Svar på spm. nr. S 9: Vil ministeren i forbindelse med eftersyn af SPS-systemet på erhvervsuddannelserne øge den støtte, som virksomheder kan få, og/eller den støtte elever og lærlinge kan få under læreophold i virksomheder?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Lise Bertelsen
- Til: Mattias Tesfaye
Besvarelse af §20 spg. nr. S 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s9/svar/2075320/2916219.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 4. oktober 2024 Sagsnr.: 24/31617 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Lise Bertelsen (KF) har den 1. oktober 2024 stillet spørgsmål nr. S 9, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 9: Vil ministeren i forbindelse med eftersyn af SPS-systemet på erhvervsud- dannelserne øge den støtte, som virksomheder kan få, og/eller den støtte elever og lærlinge kan få under læreophold i virksomheder? Svar: Det er vigtigt, at alle unge har adgang til en ungdomsuddannelse. SPS kan være medvirkende til at sikre, at elever kan uddanne sig på lige fod med andre, selv om de har en funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder. Erhvervsskolerne har ansvaret for i samarbejde med eleven at sikre, at ele- ven enten medtager bevilget SPS, eller at skolen på vegne af eleven får ansøgt om SPS til brug under oplæring, jf. bekendtgørelse om særlige til- skud til specialpædagogisk bistand m.v. til elever, kursister og deltagere med funktionsnedsættelser eller tilsvarende svære vanskeligheder. Jeg er indstillet på at se nærmere på, om der er et forbedringspotentiale, når det kommer til SPS i oplæringsperioden. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at behovet for støtte kan være forskelligt i skoleperio- den og oplæringsperioden. Ikke desto mindre er det vigtigt, at eleverne får den støtte, de er berettiget til. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt S 9 endeligt svar 2024-25