ERU alm. del - svar på MFU spm. 381 om ministeren finder det tilfredsstillende, at Erhvervsstyrelsens corona-hotline kun har åbent mandag, onsdag og fredag i tidsrummet kl. 10.00-13.00

Tilhører sager:

Aktører:


(20231) ERU alm. del - spm. 381.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/eru/spm/381/svar/2075508/2916578.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
4. oktober 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 381 alm. del stillet af udvalget den 16. septem-
ber 2024 efter ønske fra Peter Skaarup (Danmarksdemokraterne).
Spørgsmål:
Finder ministeren det tilfredsstillende, at Erhvervsstyrelsens corona-hotline
kun har åbent mandag, onsdag og fredag i tidsrummet kl. 10.00-13.00?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmål for Erhvervsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Erhvervsstyrelsen har løbende fokus på at prioritere ressourcer mellem de
forskellige opgaver på kompensationsordningerne, herunder sagsbehand-
ling af slutafregningssager, håndtering af henvendelser fra virksomhe-
derne, klagesagsbehandling mv. Hvis telefontiderne udvides, vil det bl.a.
medføre, at der tages ressourcer fra sagsbehandlingen af slutafregningssa-
ger, klagesagsbehandling mv.
Det er samtidig Erhvervsstyrelsens vurdering, at de nuværende telefontider
imødekommer langt de fleste virksomheders behov. Ifølge Erhvervsstyrel-
sens seneste opgørelse for 2024 besvarer styrelsen 96,6 pct. af alle opkald
fra virksomhederne, og virksomhedernes gennemsnitlige ventetid er 1 mi-
nut og 40 sekunder.
En del af de kald, Erhvervsstyrelsen ikke når at tage, skyldes, at virksom-
heden ringer op og lægger på inden for få sekunder.
Erhvervsstyrelsen evaluerer løbende, om der er behov for at justere tele-
fontiderne.”
Jeg finder på baggrund af ovenstående oplysninger ikke anledning til at
anmode Erhvervsstyrelsen om at ændre på corona-hotlinens telefontider.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 381
Erhvervsudvalget 2023-24