FIU alm. del - svar på MFU spm. 351 om, hvilken topskattesats der maksimerer statens indtægter (med udgangspunkt i den nuværende topskat)
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FIU alm. del (Spørgsmål 351)
Aktører:
Svar på FIU 351.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/spm/351/svar/2075427/2916412.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. oktober 2024 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 351 (Alm. del) af 27. august 2024 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA) Spørgsmål Vil ministeren oplyse, hvilken topskattesats der maksimerer statens indtægter (med udgangspunkt i den nuværende topskat)? Svar En forhøjelse af topskatten vil indebære et offentligt merprovenu, så længe det umiddelbare merprovenu ved forhøjelsen efter tilbageløb er højere end det nega- tive dynamiske provenu, der følger af ændret adfærd. Med udgangspunkt i det gældende niveau for topskatten og Finansministeriets regneprincipper for ændringer i personbeskatningen1 , skønnes godt halvdelen (ca. 47 pct.) af det umiddelbare merprovenu (efter tilbageløb) af en marginal forhøjelse af topskattesatsen at blive modgået af et mindreprovenu som følge af lavere ar- bejdsudbud. Ved større forhøjelser af topskattesatsen vil andelen af det umiddelbare merpro- venu, der er tilbage efter indregning af arbejdsudbudsadfærd, aftage. Med de gæl- dende regneprincipper er det dog først ved meget store stigninger i topskattesat- sen2 , at det samlede merprovenu af en forhøjelse af topskattesatsen bliver negativ. Regneprincipperne egner sig imidlertid ikke til at skønne over de økonomiske konsekvenser af store ændringer. Selvom det principielt er muligt at opgøre et be- regningsteknisk niveau for topskattesatsen, hvor yderligere forhøjelser ikke fører til yderligere merprovenu, vurderes en sådan beregning ikke at være meningsfuld. Det skal, udover det faktum, at regneprincipperne kun egner sig til marginalæn- dringer, også ses i lyset af, at der ved store ændringer må forventes at være en række andre afledte adfærdsvirkninger, som der ikke kan tages højde for – herun- der bl.a. migration, indkomsttransformation og skatteunddragelse (sort arbejde mv.). 1 Se https://fm.dk/media/27494/regneprincipper-paa-personskatteomraadet.pdf for en beskrivelse af regneprincip- perne. 2 Ved en ren beregningsteknisk ekstrapolering af regneprincipperne fremgår det, at forhøjelser ud over knap 20 pct.-point ikke giver anledning til yderligere merprovenu. Offentligt FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 351 Finansudvalget 2023-24 Side 2 af 2 Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister