
niveau) til ansøgeren.
Stk. 6. For tilladelser af maksimalt 1 års varig-
hed udstedt til udbud af sms-gættekonkurrencer,
jf. § 18 a, hvor spilleomsætningen ikke må over-
stige 10.000.000 kr. og den afgiftspligtige spille-
indtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., betales
et gebyr på 50.000 kr. (2010-niveau) til spillemyn-
digheden til dækning af de samlede omkostninger
ved behandling af ansøgningen, udstedelse af til-
ladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren. Ge-
byret skal betales senest samtidig med indgivelse
af ansøgningen. Afvises ansøgningen, eller gives
der afslag på ansøgningen, tilbagebetales 25.000
kr. (2010-niveau) til ansøgeren.
Stk. 7. Penge- og varegevinster omfattet af tilla-
delse udstedt efter § 11, stk. 3 eller 4, § 18, stk. 3,
eller § 18 a skal opgøres til den faktiske udgift for
gevinsten.
§ 42 a. For indgivelse af ansøgning om tilladel-
se som spilleverandør, jf. § 24 a, skal ansøgeren
betale et gebyr på 49.200 kr. (2010-niveau) til
spillemyndigheden. Gebyret skal betales samtidig
med indgivelse af ansøgningen.
Stk. 2. For tilladelse udstedt til en spilleveran-
dør, jf. § 24 a, betales for et kalenderår et gebyr på
32.800 kr. (2010-niveau).
§ 42 b. For tilladelser udstedt til oprettelse og
drift af landbaserede kasinoer, jf. § 14, stk. 1,
betales et årligt gebyr afhængigt af kalenderårets
afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 10 i lov om af-
gifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal
betales, senest 1 måned efter at tilladelsen har fået
virkning, efter følgende skala:
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Under 10.000.000 kr. 143.200 kr.
10.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 286.500 kr.
20.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 429.750 kr.
50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 716.300 kr.
100.000.000 kr. og derover 1.193.800 kr.
§ 42 c. Overstiger den realiserede spilleindtægt
det grundlag, der er betalt gebyr for i henhold til
§ 42, stk. 3, § 42 b og § 42 g, opkræves et beløb
OMTRYK
38
svarende til forskellen mellem det betalte gebyr
og det faktiske gebyr, der skal betales. Gebyret
skal betales senest 1 måned efter opkrævning. Er
den realiserede spilleindtægt for et kalenderår la-
vere end grundlaget for det betalte gebyr i medfør
af § 42, stk. 3, § 42 b og § 42 g, tilbagebetales
et beløb svarende til forskellen mellem det betalte
gebyr og det faktiske gebyr.
§ 42 d. Skatteministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger
og udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til
dækning af omkostninger forbundet med admini-
stration af tilladelser, tilsyn med tilladelsesinde-
havere og spilleverandører, tilsyn, som er pålagt
spillemyndigheden i medfør af hvidvaskloven, be-
skyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed
af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvud-
elukkelse m.v., og overvågning af spillemarkedet
med henblik på at forhindre, at der udbydes, ar-
rangeres eller formidles deltagelse i spil her i lan-
det uden tilladelse efter denne lov.
§ 42 e. Gebyrerne i §§ 42-42 b og 42 g reguleres
efter personskattelovens § 20.
§ 42 f. Ud over det tilsyn m.v., som følger af
bestemmelser i denne lov, dækker gebyrer opkræ-
vet i henhold til §§ 42-42 b, 42 d og 42 g tillige
1) spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt spil-
lemyndigheden i medfør af hvidvaskloven eller
anden lovgivning, 2) spillemyndighedens omkost-
ninger forbundet med beskyttelse af spillere mod
at udvikle afhængighed af spil, herunder oplys-
ning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v., og 3)
spillemyndighedens omkostninger forbundet med
opdagelse, undersøgelse, forebyggelse og bekæm-
pelse af aftalt spil.
§ 42 g. For tilladelser til opstilling og drift af
gevinstgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1,
betales et årligt gebyr afhængigt af tilladelsesind-
ehaverens årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf.
§ 12 i lov om afgifter af spil, til spillemyndighe-
den. Gebyret skal betales, senest 1 måned efter
at tilladelsen har fået virkning, og efterfølgende
årligt inden udgangen af januar måned efter føl-
gende skala:
OMTRYK
39
Spilleindtægtens størrelse Gebyr (2010-niveau)
Under 100.000 kr. 1.300 kr.
100.000 kr. indtil 250.000 kr 2.100 kr.
250.000 kr. indtil 500.000 kr. 5.200 kr.
500.000 kr. indtil 1.000.000 kr. 10.400 kr.
1.000.000 kr. indtil 2.500.000 kr. 24.800 kr.
2.500.000 kr. indtil 5.000.000 kr. 44.900 kr.
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. 88.900 kr.
10.000.000 kr. indtil 15.000.000 kr. 123.000 kr.
15.000.000 kr. indtil 20.000.000 kr. 158.700 kr.
20.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. 241.900 kr.
25.000.000 kr. indtil 35.000.000 kr. 325.200 kr.
35.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. 499.700 kr.
50.000.000 kr. indtil 75.000.000 kr. 674.100 kr.
75.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr. 880.300 kr.
100.000.000 kr. indtil 125.000.000 kr. 1.100.300 kr.
125.000.000 kr. indtil 250.000.000 kr. 2.220.500 kr.
250.000.000 kr. indtil 375.000.000 kr. 3.330.700 kr.
375.000.000 kr. og derover 4.361.700 kr.
«
§ 3 ---
Stk. 2. § 1, nr. 4, 9, 23, 28, 48 og 50, træder i
kraft den 1. januar 2025.
2. I § 3, stk. 2, ændres »9, 23« til »9«.
§ 3 ---
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 42, stk. 10,
i lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4.
september 2020, forbliver i kraft indtil de ophæ-
ves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 42 d, i lov om spil, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 22 eller 23.
3. I § 3, stk. 7, ændres »22 eller 23« til »22«.
OMTRYK
40