ÆLU alm. del - svar på spm. 115 om få private aktører og helhedspleje
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ÆLU alm. del (Spørgsmål 115)
Aktører:
ÆLU alm. del - svar på spm. 115.docm
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ælu/spm/115/svar/2075680/2916948.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Ældreministeriet Folketingets Ældreudvalg Folketingets Ældreudvalg har d. 26. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 115 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr.115: Vil ministeren redegøre for, om ministeren er enig i bekymringen om, at der vil være få private aktører tilbage, der tilbyder praktisk bistand, idet aktørerne er tvunget at tilbyde helhedspleje? Og vil ministeren samtidig redegøre for, om det ikke ville være hensigtsmæssigt, at aktørerne fik længere tid til at omstille deres tilbud til denne store ændring? Der henvises til ÆLU alm. del – bilag 72. Svar: Vi ønsker med ældrereformen at imødekomme de ældres ønske om kontinuitet, helhed og fleksibilitet i plejen og hjælpen. De ældre skal derfor ikke længere visiteres til enkeltydelser, som eksempelvis praktisk hjælp, men til helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Det frie valg er vigtigt. Derfor skal de ældre kunne vælge mellem flere leverandører af helhedspleje, og derfor skal de private leverandører kunne levere helhedspleje på lige fod med de kommunale. Det er en forudsætning for en ældrepleje med mere selvbestemmelse, fleksibilitet og sammenhæng for den enkelte ældre. Jeg har tiltro til, at det vil være attraktivt for private aktører at levere helhedspleje. Som det fremgår af aftalen om en ældrereform, så vil der blive fulgt op på den strukturelle udvikling i ældreplejen, herunder udviklingen i antal leverandører. Som det fremgår af ældrelovforslaget er det indtænkt, at leverandørerne får tid til at omstille sig de nye foreslåede krav om helhedspleje. De private leverandører skal ikke levere helhedspleje fra den 1. juli 2025. Kommunerne skal først fra den 1. januar 2027 stille krav om, at leverandørerne skal kunne levere alle elementerne af helhedspleje ved indgåelse af en kontakt. Med venlig hilsen Mette Kierkgaard Ældreminister Sagsnr. 2024 - 7127 Doknr. 918294 Dato 04-10-2024 Offentligt ÆLU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 115 Ældreudvalget 2023-24