UUI alm. del - svar på spm. 563 om man som udlænding i Danmark kan frasige sig sin opholdstilladelse
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UUI alm. del (Spørgsmål 563)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Steffen Larsen
UUI alm. del - svar på spørgsmål 563.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/bilag/0/2915860.pdf
Ministeren Side 1/2 3. oktober 2024 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2024 - 14147 Akt-id 2822230 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 563 (alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Steffen Larsen (LA) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 563: Vil ministeren redegøre for, om man som udlænding i Danmark kan frasige sig sin opholdstilladelse, og i bekræftende fald for processen i den forbindelse? Svar: 1. Det gælder generelt, at en opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark. En opholdstilladelse bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end seks på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har ud- lændingen lovligt boet mere end to år her i landet, eller er udlændingen meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når ud- lændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Der henvises til udlændingelovens § 17, stk. 1. 2. For så vidt angår repatrieringsordningen gælder særlige regler for bortfald af en opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 17 a. Repatriering efter repatrieringsloven indebærer, at en udlænding med lovligt ophold i Danmark opgiver sin bopæl her i landet for frivilligt at vende tilbage til sit hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på at tage varig bopæl. Repatrieringsloven omfatter kun udlændinge, der har en gyldig opholdstilladelse i Danmark, og som i øvrigt er omfattet af personkredsen fastlagt i lovens § 3, hvilket primært omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v., og dan- ske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab. Når en udlænding beslutter sig for at repatriere og udrejse af Danmark, betyder det samtidig, at udlændingen opgiver sin bopæl, og at dennes opholdsgrundlag i Dan- mark bortfalder. Offentligt UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 563 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24 Side 2/2 Med repatrieringsordningen følger en ret til at fortryde udrejsen af Danmark, som adskiller sig fra de generelle bortfaldsregler. For en person, der udrejser med hjælp til repatriering, gælder det således, at op- holdstilladelsen først bortfalder, når den pågældende med henblik på at tage varigt ophold i repatrieringslandet, har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Den repatrierende kan – inden udløbet af fortrydel- sesfristen – ansøge om, at opholdstilladelsen først skal anses for bortfaldet efter en periode på op til yderligere 12 måneder. Fortrydelsesretten kan således samlet set vare op til to år. Udlændinge med opholdstilladelse i medfør af Kosovonødloven har dog – hvis opholdstilladelsen er meddelt tidsbegrænset – kun fortrydelsesret i tre måneder. Fortrydelsesretten gælder for flygtninge m.v., og for familiesammenførte til flygt- ninge m.v., samt for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i for- bindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab. Familiesammenførte udlændinge, der modtager hjælp til repatriering, har kun mu- lighed for at fortryde, hvis de pågældende repatrierer sammen med den person, der har dannet grundlag for familiesammenføringen (referencen). Det bemærkes, at der ved brug af fortrydelsesretten vil være et absolut tilbagebe- talingskrav af repatrieringsstøtten. Endvidere bemærkes det, at en udlænding kun kan benytte muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i Danmark i medfør af fortrydelsesretten i repatrieringsloven én gang. Kaare Dybvad Bek / Christina Fløystrup