Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til orientering fremsendes hermed høringsnotat og høringssvar til Forslag til lov om
ændring af Lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik
og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse)
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 5. juli 2024 til den 22.
august 2024.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Indenrigs- og sundhedsministeren
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 03-10-2024
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh.: laec
Sagsnr.: 2024 - 10377
Dok. nr.: 216351
Offentligt
L 52 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25


KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning
m.v.
(Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,
diagnostik og forskning m.v. har i perioden fra den 5. juli 2024 til den 22. august 2024 været sendt i
offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region
Nordjylland, KL, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd,
Danske Bioanalytikere, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Kristelig Lægeforening, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Yngre Læger,
Danske Patienter, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Manderådets Udvalg for Familieret,
Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen, Sundhed Danmark, Center for Etik og
Ret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Institut for
Menneskerettigheder, Kirkens Korshær, KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre, LGBT+ Danmark,
Nationalt Center for Etik, Patienterstatningen.
Udkastet til lovforslaget blev endvidere sendt til Folketingets Sundhedsudvalg til orientering den 5. juli
2024.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
2. Høringssvar uden bemærkninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Patienterstatningen, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.
3. Høringssvar med bemærkninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Patientforeningen, LGBT komiteen, Danske Bioanalytikere, Styrelsen for Patientklager, Lægeforeningen,
Sex & Samfund, LGBT+ Danmark, Heilsumálaráðið, Danske Regioner, Det Etiske Råd, Institut for
Menneskerettigheder, Brancheforeningen for Æg- og Sæddonation, Dansk Erhverv, Sundhed Danmark,
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Jordemoderforeningen.
Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelændringer og bemærkninger,
der ikke vedrører det konkrete lovforslag, indgår ikke i høringsnotatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh.: laec
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 2629
Dok. nr.: 202583
Dato: 13-09-2024
Offentligt
L 52 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Side 2
kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene. Ministeriets
bemærkninger til høringssvarene er kursiverede.
4. Bemærkninger til høringssvarene
4.1 Generelt i forhold til lovforslaget
Flere organisationer, herunder LGBT komiteen, Patientforeningen, Danske Bioanalytikere,
Jordemoderforeningen, Danske Regioner, Sex & Samfund, Brancheforeningen for Æg- og Sæddonation,
Institut for Menneskerettigheder, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk Erhverv og Sundhed
Danmark udtrykker generelt opbakning til fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.
Heilsumálaráðið tilkendegiver, at Færøerne på et senere tidspunkt, når loven er trådt i kraft i Danmark, vil
tage stilling til, hvorvidt loven skal sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i Heilsumálaráðiðs bemærkning om lovens indvirkning på
Færøerne.
4.2 Bemærkninger til lovforslagets del om vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn
4.2.1 Bemærkninger vedr. ressourcemangel i forbindelse med udvidelse af behandlingstilbud
Patientforeningen, Lægeforeningen og Danske Bioanalytikere tilkendegiver i deres høringssvar bekymring
for, om der er tilstrækkelige personaleressourcer på de offentlige fertilitetsklinikker, hvis
behandlingstilbuddet udvides til at indeholde hjælp til andet barn.
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi udtrykker i deres høringssvar bekymring for, at det øgede
samarbejde med private fertilitetsklinikker vil betyde, at flere læger med speciale i gynækologi og
obstetrik vil vælge at arbejde for private klinikker. De udtrykker desuden bekymring for, at der vil være
færre læger på de offentlige fertilitetsklinikker til at varetage højt specialiseret behandling og forskning
inden for området.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender, at det er væsentligt, at der er tilstrækkelige ressourcer på
landets fertilitetsklinikker for at sikre, at borgerne får den behandling, de har ret til. Dertil bemærker
ministeriet, at der i Aftale om regionernes økonomi for 2025 blev indgået aftale om, at regionerne fra 1.
december 2024 skal tilbyde fertilitetsbehandling til andet barn. De afsatte midler skal også anvendes til at
sikre tilstrækkelige personaleressourcer på de offentlige fertilitetsklinikker, så klinikkerne fortsat kan
varetage den nødvendige behandling og forskning inden for området.
4.2.2 Bemærkninger vedr. offentligt-privat samarbejde
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark tilkendegiver i deres høringssvar, at udbudsmodellen, der er indgået
aftale om mellem regeringen og Danske Regioner i Udmøntningsaftale om hjælp til andet barn, ikke er en
optimal model, da den kan medføre, at udbuddet af behandlere ikke matcher efterspørgslen, idet få
udbydere vil kunne vinde udbuddet, og der dermed ikke konkurreres om kvalitet på markedet. Dansk
Erhverv og Sundhed Danmark påpeger desuden, at de 1000 behandlinger, der jf. udmøntningsaftalen,
skal udbydes, begrænser mulighederne for at få reduceret ventelisterne, når udbuddet er opbrugt.
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi bemærker, at det er uklart, om der skal anvendes privat
kapacitet, såfremt den offentlige kapacitet er stor nok til at tilbyde hjælp til andet barn, herunder om de
1.000 IVF- og FER-behandlinger, der indgår i Udmøntningsaftale om hjælp til andet barn, er et ét-årigt
supplement eller varigt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at der nu for første gang laves et udbud mhp. at
bringe den private kapacitet i anvendelse på området. Af Udmøntningsaftalen om hjælp til andet barn, der
er indgået mellem regeringen og Danske Regioner, fremgår, at regionerne forpligter sig til at anvende den
private kapacitet, som led i nedbringelse af ventetid og som et længerevarende supplement til
Side 3
opbygningen af tilbuddet om hjælp til andet barn. Allerede i dag er der visse steder i landet
kapacitetsudfordringer, og parterne er enige om, at særligt de regioner, der har de største
kapacitetsudfordringer og længste ventetider, forpligter sig til at anvende den private kapacitet i
udbudsaftalen mest. I udbudsaftalerne skal det sikres, at tilbuddet fra private fertilitetsklinikker efterlever
krav om økonomi, behandlingskvalitet og geografi i overensstemmelse med den enkelte regions behov.
Det er derfor også ministeriets vurdering, at de private aktører med denne model fortsat vil kunne
konkurrere på kvalitet i behandlingerne.
4.2.3 Bemærkninger vedr. forebyggelse
Patientforeningen opfordrer regeringen og Folketinget til en øget indsats for at sikre en bedre fertilitet og
for at gøre det attraktivt for unge par at få børn tidligere, end hvad der er tilfældet i dag.
Lægeforeningen opfordrer til, at man medtænker forebyggelsesmulighederne, som vil kunne afhjælpe
fertilitetsproblemer og andre sygdomme.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at forebyggelsesindsatser kan være væsentlige faktorer i
forhold til at hæve fødselsraten og forebygge infertilitet. Lovforslaget har ikke til formål at behandle dette
aspekt.
4.3 Bemærkninger til lovforslagets del om lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse
4.3.1 Bemærkninger vedr. ligestilling og sprogbrug
LGBT komiteen bemærker, at sprogbrugen i lovforslagets bemærkninger bør være mere inkluderende for
transpersoner, og ikke bør være formuleret med en begrebsanvendelse, som kun svarer til ciskønnede
forældre. LGBT komiteen foreslår, at man i stedet for at anvende begrebet ”mor”, anvender begrebet
”forælder”, og at man i stedet for at anvende begrebet ”kvinde”, anvender begrebet ”person med
kvindelige kønsceller”. LGBT komiteen anmoder desuden om, at være på høringslisten for lovforslag om
lignende emner i fremtiden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at begrebet ”kvinde” er defineret og anvendt både i lov om
assisteret reproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, i vævsbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2019, samt i bekendtgørelse om assisteret reproduktion, jf.
bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015. I disse retskilder er en ”kvinde” defineret som en person med
livmoder eller æggestoksvæv. Det følger heraf, at en person, som har en livmoder eller æggestoksvæv, vil
være omfattet af lovens definition af en ”kvinde”, uanset hvilken kønsidentitet pågældende har.
For så vidt angår anvendelse af begrebet ”mor” i lovbemærkningerne, medtager ministeriet LGBT
komiteens forslag, og anvender i stedet begrebet ”forælder”.
Det Etiske Råd bemærker, at de ikke finder ligestillingsargumentet ”med den foreslåede ordning vil den
kvinde, som donerer sit æg til sin kvindelige partner, blive ligestillet med en mand, som i et
heteroseksuelt forhold […]”, som anvendes i lovforslaget, anvendeligt, da det ikke giver mening at tale
om, at en mand i et heteroseksuelt parforhold ’donerer’ sin sæd til sin kvindelige partner. Rådet anfører,
at den foreslåede ordning giver lesbiske par bedre rettigheder i forbindelse med dobbeltdonation, end de
heteroseksuelle par og enlige kvinder, der fortsat kun kan gøre brug af dobbeltdonation ved
sundhedsfaglig indikation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig Det Etiske Råds bemærkning og præciserer i den forbindelse
lovbemærkningerne, så det fremgår, at forslaget har til hensigt at ligestille kvinder, der fremover vil kunne
gøre brug af partnerægdonation uden medicinsk begrundelse, med de kvinder, der i dag kan gøre brug af
partnerægdonation med medicinsk begrundelse.
4.3.2 Bemærkninger vedr. risici forbundet med partnerægdonation
Side 4
Danske Regioner påpeger, at graviditeter med partnerægdonation indebærer en anden risiko end
graviditet med egne æg, herunder 2-3 gange øget risiko for udvikling af graviditetsbetinget hypertension,
svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, blødning efter fødsel og risiko for kejsersnit.
Jordemoderforeningen og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi bemærker ligeledes, at graviditeter
med partnerægdonation er mere risikofyldte, end graviditeter, hvor kvinden er gravid med sine egne æg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det, som det fremgår af lovforslaget, er ministeriets
vurdering, at behandling med partnerægdonation vil kræve sundhedsfaglig rådgivning i lighed med andre
typer af fertilitetsbehandling. På baggrund af lovændringen kan relevante faglige retningslinjer og
vejledninger evt. skulle opdateres, således at par, som modtager behandling med partnerægdonation, vil
blive vejledt om de helbredsmæssige risici, der er forbundet med behandlingen.
4.3.3 Bemærkninger vedr. formulering af lovforslagets almindelige bemærkninger
Styrelsen for Patientklager bemærker, at det i afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til forslaget om
lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse, at partnerægdonation kun kan ske
i privat regi og mod egenbetaling. Dette fremgår ikke af selve lovteksten. STPK anbefaler, at en så
væsentlig præmis for partnerægdonation bør følge direkte af lovteksten og ikke kun af forarbejderne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der ikke er tradition for, at det fremgår af selve
lovbestemmelsen, om en behandling skal tilbydes i offentligt eller privat regi. Som styrelsen selv påpeger,
fremgår det af lovbemærkningerne, at denne type behandling kun kan tilbydes i privat regi mod
egenbetaling. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vælger derfor ikke at efterkomme høringssvaret.
4.3.4. Bemærkninger vedr. behandling i privat regi
LGBT+ Danmark bemærker, at de gerne så, at partnerægdonation til to kvinder også blev omfattet af det
offentlige sundhedstilbud og således ikke var omfattet af egenbetaling.
Sex & Samfund påpeger, at forslaget om lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse i privat regi mod egenbetaling favoriserer økonomisk bedre stillede par.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af den politiske aftale om ophævelse af forbud mod
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse fremgår, at aftalepartierne er enige om, at
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse alene skal tillades i privatregi mod egenbetaling.
Behandlingen vil således ikke blive finansieret af det offentlige. Forslaget om at lovliggøre
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse med egenbetaling er en afvejning af hensyntagen
til, at der i dag findes mange måder at være familie på, samtidig med, at der skal tages hensyn til
sundhedsvæsenets samlede kapacitet.
4.3.5. Bemærkninger vedr. partnerdonation og kendt donation, samt barnets ret til oplysninger om sit
genetiske ophav
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, at der er foretaget en
afvejning af hensynet til barnets ret til at kende sit genetiske ophav overfor eventuelle modstående
hensyn til fx æg- og sæddonors privatliv eller samfundshensyn. Dermed vil barnet ikke opnå kendskab til
den forælder, der har doneret et æg, i det tilfælde, at forælderen går bort eller parret bliver skilt.
Et mindretal af medlemmerne af Det Etiske Råd støtter ikke lovforslaget og lægger i den forbindelse vægt
på, at forslaget er forbundet med identitetsmæssige risici for barnet, der ikke opvejes af parrets ønske
om en biologisk tilknytning til barnet. De identitetsmæssige risici for barnet er for uafklarede til, at
rådsmedlemmerne kan støtte forslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at friheden til at vælge anonym eller ikkeanonym donor med
lovforslaget for partnerægdonation uden medicinsk indikation videreføres, som det i dag er tilfældet for
partnerægdonation med medicinsk indikation. Det vil bero på forældrene at fortælle barnet om dets
ophav, da forældrene alt andet lige vurderes at være nærmest til at varetage barnets bedste og sikre dets
trivsel.
Side 5
Danske Regioner bemærker, at det i lovforslaget er uklart, hvordan de offentlige fertilitetsklinikker skal
forholde sig til en situation, hvor et lesbisk par har fået fertilitetsbehandling til første barn på en offentlig
klinik, hvor ægget kom fra den kvinde, der var gravid, men parret efterfølgende vil anvende overskydende
æg fra behandlingen til at få andet barn. Ved denne graviditet skal de overskydende æg doneres til den
anden kvinde. Danske Regioner ønsker, at det skal fremgå tydeligt at lovbemærkningerne, hvorvidt
lovændringen vil gøre det lovligt at efterkomme det ovenstående scenarie.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at den foreslåede ændring ikke ændrer på ovennævnte
forhold. Det følger af § 8 i bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret reproduktion, at donation
af befrugtede æg kun er tilladt til forskningsmæssige formål. I den situation, som Danske Regioner
beskriver, er der tale om at bruge et befrugtet æg til en graviditet ved den kvinde, som ægget ikke
stammer fra. Der er med andre ord tale om at donere et befrugtet æg. En sådan donation vil være i strid
med bekendtgørelsens § 8.


Offentligt
L 52 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Sekretariatet
Peter Bangs Vej 7A, 3 etage
2000 Frederiksberg
Tlf: 4422 3246
dbio@dbio.dk
www.dbio.dk
Jyske Bank
5043-1308159
Høringssvar til udkast til forslag til ændring af lov om assisteret reproduktion (Fertilitetsbe-
handling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig be-
grundelse)
Danske Bioanalytikere ser positivt på lovforslaget og hilser det velkommen.
Vi vil kort gøre opmærksom på, at bioanalytikere arbejder på alle landets fertilitetsklinikker og en stigning i an-
tallet af fertilitetsbehandlinger vil naturligvis betyde, at det skal sikres, at der er de nødvendige medarbejdere
til at fortage arbejdet vedrørende fertilitetsbehandling.
Venlig hilsen
Martina Jürs
Formand, Danske Bioanalytikere
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
22/08/24
Formanden
Domus Medica
Kristianiagade 12
DK-2100 København Ø
Tlf.: +45 3544 8500
Tlf.: +45 3544 8201 (direkte)
E-post: dadl@dadl.dk
E-post: cnr@dadl.dk
www.laeger.dk
Høringssvar
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL ÆNDRING AF LOV OM ASSISTERET
REPRODUKTION (FERTILITETSBEHANDLING TIL ANDET BARN OG LOVLIGGØ-
RELSE AF PARTNERÆGDONATION UDEN SUNDHEDSFAGLIG BEGRUNDELSE)
Sympatisk forslag om udvidelse af muligheder for fertilitetsbehandling, men har vi det
nødvendige sundhedspersonale?
Lægeforeningen efterspørger en nærmere vurdering eller analyse af lovforslagets personale- og kapacitetsmæs-
sige konsekvenser
Lægeforeningen har stor forståelse for regeringens ønske og forslag om at hjælpe enlige og par, som ønsker at
få barn nummer to i deres familie, men som har fertilitetsudfordringer, samt også at styrke adgangen til fertili-
tetsbehandling for regnbuefamilier. Det giver god mening både på det personlige plan og også set i et bredere
samfundsperspektiv. Ingen tvivl om det.
Lægeforeningen er for så vidt heller ikke i tvivl om, at både Regering og Folketing er bevidste om, at manglen
på uddannet sundhedspersonale er sundhedsvæsenets største udfordring, hvis vi skal leve op til befolkningens
berettigede behov. Og hvis vi skal afbøde situationen, kræver det hårde prioriteringer og afstemning af forvent-
ninger.
Et udbygget tilbud om fertilitetsbehandling vil beslaglægge en betydelig kapacitet inden for specialet gynæko-
logi og obstetrik ikke mindst på speciallæge-niveau. Det er et område, hvor der – som det fremgår af lovforsla-
gets bemærkninger – allerede er flere eller mange måneders ventetid. Derfor er det også klogt, at lovforslaget
ikke indføres med en fastlagt ventetidsgaranti. Det er også fornuftigt af Regeringen at forhandle en udmønt-
ningsaftale med Danske Regioner på plads med henblik på brug af den samlede kapacitet på området, herun-
der de private fertilitetsklinikker.
Men det ændrer dog ikke på at der er tale om et nyt tilbud, som skal tilføres arbejdskraft, hvis det skal give me-
ning. Det er ikke sandsynligt, at der er adgang til en stor uudnyttet kapacitet i de private klinikker. Alternativet,
er længere ventetider. Det gælder ikke kun for enlige og par som ønsker at få barn nummer to, men også for
enlige og par som ønsker at få barn nummer 1. Hvis opgaven primært placeres i privat
regi, så vil der være en betydelig risiko for, at de private klinikker rekrutterer offentlig ar-
bejdskraft på området. Det gælder bl.a. speciallæger ansat på de offentlige fertilitetsenhe-
der og klinikker og det gælder speciallæger ansat på de mere vagttunge gynækologisk ob-
stetriske afdelinger.
Med andre ord så vil en konsekvens af forslaget være, at der er andre opgaver på områ-
det, som så ikke vil blive løst. Det er så spørgsmålet, hvilke opgaver det skal være?
20. august 2024
Sagsnr: 2024-5013
Aktnr: 6032341
2/2
Lægeforeningen skal i forlængelse heraf, efterspørge en nærmere vurdering eller analyse af forslagets perso-
nale- og kapacitetsmæssige konsekvenser, som pt. ikke fremgår af lovforslagets bemærkninger. Det er ikke nok
at afsætte de nødvendige midler, hvis personalet ikke er til stede.
Lægeforeningen har sympati for forslaget, men er bekymret for ressourcetrækket og har derfor et håb om, at
den politiske beslutning bliver truffet på et oplyst, gennemtænkt grundlag, så man politisk har taget højde for
de afledte konsekvenser af det nye tiltag. Det skylder vi det personale, som i givet fald skal løfte den nye op-
gave.
Styrket forebyggelse – en sikker vinder
Lægeforeningen skal afslutningsvist benytte lejligheden til at fremhæve forebyggelsesperspektivet. Ifølge Sund-
hedsstyrelsen er rygning forklaringen på ca. en sjettedel af alle årlige tilfælde af ufrivillig barnløshed i Danmark.
Rygning påvirker ægløsningen, og noget tyder på at også mandens sædkvalitet forringes af rygning og brug af
nikotinprodukter. En nyere dansk undersøgelse har vist, at selv beskedne mængder alkohol (1-5 genstande om
ugen) kan nedsætte kvinders frugtbarhed betydeligt. Mænds alkoholforbrug ser ud til at være af mindre betyd-
ning, så længe der er tale om et forbrug på mindre end 10 genstande om ugen1
. Herudover ved vi at indtag af
tobak og alkohol under graviditeten bl.a. øger risikoen for spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.
Derfor virker det oplagt, at der fra politisk hold også i denne sammenhæng sættes fokus på mulighederne for
strukturel forebyggelse. Det kan f.eks. være ved at mindske tilgængeligheden på tobak og alkohol, markant hø-
jere priser samt en højere aldersgrænse for køb af tobak og alkohol. Og på den vis understøtte at hele befolk-
ningen faktisk får en sundhedsgevinst – i stedet for kun at have fokus på at behandle.
Lægeforeningen skal derfor opfordre til at medtænke forebyggelsesmulighederne, som vil kunne afhjælpe en
ikke uvæsentlig del af fertilitetsproblemet og mange andre sygdomme for den sags skyld. Og sidst men ikke
mindst herigennem også medvirke til at frigøre arbejdskraft ikke kun i sundhedsvæsenet, men i samfundet ge-
nerelt.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
1 Fertilitet og livsstil (hvidovrehospital.dk)
1
LGBT+ Danmarks høringssvar til høring over
udkast til forslag til ændring af lov om
assisteret reproduktion (Fertilitetsbehandling
til andet barn og lovliggørelse af
partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse)
AUGUST 2024
LGBT+ Danmark bifalder, at partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse nu lovliggøres
således at denne form for fertilitetsbehandling fremover kan tilbydes til par bestående at to kvinder.
LGBT+ Danmark så gerne, at partnerægdonation som fertilitetsbehandling til to kvinder også blev
omfattet af det offentlige sundhedstilbud og således ikke var omfattet af egenbetaling.
1
22-08-2024
1717262
Luna Lundberg Nielsen
NOTAT
Danske Regioners bemærkninger til udkast til forslag til ændring af
lov om assisteret reproduktion
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremsendt udkast til forslag til ændring af lov
om assisteret reproduktion (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse) i høring. Danske Regioner tak-
ker for muligheden for at komme med bemærkninger og for samarbejdet om udmønt-
ningssaftalen vedrørende vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn. Danske Re-
gioner har indsamlet bemærkninger fra de fem regioner, og afgiver derfor dette sam-
lede høringssvar.
Danske Regioner anerkender behovet for at tilpasse lovgivningen til samfundets udvik-
ling og de muligheder, som det offentlige tilbud om fertilitetsbehandling har i dag. Det
er Danske Regioners opfattelse, at disse ændringer vil have væsentlig betydning for
mange familier, som ønsker at udvide deres familie ved hjælp af assisteret reproduk-
tion. Samtidig er det afgørende, at ændringerne sker med omhu og respekt for både
de faglige aspekter og kvindernes og parrenes individuelle behov og ressourcer.
Danske Regioner og regionerne bakker op om lovforslaget og hilser det velkomment,
at det i fremtiden bliver muligt at yde fertilitetsbehandling til barn nummer to på of-
fentlige sygehuse. Det gælder også lovændringen vedr. partnerdonation, og at dette
behandlingstilbud udelukkende skal være tilgængeligt i privat sygehusregi.
Generelle bemærkninger
Vi finder det positivt, at lovforslaget afspejler indholdet i udmøntningsaftalen om ve-
derlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn. Samtidig åbner aftalen op for en mere
inkluderende tilgang til fertilitetsbehandling i Danmark, hvilket afspejler en voksende
forståelse og accept af forskellige familiestrukturer i vores samfund. Lovforslaget re-
præsenterer også en positiv udvikling i forhold til lighed i adgangen til behandling, som
regionerne stræber efter at sikre.
Regionerne er i gang med at forberede sig på at udvide det offentlige tilbud om fertili-
tetsbehandling, herunder tilbuddet om fertilitetsbehandling til andet barn og mulighe-
den for op til seks reagensglasbehandlinger til første barn. Målet er at sikre, at de nød-
vendige ressourcer og strukturer er på plads, så snart loven træder i kraft. Det er dog
endnu uvist, hvilken efterspørgsel regionerne vil stå overfor, og dermed hvilket pres
2
de offentlige fertilitetsklinikker vil opleve, hvorfor muligheden for at anvende de pri-
vate fertilitetsklinikker bidrager til at håndtere eventuelle kapacitetsudfordringer og
dermed sikre, at ventelisterne forbliver på et håndterbart niveau.
Danske Regioner har, foruden nedenstående, indskrevet enkelte forståelsesmæssige og
tekstnære bemærkninger i det vedhæftede dokument.
Specifikke og faglige bemærkninger
1. Vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn
Lovforslaget om vederlagsfri fertilitetsbehandling vurderes at være i tråd med de lø-
bende drøftelser mellem Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt
udmøntningsaftalen, der er indgået i forbindelse med Økonomiaftalen 2025 om veder-
lagsfri fertilitetsbehandling til andet barn.
Danske Regioner har dog en generel bekymring for, at en øget privat kapacitet kan med-
føre at specialiseret arbejdskraft flytter fra de offentlige til de private klinikker. Det vil i
den forbindelse være af afgørende betydning at de offentlige klinikkers fortsat i fremti-
den kan sikre:
- at nedbringe ventetider/udvide den offentlige behandlingskapacitet,
- at varetage højt specialiseret behandling inden for fertilitetsområdet, herunder
fx patienter med kræft, patienter med særdeles nedsat sædkvalitet, patienter
med HIV/hepatitis eller andre alvorlige sygdomme,
- at uddanne fremtidens arbejdskraft inden for fertilitetsbehandling,
- at videreudvikle forskning i fertilitetsbehandling,
- at håndtere komplikationer opstået ifm. hormonbehandling, som kræver ind-
læggelse.
Derfor ønsker Danske Regioner, i en fortsat tæt dialog med fagpersonalet og ministe-
riet, at følge anvendelsen af den private kapacitet på fertilitetsområdet. Samtidig er det
væsentlig at der ved brugen af det private tages hensyn til udviklingen inden for områ-
det.
2. Lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse
Danske Regioner bemærker, at det er uklart i lovforslaget, hvordan de offentlige klinik-
ker skal forholde sig i følgende situation, som forventeligt vil opstå: Et lesbisk par har
fået hjælp til barn nr. 1 på en offentlig klinik. Der er anvendt donorsæd og parret fik
barn nr. 1 efter reagensglasbehandling, hvor ægget kom fra den kvinde, som også bar
3
barnet (var gravid). Parret har efter den pågældende behandling overskydende be-
frugtede æg fra samme kvinde og donor i fryseren på den offentlige klinik. Senere
henvender parret sig til samme offentlige klinik for at gøre brug af fryseembryonerne
til at få barn nr. 2. De ønsker nu, at den kvinde i forholdet, som ægget ikke kom fra,
skal bære barn nr. 2.
Graviditet med donoræg indebærer en anden risiko, end graviditet med egne æg. Der
er bl.a. 2-3 gange øget risiko for udvikling af graviditetsbetinget hypertension, svan-
gerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, blødning efter fødsel og risiko for
kejsersnit. Derfor er er der størst sandsynlighed for en ukompliceret graviditet, hvis
graviditeten bæres af den kvinde, som også er ophav til ægget. Der må derfor tilstræ-
bes graviditet med egne æg, hvor det er muligt. Kvinder med kvindelig partner ville i
mange tilfælde kunne opnå graviditet med insemination, som er mindre indgribende
end ægdonation, der som beskrevet kræver IVF-behandling. Det vurderes således at
være mere risikobetonet at foretage partnerægdonation uden medicinsk indikation.
Aktuelt betragtes donation af æg mellem to kvinder i parforhold (foretaget på medi-
cinsk indikation) ikke som partnerdonation men som såkaldt kendt donation. Kendte
donorer sidestilles med andre donorer og skal efter anvisning fra Styrelsen for Patient-
sikkerhed håndteres på samme måde med bl.a. genetisk udredning i tre generationer
for at forebygge overførsel af genetiske sygdomme til barnet.
Jf. Vævslovens §11a må en donors kønsceller ikke anvendes, hvis der er konstateret
væsentlig øget risiko for at kønscellerne kan overføre genetisk sygdom eller bærertil-
stand for genetisk sygdom.
Danske Regioner opfordrer til, at det bør fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, hvor-
vidt lovændringen vil gøre det lovligt at efterkomme et lesbisk pars ønske om, at det
nu er den anden kvinde, som skal bære barn nr. 2. Alternativt vil parret skulle starte
forfra, hvor den anden kvinde vil skulle igennem hormonstimulation og ægudtagning.
Danske Regioner ser frem til at bidrage med perspektiver og erfaringer i den videre
proces og til at arbejde for at skabe de bedste rammer for implementeringen af lov-
forslaget.
På vegne af Danske Regioners bestyrelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Sendt til e-mail sum@sum.dk, laec@sum.dk, cks@sum.dk og
jkol@sum.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325632
SINL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/01593-2
22. AUGUST 2024
H Ø R I N G S S V A R O V E R L O V F O R S L A G O M
F E R T I L I T E T S B E H A N D L I N G T I L A N D E T B A R N O G
L O V L I G G Ø R E L S E A F P A R T N E R Æ G D O N A T I O N U D E N
S U N D H E D S F A G L I G B E G R U N D E L S E
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved e-mail af 5. juli 2024 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders (herefter instituttet) eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om fertilitetsbehandling til andet
barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse.
Instituttet anser det for positivt, at der med lovforslaget tilbydes
vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn i offentligt regi, samt at
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse lovliggøres.
Instituttet imødeser, at lovforslaget vil være med til at sikre, at flere
fremover kan få hjælp til at danne den familie, som de ønsker.
Instituttet har følgende bemærkninger til lovforslagets del vedrørende
lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse:
RETTEN TIL INFORMATION OM SIT GENETISKE OPHAV
MENNESKERETTEN
Rettigheder for donorbørn er en relativt ny menneskeretlig
problemstilling, og der findes endnu ikke en veletableret menneskeret
på området.
De grundlæggende menneskeretlige forpligtelser i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s Børnekonvention blev
vedtaget, før man brugte assisteret reproduktion med donation af æg og
sæd, som er blevet almindeligt i dag.
2/3
Retten til respekt for privatliv og familieliv i EMRK’s artikel 8 er imidlertid
blevet fortolket, så den gradvist er kommet til at omfatte nutidens
variation i familiedannelse.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter EMD) har i flere
sager om adoptivbørns rettigheder fastslået, at den personlige identitet
er et centralt aspekt af retten til privatliv i EMRK artikel 8. Herunder er
retten til at kende sit genetiske ophav en del af statens positive
forpligtelser, som myndighederne aktivt skal sikre.1 Selvom domstolen
anerkender barnets ret til at modtage information om dets genetiske
ophav, kan staten begrænse denne ret, hvis det er nødvendigt for at
beskytte andres rettigheder og vigtige samfundsinteresser, jf. EMRK
artikel 8, stk. 2.
I 2023 afsagde EMD sin første dom om donorbørns ret til at få viden om
deres genetiske ophav i sagen Gauvin-Fournis og Silliau mod Frankrig
(214224/16 og 45728/17). Sagen angik to (voksne) børn født som et
resultat af kunstig befrugtning ved hjælp af donorsæd. Sagsøgerne tog
som voksne skridt til at undersøge identiteten af deres respektive
biologiske fædre. Det blev modvirket af de dagældende franske regler
om æg- og sæddonation, der i vidt omfang forbød videregivelse af
oplysninger om donorens identitet.
EMD fastslog i sin afgørelse, at Frankrig ikke havde krænket sagsøgernes
ret til privatliv efter konventionens artikel 8, blandt andet fordi den
franske regering og parlament havde gjort meget ud af undersøge og
drøfte spørgsmålet om donoranonymitet, herunder afvejet de forskellige
hensyn over for hinanden (præmis 122-123).
INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Lovforslaget åbner op for, at langt flere børn vil komme til verden med
dobbeltdonation.
Det fremgår af lovforslaget, at det gældende krav om, at mindst én donor
skal være ikkeanonym, fortsat vil gælde.
Det fremgår ikke af lovforslaget eller de politiske aftaler, der danner
grundlag herfor, at der er foretaget en afvejning af hensynet til barnets
ret til at kende sit genetiske ophav (retten til privatliv) overfor eventuelle
modstående hensyn til fx æg- og sæddonors privatliv eller
samfundshensyn.
1 Se Institut for Menneskerettigheder (2021), Donorbørns ret til
identitet. S. 41.
3/3
I lovforslagets punkt 2.2.2 berøres spørgsmålet om barnets genetiske
ophav, idet følgende fremgår:
”Behandling med partnerægdonation medfører, at barnet som
udgangspunkt vil få minimum delvist kendskab til dets genetiske ophav,
idet barnet vil være genetisk beslægtet til dets ene mor (den kvinde, som
donerer sit æg), mens det vil blive født af dets anden mor (den kvinde,
som modtager det donerede æg). Dermed er udgangspunktet, at barnet
vil blive opfostret af sin biologiske mor og den kvinde, som har båret
graviditeten og født barnet.”
Det er imidlertid ikke givet, som bemærkningerne fremhæver, at ’barnet
vil blive opfostret af sin biologiske mor og den kvinde, som har båret
graviditeten og født barnet’. Det er heller ikke en selvfølge, at par, hvor
den ene kvinde gennemfører graviditet med den anden kvindes æg,
sikrer barnet kendskab til, at det er kommet til verden ved
dobbeltdonation. Hvis de har valgt ikkeanonymiseret sæd, er der ikke
krav om, at de er åbne om ægdonationen.
Man kan tænke sig, at hvis parret går fra hinanden, mens den ene mor
er gravid, eller hvis ægdonor pludselig dør, vil barnet aldrig få at vide, at
det har en anden genetisk mor
Det er på den baggrund instituttets opfattelse, at lovforslaget bør
redegøre for, hvilke hensyn, der ligger til grund for at bevare kravet om,
at mindst én donor skal være ikkeanonym og dermed begrænse barnets
adgang til at modtage information om sit genetiske ophav.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet i
lovforslaget redegør, hvilke hensyn, der ligger til grund for at
begrænse barnets adgang til at modtage information om sit
genetiske ophav.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
JURIDISK PROJEKTCHEF
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
komiteen@komiteen.dk
Tina Thranesen
tina@thranesen.dk
Martin Iversen Christensen
iverchrist@gmail.com
Søren Laursen
soren@laursen.com
komiteen.dk Facebook & Twitter: @lgbtkomiteen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk, laec@sum.dk, cks@sum.dk, jkol@sum.dk
11. august 2024
Høring: Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse)
LGBT komiteen ser med tilfredshed på dette forslag om forbedring af adgang til fertilitetsbehandling. Vi
har ingen bemærkninger til substansen i lovudkastet. Til gengæld finder vi sprogbrugen uheldig.
LGBT komiteen har allerede tidligere rost regeringen for initiativer til forbedring af regnbuefamiliers
forhold, men kritiseret sprogbrugen, ikke mindst i lovbemærkninger, og ikke mindst i forbindelse med den
børnelovsrevision, der vedrørte fastlæggelse af transpersoners forældreskab1
. Hvor selve lovteksterne
oftest har en inkluderende sprogbrug, er bemærkningerne til lovene ofte formuleret i en sprogbrug
svarende til ciskønnede forældre.
LGBT komiteen er ganske klar over, at der i lov om assisteret reproduktion i sin tid i forbindelse med
indførelsen af frit juridisk kønsskifte indsattes vendinger, der skulle tilgodese, at transpersoner skulle
være omfattet af denne lov2
.
Det var her § 1, stk. 3 indførtes, der definerer en mand og en kvinde i denne lovs forstand, og med
indsættelsen af disse definitioner blev det undgået, at hele loven skulle skrives om. LGBT komiteen finder
dog, at når nu regeringen har foreslået, og et massivt flertal i Folketinget vedtaget3
, at transpersoners
forældreskab er omfattet af lovgivningen – i dette tilfælde af børneloven specifikt – så bør dette afspejles i
den efterfølgende lovgivning.
Bemærkningerne til et lovforslag er fortolkningsbidrag til domstolene, og derfor bør de også være
præcise. I nærværende lovforslag er kønnede roller anvendt noget lemfældigt. Eksempelvis følgende
passus:
Behandling med partnerægdonation medfører, at barnet som udgangspunkt vil få minimum delvist
kendskab til dets genetiske ophav, idet barnet vil være genetisk beslægtet til dets ene mor (den
kvinde, som donerer sit æg), mens det vil blive født af dets anden mor (den kvinde, som modtager
det donerede æg). [p. 12]
Begrebet mor findes ikke i lov om assisteret reproduktion, men kun i børneloven, hvor det betyder den,
der føder barnet. Den citerede tekst har således ikke basis i dansk lov og udgør derfor et uklart
fortolkningsbidrag. Teksten kunne i stedet formuleres:
1
Regeringens lovforslag lussing til bøssefædre (https://komiteen.dk/?p=1121) – vedr. høringssvar over, hvad der
blev til 2021-22.1 L 65 / LOV nr 227 af 15/02/2022). Se også: LGBT komiteen redder bøssers forældreskab
(https://komiteen.dk/?p=1207), LGBT komiteens Kompendium i inkluderende familieret (https://komiteen.dk/?p=1115)
2
LOV nr 744 af 25/06/2014
3
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l65/index.htm
2
komiteen.dk | Facebook & Twitter: @lgbtkomiteen
LGBT komiteen
Behandling med partnerægdonation medfører, at barnet som udgangspunkt vil få minimum delvist
kendskab til dets genetiske ophav, idet barnet vil være genetisk beslægtet til dets ene forælder
(den, som donerer sit æg), mens det vil blive født af dets anden forælder (den, som modtager det
donerede æg).
Denne formulering er inkluderende i forhold til alle forældre, og giver ikke anledning til begrebsuklarkeder.
Et andet eksempel kunne være:
Med den foreslåede ordning vil det være muligt for par bestående af to kvinder at modtage
fertilitetsbehandling med henblik på, at den ene kvinde kan donere æg til sin partner, således at
denne kan bære graviditeten og føde barnet, uden at der er en sundhedsfaglig begrundelse herfor.
[p. 12]
som i stedet kunne formuleres således:
Med den foreslåede ordning vil det være muligt for par bestående af to personer med kvindelige
kønsceller at modtage fertilitetsbehandling med henblik på, at den ene kan donere æg til sin
partner, således at denne kan bære graviditeten og føde barnet, uden at der er en sundhedsfaglig
begrundelse herfor.
LGBT komiteen finder det vigtigt på grund af betydningen i dansk retspraksis, at lovbemærkninger
bidrager til fortolkningen af intentionerne hos lovgiverne. Da vi nu er nået til et sted, hvor transpersoner er
inkluderet i lovgivningen, herunder i familieretten, bør nye loves forarbejder også afspejle dette.
Til en anden gang ønsker LGBT komiteen at være på høringslisten for forslag på vores område.
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
Tina Thranesen Søren Laursen
Side 1 af 2
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att. sum@sum.dk, laec@sum.dk, cks@sum.dk og jkol@sum.dk
Høringssvar til forslag til ændring af lov om assisteret reproduktion (Fertilitetsbehand-
ling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrun-
delse)
Sex & Samfund finder det positivt, at regeringen og partierne bag forslaget vil indføre veder-
lagsfri fertilitetsbehandling for barn nummer to samt lovliggøre partnerægdonation uden sund-
hedsfaglig begrundelse. Begge forsalg bidrager til, at det bliver gjort nemmere at skabe den
familie, man drømmer om i Danmark, hvilket er et formål, Sex & Samfund bakker op om.
Nedenfor følger vores uddybende kommentarer til de enkelte forslag.
Forslag om offentlig finansiering af fertilitetsbehandling til andet barn
Det er glædeligt, at der med aftalen bliver løftet en økonomisk byrde af de forældre, der har
brug for fertilitetsbehandling for at få barn nummer to. Det er godt for familierne, det mind-
sker uligheden i, hvem der kan få børn, og det er en vigtig udvidelse af de offentlige tilbud
vedrørende fertilitet i Danmark. Set fra Sex & Samfunds side er det dog relevant at rejse spørgs-
målet, hvorfor aftalen begrænser sig til kun at omfatte barn nummer to?
På baggrund af lave fødselstal har vi i Danmark en igangværende debat om, hvordan vi for-
bedrer de strukturelle forhold i samfundet, så det bliver nemmere at få børn. Det er en legitim
og nødvendig debat, da der i dag er en række barrierer og forhold, der gør, at mange ikke får
det ønskede antal børn, de drømmer om, og i den henseende er det vanskeligt at se logikken i
begrænsningen ved at kun tilbyde offentlig finansiering til fertilitetsbehandling til barn nummer
to.
I Sex & Samfund er vi selvfølgelig bevidste om, at der med flere behandlinger følger en øko-
nomisk ekstraregning, at det kan give yderligere kapacitetsudfordringer at udvide ordningen,
ligesom der kan være argumenter for at sætte en øvre grænse for antallet af børn per par, det
offentlige finansierer. Men selv med det in mente forekommer det kontraintuitivt med en
grænse på to børn, når man fra politisk hold i meget udtalt grad italesætter ønsket om, at der
bliver født flere børn i Danmark, og når intentionen bag lovforslaget er, ”at flere enlige og par
fremover skal kunne få hjælp til at danne den familie, som de ønsker.” At realisere den inten-
tion vil kræve, at der bliver afsat flere midler til området i tillæg til dem, der allerede er afsat i
forslaget, men også at ordningen går længere end til blot to børn.
En anden faktor, der i forbindelse med dette lovforslag bør overvejes, er den medicinske vur-
dering af de kvinder og pars fertilitet, som opsøger behandling. I Sex & Samfund mener vi
grundlæggende, at infertilitet bør anerkendes som en sygdom på lige fod med andre behand-
lingskrævende sygdomme, hvorfor den medicinske vurdering – fremfor politiske aftaler – bør
afgøre omfanget og antallet af behandlinger, hvilket også vil overflødiggøre den nuværende,
politisk bestemte aldersgrænse, der for nogle er en barriere i at skabe den familie, de drømmer
om.
Endelig bør forebyggelse, oplysning og fertilitetsrådgivning prioriteres yderligere, hvis vi på
samfundsniveau ønsker at stille de bedste vilkår til rådighed, for at alle kan få de børn, de
ønsker sig. Det er selvsagt initiativer, der ligger uden for det konkrete forslag, men det er ind-
satser, vi ved, vil have en effekt på, hvor mange der i den sidste ende vil få behov for at gøre
22. august 2024
Side 2 af 2
brug af offentligt finansieret fertilitetsbehandling. Det er med andre ord både godt for folke-
sundheden og den offentlige økonomi.
Forslag om lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse
Det er positivt, at det med forslaget gøres lovligt, at partnere kan donere æg til hinanden og på
den måde skabe præcis den familie, de ønsker. I Sex & Samfund vil vi dog påpege ulighedsdi-
missionen i forslaget, som favoriserer økonomisk bedre stillede par. Formålet med lovforslaget
er ”at styrke adgangen til fertilitetsbehandling for regnbuefamilier”, men så længe det sker mod
egenbetaling, vil muligheden være vanskeligere for nogle par at gøre brug af på grund deres
økonomiske situation. Forslaget om lovliggørelse er dog et vigtigt skridt på vejen, for at mu-
liggøre at flere i Danmark kan skabe præcis den familie, de drømmer om.
Sex & Samfund stiller sig til rådighed og uddyber gerne bemærkningerne.
Med venlig hilsen,
Maria Lindhardt, politisk chef i Sex & Samfund
M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Side 1 / 4
Vedrørende høring over udkast til forslag til ændring af lov om
assisteret reproduktion (Fertilitetsbehandling til andet barn og
lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse)
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte høring, som er blevet
behandlet på et rådsmøde d. 22. august 2024. Det Etiske Råd har ikke
bemærkninger til forslaget om fertilitetsbehandling til andet barn, idet rådet
primært betragter det som udtryk for en politisk-økonomisk prioritering. Rådets
bemærkninger angår derfor udelukkende forslaget om lovliggørelse af
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse på private fertilitetsklinikker
mod egen betaling.
Overordnede kommentarer til lovforslaget:
Spørgsmålet om dobbeltdonation, som partnerægdonation er en form af, er et, Det
Etiske Råd har beskæftiget sig med over flere omgange, både i 2016 og senest i
forbindelse med rådets udtalelse om Surrogatmoderskab i Danmark fra 2023. Hver
gang rådet har beskæftiget sig med emnet, har rådet været delt, og det er også
tilfældet denne gang.
Alle rådsmedlemmer finder lovforslagets hensigt om at ”anerkende, at der i dag
findes mange forskellige familiemønstre” (s. 11) prisværdig. Det er i dag en
kendsgerning, at familier kan se ud på mange måder, og så længe
familiedannelserne ikke skader de involverede parter på uforsvarlig vis, fortjener
de at blive anerkendt socialt. På trods af denne enighed, ser rådsmedlemmerne dog
forskelligt på det konkrete forslag, idet:
1) Et flertal af rådsmedlemmerne ser positivt på det konkrete forslag som et
middel til at understøtte en styrkelse af lesbiske pars reproduktive frihed.
2) Et mindretal anerkender hensigten om at understøtte lesbiske pars
reproduktive frihed, men finder, at en række konsekvenser – bl.a. for
Dato: 22. august 2024
Sagsnr.: 2402403
Dok.nr.: 2967980
Sagsbeh.: MECH.DKETIK
Side 2 / 4
barnets tarv - er for uafklarede, til at de kan støtte forslaget i dets
nuværende form.
Uddybende kommentarer til lovforslaget
Ad 1) Styrkelse af reproduktiv frihed
De rådsmedlemmer, som støtter forslaget, ser ikke noget til hinder for, at det i
forbindelse med partnerægdonation bør være op til parret at vurdere, om de finder
det værd at løbe den ekstra sundhedsmæssige risiko, som er forbundet med
ægdonation, for at få opfyldt deres drøm om en familie, hvor begge parter har en
biologisk tilknytning til barnet. Så længe de er tilstrækkeligt oplyst om de relevante
risici og mindst én donor er ikkeanonym, er det nemlig rådsmedlemmernes
vurdering, at risici for både parret og barnet er af en sådan størrelsesorden, at det
ikke kan begrunde en begrænsning af parrets reproduktive frihed. Samtidig finder
rådsmedlemmerne også, at det, at ønsket om at gøre brug af dobbeltdonation ikke
er sundhedsfagligt begrundet gør det fornuftigt, at behandlingen kun kan finde sted
på private fertilitetsklinikker mod egen betaling.
Ad 2) Barnets tarv
De rådsmedlemmer, som ikke kan bakke op om lovforslaget, har i varierende grad
lagt vægt på hensynet til de sundhedsmæssige og/eller identitetsmæssige risici for
barnet. Rådsmedlemmerne anerkender, at det i udgangspunktet står myndige
personer frit for på et oplyst grundlag at gøre, hvad de vil, så længe det ikke skader
andre. Men I det konkrete tilfælde finder de som sagt, at de sundhedsmæssige
og/eller identitetsmæssige risici for barnet er så betydningsfulde, at det ikke kan
opvejes af parrets ønske om en biologisk tilknytning til barnet.
Afsluttende bemærkning om ligestillingsargumenter
Som det fremgår, har ingen af rådsmedlemmerne gjort brug af
ligestillingsargumenter, selvom sådanne argumenter anvendes i lovforslaget, hvor
det bl.a. anføres, at ”med den foreslåede ordning vil den kvinde, som donerer sit
æg til sin kvindelige partner, blive ligestillet med en mand, som i et heteroseksuelt
parforhold donerer sin sæd til sin kvindelige partner” (s. 13). Når
rådsmedlemmerne ikke har gjort brug af den slags ligestillingsargumenter, så
skyldes det, at det efter rådets mening ikke giver mening at tale om, at en mand i
et heteroseksuelt parforhold ’donerer’ sin sæd til sin kvindelige partner. Det er
netop derfor, at lov om assisteret reproduktion definerer dobbeltdonation ved, at
ægcellen ikke stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, og sæden ikke stammer
Side 3 / 4
fra hendes partner. For det er ifølge loven kun, hvis sæden ikke stammer fra
kvindens partner, at man kan tale om sæddonation.
Fordi det anvendte ligestillingsargument er problematisk, rejser forslaget, som
rådsmedlemmerne ser det, et spørgsmål om, hvorvidt en indførsel af en særlig
dispensation for lesbiske par fra det generelle krav om sundhedsfaglig begrundelse
i forbindelse med dobbeltdonation, er diskriminerende mod heteroseksuelle par og
enlige kvinder, for hvem der stadig er et krav om sundhedsfaglig begrundelse i
forbindelse med dobbeltdonation. Hvorfor skal lesbiske par – men ikke
heteroseksuelle par eller enlige kvinder – have lov til at gøre brug af
dobbeltdonation uden, at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse?
En mulig forklaring kunne være, at der er forskel på det menneskesyn, som kan
siges at komme til udtryk i forbindelse med de forskellige former for
dobbeltdonation. Når et lesbisk par vil gøre brug af dobbeltdonation uden
sundhedsfaglig begrundelse synes det dominerende motiv at være et ønske om, at
barnet er et biologisk produkt af begge parter – af deres kærlighed til hinanden. Da
det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udvikle en sædcelle fra den ene
kvindes celler og bruge en ægcelle fra den anden kvinde, og man ikke kan lave et
barn ud af to ægceller, er deres bedste middel til at komme så tæt på den biologiske
sammensmeltning af to individer, som finder sted ved en graviditet i et
heteroseksuelt par, hvor der ikke anvendes donerede celler, altså at den ene kvinde
donerer et æg til den anden, som så bærer og føder barnet. Og et mere
velbegrundet bud på, hvorfor man bør tillade partnerægdonation kunne netop
være, at det drejer sig om en tilnærmelse til det ideal om en naturlig
sammensmeltning af to ligeværdige parter, som synes at være forudsat i lov om
assisteret reproduktion. Det vil nemlig også kunne forklare, hvorfor det ikke kan
forsvares at tillade enlige kvinder og heteroseksuelle par at gøre brug af
dobbeltdonation uden sundhedsfaglig begrundelse. For hvis en enlig kvinde eller et
heteroseksuelt par ikke ønsker at gøre brug af deres egne kønsceller, selvom de
sundhedsfagligt set ikke fejler noget, så kan det være nærliggende at se det som et
udtryk for, at de ikke betragter sig selv som ligeværdige mennesker, der har lige så
stor ret og grund til at reproducere sig, som alle andre mennesker.
At man kan begrunde en særbehandling af lesbiske par med henvisning til sådanne
ideer, betyder dog ikke, at det etisk set er forsvarligt. For hvis man ikke er enig i det
ideal, som synes forudsat i lov om assisteret reproduktion, kunne man lige så godt
argumentere for, at idealet burde ændres, så der bliver lige adgang til brug af
dobbeltdonation uden sundhedsfaglig begrundelse for både lesbiske par,
heteroseksuelle par og enlige kvinder. Hvilken vej man bør gå, er dog ikke noget,
rådet har taget stilling til i denne omgang, men det vil gerne pege på
problemstillingen, ligesom det afslutningsvis også gerne vil gøre opmærksom på, at
det at mennesker er biologiske væsener nogle gange kan give anledning til svære
etiske dilemmaer, for så vidt som det i visse tilfælde kan gøre det svært på
Side 4 / 4
konsistent vis at lovgive sig ud af den kendsgerning, at det nogle gange er et
biologisk vilkår, at man ikke kan være biologisk ophav til sit eget barn.
Høringssvar fra Brancheforeningen for æg- og sæddonation: Udkast til
forslag til ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet
barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse)
Brancheforeningen for æg- og sæddonation takker for muligheden for at bidrage med vores
bemærkninger til indholdet af forslaget til ændring af Lov om Assisteret Reproduktion, der
udmønter to elementer: Regeringens forslag om, at der fremover skal kunne tilbydes vederlagsfri
fertilitetsbehandling til andet barn samt den politiske aftale om ophævelse af forbud mod
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.
I Brancheforeningen for æg- og sæddonation, støtter vi op om de mange gode initiativer,
Regeringen og folketingets partier har taget til gavn for danskernes fertilitet, og vi bakker op om
lovændringens hensigt. Samtidig mener vi, at der er flere punkter, der bør revideres, for at sikre at
flest mulige får den nødvendige behandling i tide og på den mest samfundsmæssige fordelagtige
måde. Vi har været en del af drøftelserne sammen med Dansk Erhverv, og vil gerne henlede til det
høringssvar, der er indsendt via Dansk Erhverv og Sundhed Danmark
Derudover ser brancheforeningen gerne, at det der tilføjes et tredje element til lovændringen af lov
om assisteret reproduktion, der afskaffer §12: ”Det er ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på
anden måde medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg”. Det følger
hensigten i lovændringens øvrige elementer, der har til formål at sikre lettere og mere lige adgang
til fertilitetsbehandling for enlige og par – uagtet familiens sammensætning og reproduktive
udfordringer. Og det er en afgørende faktor for at sikre ligestilling mellem æg- og sæddonation og
således skabe bedre vilkår for både patienterne og ægdonorer.
Paragraf 12 er en særlig dansk model, som er langt mere restriktiv, end hvad vi fx ser i vores
nordiske nabolande, og som medfører en række ulemper:
1) Udvalget af ægdonorer er begrænset
2) Der bliver ikke sat de samme høje screeningskrav til ægdonorer som sæddonorerne
3) Donoræg bliver destrueret pga. uhensigtsmæssige retningslinjer
3) Materialet (donorprofilen) der følger ægdonorerne, er mangelfuldt
4) Der er ringere processer i tilfælde af syge børn (Adverse reaction situation)
5) Der er ingen proces for børnene, herunder udlevering af ID data på donorerne til børnene
Dette skaber begrænset valgfrihed for dem, der har brug for en ægdonor, lange
ventelister og en kønsmæssig skævvridning. Hvorfor skal der være så meget bedre
vilkår og muligheder ift. sæddonorer vs ægdonorerne?
Ved at skabe mulighed for at også private aktører kan håndtere, teste og nedfryse donoræg, kan
den mangeårige ekspertise, der allerede ligger indenfor sæddonation anvendes og være med til at
sikre en mere omfattende screening af ægdonorer, flere valgmuligheder for modtagerne og en
langt bedre proces og opfølgning både på børn og donorer. Det vil betyde, at færre danske kvinder
behøver at tage til udlandet for behandling og en general øget patientsikkerhed og fleksibilitet for
alle involverede.
Brancheforeningen for æg- og sæddonation står naturligvis til rådighed for yderligere
bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Annemette Arndal-Lauritzen
Formand, Brancheforeningen for æg- og sæddonation
Maja Torp Nielsen
Direktør, Brancheforeningen for æg- og sæddonation
Side 1 af 6
Den22.august2024
Indenrigs-ogSundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216KøbenhavnK
Høringssvar til Høring over lovforslag om fertilitetsbehandling til andet barn
og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over
lovforslag om fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden
sundhedsfaglig begrundelse.
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark arbejder for et velfærdssamfund og et sundhedsvæsen, hvor
borgernes og patienternes selvbestemmelse og sammenhæng, høj kvalitet og tillid er centrum for
udviklingen, uanset om behandlingen foregår i offentligt eller privat regi.
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark repræsenterer i denne sammenhæng private fertilitetsklinikker,
sædbanker samt andre private leverandører af sundhed på det danske marked.
Generelle bemærkninger
Helt overordnet vil Dansk Erhverv og Sundhed Danmark gerne rose regeringen for at tage
udfordringerne på fertilitetsområdet seriøst og præsentere konkret politik på området.
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark er desuden fortalere for en større politisk og juridisk ”revision” af
hele fertilitetsområdet, da lovgivningen på området ikke afspejler den virkelighed, vi lever i, i dag.
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark støtter derfor op om de forslåede lovændringer i høring over
lovforslag om fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden
sundhedsfaglig begrundelse.
Vi er dog stærkt bekymret for, at man ikke kan indfri de gode intentioner og ambitioner om at give
ufrivilligt barnløse, de børn, de så brændende ønsker sig, hvis der ikke samtidig indføres
patientrettigheder på fertilitetsområdet i lighed med de patientrettigheder, vi kender fra andre områder
i sundhedsvæsenet.
Besparelse på 44 mio. kr. ved inddragelse af den private kapacitet
For at sikre en realisering af regeringens ambitioner uden yderligere ventetider og uden for store
ekstraomkostninger, kan man med fordel gøre brug af den private kapacitet på fertilitetsområdet.
Faktisk kan man opnå en besparelse på ca. 44 mio. kr., hvis man udfører de ekstra
fertilitetsbehandlinger, som en lovændring vil medføre, i privat regi fremfor på offentlige klinikker.
Lægges en del af de behandlinger, der på nuværende tidspunkt gennemføres på offentlige klinikker,
også ud til private fertilitetsklinikker, vil besparelsen være endnu større.
Side 2 af 6
I bilag 1 til dette høringssvar findes beregninger udført af Sundhed Danmark og Dansk Erhverv i
samarbejde med professor emeritus, Svend Lindenberg samt lægefaglig direktør hos Aleris, Bent Wulff
Jakobsen. Beregningerne giver et bud på de positive samfundsøkonomiske gevinster, der vil være, ved
at inddrage de private klinikker på fertilitetsområdet. Derudover findes et detaljeret overblik over de
økonomiske omkostninger forbundet med henholdsvis behandling i privat og offentlig regi.
Høringssvaret belyser også, hvordan man sikrer den mest hensigtsmæssige brug af den private
kapacitet til gavn for patienterne og samfundet. Herunder indførelsen af patientrettigheder på
fertilitetsområdet.
Ventetid er afgørende i et fertilitetsforløb
På tværs af de forskellige offentlige fertilitetsklinikker er den gennemsnitlige ventetid til første
undersøgelse over 12 uger1. Det er lang tid at vente, når vi ved, at ventetiden er afgørende for, hvorvidt
det lykkes at få et barn eller ej.
Fertilitetsområdet er et af de få områder, hvor patienternes ventetidsgarantier desværre ikke gælder. På
de fleste andre områder i sundhedsvæsenet har man ret til at blive undersøgt eller behandlet i det
private på det offentliges regning, hvis ventetiden er for lang i det offentlige sundhedsvæsen.
Patientrettigheder har generelt ført til kortere ventetider i sundhedsvæsenet. Denne positive udvikling
bør man lade sig inspirere af, når det gælder fertilitetsområdet.
Indfør patientrettigheder for ufrivilligt barnløse
Der bør indføres patientrettigheder på fertilitetsområdet, så patienterne sikres ret til at blive behandlet i
privat regi, hvis ventetiden er for lang i det offentlige.
Behandlingsgarantien på fertilitetsområdet bør være underlagt samme vilkår som øvrige
behandlingsområder – altså samme tidsgrænse på behandlingsgarantien. I lighed med andre
behandlingsområder, bør taksterne for betalingen af de private klinikker forhandles gennem de såkaldte
DUF-aftaler, der fastsætter takster for Det Udvidede Frie Sygehusvalg.
Fertilitetsbehandling på private klinikker, bør fastlægges som hele, sammenhængende forløb. Det er
afgørende for et vellykket forløb, at kvinder og/eller par har tryghed og sammenhæng i hele
behandlingsforløbet. Derfor bør patienten ikke skifte behandlingssted mellem udredning og
behandling, da man herved kan risikere at springe kvindens cyklusser over, og derved reducerer
muligheden for en vellykket graviditet. Der bør derfor indføres samlede forløb, hvor både selve
fertilitetsbehandlingen er inkluderet, men også hvor de nødvendige blodprøver, behandlinger etc. er
inkluderet i forløbene.
På private fertilitetsklinikker er der gode erfaringer med at udrede fertilitetspatienter hurtigt. Aleris
Fertility oplyser fx, at 90 % af deres fertilitetspatienter udredes indenfor 1 uge til 14 dage, afhængigt af
menstruationscyklus, og fertilitetsbehandlingen kan sættes i gang umiddelbart efter endt udredning.
90% vil således kunne opstarte behandlingen indenfor få uger. Kun et mindretal kan ikke starte
fertilitetsbehandling med det samme grundet andre helbredsmæssige udfordringer, der skal undersøges
og behandles først. Behandling af disse andre helbredsmæssige udfordringer vil kunne igangsættes
1 Tal fra Esundhed trukket den 24. juli 2024.
Side 3 af 6
indenfor behandlingsgarantien og selve fertilitetsbehandlingen vil kunne påbegyndes umiddelbart
efterfølgende.
En udbudsmodel er ikke bæredygtig
Regeringen og Danske Regioner indgik i juni 2024 en udmøntningsaftale om hjælp til andet barn2. I
aftalen sættes 1.000 IVF-behandlinger og dertilhørende FER-behandlinger i udbud til private
fertilitetsklinikker.
Det er positivt, at regeringen er villige til at gøre brug af den private kapacitet. I Dansk Erhverv og
Sundhed Danmark anser vi dog ikke udbudsmodellen som den mest hensigtsmæssige metode til at
reducere ventelisterne for patienterne. En udbudsmodel er ikke optimal af følgende årsager:
o Ved en udbudsmodel koncentrerer man kræfterne på færre hænder, og derved risikerer man
ikke at kunne matche udbuddet med efterspørgslen. Derved mindskes behovet for et privat
marked med egenbetaling ikke, og man får ikke gjort op med den ulighed i sundhed, der
eksisterer i forhold til dem, der har mulighed for at købe sig til privat behandling og dem, der
ikke har.
o Ved en udbudsmodel får man konkurrence om markedet og dermed ikke i markedet. Typisk vil
det kun være en enkelt eller ganske få aktører, der vinder udbuddet, hvorfor aktørerne ikke
konkurrerer indbyrdes om kvalitet.
o I udmøntningsaftalen sætter man kun 1.000 behandlinger i udbud. Dette begrænser reelt
mulighederne for at få reduceret ventelisterne, når udbuddet er opbrugt.
Lange ventetider giver ulighed i sundhed
Uligheden på fertilitetsområdet er i dag stor. På grund af de lange ventetider på området, føler mange
patienter sig nødsaget til selv at betale for behandlingen i privat regi – med store personlige,
økonomiske konsekvenser til følge.
I dag foretages ca. halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger på private fertilitetsklinikker. For at sikre
lighed i sundhed, bør den private kapacitet udnyttes, så ventetiden på tværs af landet udjævnes. Af den
årsag kan man med fordel indføre patientrettigheder på fertilitetsområdet, så patienter, der ellers
risikerer at vente for længe, i stedet bliver henvist til en privat klinik for at modtage hurtigere udredning
og behandling.
2 Udmøntningsaftale om hjælp til andet barn.pdf (ism.dk)
Side 4 af 6
Herunder ses figur 1 med en oversigt over ventetider på offentlige klinikker per 24. juli 2024.
Ventetiden er gennemsnitligt 12,2 uger. I det private kan man generelt komme til indenfor 2-3 uger.
Figur 1:
Region: Gennemsnitlig ventetid til
undersøgelse:
Region Nordjylland 8 uger
Region Midtjylland 10 uger
Region Syddanmark 13 uger
Region Sjælland 14 uger
Region Hovedstaden 16 uger
Gennemsnit på tværs af regioner 12,2 uger
Danskerne ønsker patientrettigheder til ufrivilligt barnløse
En befolkningsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv (figur 2) viser, at ca. halvdelen (47 pct.) af
danskerne ønsker en udvidelse af patientrettighederne, så de fx også gælder på fertilitetsområdet. Til
sammenligning er knap en fjerdedel af danskerne usikre på, om patientrettighederne bør udvides, og
kun 3 ud af 10 er uenige.
Undersøgelsen viser også, at signifikant flest kvinder er tilhængere af en udvidelse af
patientrettighederne sammenlignet med mænd. Her er 53 pct. af kvinderne enige i udvidelsen, mens det
samme gælder for 41 pct. af mændene.
Analysen viser yderligere, at tilslutningen til at udvide patientrettigheder er størst blandt de yngre.
Signifikant flest danskere under 30 år mener, at patientrettighederne bør udvides sammenlignet med
danskere over 40 år.
Der er altså en stor andel af danskerne, der mener, at patientrettighederne bør udvides, så man også
får mulighed for at blive behandlet i privat regi, når ventetiden til fx fertilitetsbehandling er for lang i
det offentlige.
Side 5 af 6
Figur 2:
Geografisk fordeling af fertilitetsklinikker sikrer lige adgang
De private fertilitetsklinikker ligger på tværs af Danmark godt spredt. Det vil sige, at tilgængeligheden
er høj. Derudover dækker de private fertilitetsklinikker også områder, som de offentlige klinikker ikke
dækker i dag.
I Region Midtjylland har man fx kun to offentlige fertilitetsklinikker – en i Skive og en i Horsens. Hvis
patienterne bor vest for Herning og ønsker at komme i fertilitetsbehandling, er der derfor langt til
nærmeste behandlingssted, hvis man udelukkende gør brug af den offentlige kapacitet. Hvis man
derimod også gør brug af den private kapacitet, vil de patienter, der bor vest for Herning nemt kunne
modtage behandling tæt på deres hjem, idet der ligger en privat fertilitetsklinik i Herning.
Derudover kan det også nævnes, at mange af de større private fertilitetsklinikker i Danmark har
såkaldte ”satellitklinikker” rundt om i landet. Det betyder, at selvom en klinik har hovedsæde i fx
København, så har klinikken satellitter rundt omkring i landet, hvor du også kan modtage behandling.
Disse satellitter består af aftaler, som hovedklinikken har med fx gynækologiske klinikker rundt om i
landet, som foretager behandlinger på vegne af ”hovedklinikken”.
Alt andet lige får man altså en bedre dækning for patienter på tværs af landet, hvis man gør brug af både
den offentlige såvel som den private kapacitet på området.
Personaleflugt er ikke trussel
Ofte hører man en politisk bekymring om, at indførelsen af patientrettigheder på fertilitetsområdet vil
dræne det offentlige sundhedsvæsen for sundhedsmedarbejdere. Ser man på fakta og statistikker, taler
de dog sit tydelige sprog; intet tyder på, at personaleflugt bliver tilfældet.
Først og fremmest fordi, der allerede er tilstrækkelig sundhedspersonale på de private klinikker til at
varetage de ekstra opgaver, som patientrettigheder vil medføre.
Side 6 af 6
Derudover kan det nævnes, at den private sundhedssektors træk på medarbejderressourcer i forvejen er
meget beskedent. I henhold til oplysninger fra Danmarks Statistik var der i april 2023 kun 3.379 ansatte
indenfor alle faggrupper på privathospitalerne, hvilket svarer til 2,68% af de samlede antal ansatte på
hospitalerne. Kigger man specifikt på sygeplejersker, er det kun ca. 1% af alle autoriserede
sygeplejersker, der arbejder på et privathospital, mens ca. 10% arbejder i andre brancher.
Selvom en del af sundhedspersonalet med primær beskæftigelse på offentlige afdelinger bijobber i
private sundhedsvirksomheder, betyder dette dog ikke, at denne del af sundhedspersonalet vælger det
offentlige fra for at arbejde i det private. Det ses også, når man ser på Forsikring & Pensions opgørelse,
der viser, at blot 431 ud af de 18.601 læger, der arbejder på et hospital, arbejder fuldtid på et
privathospital.
Afsluttende bemærkninger
Ovenstående bemærkninger samt beregningerne i bilag 1 viser altså, at brugen af privat kapacitet på
fertilitetsområdet kan sikre, at man får mest mulig sundhed for pengene og derved får hjulpet flest
mulige patienter, indenfor den økonomiske ramme, der er til rådighed. Faktisk kan man opnå en
besparelse på 44 mio. kr., hvis man udfører de ekstra fertilitetsbehandlinger i privat regi fremfor på
offentlige afdelinger – lægges en del af de behandlinger, der på nuværende tidspunkt gennemføres på
offentlige afdelinger også ud til private sundhedsvirksomheder, vil besparelsen være endnu større.
Man sikrer altså den bedste brug af samfundsressourcerne ved at indføre en patientrettighed til
ufrivilligt barnløse, der giver dem ret til at blive behandlet på private klinikker, når ventetiden er for
lang i det offentlige. Derudover har en patientrettighed for ufrivilligt barnløse også en positiv effekt på
uligheden i sundhed – både den sociale, økonomiske og geografiske ulighed. Derimod vurderes en
udbudsmodel ikke at være optimal til at realisere regeringens ambitioner og initiativer på
fertilitetsområdet.
Både samfundet og patienterne har interesse i, at vi gør brug af den samlede kapacitet på tværs af
offentlige og private fertilitetsklinikker. Derfor opfordrer vi i Dansk Erhverv og Sundhed Danmark til, at
man fra politisk side fokuserer på, hvilke løsninger der bidrager til, at vi kan hjælpe flest mulige
mennesker, der lider af infertilitet. Løsningen ligger i et stærkt offentligt-privat samarbejde med
patientrettigheder for ufrivilligt barnløse som omdrejningspunkt.
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark opfordrer ligeledes til, at man fra politisk påbegynder
udarbejdelsen af en national strategi/handlingsplan for fertilitetsområdet, der inkluderer alt fra
forebyggelse til behandling. Vi står naturligvis til rådighed med viden og sparring i en sådan proces.
Vi står naturligvis også til rådighed for uddybning af dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Signe Bøgevald Hansen
Politisk konsulent i Sundhed Danmark
Sarah Lindegaard
Fagchef for Life Science i Dansk Erhverv
Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 - 2300 København S
Telefon 4695 3400 – www.jordemoderforeningen.dk - sek@jordemoderforeningen.dk
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att: sum@sum.dk, laec@sum.dk, cks@sum.dk og jkol@sum.dk
København den 22-08-2024
Vedrørende høring over udkast til forslag til ændring af lov om assisteret
reproduktion (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse)
Jordemoderforeningen har modtaget høringsmaterialet vedrørende lovændring om assisteret
reproduktion. Det foreliggende udkast rummer et forslag om at muliggøre offentlig
finansiering af fertilitetsbehandling til andet barn, samt et forslag om at lovliggøre
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse på private fertilitetsklinikker mod
egenbetaling.
Det påpeges i den uddybende tekst, at forslaget desuden forventes at ville bidrage til, at der
fødes flere børn i Danmark.
Jordemoderforeningen kan kun understøtte, at kvinder – og deres eventuelle partnere - har
mulighed for at få det antal børn, som de ønsker at få. En muliggørelse af
fertilitetsbehandling til andet barn vil understøtte disse ønsker i højere grad, end tilfældet er i
dag. Jordemoderforeningen kan derfor overordnet bifalde forslaget om en udvidelse af
fertilitetsbehandling til andet barn.
Lovforslaget synes dog at have flere aspekter, som vi finder, kræver yderligere overvejelser.
Indtænk det kommende barns sundhed
Vi finder det betryggende, at det påpeges, at tilbuddet om hjælp til anden barn fortsat skal
bero på en sundhedsfaglig vurdering, både i forhold til, om behandlingen vurderes udsigtsløs,
men også hvis behandlingen vurderes at ville udsætte kvinden for en øget helbredsmæssig
risiko.
Desværre synes det kommende barns sundhed ikke at være indtænkt i denne sammenhæng.
Dette er især relevant for den del af lovudkastet, der omhandler muligheden for
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse. Dansk Fertilitetsselskab påpeger i
deres guideline ’Oocytdonation og dobbeltdonation’1
, at graviditet efter ægdonation bør
betragtes som en højrisiko graviditet primært på grund af en to til tre gange øget risiko for
graviditetsinduceret hypertension og præekslampsi [svangerskabsforgiftning], men også på
grund af den øgede risiko for præterm fødsel, lav fødselsvægt og blødning efter fødslen.
1
https://fertilitetsselskab.dk/wp-content/uploads/2024/04/Version2_oocytdonation-og-
dobbeltdonation_170319.pdf
Som det fremgår af denne guideline, er det altså forbundet med øget risiko for barnet (for for
tidlig fødsel og lav fødselsvægt) at blive født af en mor, der har gennemgået en ægdonation.
Vi ser ikke, at disse overvejelser afspejles i lovudkastet.
Indtænk støtte og omsorg i en krævende proces
Det kan være en både fysiologisk og psykologisk meget krævende proces at gennemgå
fertilitetsbehandling, hvorfor vi håber, at der i tilstrækkelig grad også medtænkes støtte og
omsorg til kvinderne og deres eventuelle partnere.
Fornødne ressourcer i sundhedsvæsenet?
Lovforslaget vil medføre et betydeligt øget behov for sundhedsfaglige ressourcer til
fertilitetsbehandlingen.
Det er vigtigt at indtænke personalekapacitet, sådan at de nødvendige ekstra ressourcer til
fertilitetsbehandlingen ikke sker på bekostning af personaledræn fra især det gynækologiske
og obstetriske speciale, fra offentligt til privat regi.
Indtænk sundhedsfremme og forebyggelse
Det påpeges, at lovforslaget antages at bidrage til, at der fødes flere børn i Danmark.
Fertilitetsbehandling er dog ikke ensbetydende med opnået graviditet, og som tidligere anført
kan det være forbundet med store udfordringer at gennemgår fertilitetsbehandlinger.
Jordemoderforeningen vil derfor gerne opfordre til, at det store potentiale, der ligger i at
styrke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i befolkningen generelt og i
særdeleshed for de personer, der ønsker af få børn, indtænkes og udnyttes i højere grad.
Dette vil kunne mindske behovet for fertilitetsbehandlinger og tillige styrke folkesundheden
generelt.
Med venlig hilsen
Anne-Mette Schroll
Forsknings- og Udviklingskonsulent
Jordemoderforeningen
DSOGs høringssvar til lovudkast om fertilitetsbehandling Odense 29.08.2024
DSOG bakker op om lovforslaget og hilser det velkomment, at det i fremtiden bliver muligt at yde
fertilitetsbehandling til barn nummer 2 på offentlige sygehuse.
Det er uklart, om der skal anvendes privat sygehuskapacitet såfremt den offentlige kapacitet er stor nok til
at tilbyde fertilitetsbehandling til barn nummer 2, herunder om de omtalte 1.000 IVF- og dertilhørende
FER-behandlinger er et ét-årigt supplement eller varigt.
Vi støtter også som udgangspunkt op om lovændringen vedr. partnerdonation, og at dette
behandlingstilbud udelukkende skal være tilgængeligt i privat sygehusregi, da der ikke er tale om
behandling på medicinsk indikation. Dog bør det indskærpes at der er/kan være sundhedsmæssige
udfordringer ved ægdonation som risiko for at få graviditetsrelateret forhøjet
blodtryk/svangerskabsforgiftning, sukkersyge i graviditet, føde for tidligt samt instrumentel
forløsning(kejsersnit) ( www.dsog.dk/ obstetrisk guideline/ægdonation). Disse risici kan forhøjes såfremt
modtager f.eks er ældre (>40 år), har højt BMI eller i forvejen har medicinske sygdomme som forhøjet
blodtryk og sukkersyge. Vi vil opfordre til at der holdes løbende kontrol med behandlingerne og at det
indskærpes at privatklinikker følger samme retningslinier for hvad der undersøges for forud for evt.
ægdonation som de offentlige klinikker.
DSOG ønsker at henlede opmærksomheden på vores speciales samlede dimensionering af speciallæger set
i lyset af at fertilitetsområdet øger driftsaktiviteten samlet set med op til 50%. Det kan have konsekvenser
for vores samlede indsats på det Gynækologiske-Obstetriske område da der givetvis vil gå flere
speciallægestillinger ind i fertilitetsområdet og flere der vil vælge det private område, med . Uddannelsen
inden for fertilitetsspecialet tager tid, ca. 2 år.
Der er derudover en stor bekymring for at en øget privat kapacitet vil medføre udsivning af specialiseret
arbejdskraft fra de offentlige til de private klinikker, hvilket vil have en negativ indflydelse på de offentlige
klinikkers mulighed for i fremtiden at varetage højt specialiseret behandling indenfor fertilitetsområdet
(feks. cancerpatienter, HIV, nedsat sædkvalitet). En udtynding af speciallæger i offentligt regi vil også kunne
påvirke videreudvikling af forskning indenfor området, og give udfordringer med at håndtere
komplikationer der opstår i forbindelse med hormonbehandling som er indlæggelseskrævende. Derudover
kan det for de afdelinger der har fertilitetslæger med i vagtberedskabet give udfordringer med udtynding af
dette.
På vegne af bestyrelsen
Lise Lotte Torvin Andersen
Formand DSOG
.


Offentligt
L 52 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25