BOU alm. del - svar på spm. 110 om, hvor mange ekstra statslige administrative medarbejdere og ledere er der kommet til på Social- og Boligministeriets ressort - opgjort som årsværk
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BOU alm. del (Spørgsmål 110)
Aktører:
Svar på BOU alm. del spm. 110.docm
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/bou/bilag/0/2916266.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Boligudvalg Folketingets Boligudvalg har d. 6. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 110 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Serdal Benli (SF). Spørgsmål nr. 110: ”I perioden 2017-2023 er der samlet set kommet 16.000 flere statslige admini- strative medarbejdere og ledere til, jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgs- mål nr. 78 (alm. del). Vil ministeren redegøre for, hvor mange ekstra statslige administrative medarbejdere og ledere er der kommet til på Social- og Boligmi- nisteriets ressort - opgjort som årsværk? Svaret bedes leveret i tabelform på de enkelte områder, fx departementet, styrelser mm. med en procentvis anvisning på stigningen (eller faldet) på de enkelte områder i perioden 2017-2023.” Svar: Det bemærkes, at der ikke foreligge ren entydig eller fyldestgørende metode til afgrænsning af administrative udgifter i staten. En opgørelse af administrative udgifter og ansatte er derudover forbundet med usikkerhed, fordi en statistisk opgørelse af administrative udgifter og ansatte ikke præcist kan tage højde for, at stillinger, der normalt ikke anses som administrative stillinger, kan have ar- bejdsopgaver af administrativ karakter. Der kan omvendt også være ansatte i administrative stillinger, som ikke udelukkende udfører administrative opgaver. Besvarelsen tager udgangspunkt i Finansministeriets afgrænsning af admini- strative årsværk og ledere i staten på baggrund af statslige institutioners regi- strering af medarbejderes primære arbejdsfunktion (DISCO). Administration forstås her som en fælles betegnelse for myndighedsopgaver (inklusive fx til- synsopgaver, men eksklusive politibetjente), politisk betjening, støttefunktioner, it-opgaver, kommunikation, kunde-/borgersupport og ledelse. Der er således tale om en bredere definition af administration end opgørelsen af ’generelle fællesomkostninger/ generel ledelse og administration’ på finansloven eller rene opgørelser af støttefunktioner (HR, økonomi og service/bygningsdrift), der alene omfatter de interne udgifter til at drive en organisation. Disse funktioner udgør således kun en del af den anvendte definition, mens en stor del vedrører udadrettet administration (forberedelse, udarbejdelse, implementering og lø- bende administration af og opfølgning på lovgivning, regulering og tilskud mv.), samt udvikling og drift af it-systemerne til denne administration. Det bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med opgørelsen, bl.a. fordi der kan være forskellig registreringspraksis af DISCO-koder på tværs af institutio- ner. Denne usikkerhed vil være større, jo mere detaljeret niveau, der ses på. Sagsnr. 2024 - 6542 Doknr. 908263 Dato 04-10-2024 Offentligt BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 110 Boligudvalget 2023-24 2 Opgørelsesmetoden og datagrundlaget er således behæftet med usikkerhed og bør ses i lyset af de ovennævnte forbehold og udfordringer i forhold til af- grænsning af administrative funktioner mv. Opgørelsen er korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Kor- rektionen for ressortændringer indebærer, at der er forsøgt taget højde for, hvor årsværkene har været placeret bagud i tid med udgangspunkt den res- sortstruktur, der var gældende ved udgangen af 2023. Tabel 1 neden for viser udviklingen i administrativt ansatte og ledere fordelt på institutionsniveau inden for §15 Social- og Boligministeriet korrigeret for res- sortændringer over perioden 2017-2023. Det samlede antal administrativt an- satte og ledere er steget med ca. 370 (24,7 pct.) fra 2017 til 2023. Det bemærkes endvidere, at ca. 200 af de årsværk, der arbejder i Ankestyrel- sen og Familieretshuset er finansieret af indtægter fra gebyrer, kurser og andre indtægtsdækkede aktiviteter. Disse årsværk er dermed ikke bevillingsfinansie- rede. Dertil skal det bemærkes, at udviklingen i årsværk i Social- og Boligstyrel- sen samt Familieretshuset i perioden bl.a. kan henføres til udmøntning af politi- ske aftaler på socialområdet og det familieretlige område. Tabel 1 Udviklingen i administrativt ansatte og ledere inden for Social- og Boligministeriet, 2017-2023. Institution Antal admi- nistrative medarbej- dere og le- dere i 2017 Antal admi- nistrative medarbej- dere og le- dere i 2019 Antal admi- nistrative medarbej- dere og le- dere i 2021 Antal admi- nistrative medarbej- dere og le- dere i 2023 Udvikling i årsværk i perioden 2017- 2023, pct. §15.11.01 - Departementet 218,0 175,0 202,3 197,3 -9,5 pct. §15.11.21 - Ankestyrelsen 547,7 575,5 536,9 562,9 2,8 pct. §15.11.30 - Social- og Boligsty- relsen 311,0 335,8 400,1 453,7 45,9 pct. §15.12.01 - Familieretshuset 307,1 359,1 603,5 545,0 77,5 pct. §15.26.66 - Børnerådet 6,8 10,9 9,6 9,3 36,4 pct. §15.41.50 - Boligsocialt Udvik- lingscenter 16,7 17,7 14,9 14,0 -16,2 pct. §15.64.05 - Den Uvildige Konsu- lentordning på Handicapområdet 3,9 5,0 4,5 2,0 -48,3 pct. §15.64.11 - Døvefilm 15,3 13,1 12,2 8,4 -45,4 pct. §15.64.66 - Fællessekretariatet for Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet 11,7 11,9 13,2 13,0 10,6 pct. §15.71.53 - Center for Frivilligt Socialt Arbejde 19,4 17,1 18,2 18,0 -7,3 pct. §15.72.02 - Kofoeds Skole 19,2 21,2 17,9 17,2 -10,7 pct. §15.75.64 - Center for selv- mordsforskning 5,9 3,9 2,8 5,9 0,0 pct. §15.75.66 - Rådet for socialt ud- satte 5,0 6,2 6,4 8,8 76,2 pct. Samlet for §15 Social- og Bo- ligministeriet 1.487,6 1.552,4 1.842,5 1.855,4 24,7 pct. Anm.: Datagrundlaget udgøres af tal fra Statens BI-ISOLA for 4. kvartal i hvert år. ISOLA-databasen omfatter per- soner, som er ansat på en statslig overenskomst. Opgørelsen af årsværk er lavet pba. løn- og personalestatistik- ken i ISOLA. Opgørelsen er baseret på et standard lønbegreb, således at uregelmæssige tillæg og over-/merar- bejde udelades. Yderligere er ansatte med under 8 løntimer om ugen udeladt af opgørelsen. I opgørelsen er der ikke taget højde for, at der i perioden kan være opgaver (og dermed årsværk), der er omrokeret mellem staten og andre sektorer. Der er i opgørelsen afrundet til nærmeste fem årsværk. Der anvendes Danmarks Statistiks 3 DISCO-fagklassifikationer til at klassificere administrative årsværk i ISOLA. Opgørelsen medtager administrative medarbejdere og alle ledere. Opgørelsen er skønsbaseret med udgangspunkt i beskrivelserne af fagklassifikatio- nerne. 1) Fordelingen på ministerområder er korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Korrektio- nen for ressortændringer indebærer, at der er forsøgt taget højde for, hvor årsværkene har været placeret bagud i tid med udgangspunkt den ressortstruktur, der var gældende ved udgangen af 2023. Korrektionen for ressort- ændringer er baseret på andelen af løn- og personaleomkostninger, der flytter fra ét ministerområde til et andet i forbindelse med ressortændringer. Kilde: Økonomistyrelsen Det bemærkes, at ovenstående er tråd med opgørelsen af administrative le- dere og medarbejdere i besvarelsen af FIU spm. nr. 78 (alm. del) Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister