UFU alm. del - svar på spm. 369 om der er balance mellem det nuværende optag på uddannelserne til lærer og pædagog og behovet for disse faggrupper i 2030, 2035 og 2040

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
7. oktober 2024
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 369
(Alm. del) af 10. september 2024 stillet efter ønske fra Lise
Bertelsen (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere, om der er balance mellem det nuværende optag på uddan-
nelserne til lærer og pædagog og behovet for disse faggrupper i 2030, 2035 og
2040?
Svar
Der henvises til Svar på Uddannelses- og forskningsudvalgets spørgsmål nr. 368 (Alm. del)
af 10. september 2024.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 369
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
7. oktober 2024
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 368
(Alm. del) af 10. september 2024 stillet efter ønske fra Lise
Bertelsen (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren – i relation til det faldende børnetal og Danmarks Statistiks progno-
ser for samme – vurdere, evt. med inddragelse af øvrige ministerier, hvor mange
færre pædagoger og lærere (opgjort separat per faggruppe), der er behov for i
2030, 2035 og 2040 i forhold til i 2024?
Svar
Finansministeriet har senest i 2023 offentliggjort en mekanisk fremskrivning af
udbud af og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere.1
Analysen betragter udvik-
lingen fra 2021 og frem mod 2035. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at
forlænge fremskrivningen yderligere. Ud over fremskrivningen indeholder analy-
sen en beskrivelse af de aktuelle rekrutteringsudfordringer, hvilket skal ses i lyset
af, at fremskrivningen alene siger noget om ændringerne og ikke om niveauet.
I en vurdering af behovet for fx pædagoger og lærere i fremtidige år, skal frem-
skrivningen således ses i sammenhæng med de aktuelle udfordringer. Derudover
skal den mekaniske fremskrivning ikke ses som en prognose, men i stedet som en
indikation på, om der med de anvendte beregningsforudsætninger er udsigt til, at
ændringer i udbud og efterspørgsel vil trække i retning af en forbedring eller en
forværring af det aktuelle rekrutteringsbillede.
Den mekaniske efterspørgselsfremskrivning tager bl.a. udgangspunkt i det demo-
grafiske træk2
og herigennem befolkningsfremskrivningen. Den opdaterede be-
folkningsfremskrivning vil dermed påvirke efterspørgselsfremskrivningen. I det
følgende er der foretaget en opdatering af efterspørgselsfremskrivningen. Udbuds-
fremskrivningen vurderes ikke at være påvirket nævneværdigt af den ændrede be-
folkningsfremskrivning og er således fastholdt uændret i forhold til den tidligere
offentliggjorte fremskrivning.
1 Økonomisk Analyse Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden – September 2023 (fm.dk)
2 Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget ressourceanvendelsen til offent-
ligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift
pr. bruger er fastholdt uændret (dvs. samme udgift pr. barn i dagtilbud/skoleelev/hospitalspatient).
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 369
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Side 2 af 4
Tilsvarende er der ikke foretaget en opdatering af udgangspunktet for analysen, og
fremskrivningen tager således i tråd til den seneste analyse udgangspunkt i udvik-
lingen fra 2021 og frem.
I den seneste befolkningsfremskrivning fra DREAM og Danmarks Statistik er den
forventede befolkningstilvækst nedjusteret sammenlignet med den tidligere frem-
skrivning, jf. tabel 1. Reduktionen i den forventede befolkningsvækst gælder pri-
mært for børn under seks år, hvilket afspejler at det forudsatte langsigtede fertili-
tetsniveau er nedjusteret i seneste fremskrivning.
Den opdaterede befolkningsfremskrivning indebærer, at der fra 2021 til 2035 nu
ventes et fald i efterspørgslen efter lærere på 1.700 personer, hvor der tidligere
blev forventet stigende efterspørgsel på i størrelsesorden 400 personer. Tilsva-
rende reduceres den ventede stigning i efterspørgslen efter pædagoger fra 2021 til
2035 til 3.600 personer, hvor den tidligere fremskrivning tilsagde en stigning på
9.600 personer, jf. tabel 2.
Tabel 1
Forventede befolknignstilvækst for udvalgte aldersgrupper
2023-fremskrivning 2024-fremskrivning Forskel
Ændring fra 2021 til 2030, 1.000 personer
Alle alderstrin i alt 191 181 -10
heraf 0-6-årige 46 8 -38
heraf 7-17-årige -38 -37 1
heraf 18-66-årige 28 51 24
heraf +67-årige 155 159 4
Ændring fra 2021 til 2035, 1.000 personer
Alle alderstrin i alt 283 241 -42
heraf 0-6-årige 75 22 -53
heraf 7-17-årige -8 -29 -21
heraf 18-66-årige -54 -26 28
heraf +67-årige 270 274 4
Anm.: I den seneste befolkningsfremskrivning fra DREAM og Danmarks Statistik er den forventede befolkningstil-
vækst nedjusteret sammenlignet med Befolkningsfremskrivning 2023. Den langsigtede fertilitet blandt kvin-
der med dansk oprindelse er nedjusteret fra 1,9 til 1,75, hvilket medfører, at det forventede antal af 0-6-årige
er nedjusteret markant i fremskrivningen, herunder også frem mod 2030. Derudover er væksten blandt ældre
og personer i den erhvervsaktive alder opjusteret, hvilket kan henføres til en lavere dødelighed (primært for
ældre) samt en højere forudsat nettoindvandring. I den opgjorte befolkningstilvækst er væksten i antallet af
fordrevne fra Ukraine (med opholdsgrundlag i særloven) udeladt. Derudover inkluderes den forudsatte mer-
indvandring, der ligger til grund for den skønnede arbejdsudbudsvirkning af den supplerende beløbsordning.
Kilde: DREAM, Danmarks Statisik, Regneprincipper for beløbsordningerne (Finansministeriet, august 2024) og
egne beregninger.
Side 3 af 4
Samlet set ventes udviklingen fra 2021 til 2035, baseret på den nyeste efterspørg-
selsfremskrivning, at bidrage til, at udbuddet af lærere og pædagoger vil overstige
efterspørgslen med 1.000 personer for både lærere og pædagoger, jf. også tabel 2. I
den tidligere offentliggjorte fremskrivning, forventedes det, at efterspørgslen efter
lærere og pædagoger ville overstige udbuddet med hhv. 1.100 og 5.000 personer i
2035 set ift. 2021.
Derudover kan det bemærkes, at den forventede udvikling fra 2021 til 2030 base-
ret på den nyeste efterspørgselsfremskrivning, bidrager til at udbuddet af lærere og
pædagoger vil overstige efterspørgslen med hhv. 3.200 og 3.100 personer i 2030
set ift. 2021.
Beregningerne i indeværende besvarelser viser, at ændringer i befolkningsfrem-
skrivningen har stor betydning for den forventede udvikling i efterspørgslen efter
lærere og pædagoger og dermed også, at de mekaniske fremskrivninger for
Tabel 2
Mekaniske fremskrivninger af ændring i udbud af og efterspørgsel efter lærere og pædagoger i 2035
målt ift. 2021
Udbud Efterspørgsel Forskel mellem udbud og efterspørgsel
Antal Antal Antal
Pct. af
beskæftigede i 2021
Lærer
Økonomisk analyse fra 2023 -700 400 -1.100 -2
Opdateret efterspørgselsfrem-
skrivning
-700 -1.700 1.000 1
Ændring 0 -2.100 2.100 3
Pædagog1)
Økonomisk analyse fra 2023 4.600 9.600 -5.000 -5
Opdateret efterspørgselsfrem-
skrivning
4.600 3.600 1.000 1
Ændring 0 -6.000 6.000 5
Anm.: Den mekaniske fremskrivning er ikke en prognose, men alene en beregning på baggrund af nuværende ad-
færd, personalesammensætning og en række antagelser mv. Fremskrivningen er forbundet med stor usikker-
hed, og udviklingen vil afhænge af en række faktorer, som ikke nødvendigvis er medtaget. Resultaterne er
angivet i antal personer, og der antages en konstant arbejdstidsfordeling i fremskrivningsårene. Yderste højre
søjle angiver forskellen i ændringen af udbud og efterspørgsel i 2035 som pct. af antal hhv. beskæftigede læ-
rere og pædagoger i 2021.
1) Det skønnes, at kommunale og selvejende daginstitutioner i 2021 samlet set havde et ’merpersonalebehov’ på
ca. 690 årsværk pædagogisk personale, hvis de skulle følge det kommende lovkrav om minimumsnormerin-
ger (ekskl. fraregning af personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer), der dog først er gæl-
dende fra 2024 og frem. Det pædagogiske personale (inkl. ledere) består afrundet af 55 pct. pædagoger, 6 pct.
PAU’ere og 40 pct. med andre baggrunde (gruppen består primært af medarbejdere uden erhvervskompeten-
cegivende uddannelse og dels personer med anden ikke-pædagogisk uddannelse). For at omregne årsværk til
antal personer benyttes uddannelsesgruppernes gennemsnitlige arbejdstid på ca. 30 timer om ugen. Med ind-
førelsen af lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner stilles der ikke krav til uddannelsessam-
mensætningen blandt det pædagogiske personale. Beregningsteknisk muliggør 'merpersonalebehovet’ så vidt
angår minimumsnormeringerne en opjustering af efterspørgslen på knap 460 pædagoger og 50 PAU'ere ved
en uændret fordeling af det pædagogiske personale. Antallet af personer er afrundet til nærmeste 100 perso-
ner, hvorfor forskellen kan afvige fra summen af enkeltelementerne
Kilde: Danmarks Statistik, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og egne
beregninger.
Side 4 af 4
velfærdsmedarbejdere er forbundet med betydelig usikkerhed. Samtidig er usikker-
heden forbundet med at fremskrive antal nyfødte børn betydelig. Resultaterne af
analysen bør derfor fortolkes varsomt.
Det skal endnu engang understreges, at de mekaniske fremskrivninger illustrerer
ændringer i efterspørgsel og udbud efter velfærdsmedarbejdere, dvs. at fremskriv-
ningerne tager udgangspunkt i antal beskæftigede i udgangsåret (2021), der er ud-
dannet inden for hvert velfærdsområde. Resultaterne afspejler således ikke, om
der fx i udgangsåret var rekrutteringsudfordringer eller knaphed på beskæftigede
blandt nogle personalegrupper.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister