UUI alm. del - svar på spm. 527 om den nordiske aftale af 13. september 2010 om statsborgerskab som gør det nemmere for svenske statsborgere at opnå dansk statsborgerskab

Ministeren
Side 1/2
4. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 70 80 24 50
Mail indfoedsret@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 13400
Akt-id 2806182
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. august 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 527 (Alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Peter Skaarup
(DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 527:
Vil ministeren redegøre for den nordiske aftale af 13. september 2010 om statsbor-
gerskab, som gør det nemmere for svenske statsborgere at opnå dansk statsbor-
gerskab, og vil ministeren i lyset af bandekriminaliteten i Sverige og det store antal
personer fra Mellemøsten, der har opnået statsborgerskab i Sverige, redegøre for,
om den nordiske aftale om statsborgerskab kan påvirke det danske samfund nega-
tivt?
Svar:
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at den nordiske aftale om
statsborgerskab stammer fra 1969 og løbende er blevet justeret. Danmark har se-
nest den 17. september 2010 godkendt aftale af 13. september 2010 mellem Dan-
mark, Finland, Island, Norge og Sverige om statsborgerskab. Formålet med aftalen
er, på baggrund af det nære samarbejde mellem de nordiske lande, at lette nordi-
ske statsborgere mulighed for at erhverve eller generhverve statsborgerskab i et
andet nordisk land.
Danmark er efter den nordiske aftale om statsborgerskab bl.a. forpligtet til at have
regler, hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan erhverve dansk statsbor-
gerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række nærmere fastsatte betingel-
ser er opfyldt.
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at den
nordiske aftale om statsborgerskab er implementeret i dansk ret ved indfødsrets-
lovens § 3. Det følger heraf, at nordiske statsborgere (statsborgere i Finland, Island,
Norge eller Sverige), der har erhvervet nordisk statsborgerskab på anden måde end
ved naturalisation, kan erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring, forudsat at
visse krav er opfyldt, herunder krav til vandel og bopæl.
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 527
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/2
3. Jeg mener, at vi bør stille så strenge betingelser som muligt over for nordiske
statsborgere, der ønsker at anvende den lempede erklæringsadgang i indfødsrets-
lovens § 3.
Regeringen agter derfor at fremsætte et lovforslag om skærpelse af erklæringsad-
gangen for nordiske statsborgere, således at erklæring fremover ikke kan indgives i
en periode på 7 år efter endt afsoning i modsætning til en periode på 7 år efter
idømmelsen af frihedsstraf, som det er tilfældet i dag.
Med denne skærpelse af vandelskravet sikres det, at den danske implementering
af den nordiske aftale om statsborgerskab går til grænsen af, hvad der er muligt
inden for aftalen.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen