UUI alm. del - svar på spm. 556 om, hvornår den planlagte flytning af kvindelige beboere fra Kærshovedgård til Avnstrup vil blive gennemført
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UUI alm. del (Spørgsmål 556)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Søren Søndergaard
UUI alm. del - svar på spm. 556.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/556/svar/2075875/2917097.pdf
Ministeren Side 1/2 7. oktober 2024 Udlændinge- og Integrationsministeriet Koncernøkonomi Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2024 - 13794 Akt-id 2816175 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 556 (alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Søren Sønder- gaard (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 556: Vil ministeren redegøre for, hvornår den planlagte flytning af kvindelige beboere fra Kærshovedgård til Avnstrup vil blive gennemført, og hvad der har forsinket pro- cessen? Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets pressemeddelelse ”Enlige kvinder flyttes fra Kærshovedgård til Avnstrup” fra 15. marts 2024 Svar: Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bi- drag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende: ”I forbindelse med beslutningen om at flytte de enlige kvinder fra Ud- rejsecenter Kærshovedgård til Udrejsecenter Avnstrup er det forudsat, at de indkvarteringsmæssige vilkår for de enlige kvinder så vidt muligt er uændrede. Udlændingestyrelsen har i forbindelse med den prakti- ske implementering af beslutningen om at flytte de enlige kvinder til Udrejsecenter Avnstrup derfor undersøgt muligheden for at sikre ens- artede indkvarteringsvilkår for de enlige kvinder sammenlignet med beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård. Det gælder bl.a. i forhold til spørgsmålet om, hvilken madordning der skal gælde for kvinderne. På Udrejsecenter Avnstrup er der aktuelt en måltidsordning, hvor bør- nefamilierne på udrejsecentret to gange ugentligt har mulighed for at bestille og få leveret madvarer, så de selv kan lave mad. Til sammen- ligning er beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård underlagt en kantineordning, hvor de dagligt får tre måltider serveret i centrets kan- tine. Udlændingestyrelsen har været i løbende dialog med Røde Kors om rammer og vilkår for indkvarteringen af de enlige kvinder i Udrejsecen- ter Avnstrup. Offentligt UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 556 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24 Side 2/2 Udlændingestyrelsen forventer, at de enlige kvinder fra Udrejsecenter Kærshovedgård vil kunne blive flyttet til Udrejsecenter Avnstrup i lø- bet af få måneder, når vilkår er endeligt afklarede.” Kaare Dybvad Bek / Søren Larsen