Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. oktober 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30339

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b13/20241_b13_som_fremsat.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. oktober 2024
    Betænkning og indstilling
    vedrørende
    valg af midlertidig ombudsmand for Folketinget
    Folketingets ombudsmand, Niels Fenger, anmodede den
    13. september 2024 Folketinget om at måtte fratræde hver-
    vet med virkning fra den 7. oktober 2024, jf. REU alm. del -
    bilag 317 (folketingsåret 2023-24).
    Det fremgår af ombudsmandslovens § 1, stk. 1, at »Efter
    hvert folketingsvalg samt ved embedsledighed vælger Fol-
    ketinget en ombudsmand«.
    Folketingets Retsudvalg har nedsat et underudvalg med en
    repræsentant for hvert af de partier, der er repræsenteret i
    udvalget. Underudvalget har til opgave at fremsætte forslag
    til Retsudvalget om indstilling om valg af ny ombudsmand.
    Underudvalget ønsker at tage højde for den situation, at en
    nyvalgt ombudsmand først har mulighed for at tiltræde hver-
    vet som Folketingets ombudsmand, efter den nuværende
    ombudsmand fratræder. Derfor har underudvalget fremsat
    forslag til Retsudvalget om valg af midlertidig ombudsmand
    for Folketinget.
    1. Indstilling om valg af midlertidig ombudsmand
    Et enigt underudvalg har foreslået Retsudvalget, at nuvæ-
    rende sætteombudsmand, landsdommer Henrik Bloch An-
    dersen, vælges som midlertidig ombudsmand med virkning
    fra den 11. oktober 2024.
    Såfremt der måtte blive behov for en sætteombudsmand,
    f.eks. i tilfælde af at den midlertidige ombudsmand måtte
    erklære sig inhabil i en konkret sag, indstiller underudvalget,
    at Retsudvalget ad hoc udpeger en sætteombudsmand.
    2. Hverv
    Det følger af ombudsmandslovens § 29, stk. 2, at om-
    budsmanden ikke uden samtykke af Folketingets Retsudvalg
    må have hverv i offentlige eller private virksomheder, fore-
    tagender eller institutioner. Retsudvalget vil fortsat være til-
    bageholdende med at give tilladelse til udøvelse af hverv
    af den karakter, der kræver samtykke efter ombudsmands-
    loven, for en nyvalgt ombudsmand. Under hensyntagen til
    at der for nærværende er tale om valg af en midlertidig
    ombudsmand, som forventeligt vil være for en kortere pe-
    riode, er Retsudvalget i denne situation indstillet på at
    udvise en større fleksibilitet i forhold til den midlertidige
    ombudsmands nuværende hverv, der måtte kræve udvalgets
    samtykke. Retsudvalget vil dog samtidig opfordre til en vis
    tilbageholdenhed i forhold til udøvelse af nuværende hverv,
    ligesom udvalget vil være tilbageholdende med at give sam-
    tykke til nye hverv i offentlige eller private virksomheder,
    foretagender eller institutioner.
    Indstilling
    Af udvalget
    Udvalget indstiller, at nuværende sætteombudsmand,
    landsdommer Henrik Bloch Andersen, vælges som Folketin-
    gets ombudsmand fra den 11. oktober 2024, og indtil en
    nyvalgt ombudsmand kan tiltræde hvervet.
    Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S)
    Leif Lahn Jensen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E. Jørgensen (V)
    Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA)
    Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen (LA)
    Mai Mercado (KF) nfmd. Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
    Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Serdal Benli (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)
    Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2024-25
    AX030339
    Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    2