IFU alm. del - svar på spm. 236 om, hvordan en borger kan være registreret med dansk statsborgerskab, uden at ministeriet kan redegøre for hans erhvervelse

Ministeren
Side 1/2
3. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 70 80 24 50
Mail indfoedsret@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 14489
Akt-id 2827610
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 236
(Alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 236:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spørgsmål 221 redegøre for,
hvordan T5 kan være registreret med dansk statsborgerskab, uden at ministeriet
kan redegøre for hans erhvervelse? Kan ministeren garantere, at der ikke er tale
om en fejlregistrering i CPR-registret, som det tidligere har været afdækket af bl.a.
Altinget den 23. november 2023 i artiklen »Op mod 1.000 personer kan have fået
dansk pas ved en fejl.«?, og vil ministeren tage initiativ til at gennemgå lovforslag
om indfødsrets meddelelse fra år 2005-2006 - med henblik på at sikre, at terror-
sympatisører ikke er registreret som danske statsborgere uden reelt at have erhver-
vet statsborgerskab?
Svar:
1. Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk statsborgerskab
uden ved lov (naturalisation). Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og
det kan således ikke overlades til administrative myndigheder eller domstolene at
træffe afgørelse om tildeling af dansk statsborgerskab til udenlandske statsborgere
og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er dog ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestem-
melser om, at dansk statsborgerskab automatisk opnås, når visse faste kendsger-
ninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældende indfødsretslov fastsat regler
om, i hvilke tilfælde dansk statsborgerskab erhverves ved fødslen, jf. § 1, ved for-
ældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
2. Når en udlænding har erhvervet dansk indfødsret ved naturalisation eller har op-
nået dansk indfødsret ved erklæring, registrerer Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet oplysninger om det danske statsborgerskab i Det Centrale Personregister
(CPR).
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 236
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/2
Registrering af statsborgerskab i CPR i forbindelse med bl.a. fødsler, indrejse, aner-
kendelse af faderskab og fremmedadoption foretages imidlertid enten automatisk
maskinelt eller af kommunerne. Udlændinge- og Integrationsministeriet er således
ikke bekendt med baggrunden for samtlige registreringer af statsborgerskab i CPR.
3. Jeg finder på den baggrund ikke anledning til tro, at der er sket en fejlregistrering
af den i spørgsmålet omtalte persons statsborgerskab i CPR.
4. For så vidt angår det anførte om lovforslag om indfødsrets meddelelse i 2005-
2006 bemærkes, at den i spørgsmålet omtalte person ikke fremgår af et lovforslag
om indfødsrets meddelelse, og at Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor –
som anført i besvarelsen af IFU (Alm. del) spm. 221 (2023-24) – ikke på baggrund af
opslag i ministeriets systemer kan redegøre nærmere for grundlaget for den pågæl-
dendes erhvervelse af dansk statsborgerskab.
Jeg finder derfor ikke anledning til at foretage en gennemgang af lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse fra 2005-2006 med det formål, som spørgeren foreslår.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen


Ministeren
Side 1/4
18. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 70 80 24 50
Mail indfoedsret@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 12883
Akt-id 2794433
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 21. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 221
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 221:
Vil ministeren kommentere artiklen "Politiet har fået 150 sager om sympati for Ha-
mas’ angreb” på kristeligt-dagblad.dk den 18. august 2024, herunder sætningen:
"Indtil nu er der rejst tiltale i 13 sager”, og vil ministeren på baggrund heraf rede-
gøre for de tiltaltes nationaliteter og opholdsgrundlag, herunder for om der er til-
talte med udenlandsk baggrund, som har fået dansk indfødsret foræret i gave ved
erklæring eller naturalisation som hovedpersoner, bipersoner eller efterkommere?
Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, i hvor mange af de 13 sager ankla-
gemyndigheden og udlændingemyndighederne har undersøgt ret til dobbelt stats-
borgerskab og mulighederne for at nedlægge påstand om frakendelse af dansk ind-
fødsret og udvisning henset til det vedtagne L 127 fra folketingsåret 2021-22 (fra-
kendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for sta-
tens vitale interesser m.v.), de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2., hvor bl.a. of-
fentlig billigelse af terror er oplistet som et eksempel på en strafbar handling, som
har en karakter, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeriet
indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsad-
vokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om en udtalelse.
Statsadvokaten i København har oplyst, at der i 13 sager er rejst tiltale mod 14
personer (T1-T14) for overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2 (billigelse af
terrorhandlinger). Der er ikke nedlagt påstand om udvisning i sagerne, da de
tiltalte er danske statsborgere. Der er endvidere ikke nedlagt påstand om fra-
kendelse af dansk indfødsret.
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 236
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/4
Der er faldet dom i fem sager:
Ved Østre Landsrets dom af 1. juli 2024 blev tiltalte (T1) idømt 6 måneders
fængsel. Dommen er endelig.
Ved Københavns Byrets dom af 6. august 2024 blev tiltalte (T2) idømt 9 måne-
ders fængsel. Tiltalte har i forbindelse med domsafsigelsen anket dommen med
påstand om frifindelse. Statsadvokaten i København har kontraanket til Østre
Landsret med påstand om skærpelse.
Ved Københavns Byrets dom af 8. august 2024 blev tiltalte (T4) idømt 5 måne-
ders fængsel. Dommen er endelig.
Ved Københavns Byrets dom af 21. august 2024 blev tiltalte (T9) frifundet. Dom-
men er endelig.
Ved Københavns Byrets dom af 22. august 2024 blev tiltalte (T3) idømt 5 måne-
ders betinget fængsel. Dommen er endelig.
Fem sager er berammet til hovedforhandling ved henholdsvis Retten i Hjørring
den 10. september 2024 (T8), Retten i Odense den 23. oktober 2024 (T5) og den
27. januar 2025 (T14), Retten i Aalborg den 29. oktober 2024 (T12) og Retten i
Horsens den 21. februar 2025 (T6 og T7).
Tre af de 13 sager er endnu ikke berammet ved retten (T10, T11 og T13).
Statsadvokaten i København, der får forelagt alle sager om overtrædelse af
straffelovens § 136, stk. 2, i relation til konflikten i Mellemøsten, har for så vidt
angår spørgsmålet om frakendelse af indfødsretten oplyst, at det fremgår af
forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at der ved vurderingen af, om
indfødsret skal frakendes, når lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, skal foreta-
ges en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en
frakendelses betydning for den pågældende. I tilfælde, hvor en person dømmes
for mere alvorlige forhold, bør den pågældende som udgangspunkt frakendes
dansk indfødsret. Den betydning, frakendelsen har for den pågældende, kan
dog tale afgørende imod, og der bør således ikke ske frakendelse, hvis den på-
gældende ikke har nogen eller alene har meget ringe tilknytning til et andet
land. Ved mere alvorlige forhold forstås som udgangspunkt forhold, der straffes
med fængsel i 2 år eller derover.
Statsadvokaten i København har endvidere oplyst, at anklagemyndigheden
med henvisning til den foreliggende retspraksis ikke har en påstand om fængsel
i 2 år eller derover i sagerne, hvorfor betingelserne for frakendelse af indfødsret
ikke umiddelbart findes at være opfyldt.
Side 3/4
Statsadvokaten har ligeledes henvist til, at vurderingen af, om en handlemåde
har været til alvorlig skade for statens vitale interesser, ifølge forarbejderne
ikke er knyttet op på konkrete strafferetlige delikter, og at spørgsmålet altid vil
skulle afgøres ved en konkret vurdering af handlemådens art, karakter og føl-
gevirkninger, og at der i den forbindelse også vil skulle foretages en helheds-
vurdering af den samlede kriminalitet, der aktuelt er til pådømmelse, samt tid-
ligere ligeartet kriminalitet.
Efter en konkret vurdering af de samlede omstændigheder i de 13 sager har
Statsadvokaten ikke fundet, at de tiltalte har udvist en handlemåde, som er til
alvorlig skade for statens vitale interesser, hvorfor der ikke er grundlag for en
påstand om frakendelse af indfødsretten. På den baggrund har Statsadvokaten
ikke iværksat undersøgelser om eventuelt dobbelt statsborgerskab.””
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forhold til de i spørgsmålet omtalte
tiltalte personers erhvervelse af dansk statsborgerskab nærmere oplyse følgende:
T1 erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i forbindelse med en forælders
naturalisation med virkning fra den 3. januar 2004 i henhold til lov nr. 1205 af 27.
december 2003.
T2 erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i forbindelse med en forælders
naturalisation med virkning fra den 21. juni 1995 i henhold til lov nr. 392 af 14. juni
1995.
T3 erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i forbindelse med en forælders
naturalisation med virkning fra den 14. juni 2006 i henhold til lov nr. 488 af 7. juni
2006.
T4 erhvervede dansk statsborgerskab som hovedperson ved naturalisation med
virkning fra den 22. april 2002 i henhold til lov nr. 205 af 15. april 2002.
For så vidt angår T5 fremgår det af oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR),
at pågældende af Statsamtet Fyn er registeret med dansk statsborgerskab den 11.
maj 2006. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan ikke på baggrund af opslag i
ministeriets systemer redegøre nærmere for grundlaget for den pågældendes er-
hvervelse af dansk statsborgerskab.
T6 erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i forbindelse med en forælders
naturalisation med virkning fra den 18. december 1996 i henhold til lov nr. 1053 af
11. december 1996.
T7 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommer af forældre
med dansk statsborgerskab af udenlandsk baggrund. Lovgrundlaget for den pågæl-
dendes statsborgerskab er § 1 i lov om dansk indfødsret.
Side 4/4
T8 er af dansk oprindelse og har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen. Lov-
grundlaget for den pågældendes statsborgerskab er § 1 i lov om dansk indfødsret.
T9 erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i forbindelse med en forælders
naturalisation med virkning fra den 6. maj 1997 i henhold til lov nr. 296 af 29. april
1997.
T10 er af dansk oprindelse og har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen.
Lovgrundlaget for den pågældendes statsborgerskab er § 1 i lov om dansk indføds-
ret.
T11 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommer af en foræl-
der med dansk statsborgerskab af udenlandsk baggrund. Lovgrundlaget for den på-
gældendes statsborgerskab er § 1 i lov om dansk indfødsret.
T12 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommer af forældre
med dansk statsborgerskab af udenlandsk baggrund. Lovgrundlaget for den pågæl-
dendes statsborgerskab er § 1 i lov om dansk indfødsret.
T13 erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i forbindelse med en foræl-
ders naturalisation med virkning fra den 24. april 2000 i henhold til lov nr. 273 af
17. april 2000.
T14 erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i forbindelse med en foræl-
ders naturalisation med virkning fra den 21. juni 1995 i henhold til lov nr. 392 af 14.
juni 1995.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen