Fremsat den 3. oktober 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 3. oktober 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kemikalier
(Opkrævning af gebyr for udstedelse af autorisationer efter EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, supplerende
bestemmelser til EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, afgift pr. produkt i en godkendelse af en familie af
biocidholdige produkter og digital indberetning af forbrug af bekæmpelsesmidler)
§ 1
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4.
januar 2023, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser
i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side
36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for
Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af
pesticider, EU-tidende 2009, nr. L 309, side 71, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 om tilpasning
af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om
brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290
og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (EØS-relevant tekst), L 198 af 20. juni 2019,
EU-Tidende 2019, nr. 198, side 241.«
2. Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Gebyr for udførelse af aktiviteter i medfør af forordning om
fluorholdige drivhusgasser
§ 32 d. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling
af gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbin-
delse med uddannelses-, autorisations- og evalueringsord-
ningen eller lignende ordninger, som følger af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser
og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf,
herunder udgifter afholdt af Miljøstyrelsen, andre statslige
myndigheder og institutioner eller private aktører, der af
den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter
EU-forordningerne.
Stk. 2. Miljøministeren kan i regler fastsat efter stk. 1
fastsætte nærmere regler om, at private aktører kan opkræve
gebyr i forbindelse med opgaver henlagt til dem af den
kompetente myndighed i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser og Kom-
missionens forordninger vedtaget i medfør heraf.«
3. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Den, der har en godkendelse efter stk. 1 vedrø-
rende en familie af biocidholdige produkter efter reglerne
nævnt i stk. 1, nr. 2, betaler en yderligere afgift på 100 kr.
pr. produktmedlem i familien af biocidholdige produkter pr.
kalenderår.
Stk. 3. Satserne, som er nævnt i stk. 1 og 2, reguleres
én gang årligt den 1. januar med den sats, der er fastsat af
Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks. De
aktuelle satser offentliggøres af Miljø- og Ligestillingsmi-
nisteriet. De satser, der fremkommer efter procentregulerin-
gen, afrundes til hele kroner.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
4. I § 39 b indsættes efter »importørers«: », operatørers«.
5. I § 41 a ændres »plantebeskyttelsesmidler« til: »bekæm-
pelsesmidler«, og »plantebeskyttelsesmidlerne« ændres til:
»bekæmpelsesmidlerne«.
6. I § 55, stk. 1, ændres »Miljøstyrelsen og« til: »Miljøsty-
relsen,«, efter »§§ 45 og 46« indsættes: »og private aktører,
der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser
efter EU-forordninger,«, »lov eller« ændres til: »lov,«, og
efter »i medfør af denne lov« indsættes: »eller af EU-forord-
ninger«.
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2024-25
Miljø- og Ligestillingsmin., 2023-10014
DD000460
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fluorholdige drivhusgasser
2.1.1. Gebyr til dækning af udgifter i forbindelse med ud-
dannelses-, autorisations- og evalueringsordningen under F-
gasforordningen
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.2. Digital kommunikation ved udstedelse af autorisatio-
ner
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
2.1.3. Nationalt register over operatørers fortegnelser over
kontrol af lækager, påfyldninger m.v. af fluorholdige driv-
husgasser efter F-gasforordningen
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.1.3.3. Den foreslåede ordning
2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af
biocidholdige produkter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af be-
kæmpelsesmidler og indberetning af oplysninger om brugen
af biocidholdige produkter (midler til bekæmpelse af mus
m.v.)
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
2.3.1.1.1. Kemikalieloven
2.3.1.1.2. SAIO-forordningen
2.3.1.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidhol-
dige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
2.3.1.2.1. Miljøbeskyttelsesloven
2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.3.2.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
2.3.2.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidhol-
dige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.3.3.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
2.3.3.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidhol-
dige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven
3.1. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige
produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Fluorholdige drivhusgasser
4.1.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af
biocidholdige produkter
4.1.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
4.1.4. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdi-
ge produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.2.1. Fluorholdige drivhusgasser
4.2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af
biocidholdige produkter
4.2.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
4.2.4. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdi-
ge produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
4.3. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
3
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1.1. Fluorholdige drivhusgasser
5.1.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af
biocidholdige produkter
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.2.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
5.2.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdi-
ge produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
5.3. Innovations- og iværksættertjek for erhvervsrettet regu-
lering
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser (herefter be-
nævnt F-gasforordningen) har til formål at beskytte klima-
et ved at reducere emissioner af fluorholdige drivhusgas-
ser. Fluorholdige drivhusgasser, som bl.a. omfatter HFC’er
(HydroFluoroCarboner) og SF6 (Svovlhexafluorid), er de
mest klimaskadelige gasser, der findes. F-gasforordningen
samt flere underforordninger vedtaget med hjemmel heri
kræver, at personer og virksomheder, der arbejder med flu-
orholdige drivhusgasser, skal autoriseres. Disse forordninger
stiller også krav om, at medlemslandene skal tilrettelægge
og føre tilsyn med uddannelser af personer, der arbejder med
fluorholdige drivhusgasser. Der udpeges derfor ét uddannel-
sesorgan, ét autorisationsorgan og ét evalueringsorgan i al-
le medlemslande. Der er på grund af ændringer i forbrugs-
mønstret for fluorholdige drivhusgasser, og derved fald i den
nuværende finansiering, også opstået et behov for at kunne
opkræve gebyrer for at dække udgifterne til udstedelse af
uddannelsesbeviser og autorisationerne samt administration
af uddannelses-, autorisations- og evalueringsorganet. Der er
ligeledes behov for, at gebyrerne kan opkræves af private
aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt
beføjelser efter F-gasforordningen samt forordninger udstedt
med hjemmel heri.
Der er endvidere behov for, at der kan foretages en entydig
identifikation af de personer, der tager en eksamen, og de,
der får udstedt et uddannelsesbevis eller en autorisation på
baggrund af denne eksamen. Dette kan eksempelvis ske via
MitID. Der er ligeledes behov for en supplerende bestem-
melse for at kunne gennemføre bestemmelser i den nye
F-gasforordning, så der kan oprettes et nationalt centralt
register eller system for fortegnelser over køleanlæg.
Lov om kemikalier (herefter benævnt kemikalieloven) fast-
sætter i dag, at den, der har en godkendelse til markedsfø-
ring af et bekæmpelsesmiddel, betaler en årlig afgift på 500
kr., som anvendes til delvis dækning af administrative udgif-
ter forbundet med bl.a. registrering og indhentning af data
om solgte mængder af de pågældende godkendte produkter
på markedet. Afgiften tager ikke højde for administrative
udgifter, som følger af, at biocidprodukter kan godkendes
som en del af en såkaldt biocidproduktfamilie, der kan bestå
af et ubegrænset antal ensartede biocidprodukter og som
blev indført med biocidforordningen i 2013. Formålet med
lovforslaget er derfor desuden at ændre afgiftsbestemmel-
sen, så der opkræves en afgift på 100 kr. for hvert enkelt
produkt i en godkendt familie af biocidholdige produkter,
idet Miljøstyrelsens arbejde med registrering, indberetning
og statistik er relateret til antallet af produkter og ikke kun
til antallet af godkendelser. Desuden foreslås indført en pris-
regulering af afgiften fremadrettet.
Med lovforslaget foreslås der en ændring af kemikalielovens
§ 41 a, hvorved ordet plantebeskyttelsesmidler ændres til
bekæmpelsesmidler. Formålet med denne ændring er dels
at tilvejebringe en hjemmel for miljøministeren til at fast-
sætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebe-
skyttelsesmidler skal indberette oplysninger om det samle-
de forbrug af plantebeskyttelsesmidler, som er opgjort på
markniveau eller lignende identificerbare arealer og med
angivelse af økologisk status for det enkelte areal. Der er
således tale om en udvidelse af hjemlen for miljøministeren
til at fastsætte regler om indberetningspligtige oplysninger,
da der i dag alene er et krav om, at erhvervsmæssige brugere
skal indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelses-
midler, som er opgjort på kultur- og afgrødeniveau. Dette
vil gøre det muligt for Danmark at opfylde de EU-retlige
forpligtelser, som følger af ny EU-lovgivning på området for
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktivi-
teter. Indberetningerne har ligeledes til formål at overvåge
brugen af plantebeskyttelsesmidler i landet i overensstem-
melse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi
2022-2026. Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndi-
gelse i en bekendtgørelse forventes det, at der vil ske en
overimplementering, som vil gælde for alle landbrugsafgrø-
der på marker og ikke kun de afgrøder, som medlemsstater-
ne ellers er forpligtet til at indberette statistiske data om
til Kommissionen i overensstemmelse med den nye EU-lov-
givning. Begrundelsen for overimplementeringen er, at det
vil være den mindst bebyrdende løsning for erhvervet at
håndtere ens indberetningskrav for alle landbrugsafgrøder
på marker. Der kan løbende ske ændringer i de afgrøder,
som medlemsstaterne forpligtes til at indberette statistiske
data om til Kommissionen.
4
Med den foreslåede ændring af ordet plantebeskyttelsesmid-
ler til bekæmpelsesmidler i kemikalielovens § 41 a er det
endvidere formålet, at der med lovforslaget tilvejebringes en
hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om indbe-
retning af erhvervsmæssig brug af biocidholdige produkter
til bekæmpelse af mus. Der er i dag alene et krav om, at
der skal foretages indberetning af brugen af biocidholdige
produkter til bekæmpelse af rotter. Med indberetningerne af
brug af musemidler vil det blive lettere for tilsynsmyndighe-
den at opdage, såfremt de biocidholdige produkter, der er
godkendt til både brug mod rotter og mus, bliver anvendt
forkert og indberetningerne af midlerne ikke foretages kor-
rekt samt sikre bedre kontrol med udlægning af de proble-
matiske midler. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere
på sigt kunne udnyttes til at fastsætte regler om indberet-
ning af erhvervsmæssig brug af andre typer biocidholdige
produkter, hvis der opstår behov herfor.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fluorholdige drivhusgasser
2.1.1. Gebyr til dækning af udgifter i forbindelse med
uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen
under F-gasforordningen
2.1.1.1. Gældende ret
Fysiske og juridiske personer, der udfører aktiviteter, såsom
installation, reparation og servicering af køleanlæg, varme-
pumper m.v., skal være autoriserede, jf. artikel 4, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573
af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om æn-
dring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af for-
ordning (EU) nr. 517/2014 (herefter benævnt F-gasforord-
ningen).
Medlemsstaterne er forpligtede til enten at oprette et såkaldt
autorisationsorgan ved lov eller sikre, at et sådant organ ud-
peges af enten den kompetente myndighed i medlemsstaten
eller andre institutioner med bemyndigelse dertil. Autorisati-
onsorganet skal udstede autorisationer til fysiske personer
og virksomheder, der arbejder med fluorholdige drivhusgas-
ser i forbindelse med installation, reparation og servicering
af køleanlæg, varmepumper og lignende. Autorisationsor-
ganet skal udføre sine aktiviteter objektivt, uafhængigt og
uvildigt. Dette følger af artikel 4, stk. 1, i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2015/2066 af 17. november
2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og be-
tingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autori-
sation af fysiske personer, som udfører installering, service-
ring, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af elektri-
ske koblingsanlæg, som indeholder fluorholdige drivhusgas-
ser, eller genvinding af visse fluorholdige drivhusgasser fra
stationære elektriske koblingsanlæg (herefter benævnt Kom-
missionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066), og af
artikel 7, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2015/2067 af 17. november 2015 om fastsættelse i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig an-
erkendelse af autorisation af fysiske personer vedrørende
stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr,
og køleenheder på kølelastbiler og -påhængskøretøjer, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser, samt af autorisation
af virksomheder vedrørende stationært køle-, luftkonditio-
nerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder fluorholdige
drivhusgasser (herefter benævnt Kommissionens gennemfø-
relsesforordning nr. 2015/2067).
Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at der udpeges et så-
kaldt evalueringsorgan, der skal sikre, at de fysiske personer,
der autoriseres, har de krævede kvalifikationer. Evaluerings-
organet skal sikre, at de eksaminatorer, der skal foretage
en eksamination, har kendskab til de relevante eksaminati-
onsmetoder og -dokumenter og den fornødne kompetence
på det område, der skal eksamineres i. Evalueringsorganet
skal også sikre, at det nødvendige udstyr, redskaber og
materialer er til rådighed til praktiske prøver. Evalueringsor-
ganet skal udføre sine aktiviteter objektivt, uafhængigt og
uvildigt. Dette følger af artikel 5 i Kommissionens gennem-
førelsesforordning nr. 2015/2066 og artikel 8 i Kommission-
ens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067. Det følger af
forordningerne, at ovennævnte autorisationsorgan også kan
fungere som evalueringsorgan.
Medlemsstaterne er endelig forpligtede til enten at oprette
et såkaldt uddannelsesorgan ved lov eller sikre, at et så-
dant organ udpeges af enten den kompetente myndighed i
medlemsstaten eller andre institutioner med bemyndigelse
dertil. Uddannelsesorganet skal udstede uddannelsesbeviser
til personer, som har gennemført uddannelsesforløbet ved-
rørende genvinding af visse fluorholdige drivhusgasser fra
luftkonditioneringsanlæg i visse motorkøretøjer. Det følger
af artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr.
307/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af
mindstekrav til uddannelsesprogrammer og betingelser for
gensidig anerkendelse af uddannelsesbeviser for personale
for så vidt angår luftkonditioneringsanlæg i visse motorkø-
retøjer, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser (her-
efter benævnt Kommissionens forordning nr. 307/2008).
Der er således krav til oprettelse af ét autorisationsorgan, ét
evalueringsorgan og ét uddannelsesorgan i forordningerne,
men der stilles ikke krav til, hvordan organerne finansieres.
Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066,
Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067
og Kommissionens forordning nr. 307/2008 har hjemmel
i tidligere F-gasforordninger, henholdsvis Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj
2006 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 517/2014 af 16. april 2014. Disse hjemler er videreført i
5
den nye F-gasforordning fra 2024 (Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024), som
er gældende i dag.
Kølebranchens Miljøorganisation (herefter benævnt KMO)
har siden 2009 været udpeget til uddannelses-, autorisations-
og evalueringsorgan på F-gasområdet på vegne af Miljø- og
Ligestillingsministeriet. Udpegningen er sket ved brev fra
Miljøstyrelsen, der er kompetent myndighed, og er meldt til
EU-Kommissionen. KMOs arbejde finansieres af en frivillig
indbetaling af miljøtillæg fra kølemiddelgrossister, når de
indkøber fluorholdige drivhusgasser.
I dag har uddannelsesbeviser og autorisationer i Danmark en
gyldighed på fem år, hvorefter de skal fornyes.
KMO har for opgaver, der udføres for Miljø- og Ligestil-
lingsministeriet i 2024, modtaget et tilskud fra Miljøsty-
relsen på 500.000 kr. til delvis dækning af omkostninger
forbundet med uddannelses-, autorisations- og evaluerings-
opgaven efter F-gasforordningen, Kommissionens gennem-
førelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennem-
førelsesforordning nr. 2015/2067 og Kommissionens forord-
ning nr. 307/2008.
Lov om Kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. janu-
ar 2023 (herefter benævnt kemikalieloven), indeholder ikke
regler om, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at
Miljøstyrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner
eller private aktører, der af den kompetente myndighed har
fået tillagt beføjelser efter EU-forordningerne, kan opkræve
gebyr for udstedelse af uddannelsesbeviser eller autorisatio-
ner til personer og virksomheder, der arbejder med fluorhol-
dige drivhusgasser.
2.1.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at gæl-
dende bestemmelser i F-gasforordningen, Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 2015/2067, Kommissionens
forordning nr. 307/2008 og kemikalieloven, ikke indeholder
hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om op-
krævning og betaling af gebyrer for udførelsen af aktiviteter
i medfør af F-gasforordningen, Kommissionens gennemfø-
relsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemfø-
relsesforordning nr. 2015/2067, Kommissionens forordning
nr. 307/2008 eller kommende forordninger udstedt i medfør
af F-gasforordningen, herunder aktiviteter udført af Miljø-
styrelsen, andre statslige myndigheder og institutioner eller
private aktører, der af den kompetente myndighed har fået
tillagt beføjelser efter EU-forordningerne.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der
er behov for at fastsætte regler om betaling af gebyrer til hel
eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med uddannel-
ses-, autorisations- og evalueringsordningen eller lignende
ordninger, som følger af F-gasforordningen og Kommission-
ens forordninger vedtaget i medfør heraf. Det skyldes, at
mange af de stoffer, som er omfattet af miljøtillægget, er ved
at blive udfaset eller forbudt via F-gasforordningen på grund
af deres skadelige effekter på klimaet. Samtidig sker der en
betydelig ændring i forbrugsmønstret for kølemidler. Mange
af de fluorholdige drivhusgasser, der i dag omsættes sker
i form af kølemidler, som er påfyldt anlæg, f.eks. et kølean-
læg, fra fabrikantens side. Kølemiddel, som er påfyldt et
anlæg, er ikke omfattet af miljøtillægget. Tilsvarende har
antallet af uddannelsesbeviser og autorisationer været svagt
stigende i de seneste år. Stigningen forventes at fortsætte
fremover.
I takt med et faldende salg af fluorholdige kølemidler på
grund af gradvis udfasning og forbud samt skift i forbrugs-
mønster og et stigende antal uddannelsesbeviser og autorisa-
tioner, som på nuværende tidspunkt udstedes gratis, vil der
være behov for at finde anden finansiering til ordningen.
Det vurderes ligeledes, at der er behov for en bemyndigelse
til, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
private aktører kan opkræve gebyr i forbindelse med opga-
ver henlagt til dem af den kompetente myndighed i medfør
af F-gasforordningen og Kommissionens forordninger ved-
taget i medfør heraf.
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i kemikalielo-
ven i form af en ny § 32 d, som i stk. 1 bemyndiger miljømi-
nisteren til at fastsætte regler om betaling af gebyrer til hel
eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med uddannel-
ses-, autorisations- og evalueringsordningen, som følger af
F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget
i medfør heraf, herunder udgifter afholdt af Miljøstyrelsen,
andre statslige myndigheder og institutioner eller private
aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt
beføjelser, efter EU-forordningerne. Bestemmelsens stk. 2
bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere regler
om, at private aktører kan opkræve gebyr i forbindelse med
opgaver henlagt til dem af den kompetente myndighed i
medfør af F-gasforordningen og Kommissionens forordnin-
ger vedtaget i medfør heraf i regler fastsat efter stk. 1.
Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse i § 32 d,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, at den aktør, pri-
vat eller offentlig, der får delegeret kompetencer til at udføre
aktiviteter i medfør af F-gasforordningen, Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 2015/2067, Kommissionens
forordning nr. 307/2008 eller kommende forordninger ud-
stedt i medfør af F-gasforordningen, kan opkræve gebyr her-
6
for. Gebyrernes størrelse vil blive fastsat af miljøministeren
i en bekendtgørelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende indsæt-
telse af § 32 d i et nyt kapitel 6 a.
Gebyrerne forventes at dække de faktiske omkostninger,
som uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalue-
ringsorganet har ved udførelsen af deres opgaver i henhold
til F-gasforordningen samt EU-Kommissions forordninger,
som er vedtaget med hjemmel heri. Det bemærkes, at ud-
dannelsesorganet, autorisationsorganet og evalueringsorga-
net kan være selvstændige organer eller et samlet uddannel-
ses-, autorisations- og evalueringsorgan. I medfør af den
bekendtgørelse, som vil kunne fastsættes i medfør af den
foreslåede bestemmelse, vil de enkelte organer kunne op-
kræve gebyr for udførelse af de opgaver, de udfører, jf.
F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget
i medfør heraf. Det forventes, at uddannelses-, autorisations-
og evalueringsorganet vil være et og samme organ. Det for-
ventes derfor, at der med hjemmel i den foreslåede bemyn-
digelse i § 32 d, stk. 1, fastsættes ét gebyr for udstedelsen
af uddannelsesbeviser og ét gebyr for udstedelsen af autori-
sationer. Da det forventes, at uddannelses-, autorisations- og
evalueringsorganet vil være et og samme organ, vil udgiften
til evalueringsorganet indregnes i gebyrerne for udstedelsen
af uddannelsesbeviser og autorisationer.
Såfremt det måtte vurderes mere hensigtsmæssigt, kan ud-
dannelses-, autorisations- og evalueringsopgaven udføres af
forskellige organer. Miljøministeren vil med hjemmel i den
foreslåede bemyndigelse i § 32 d, stk. 1, kunne fastsætte
gebyr for udførelse af de opgaver, uddannelsesorganet, auto-
risationsorganet og evalueringsorganet hver især udfører, jf.
F-gasforordningen og Kommissionens forordninger vedtaget
i medfør heraf.
Den foreslåede bemyndigelse i § 32 d forventes udnyttet
til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om betaling af ge-
byr for udstedelse af autorisationer og uddannelsesbeviser,
gebyrernes størrelse, samt at betaling af gebyrerne skal ske
til det udpegede uddannelses- autorisations- og evaluerings-
organ.
Det forventes, at gebyrerne vil skulle dække omkostninger,
som er forbundet med evalueringsorganet, som f.eks. kon-
trol af relevante uddannelsessteder samt udstedelse af ud-
dannelsesbeviser og autorisationer, f.eks. omkostninger til
oprettelse og vedligeholdelse af IT-systemer, lønomkostnin-
ger, husleje, m.v. Omkostninger til aktiviteter, som ikke
fremgår direkte af F-gasforordningen og Kommissionens
forordninger vedtaget i medfør heraf, vil ikke være omfattet
af gebyrerne. Det bemærkes i den forbindelse, at der alene
kan medregnes udgifter, som efter et rimeligt skøn medgår
til administrationen af det pågældende forvaltningsområde,
herunder til kontrolforanstaltninger, som har en naturlig til-
knytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling.
Hvis uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalue-
ringsorganet er samme offentlige myndighed eller private
aktør, kan omkostninger forbundet med evalueringsorganets
opgaver efter forordningerne indregnes i gebyrerne for ud-
stedelse af uddannelsesbeviser og autorisationer, f.eks. om-
kostninger ved at evaluere eksaminatorer og sikre, at det
nødvendige udstyr, redskaber og materialer er til rådighed til
praktiske prøver. Opgaven som uddannelses-, autorisations-
og evalueringsorgan vil blive sendt i udbud, når den nødven-
dige hjemmel til opkrævning af gebyr er tilvejebragt. Det
forventes, at Miljøstyrelsen vil få delegeret opgaven med at
vurdere de indkommende bud efter de almindelige regler om
udbud, hvorefter Miljøstyrelsen på miljøministerens vegne
vil udpege en aktør.
Den foreslåede bemyndigelse i § 32 d vil medføre, at det er
dem som får et uddannelsesbevis eller en autorisation, som
vil betale de omkostninger forbundet med uddannelsesorga-
net, autorisationsorganet og evalueringsorganet.
2.1.2. Digital kommunikation ved udstedelse af autorisa-
tioner
2.1.2.1. Gældende ret
Et autorisationsorgan udsteder autorisationer til personer,
der har bestået en teoretisk og praktisk eksamen, som til-
rettelægges af et evalueringsorgan, jf. Kommissionens gen-
nemførelsesforordning nr. 2015/2066 artikel 3, stk. 1 og
Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067
artikel 4, stk. 1. Det fremgår endvidere af Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 artikel 6, stk. 1,
at et autorisationsorgan skal udstede autorisationer til de
virksomheder, som beskæftiger sig med fluorholdige driv-
husgasser.
Det fremgår af Kommissionens forordning nr. 307/2008 ar-
tikel 3, stk. 2, at et uddannelsesorgan skal udstede et uddan-
nelsesbevis til personale, som har gennemført et uddannel-
sesforløb.
De tre forordninger fastsætter ikke regler om kommunika-
tion mellem uddannelses- og autorisationsorganet og ansø-
ger om en autorisation eller et uddannelsesbevis vedrørende
udstedelse af disse, herunder om form og format.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1, som beskriver uddannel-
ses- og autorisationsordningen.
Det fremgår af kemikalielovens § 55, stk. 1, at miljøministe-
ren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen og de øvrige myndig-
7
heder nævnt i §§ 45 og 46 om forhold, som er omfattet af
denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal
foregå digitalt. Det fremgår af § 55, stk. 2, at Miljøministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater, skemaer og digital signatur.
Kemikalieloven indeholder ikke hjemmel til, at miljømini-
steren kan fastsætte regler om skriftlig digital kommunika-
tion til og fra private aktører, der af miljøministeren har fået
tillagt beføjelser efter EU-forordninger vedrørende forhold
omfattet af lovens område eller hjemmel til digital kommu-
nikation om forhold, som vedrører EU-forordninger.
2.1.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det
vil være hensigtsmæssigt at bruge digital kommunikation,
herunder digital signatur eller lignende ordning, i forbindel-
se med kommunikation mellem uddannelses- og autorisati-
onsorganet og ansøger om uddannelsesbeviser og autorisa-
tioner på F-gasområdet. På den måde sikres en entydig
identifikation af personen, som indgiver en ansøgning om
at få udstedt et uddannelsesbevis eller en autorisation. Det
er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der derfor
er behov for at tilvejebringe hjemmel til, at miljøministeren
kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og
fra private aktører, der af den kompetente myndighed har
fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger samt skriftlig
kommunikation om forhold, som vedrører EU-forordninger.
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 55, stk. 1, i kemikalieloven ændres såle-
des, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om skriftlig kommunikation til og fra private aktører, der af
den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter
EU-forordninger samt skriftlig kommunikation om forhold,
som vedrører EU-forordninger.
Den foreslåede ændring af § 55, stk. 1, vil medføre, at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om skrift-
lig digital kommunikation om forhold, som er omfattet af
EU-forordninger, til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen,
de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 samt private
aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt
beføjelser efter EU-forordninger, herunder om anvendelsen
af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, skemaer
og digital signatur, jf. § 55, stk. 2.
Den foreslåede bemyndigelse forventes udnyttet til at fast-
sætte regler i en bekendtgørelse om anvendelse af digital
kommunikation, herunder digital signatur, i forbindelse med
kommunikation mellem uddannelses- og autorisationsorga-
net og ansøger om uddannelsesbeviser og autorisationer,
herunder om form og format. Bekendtgørelsen vil indeholde
relevante undtagelsesmuligheder, herunder mulighed for fri-
tagelse fra digital kommunikation, jf. lovbemærkningerne til
affattelsen af § 55 i Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L
97 som fremsat den 29. november 2012, side 26-27.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvordan § 55 i
øvrigt anvendes.
Miljøministeren vil kunne udnytte den foreslåede bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om skriftlig digital kommunika-
tion til og fra private aktører, der af den kompetente myn-
dighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger og
digital kommunikation til og fra miljøministeren, Miljøsty-
relsen, de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 samt
private aktører, der af den kompetente myndighed har fået
tillagt beføjelser efter EU-forordninger om forhold, som er
omfattet af EU-forordninger på andre områder, hvor det
ville være relevant, herunder formen på denne kommunika-
tion. Ændringen af bestemmelsen er således ikke begrænset
til ansøgning om autorisationer og uddannelsesbeviser på
F-gasområdet.
2.1.3. Nationalt register over operatørers fortegnelser
over kontrol af lækager, påfyldninger m.v. af fluorholdi-
ge drivhusgasser efter F-gasforordningen
2.1.3.1. Gældende ret
Det følger af F-gasforordningens artikel 7, at operatører af
anlæg eller udstyr skal føre en fortegnelse over lækager,
påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser for en række
køleanlæg. Fortegnelserne skal opbevares i mindst 5 år, hvis
disse fortegnelser ikke er lagret i et nationalt centraliseret
elektronisk system eller register.
En operatør bliver i F-gasforordningens artikel 3, nr. 5, defi-
neret som den virksomhed, der udøver de faktiske beføjelser
med hensyn til den tekniske funktion af produkter, anlæg,
udstyr eller faciliteter, der er omfattet af denne forordning,
eller den ejer, som en medlemsstat har udpeget som ansvar-
lig for operatørens forpligtelser i særlige tilfælde.
Der er for nuværende ikke formelle krav til udformningen af
disse fortegnelser, eller til om de skal lagres elektronisk eller
ej. Der er alene krav til oplysningernes indhold.
Det følger af F-gasforordningens artikel 27, 2. pkt., at med-
lemslandene, hvis det er relevant, giver mulighed for at regi-
strere de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse
med artikel 7, via et centraliseret elektronisk system.
Det fremgår af kemikalielovens § 39 b, at miljøministeren
kan fastsætte regler om producenters, importørers og for-
handleres egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt,
herunder regler om producenters, importørers og forhandle-
8
res pligt til at sikre, at produktion og varer er i overens-
stemmelse med fastsatte krav, med henblik på opfyldelse af
EU-retlige forpligtelser, der vedrører stoffer, blandinger og
andre varer omfattet af kemikalieloven. Miljøministen kan
også fastsætte regler om at føre register, at udarbejde og
opbevare dokumentation og overensstemmelseserklæringer,
at mærke varer og sikre, at varer ledsages af bestemte op-
lysninger og dokumentation. Miljøministeren kan ligeledes
fastsætte regler om, at producenter, importører og forhand-
lere af egen drift tilbagekalder ulovlige varer fra forhand-
lere og brugere, af egen drift giver bestemte oplysninger,
herunder oplysninger om ulovlige varer, efter anmodning
giver information og dokumentation til myndigheder i EU
på et sprog, der er letforståeligt for den pågældende myndig-
hed, og i øvrigt samarbejder med myndighederne og efter
anmodning fra en myndighed at identificere virksomheder,
de har leveret varer til eller fået leveret varer fra.
Bemyndigelsen i § 39 b er udnyttet til at implementere Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni
2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stof-
fer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet) ved
bekendtgørelse nr. 483 af 13. maj 2024 om begrænsning af
anvendelse af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk
udstyr i EU (herefter benævnt RoHS-bekendtgørelsen). I
RoHS-bekendtgørelsen er fastsat krav om, at producenter og
importører af elektrisk og elektronisk udstyr forpligtes til at
opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstem-
melseserklæringen i mindst ti år, føre register over udstyr,
der ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen, samt at der
findes procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte
overensstemmelse med RoHS-bekendtgørelsen, jf. bekendt-
gørelsens § 4, stk. 2, (producenter) samt § 5, stk. 3, (impor-
tører).
2.1.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den
gældende bestemmelse i § 39 b i kemikalieloven ikke in-
deholder tilstrækkelig hjemmel for miljøministeren til at
fastsætte regler om, at operatørers fortegnelser over alle
kontroller af lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige driv-
husgasser m.v., som skal udføres i overensstemmelse med
F-gasforordningens artikel 7, skal registreres i et nationalt
centraliseret elektronisk register eller system. Det er på den-
ne baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at
der er behov for at tilvejebringe hjemmel hertil.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at myn-
dighedernes kontrol og håndhævelse af F-gasforordningen
vil blive mere effektiv ved, at myndighederne får adgang
til operatørernes fortegnelser over alle kontroller af lækager,
påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser, som skal
føres i overensstemmelse med F-gasforordningens artikel 7,
i et nationalt centraliseret elektronisk system eller register.
Kølebranchen har selv foreslået, at der oprettes et system
med elektroniske lagring af oplysningerne, som operatører-
ne efter F-gasforordningens artikel 7 skal føre fortegnelse
over. Branchens ønske begrundes i en forventning om for-
enkling i arbejdsgange, som følge af anvendelse af digitale
løsninger.
2.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide bemyndigelsen i § 39 b i kemika-
lieloven således, at den udover at gælde for producenters,
importørers og forhandleres forpligtigelser også gælder for
operatører.
Den foreslåede ændring vil medføre, at miljøministeren i
overensstemmelse med F-gasforordningens artikel 27, 2.
pkt., vil kunne fastsætte regler om, at operatørers oplys-
nings- og registreringsforpligtigelse for kontrol af lækager,
påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser efter F-gas-
forordningens artikel 7, skal ske i et nationalt centraliseret
elektronisk system eller register, som oprettes af Miljøstyrel-
sen. Det vil således i første omgang være disse operatører,
som vil være omfattet af de regler, der forventes udstedt i
medfør af den foreslåede bemyndigelse.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i regler samt
etablering af et register vil medføre, at operatørernes ar-
bejdsgange ensrettes med hensyn til at føre fortegnelser efter
F-gasforordningens artikel 7, og at arbejdsgangene for nogle
operatører derved forenkles.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil også
medføre, at myndighedernes datagrundlag, der ligger til
grund for de opgørelser over udslip af klimagasser, som
Danmark skal levere i henhold til FN’s Klimakonvention
forbedres, da Miljøstyrelsen vil have adgang til det samlede
billede af, hvor meget F-gas, som er blevet påfyldt som
følge af lækager, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning
af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og
(EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,
2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF
og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes
til at fastsætte regler om pligter for andre operatører, som
kunne blive vedtaget ved senere ændringer af F-gasforord-
ningen og kommissionsforordninger, der udstedes i medfør
af F-gasforordningen.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes
til at fastsætte regler om operatørers egenkontrol og oplys-
9
nings- og undersøgelsespligt med henblik på opfyldelse af
andre EU-retlige forpligtelser inden for lovens område.
2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en familie af
biocidholdige produkter
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af kemikalielovens § 36, stk. 1, at den, der
har en godkendelse efter reglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009
om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophæ-
velse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/413/EØF (heref-
ter benævnt plantebeskyttelsesmiddelforordningen), Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22.
maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse
af biocidholdige produkter (herefter benævnt biocidforord-
ningen) eller efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 1, i
kemikalieloven, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår.
Det fremgår endvidere af kemikalielovens § 36, stk. 2, 1.
pkt., at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
betaling af afgiften og om afgiftspligtige virksomheders op-
lysningspligt om salg af godkendelsespligtige bekæmpelses-
midler.
Afgiftssatsen i § 36, stk. 1, prisreguleres ikke.
Det fremgår af kemikalielovens § 36, stk. 3, at der på de
årlige bevillingslove afsættes en bevilling, der sammen med
afgiften efter stk. 1 anvendes til delvis dækning af udgifter-
ne til den godkendende myndigheds virksomhed, tilsyn og
kontrol med bekæmpelsesmidler og med deres anvendelse,
forskning i bekæmpelsesmidlers indvirkning på sundhed og
miljø, uddannelse af brugere af bekæmpelsesmidler og op-
lysning om midlernes anvendelse og indvirkning på sundhed
og miljø, herunder muligheden for at begrænse belastningen
af sundhed og miljø, og forskning og udvikling med henblik
på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø
fra anvendelsen af disse midler.
I praksis anvendes den årlige afgift efter kemikalielovens
§ 36, stk. 1, der opkræves af Miljøstyrelsen, til at finan-
siere administrative udgifter forbundet med registrering af
godkendelser i Bekæmpelsesmiddeldatabasen, indhentning
af data for solgte mængder af bekæmpelsesmidler og udar-
bejdelse af Bekæmpelsesmiddelstatistikken, mens de øvrige
formål, der opregnes i kemikalielovens § 36, stk. 3, finansie-
res af de årlige bevillingslove. Indtægten fra den nuværende
afgift anvendes således alene til delvis dækning af enkelte
administrative udgifter til Miljøstyrelsen og har karakter af
et administrativt gebyr.
Det fremgår af § 50 i bekendtgørelse nr. 961 af 26. juni
2023 om bekæmpelsesmidler (bekæmpelsesmiddelbekendt-
gørelsen), at den, der efter kemikalielovens § 36 skal betale
afgift, senest den 1. februar skal indsende en årsopgørelse
for det foregående kalenderår til Miljøstyrelsen. Opgørelsen
skal omfatte den solgte mængde for hvert enkelt godkendt
bekæmpelsesmiddel. Alle godkendelsesindehavere skal op-
gøre den samlede mængde, der er afsat med henblik på an-
vendelse i Danmark, både udenlandske og danske virksom-
heder. Oplysningerne bliver indhentet via Bekæmpelsesmid-
deldatabasen, som Miljøstyrelsen administrerer. Den årlige
afgift opkræves via fakturering i Bekæmpelsesmiddeldata-
basen.
Afgiften i § 36, stk. 1, blev indført, inden muligheden for
at få godkendt en familie af biocidholdige produkter blev
indført med biocidforordningen.
Med en familie af biocidholdige produkter skal forstås en
gruppe af biocidholdige produkter med ensartede anvendel-
ser, samme aktivstoffer, lignende sammensætning med spe-
cificerede variationer, og lignende risikoniveauer og effekti-
vitet, jf. biocidforordningens artikel 3, stk. 1, litra s.
2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den
gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, i kemikalieloven ikke
indeholder hjemmel for miljøministeren til at kunne opkræ-
ve en årlig afgift for hvert produktmedlem i en godkendt
familie af biocidholdige produkter.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der
er behov for, at miljøministeren kan opkræve en årlig afgift
for hvert produktmedlem i en godkendt familie af biocidhol-
dige produkter.
Miljøstyrelsens administrative udgifter forbundet med regi-
strering af hvert enkelt godkendt biocidprodukt i Bekæmpel-
sesmiddeldatabasen, indhentning af data for solgte mængder
af biocidprodukter og udarbejdelse af Bekæmpelsesmiddel-
statistikken for så vidt angår de pågældende produkter følger
af tilgængeligheden af de enkelte produkter på det danske
marked, herunder også de enkelte produkter, der indgår i en
godkendt familie af biocidholdige produkter. Disse opgaver
vil således være ufinansieret, hvis der ikke kan opkræves en
årlig afgift for de enkelte produkter i en godkendt familie af
biocidholdige produkter.
Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-
ring, at afgiftssatsen af en sådan årlig afgift for hvert pro-
duktmedlem i en familie af biocidholdige produkter bør
prisreguleres. Endvidere bør den eksisterende afgift i den
gældende § 36, stk. 1, i kemikalieloven prisreguleres.
En sådan prisregulering vil kunne sikre, at der over tid vil
være bedre sammenhæng mellem Miljøstyrelsens afholdte
administrative udgifter til registrering af produktgodkendel-
ser i Bekæmpelsesmiddeldatabasen, indhentning af data for
solgte mængder af bekæmpelsesmidler og udarbejdelse af
Bekæmpelsesmiddelstatistikken for så vidt angår de pågæl-
dende produkter og de opkrævede afgifter. Dermed undgås,
at dækningen af Miljøstyrelsens faktiske udgifter til admini-
strative opgaver som følge af, at de pågældende produkter er
godkendte til salg i Danmark udhules over tid.
10
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 2 i § 36 i kemika-
lieloven, hvorefter den, der har en godkendelse vedrørende
en familie af biocidholdige produkter efter biocidforordnin-
gen, betaler en yderligere afgift på 100 kr. pr. produktmed-
lem i familien af biocidholdige produkter pr. kalenderår. Af-
giften på 100 kr. vil være udover den gældende afgift efter §
36, stk. 1, på 500 kr. pr. biocidgodkendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgiften, der op-
kræves hos godkendelsesindehaveren af familien af biocid-
holdige produkter, kan dække en del af Miljøstyrelsens ad-
ministrative udgifter i forbindelse med registrering af hvert
enkelt produkt omfattet af en godkendelse af en familie
af biocidholdige produkter i Bekæmpelsesmiddeldatabasen,
indhentning af data om solgte mængder af de enkelte biocid-
holdige produkter i familien samt udarbejdelse af den årlige
Bekæmpelsesmiddelstatistik for så vidt angår de pågælden-
de produkter.
Den foreslåede yderligere afgift vil fortsat alene skulle an-
vendes til delvis dækning af administrative udgifter til Mil-
jøstyrelsen, til registrering og indhentning af data over solg-
te mængder af produkter.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke 3 i §
36 i kemikalieloven, hvorefter satserne i den gældende § 36,
stk. 1, og det foreslåede § 36, stk. 2, prisreguleres én gang
årligt, den 1. januar, så satserne følger udviklingen af de
generelle prisstigninger. Forslaget, der skal sammenholdes
med lovforslagets § 2, hvorefter det foreslås, at loven træder
i kraft den 1. januar 2025, indebærer, at den eksisterende
sats i § 36, stk. 1, vil blive reguleret første gang den 1.
januar 2025. Forslaget indebærer endvidere, at den første
regulering af satsen i det foreslåede § 36, stk. 2, vil ske
første gang den 1. januar 2026.
Det foreslås endvidere, at reguleringen tager udgangspunkt
i Finansministeriets generelle pris- og lønforudsætninger,
som offentliggøres årligt i løbet af maj eller juni, og inde-
holder et skøn over det kommende års forventede pris- og
lønniveau. Denne metode for prisregulering anvendes i dag
allerede i forbindelse med Miljø- og Ligestillingsministeri-
ets regulering af gebyrer efter bekæmpelsesmiddelbekendt-
gørelsen, jf. § 56 i denne bekendtgørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgiften fremad-
rettet reguleres en gang årligt, så der er sammenhæng mel-
lem pris- og lønudviklingen i samfundet og den opkrævede
afgift.
Det foreslås endvidere, at de satser, der fremkommer efter
procentreguleringen, afrundes til hele kroner, og der anven-
des normal afrunding op eller ned.
2.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler og indberetning af brugen af biocid-
holdige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
plantebeskyttelsesmidler
2.3.1.1.1. Kemikalieloven
Det fremgår af § 41 a i kemikalieloven, at miljøministeren
kan fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plan-
tebeskyttelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen
af plantebeskyttelsesmidlerne.
Bemyndigelsen, der blev indsat ved lov nr. 806 af 9. juni
2020, har bl.a. til formål at sikre hjemmel til dels at opgø-
re og overvåge pesticidbelastningen i Danmark i overens-
stemmelse med den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi
2022-2026, dels at gennemføre krav i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november
2009 om statistik over pesticider (herefter benævnt statistik-
forordningen), hvorefter medlemsstaterne skal fremsende
statistiske data for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler
til Kommissionen, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A,
L 95 som fremsat den 16. januar 2020.
Det følger af lovbemærkningerne til § 41 a, jf. Folketingsti-
dende 2019-20, tillæg A, L 95 som fremsat den 16. januar
2020, side 17, at bemyndigelsen kan bruges til at kræve
indberetning af oplysninger, der vedrører den erhvervsmæs-
sige brugers CVR-nr. og oplysning om det samlede forbrug
af plantebeskyttelsesmidler inden for jordbrug opgjort på
kultur- eller afgrødeniveau. Bemyndigelsen kan endvidere
bruges til at fastsætte nærmere frister for efterlevelse af
indberetningspligten og rammer for perioden, som der skal
foretages indberetning i forhold til.
Bemyndigelsen i kemikalielovens § 41 a er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 184 af 23. februar 2023 om sprøjtejournal
for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler
og indberetningspligt for visse jordbrugsvirksomheder (her-
efter benævnt sprøjtejournalbekendtgørelsen).
Med erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler
forstås professionelle brugere, som defineret i § 2, nr. 7, i
sprøjtejournalbekendtgørelsen med henvisning til artikel 3,
stk. 1, i EU-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF
af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats
for bæredygtig anvendelse af pesticider (pesticidrammedi-
rektivet). Det følger heraf, at der ved professionelle brugere
forstås enhver person, der anvender pesticider i forbindelse
11
med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjtefø-
rere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både land-
brugssektoren og andre sektorer.
En professionel bruger, der anvender plantebeskyttelsesmid-
ler på en jordbrugsvirksomhed, hvor der dyrkes landbrugsaf-
grøder på et samlet areal på 10 ha eller derover, eller på
et gartneri med en årlig momspligtig omsætning for det se-
nest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover, skal
indberette sit forbrug af plantebeskyttelsesmidler, jf. § 4,
stk. 1, i sprøjtejournalbekendtgørelsen. De såkaldte bagatel-
grænser på henholdsvis 10 ha samlet dyrket areal og 50.000
kr. i årlig momspligtig omsætning er fastsat nationalt, og
bagatelgrænserne er inden for de rammer, som følger af
statistikforordningen.
Med gartnerier forstås virksomheder, der bl.a. dyrker grønt-
sager, frugt, bær, prydplanter, krydderurter eller planteskole-
kulturer, jf. § 2, nr. 3, i sprøjtejournalbekendtgørelsen.
De professionelle brugere i jordbrugsvirksomheder, som
er over bagatelgrænserne, skal indberette oplysninger om
CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå der er an-
vendt plantebeskyttelsesmidler. Indberetningen skal indehol-
de oplysninger om det samlede forbrug opgjort på kultur-
eller afgrødeniveau for hvert anvendt plantebeskyttelsesmid-
del, angivet med navn og registreringsnummer. Indberetnin-
gen skal ske til Miljøstyrelsens sprøjtejournalindberetnings-
system (herefter benævnt SJI), jf. sprøjtejournalbekendtgø-
relsens § 4, stk. 2.
De indberettede oplysninger skal omfatte perioden fra den
1. august til den 31. juli i det efterfølgende år (planperio-
den), og indberetningen skal ske digitalt hvert år til SJI
senest den 31. marts efter den seneste planperiodes udløb, jf.
sprøjtejournalbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2. Herudover
indeholder bekendtgørelsen ligeledes bestemmelser om bl.a.
dispensation og fravigelse af reglerne om indberetning.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bistår
Miljøstyrelsen med at føre tilsyn med sprøjtejournalbekendt-
gørelsen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmil-
jø fører kontrol med hvilke oplysninger, som jordbrugeren
har anført i den førte sprøjtejournal. Miljøstyrelsen kontrol-
lerer og håndhæver overtrædelser af manglende indberet-
ning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler i
SJI. Overtrædelse af pligten til at indberette oplysninger er
strafsanktioneret, jf. sprøjtejournalbekendtgørelsens § 8, stk.
2, og § 9, stk. 1, nr. 4.
Endvidere følger det af lovbemærkningerne, jf. Folketingsti-
dende 2019-20, tillæg A, L 95 som fremsat den 16. januar
2020, side 17, at bemyndigelsen i § 41 a i kemikalieloven
ligeledes kan anvendes til at fastsætte regler om indberet-
ning af brug af plantebeskyttelsesmidler uden for jordbrug,
hvilket er i overensstemmelse med den politiske aftale om
sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. Kemikalielovens § 41 a
kan således anvendes som hjemmel for det indberetnings-
krav, som f.eks. golfbaner er underlagt om brugen af plan-
tebeskyttelsesmidler. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendt-
gørelse nr. 1515 af 6. december 2023 om anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler på golfbaner.
2.3.1.1.2. SAIO-forordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379
af 23. november 2022 om statistikker over landbrugsmæs-
sigt input og output, om ændring af Kommissionens for-
ordning (EF) nr. 617/2008 og om ophævelse af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF)
nr. 543/2009 og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv
96/16/EF (herefter benævnt SAIO-forordningen), er trådt i
kraft den 27. december 2022.
SAIO-forordningen erstatter pr. 1. januar 2025 statistikfor-
ordningen, jf. SAIO-forordningens artikel 22.
SAIO-forordningen indeholder en række krav om medlems-
staternes indberetning af data m.v. vedrørende anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktiviteter, der er nye
i forhold til de krav, der følger af statistikforordningen.
Statistikforordningen stiller alene krav om, at medlemssta-
terne skal udvælge de afgrøder, som skal være omfattet af
statistikkerne, og udvælgelsen skal være repræsentativ for
de afgrøder, der dyrkes i medlemsstaten, og de stoffer, der
anvendes, jf. statistikforordningens artikel 3, stk. 1, samt
bilag II, afsnit 1, stk. 2.
SAIO-forordningen stiller derimod som noget nyt krav om,
at medlemsstaterne vil skulle indberette statistiske data til
Kommissionen, som dækker mindst 85 % af anvendelsen
af mængden af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler
ved landbrugsaktiviteter, som er foretaget af professionelle
brugere. Dataene fra hver medlemsstat vil skulle baseres på
forbruget af plantebeskyttelsesmidler, som er anvendt på af-
grøder, der fremgår af en fælles EU-liste over afgrøder. Den-
ne fælles liste over afgrøder vil sammen med de permanente
græsarealer skulle dække mindst 75 % af det samlede ud-
nyttede landbrugsareal på EU-plan, jf. SAIO-forordningens
artikel 4, stk. 5, litra b.
Kommissionen har oplyst, at såfremt medlemsstaterne ikke
vil kunne opfylde kravet om indberetning af mindst 85 %
af den samlede mængde plantebeskyttelsesmidler, som er
anvendt i forbindelse med landbrugsaktiviteter ved alene at
foretage indberetning af statistiske data ud fra de afgrøder,
som er oplistet på den fælles EU-liste over afgrøder, medfø-
rer kravet, at medlemsstaterne vil skulle udvælge yderligere
12
afgrøder, der ikke fremgår af den fælles EU-liste og ligele-
des indberette statistiske data for disse afgrøder.
Det følger endvidere af SAIO-forordningens artikel 14, stk.
1, litra a og b, at der vil gælde en overgangsperiode for åre-
ne 2025-2027. For denne periode vil der ikke gælde et krav
om indberetning af statistiske data, som nationalt dækker
mindst 85 % af mængden af alle aktivstoffer i plantebeskyt-
telsesmidler, der er anvendt i jordbruget. Der vil alene gælde
et krav om, at dataene fra den fælles EU-liste over afgrø-
der sammen med permanente græsarealer vil skulle dække
mindst 75 % af det udnyttede landbrugsareal på EU-plan, jf.
SAIO-forordningens artikel 14, stk. 1, litra b.
Den fælles EU-afgrødeliste følger af Kommissionens gen-
nemførelsesforordning (EU) 2023/1537 af 25. juli 2023
om regler for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2022/2379 for så vidt angår statistik-
ker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der skal
indberettes for referenceåret 2026 i forbindelse med over-
gangsordningen for 2025-2027, og for så vidt angår statistik-
ker over plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres (heref-
ter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning om
SAIO), jf. artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2,
afdeling I om dataindhold.
Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO er
trådt i kraft den 15. august 2023, og den finder anvendelse
den 1. januar 2025, jf. denne forordnings artikel 7.
Statistikforordningen stiller krav om, at medlemsstaterne for
hver udvalgt afgrøde bl.a. skal angive det område, der er
behandlet med hvert aktivstof, og at behandlede arealer skal
angives i ha, jf. statistikforordningens artikel 3, stk. 1, og
bilag II, afsnit 2, litra b og afsnit 3, stk. 2. Der er derimod
krav om i Kommissionens gennemførelsesforordning om
SAIO, at de statistiske data om behandlede landbrugsarealer
vil skulle indsamles på en sådan måde, at areal og mængde
af alle aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt
pr. afgrøde, opgøres på et aggregeret niveau, uden at der
sker dobbelttælling, jf. artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt
bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende
variablerne.
Til forskel fra statistikforordningen stiller SAIO-forordnin-
gen ligeledes krav om, at det vil skulle fremgå af de stati-
stiske data, om der er anvendt plantebeskyttelsesmidler i
økologisk landbrug, jf. SAIO-forordningens artikel 5, stk. 2,
samt bilagets litra e. Data om økologisk produktion og øko-
logiske produkter, der opfylder krav i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om
økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007,
skal integreres i de statistiske data, jf. SAIO-forordningens
artikel 5, stk. 4.
Dataene vil endvidere skulle opgøres på en måde, så med-
lemsstaterne indberetter mængderne af alle anvendte aktiv-
stoffer i plantebeskyttelsesmidlerne fordelt på henholdsvis
arealer, som er konventionelt dyrket, og arealer, som er
økologiske, hvilket omfatter arealer, der både er certificeret
til eller under omlægning til økologisk landbrug, jf. Kom-
missionens gennemførelsesforordning om SAIO, artikel 2,
stk. 2, nr. 1 og 2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om
beskrivelse af måleenhederne.
Medlemsstaterne skal årligt indberette statistiske data om
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktivi-
teter til Kommissionen, jf. SAIO-forordningens artikel 5,
stk. 3, og artikel 7, stk. 1, samt bilagets litra e.
I forhold til biocidholdige produkter fremgår det af præ-
ambelbetragtning nr. 23 i SAIO-forordningen, at biocidhol-
dige produkter udgør et vigtigt input i landbruget, f.eks.
inden for veterinærhygiejne og dyrefoder. Aktivstoffer, der
er godkendt i plantebeskyttelsesmidler, anvendes ofte i bio-
cidholdige produkter. Allerede i statistikforordningen blev
der identificeret behov for at indsamle statistikker om bio-
cidholdige produkter med henblik på velfunderede, viden-
skabeligt baserede politikker inden for landbrug, miljø, fol-
kesundhed og fødevaresikkerhed. Det fremgår endvidere, at
det stadig er for tidligt at medtage biocidholdige produkter
i SAIO-forordningens anvendelsesområde i betragtning af,
at arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af alle
eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter i henhold
til biocidforordningen stadig er i gang, idet kun 35 % af det
dermed forbundne arbejde er afsluttet. Endelig fremgår det,
at Kommissionen bør overveje at udvide SAIO-forordnin-
gens anvendelsesområde til at omfatte sådanne produkter,
så snart undersøgelsen af aktivstoffer til anvendelse i biocid-
holdige produkter er afsluttet.
2.3.1.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidhol-
dige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
2.3.1.2.1. Miljøbeskyttelsesloven
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af
en effektiv rottebekæmpelse, jf. § 17, stk. 1, i lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni
2024, som senest ændret ved lov nr. 745 af 13. juni 2023
(herefter benævnt miljøbeskyttelsesloven). Miljøministeren
fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommu-
nalbestyrelsens opgaver efter § 17, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, i
miljøbeskyttelsesloven.
Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelse til til-
synsmyndigheden af en virksomhed eller et anlægs anven-
delse af råvarer, hjælpestoffer og andre materialer samt
udledninger til vand, jord og luft i forbindelse med virksom-
hedens eller anlæggets drift, herunder af frembringelsen af
13
affald, til tilsynsmyndigheden, jf. § 7, stk. 1, nr. 9, i miljøbe-
skyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til miljøbeskyttelseslo-
vens § 7, stk. 1, nr. 9, jf. Folketingstidende 1990-91 (2.
samling), Tillæg A, L 74 som fremsat den 23. januar 1991,
spalte 1538, at bemyndigelsens formål er at åbne mulighed
for at kræve, at virksomhederne gennemgår deres produk-
tion for at belyse virksomhedens råvarehusholdning. En så-
dan ordning skal i første omgang medvirke til at begrænse
spild og ressourceanvendelse på virksomheden. Samtidig
skal ordningen ved anmeldelseskravet virke som et informa-
tions- og kontrolredskab for tilsynsmyndigheden. Mulighe-
den for at etablere en sådan ordning med anmeldelsespligt
til tilsynsmyndigheden fandtes at være en meget væsentlig
forudsætning for at sikre gennemførelsen af en renere tekno-
logi-strategi.
Bemyndigelserne i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 9,
og § 17, stk. 3, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1336 af 22.
november 2023 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter
(herefter benævnt rottebekendtgørelsen). Det fremgår af §
31 i rottebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens bilag 6, pkt.
8, at kommunalbestyrelsen henholdsvis personer, der har en
autorisation til bekæmpelse af rotter, løbende skal registrere
og indberette deres forbrug af kemiske bekæmpelsesmidler
til bekæmpelse af rotter, herunder midler med antikoagulan-
ter og cholecalciferol (vitamin D), med angivelse af udlagte
og hjemtagne mængder af middel og midlets aktivstof.
Det fremgår desuden af rottebekendtgørelsens § 6, stk. 2, at
bekæmpelsen enten kan foretages af kommunens eget perso-
nale med en autorisation til erhvervsmæssig forebyggelse
og bekæmpelse af rotter (R1-autorisation) eller ved kontrakt
med et firma, der råder over en person med en R1-autorisa-
tion. Såfremt bekæmpelsen foretages af et firma, skal kom-
munen føre tilsyn med, at kontrakten overholdes, jf. § 6, stk.
3, i rottebekendtgørelsen. Efter § 6, stk. 4, skal kommunal-
bestyrelsen endvidere føre tilsyn med, at privat bekæmpelse
overholder bekendtgørelsens regler. Tilsynet omfatter bl.a.,
at der er sket indberetning af forbrugte mængder kemiske
bekæmpelsesmidler anvendt til rottebekæmpelse.
Der er pr. april 2024 efter biocidforordningen godkendt mid-
ler med fire antikoagulanter samt cholecalciferol (Vitamin
D) i Danmark til kemisk bekæmpelse af rotter og mus. Der
er ingen indberetningspligt i forhold til forbruget af biocid-
holdige produkter med antikoagulanter samt cholecalciferol
(vitamin D), hvis de anvendes til bekæmpelse af mus.
2.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
2.3.2.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at
SAIO-forordningen og Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning om SAIO fastsætter nye krav til, hvordan Danmark
vil skulle indberette statistiske data til Kommissionen om
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktivi-
teter.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det
ikke fremgår klart af Kommissionens gennemførelsesforord-
ning om SAIO, hvad der skal forstås ved, at de statistiske
data om behandlede landbrugsarealer vil skulle indsamles på
en sådan måde, at areal- og mængde af alle aktivstoffer i
plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt pr. afgrøde, opgøres
på et aggregeret niveau, uden at der sker dobbelttælling, jf.
denne forordnings artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag
I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende variab-
lerne. Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at det således kan give anledning til tvivl om,
hvilke statistiske data som medlemsstaterne skal indberette
til Kommissionen.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering at for at
undgå, at der sker dobbelttælling af behandlede arealer, må
kravet om dobbelttælling forstås som, at statistiske data om
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fremover vil skulle
indberettes som det samlede forbrug for hvert anvendt plan-
tebeskyttelsesmiddel opgjort på markniveau eller lignende
identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status
for det enkelte areal.
Det skal dog bemærkes, at i tilfælde af fortolkningstvivl
om forståelsen af artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag
I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende vari-
ablerne, i Kommissionens gennemførelsesforordningen om
SAIO, er det i sidste ende EU-Domstolen, der fastlægger
fortolkningen heraf. Såfremt EU-Domstolen måtte foretage
en anden fortolkning af bestemmelserne end Miljø- og Li-
gestillingsministeriet, vil udmøntningen af den foreslåede
ændrede bemyndigelsesbestemmelse til miljøministeren i §
41 a i kemikalieloven i så fald ligeledes skulle tilpasses
hertil.
Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-
ring, at den gældende bemyndigelse i kemikalielovens § 41
a ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel for miljøministeren
til at kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere
skal indberette oplysninger om deres samlede forbrug af
plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau eller lignen-
de identificerbare arealer og med angivelse af økologisk
status for det enkelte areal.
Det er derfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,
at der er behov for at tilvejebringe hjemmel hertil.
For så vidt angår de nationale bagatelgrænser for indberet-
ning, er det endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets
14
vurdering, at bagatelgrænserne kan fastholdes i overens-
stemmelse med SAIO-forordningens krav om, at medlems-
staterne fremover vil skulle indberette statistiske data, som
dækker mindst 85 % af anvendelsen af mængden af alle
aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler ved landbrugsaktivi-
teter, og dataene fra hver medlemsstat vil skulle vedrøre en
fælles EU-liste over afgrøder, jf. SAIO-forordningens artikel
4, stk. 5, litra b. For nærmere om SAIO-forordningen hen-
vises til pkt. 2.3.1.1.2 ovenfor. Indberetningspligten vil såle-
des fortsat gælde for professionelle brugere, som anvender
plantebeskyttelsesmidler på en jordbrugsvirksomhed, hvor
der dyrkes landbrugsafgrøder på et samlet areal på 10 ha
eller derover, eller for et gartneri med en årlig momspligtig
omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000
kr. eller derover.
Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-
ring, at de nationale bagatelgrænser ligeledes kan fastholdes
i overgangsperioden 2025-2027 i overensstemmelse med
SAIO-forordningens krav om, at medlemsstaternes statisti-
ske data fra den fælles EU-liste over afgrøder sammen med
permanente græsarealer vil skulle dække mindst 75 % af det
udnyttede landbrugsareal på EU-plan, jf. SAIO-forordnin-
gens artikel 14, stk. 1, litra b. For nærmere herom henvises
til pkt. 2.3.1.1.2.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der
ud fra et hensyn til erhvervet og ensartet regulering er behov
for ved udmøntningen af den foreslåede ændrede bemyndi-
gelse i kemikalielovens § 41 a i en bekendtgørelse at gå
videre end kravene i SAIO-forordningen og Kommissionens
gennemførelsesforordning om SAIO. Det vil medføre, at al-
le professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelses-
midler på landbrugsafgrøder på marker på et samlet dyrket
areal på 10 ha eller derover, fremover vil skulle håndtere
ens indberetningskrav og således alene vil skulle indberette
deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort
på markniveau. Alternativt ville disse professionelle brugere
skulle indberette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler
forskelligt, dvs. enten på markniveau for de afgrøder, som
er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, og samtidig på
kultur- og afgrødeniveau for de afgrøder, som ikke fremgår
af den fælles EU-afgrødeliste. Dette vil medføre, at disse
professionelle brugere løbende vil skulle holde sig orienteret
om ændringer i den fælles EU-afgrødeliste ved kommende
ændringer til SAIO-forordningen og forordninger om imple-
menterende retsakter til SAIO-forordningen og således i den
måde, som de professionelle brugere vil skulle indberette
deres samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler på.
Det vil samtidigt gøre det muligt at indberette mindst 85
% af den samlede nationale mængde af alle aktivstoffer i
plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt i jordbruget, hvis
mængden af plantebeskyttelsesmidler på de afgrøder, der er
oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, som følger af artikel
2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataind-
hold i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO,
ikke er tilstrækkeligt.
Endvidere vil indberetningerne af de statistiske oplysninger
kunne bidrage til at give myndighederne de nødvendige op-
lysninger om de professionelle brugeres anvendelse af plan-
tebeskyttelsesmidler og derved skabe større viden om og
klarhed over forbruget af midlerne i Danmark og den belast-
ning, som plantebeskyttelsesmidlerne udgør. De indberette-
de oplysninger vil endvidere indgå som en del af prioriterin-
gen af myndighedernes risikobaserede kontrolindsats hos de
professionelle brugere, hvilket er i overensstemmelse med
den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 om
brug af plantebeskyttelsesmidler generelt.
For så vidt angår biocidholdige produkter, er det endvidere
Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at kemikalie-
lovens § 41 a ikke indeholder hjemmel til at fastsætte regler,
der omfatter den indberetning af statistiske data om anven-
delsen af aktivstoffer i biocidholdige produkter i henhold til
biocidforordningen, som det forventes, at Kommissionen vil
udvide anvendelsesområdet for SAIO-forordningen med, jf.
SAIO-forordningens præambelbetragtning nr. 23. For nær-
mere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 ovenfor.
Det er på den baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at der tillige er behov for at tilvejebringe hjem-
mel hertil.
2.3.2.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidhol-
dige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriet vurdering, at der er
behov for et bedre overblik over anvendelsen af problemati-
ske midler til bekæmpelse af mus, der svarer til det overblik,
der i dag er over midlernes anvendelse til rotter i medfør af
indberetningspligten i rottebekendtgørelsen, idet der er tale
om de samme problematiske midler, uanset om de anvendes
mod rotter eller mus. Det er Miljø- og Ligestillingsministeri-
ets vurdering, at dette overblik bedst tilvejebringes ved at
etablere et krav om indberetning af anvendelsen af midlerne,
også når de anvendes til bekæmpelse af mus.
Forkert brug af de problematiske midler til bekæmpelse af
mus og rotter, som antikoagulanter og cholecalciferol (vita-
min D) vil f.eks. være, hvis midlerne udlægges permanent
eller på anden vis i strid med den anvendelse, der fremgår af
midlets godkendelse, og vil kunne medføre en større risiko
for forgiftning af rovfugle og rovpattedyr. Rester af midlerne
vil kunne ende i rovdyr, såfremt de æder mus eller rotter,
som har indtaget bekæmpelsesmidlet.
Adgangen til indberettede oplysninger om brugen af midler
mod mus, vil kunne styrke kommunernes kontrol med rotte-
bekæmpelsen, da det i dag i praksis kan være vanskeligt
15
for kommunerne at afgøre om udlagte midler mod rotter er
registreret korrekt, eller der er tale om musebekæmpelse,
som der hidtil ikke har været indberetningspligt for.
Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-
ring, at der i fremtiden kan blive behov for at fastsætte
krav om indberetning af anvendelsen af andre biocidholdige
produkter mod andre skadegørere end midler til bekæmpelse
af rotter og mus. Der kan således opstå behov for bedre
overblik over og kontrol med anvendelsen af bestemte typer
af biocidholdige produkter som følge af et udtrykt politisk
ønske, et udtrykt ønske fra erhvervet, af hensyn til bedre
kontrol med udlægning af miljø- og sundhedsskadelige ke-
mikalier eller som følge af en kommende EU-retlig forplig-
telse. Andre biocidholdige produkter kan f.eks. være midler
til bekæmpelse af insekter eller andre skadegørere.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at mil-
jøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 9, ikke indeholder hjem-
mel til at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om ind-
beretningspligt for så vidt angår anvendelse af biocidholdige
produkter til bekæmpelse af mus eller anvendelse af andre
typer biocidholdige produkter mod andre skadevoldere, hvor
sigtet ikke er at belyse en virksomheds råvarehusholdning,
spild og ressourceanvendelse for at gennemføre en renere
teknologi-strategi, men hvis der f.eks. er et ønske om bed-
re overblik og kontrol over anvendelsen af biocidholdige
produkter mod mus samt anvendelsen af andre bestemte
typer af biocidholdige produkter mod bestemte skadevoldere
som følge af et udtrykt politisk ønske, et udtrykt ønske fra
erhvervet, af hensyn til bedre kontrol med udlægning af
miljø- og sundhedsskadelige kemikalier eller som følge af
en kommende EU-retlig forpligtelse.
Det er på denne baggrund Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at der er behov for at tilvejebringe hjemmel her-
til.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en
sådan hjemmel bedst placeres i kemikalieloven. Kemika-
lieloven regulerer fremstilling, opbevaring, anvendelse og
bortskaffelse af stoffer og blandinger, jf. kemikalielovens §
1, stk. 1, ligesom bekæmpelsesmidler nationalt er reguleret i
bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, som supplerer EU-for-
ordningerne plantebeskyttelsesmiddelforordningen og bio-
cidforordningen.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kemikalielovens § 41 a ændres, således at
miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om,
at erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler skal ind-
berette oplysninger om brugen heraf og ikke kun om brugen
af plantebeskyttelsesmidler, som følger af gældende ret.
Den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 41 a vil med-
føre, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om ind-
beretning af oplysninger om både anvendelsen af plantebe-
skyttelsesmidler og anvendelsen af biocidholdige produkter.
Den foreslåede ændring af bemyndigelsen i kemikalielovens
§ 41 a vil endvidere medføre, at miljøministeren vil kunne
fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebe-
skyttelsesmidler skal indberette oplysninger om det samlede
forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau
eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af
økologisk status for det enkelte areal. Der er tale om en
udvidelse af hjemlen for miljøministeren til at fastsætte ind-
beretningspligtige oplysninger, da der i dag alene er et krav
om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler
skal indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttelses-
midler opgjort på kultur- og afgrødeniveau.
Ved bekæmpelsesmidler forstås plantebeskyttelsesmidler og
biocidholdige produkter. Ved plantebeskyttelsesmidler for-
stås midler, som er omfattet af plantebeskyttelsesmiddelfor-
ordningen, jf. kemikalielovens § 33, nr. 1. Ved biocidholdige
produkter forstås midler, som er omfattet af biocidforordnin-
gen og biocidholdige produkter, som er omfattet af reglerne
udstedt i medfør af § 35, jf. kemikalielovens § 33, nr. 2 og 3.
Erhvervsmæssige brugere skal forstås som professionelle
brugere af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige pro-
dukter, det vil sige enhver person, der anvender bekæmpel-
sesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktivite-
ter. For så vidt angår erhvervsmæssige brugere af plantebe-
skyttelsesmidler er der bl.a. tale om sprøjteførere, teknikere,
arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og
andre sektorer. For så vidt angår erhvervsmæssige brugere
af biocidholdige produkter kan der bl.a. være tale om ansat-
te, arbejdsgivere og selvstændige inden for f.eks. skadedyrs-
bekæmpelsesbranchen, herunder kommunale medarbejdere
ansat til bekæmpelse af skadedyr samt anvendelse inden
for landbrugssektoren. Definitionerne er en videreførelse af
gældende ret.
I det følgende redegøres nærmere for virkningerne af den
foreslåede ændring af § 41 a i kemikalieloven.
2.3.3.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
Den foreslåede ændring af § 41 a indebærer bl.a., at den
indberetning, der skal ske til Miljøstyrelsen af professionelle
brugeres anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fremover
vil skulle indeholde oplysninger om det samlede forbrug for
hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel opgjort på markni-
veau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse
af økologisk status for det enkelte areal.
16
I forhold til markniveau skal en mark forstås i overensstem-
melse med den til enhver tid gældende definition af en mark
i landbrugsstøttereglerne, som varetages af Ministeriet for
Grøn Trepart. En mark er et areal, der er indtegnet i et
digitalt markkort, IMK (Internet Markkort), og marken er
identificeret med et unikt mark-id/mark-nummer. Marken
kan identificeres inden for en markblok, som danner de ydre
rammer for det areal, hvor en jordbruger kan indtegne sine
marker og kan ansøge om støtte. En markblok kan bestå af
flere marker.
For så vidt angår landbrugsafgrøder, skal en mark være på
minimum 0,01 ha for at være støtteberettiget, og marken
skal udgøre en del af mindst 0,3 ha sammenhængende areal
inden for en markblok i det digitale markkort (IMK). Der
skal ligeledes være en landbrugsaktivitet på marken, og den
skal være i landbrugsmæssig stand, hvilket vil sige, at mar-
ken skal være dyrkbar. Begrænsningen i arealstørrelsen for
landbrugsstøtten gælder ikke for væksthuse (drivhuse), hvor
der dyrkes direkte i jorden. Øvrige arealer, hvor der dyrkes
gartneriafgrøder og planteskolekulturer direkte i jordbunden,
er støtteberettigede uanset, om der dyrkes på friland, under
glas eller anden form for overdækning.
Ved lignende identificerbart areal forstås et areal, hvor der
dyrkes afgrøder, hvis lokation ikke er defineret i landbrugs-
støttereglerne. Det vil medføre, at jordbrugeren selv vil
skulle angive et unikt lokaliserings-id for arealet, så det
kan identificeres. Dette gælder særligt for væksthuse. Her
betragtes hvert væksthus som en afgrænset enhed, og jord-
brugeren vil selv skulle angive et unikt lokaliserings-id for
væksthuset ved angivelse af f.eks. et væksthus-id/væksthus-
nummer for det enkelte væksthus.
Ved udmøntningen af § 41 a, som foreslået ændret, forven-
tes de nationale bagatelgrænser fastholdt for, hvilke profes-
sionelle brugere, som har pligt til at indberette forbrug af
plantebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau eller lignen-
de identificerbare arealer, da det er Miljø- og Ligestillings-
ministeriets vurdering, at dette vil være i overensstemmelse
med kravene i SAIO-forordningen. For nærmere herom hen-
vises til pkt. 2.3.1.1.2. Indberetningspligten vil således fort-
sat skulle gælde for jordbrugsvirksomheder, hvor der dyrkes
landbrugsafgrøder på et samlet areal på 10 ha eller derover,
eller for gartnerier med en årlig momspligtig omsætning for
det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller derover.
Den ændrede bemyndigelse vil blive udmøntet i en ny
sprøjtejournalbekendtgørelse, hvor det forventes, at der vil
ske en overimplementering for alle landbrugsafgrøder på
marker i forhold til den fælles EU-afgrødeliste, som med-
lemsstaterne ellers vil skulle indberette statistiske data for
med virkning fra 2028 og ligeledes i overgangsperioden
2025-2027, jf. SAIO-forordningens artikel 4, stk. 5, litra b,
artikel 14, stk. 1, litra b, og Kommissionens gennemførel-
sesforordning om SAIO, artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I,
datasæt 2, afdeling I om dataindhold.
Denne overimplementering for landbrugsafgrøder på mar-
ker vil indebære, at professionelle brugere som anvender
plantebeskyttelsesmidler på landbrugsafgrøder på marker
fremover vil skulle indberette deres samlede forbrug af plan-
tebeskyttelsesmidler ensartet, dvs. opgjort på markniveau
uafhængigt af, hvilke landbrugsafgrøder på marker der ak-
tuelt er på den fælles EU-afgrødeliste i forhold til Kom-
missionens gennemførelsesforordning om SAIO, eller som
evt. fremover vil blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeli-
ste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i
forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forord-
ningen. For nærmere om Miljø- og Ligestillingsministeriets
overvejelser herom henvises til pkt. 2.3.2.1.
Den foreslåede ændrede bemyndigelse forventes endvidere
udnyttet til, at de professionelle brugere, som fremover vil
skulle indberette oplysninger til Miljøstyrelsen om det sam-
lede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på markni-
veau eller lignende identificerbare arealer, fremover vil skul-
le indberette oplysninger om hele markens areal eller hele
det lignende identificerbare areal (f.eks. hele væksthusets
areal) og tillige oplysninger om den del af arealet, hvor
afgrøderne er blevet behandlet med plantebeskyttelsesmid-
ler. Disse oplysninger er nødvendige for at sikre, at der ikke
sker dobbelttælling af de behandlede arealer, som vil skulle
indgå i de statistiske data, som Miljø- og Ligestillingsmini-
steriet vil skulle indberette til Kommissionen i overensstem-
melse med SAIO-forordningen og Kommissionens gennem-
førelsesforordning om SAIO. For nærmere herom henvises
til pkt. 2.3.1.1.2.
Dette indberetningskrav forventes at ville gælde for alle pro-
fessionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler
på landbrugsafgrøder på marker, hvor der dyrkes landbrugs-
afgrøder på et samlet areal over 10 ha eller derover, eller
på et gartneri med en årlig momspligtig omsætning for
det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller dero-
ver. Kravet for gartnerier forventes at ville gælde for de pro-
fessionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler
på afgrøder, som er oplistet på den fælles EU-afgrødeliste,
jf. artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afde-
ling I om dataindhold, i Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning om SAIO. For nærmere herom henvises til pkt.
2.3.1.1.2. Det vil medføre, at indberetningskravet aktuelt
forventes at ville gælde for de professionelle brugere, som
anvender plantebeskyttelsesmidler på tomater og jordbær i
væksthuse, da disse afgrøder fremgår af den fælles EU-af-
grødeliste i henhold til Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning om SAIO. Endvidere forventes kravet at ville om-
fatte de professionelle brugere, som anvender plantebeskyt-
telsesmidler på afgrøder, der fremover vil blive tilføjet den
fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af SAIO-
17
forordningen eller i forordninger om implementerende rets-
akter til SAIO-forordningen.
Endvidere forventes det, at der i forbindelse med udarbej-
delsen af sprøjtejournalbekendtgørelsen, vil blive fastsat
et supplerende nationalt krav om, at de professionelle bru-
gere, som vil blive omfattet af ovennævnte indberetnings-
krav, også fremover vil skulle føre oplysninger om hele
markens areal eller hele det lignende identificerbare are-
al i deres elektroniske register (sprøjtejournal). Dette er
ligeledes i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i Kom-
missionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2023/564 af
10. marts 2023 om indholdet og formatet af registre over
plantebeskyttelsesmidler ført af professionelle brugere i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
110/2009 (herefter benævnt Kommissionens gennemførel-
sesforordning om artikel 67).
Det vil medføre, at de professionelle brugere, som vil blive
omfattet af det supplerende krav, således vil skulle indberet-
te og føre de samme oplysninger i et elektronisk register,
hvad angår oplysninger om hele markens areal eller hele det
lignende identificerbare areal.
Der vil i øvrigt være et sammenfald i de oplysninger, som de
professionelle brugere fremover vil skulle indberette til Mil-
jøstyrelsen, og de oplysninger som de professionelle brugere
vil skulle føre i et elektronisk register i overensstemmelse
med de oplysninger, som omhandles i artikel 67, stk. 1, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelses-
midler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og
91/414/EØF (herefter benævnt plantebeskyttelsesmiddelfor-
ordningen) og de nærmere krav, der følger af bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67.
De oplysninger, som de professionelle brugere fremover vil
skulle indberette digitalt til Miljøstyrelsen omfatter f.eks.
oplysninger om CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed,
hvorpå den professionelle bruger har anvendt plantebeskyt-
telsesmidler, navn og registreringsnummer for hvert anvendt
plantebeskyttelsesmiddel, arealets mark-id/marknummer el-
ler lignende identificerbart areal, behandlet afgrøde, størrel-
sen af hele marken/det lignende identificerbare areal, stør-
relsen af det behandlede areal og oplysninger til at opgøre
mængden af anvendt plantebeskyttelsesmiddel. De nærmere
oplysningskrav vil blive fastsat i bekendtgørelsesform.
Udmøntningen af § 41 a, som foreslås ændret, vil ske
i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som forventes at træde i
kraft den 1. august 2025, da denne dato vil følge jordbrugets
planperiode og derved vækstsæson.
En ikrafttrædelsesdato den 1. august 2025 vil ligeledes in-
debære, at reglerne i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som
vil gøre det muligt for Miljø- og Ligestillingsministeriet
at administrere reglerne i Kommissionens gennemførelses-
forordning om artikel 67, vil udgøre en tidsmæssig overim-
plementering, da reglerne i denne forordning først finder
anvendelse den 1. januar 2026, jf. artikel 5 i Kommissionens
gennemførelsesforordning om artikel 67. Begrundelsen er,
at det vil være lettere for erhvervet at indrette sig efter de
nye krav i forhold til føring af et elektronisk register med
oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, som føl-
ger af Kommissionens gennemførelsesforordning om arti-
kel 67, såfremt bekendtgørelsens ikrafttrædelse er i overens-
stemmelse med erhvervets planperiode og vækstsæson frem
for den 1. januar 2026, som vil være midt i en planperiode
og vækstsæson.
Ved udmøntningen af den ændrede bemyndigelse forventes
der ligeledes fastsat regler om, at nogle professionelle bru-
gere, som er over bagatelgrænserne for indberetning, fortsat
skal indberette oplysninger om CVR-nr. for den jordbrugs-
virksomhed, hvorpå der er anvendt plantebeskyttelsesmidler,
og oplysninger om det samlede forbrug af plantebeskyttel-
sesmidler opgjort på kultur- og afgrødeniveau. Det gælder
f.eks. for skov, planteskoler, juletræer og pyntegrønt samt
væksthuse, hvor der dyrkes afgrøder, der ikke er oplistet på
den fælles EU-afgrødeliste, der følger af artikel 2, stk. 2,
nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold i
Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO, eller
som måtte blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste ved
senere ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger
om implementerende retsakter til SAIO-forordningen. For
nærmere om Kommissionens gennemførelsesforordning om
SAIO henvises til pkt. 2.3.1.1.2.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at miljømini-
steren også fremover vil kunne anvende bemyndigelsen i
§ 41 a til at fastsætte regler om indberetning af brugen
af plantebeskyttelsesmidler for virksomheder uden for jord-
bruget, herunder f.eks. krav om indberetning af forbruget
af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner, jf. bestemmelser i
bekendtgørelse nr. 1515 af 6. december 2023 om anvendelse
af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner.
Endvidere vil miljøministeren også fremover kunne udmøn-
te bemyndigelsen i § 41 a som foreslået ændret til at fastsæt-
te nærmere frister for efterlevelse af indberetningspligten og
rammer for perioden, som der skal foretages indberetning i
forhold til.
Jordbrugernes indberetninger vil i overensstemmelse med
den nuværende ordning også fremover skulle foretages år-
ligt digitalt ved brug af sprøjtejournalindberetningssystemet,
SJI, som Miljøstyrelsen er ansvarlig for.
Bemyndigelsen i § 41 a i kemikalieloven som foreslået
ændret med dette lovforslag skal sikre, at Miljø- og Ligestil-
18
lingsministeriet får de oplysninger fra de professionelle bru-
gere af plantebeskyttelsesmidler, der er nødvendige for, at
Miljø- og Ligestillingsministeriet kan opfylde de EU-retlige
forpligtelser, som følger af SAIO-forordningen og Kommis-
sionens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere
herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2.
Endvidere vil indberetningerne af de statistiske oplysninger
kunne bidrage til at give myndighederne de nødvendige op-
lysninger om de professionelle brugeres anvendelse af plan-
tebeskyttelsesmidler og derved skabe større viden om og
klarhed over forbruget af midlerne i Danmark og den belast-
ning, som plantebeskyttelsesmidlerne udgør. De indberette-
de oplysninger vil endvidere indgå som en del af prioriterin-
gen af myndighedernes risikobaserede kontrolindsats hos de
professionelle brugere, hvilket er i overensstemmelse med
den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 om
brug af plantebeskyttelsesmidler generelt.
For så vidt angår biocidholdige produkter vil den foreslåede
ændrede bemyndigelse endvidere medføre, at der skabes den
fornødne hjemmel i kemikalielovens § 41 a til implemente-
ring af kommende ændringer af SAIO-forordningen samt
dertilhørende forordninger om implementerende retsakter,
hvad angår statistik over brug af biocidholdige produkter i
forbindelse med landbrugsaktiviteter.
Endvidere vil den foreslåede ændrede bemyndigelse kunne
udnyttes til, at miljøministeren vil kunne fastsætte nationale
krav om indberetning af statistiske oplysninger om brugen
af biocidholdige produkter, som ikke følger af EU-retlige
forpligtelser.
2.3.3.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidhol-
dige produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
For så vidt angår biocidholdige produkter vil den foreslåede
ændring af § 41 a indebære, at miljøministeren fremover
med hjemmel i § 41 a vil kunne fastsætte regler om, at
erhvervsmæssigere brugere af biocidholdige produkter skal
indberette oplysninger om brugen af disse produkter.
§ 41 a vil således kunne anvendes som hjemmel til at fast-
sætte alle regler om indberetning af anvendelsen af biocid-
holdige produkter, hvor formålet med indberetningskravet er
at sikre bedre overblik over eller kontrol med anvendelsen
af midlerne.
Den udvidede bemyndigelse i § 41 a forventes udnyttet
til at fastsætte krav om indberetning af oplysninger om
erhvervsmæssig anvendelse af biocidholdige produkter til
bekæmpelse af mus i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.
De indberettede oplysninger om brug af biocidholdige pro-
dukter til bekæmpelse af mus vil kunne sikre, at myndighe-
derne får de nødvendige oplysninger om erhvervsmæssige
brugeres fulde anvendelse af midler med antikoagulanter og
cholecalciferol og derved bedre ville kunne danne et over-
blik over det fulde forbrug af disse biocidholdige produkter
i Danmark. De indberettede oplysninger vil bl.a. kunne blive
brugt til at sikre bedre kontrol i forhold til korrekt og derved
lovlig anvendelse af midlerne. En kontrol af anvendelsen af
midlerne til bekæmpelse af mus vil kunne mindske forkert
brug af de problematiske midler.
Miljøstyrelsen varetager efter gældende ret tilsynet med
overholdelse af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, jf. be-
kendtgørelsens § 64, og Miljøstyrelsen vil således skulle
varetage tilsynet med overholdelsen af forpligtelsen til at
indberette oplysninger om forbrug af biocidholdige produk-
ter til bekæmpelse af mus.
Det forventes, at der vil være tale om de samme profes-
sionelle brugere, der indberetter forbruget af biocidholdige
produkter til bekæmpelse af rotter, som vil skulle indberette
forbruget af midler til bekæmpelse af mus. Det er derfor
hensigten, at indberetningspligten tidsmæssigt skal følge
det, der allerede gælder i rottebekendtgørelsen, for på den
måde at lette byrden for erhvervet og dermed også sikre
rettidig indberetning. Registrering og indberetning af oplys-
ninger efter rottebekendtgørelsen skal ske løbende i medfør
af § 31, stk. 2, i rottebekendtgørelsen, for så vidt angår
erhvervsmæssige brugere. Det forventes, at krav om det
samme vil blive fastsat for registrering og indberetning af
oplysninger om kemisk bekæmpelse af mus.
Anvendelse af midlerne til rottebekæmpelse bliver indberet-
tet i den fællesoffentlige rottedatabase. Det er forventningen,
at anvendelsen af de samme midler mod mus også skal
indberettes i denne rottedatabase.
Det bemærkes, at miljøbeskyttelsesloven § 7, stk. 1, nr. 9,
og § 17, stk. 3, fortsat vil blive anvendt som hjemmel til
at fastsætte krav i rottebekendtgørelsen om indberetning af
anvendelse af bekæmpelsesmidler mod rotter, idet formålet
med dette indberetningskrav er knyttet til den generelle pligt
til effektiv rottebekæmpelse efter miljøbeskyttelsesloven og
ikke med det formål at sikre et bedre overblik over anven-
delsen af midlerne eller kontrol heraf, som er formålet med
den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i §
41 a.
Kommunalbestyrelsen vil også fremover fortsat skulle føre
tilsyn med, at bekæmpelse af rotter foregår effektivt, herun-
der pligten til løbende at indberette oplysninger i forbindelse
med bekæmpelse af rotter. Det vil ikke være kommunalbe-
styrelsens opgave at kontrollere indberetningen af brug af
midler til musebekæmpelse, men en opgave for Miljøstyrel-
sen som beskrevet ovenfor. Det forventes imidlertid, at det
vil kunne lette kommunalbestyrelsens opgave med tilsyn
19
over forbruget af rottemidler, at kommunalbestyrelsen kan
holde dette forbrug op mod brugen af midlerne til bekæm-
pelse af mus.
Den foreslåede udvidede bemyndigelse i § 41 a vil endvi-
dere kunne udnyttes til at fastsætte krav om indberetning
af oplysninger om erhvervsmæssig anvendelse af andre bio-
cidholdige produkter, hvis der viser sig behov herfor. Det
kan f.eks. være andre typer af biocidholdige produkter, der
ønskes bedre overblik over eller kontrol med anvendelsen
af, på grund af deres indhold af miljø- og sundhedsskadelige
stoffer, eksponering til miljøet eller mennesker, såsom gas-
ningsmidler og midler til bekæmpelse af andre skadegørere
såsom insekter.
Eventuelle fremtidige krav om indberetning af oplysninger
om anvendelse af andre biocidholdige produkter forventes
ligeledes fastsat i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
3.1. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdige
produkter (midler til bekæmpelse af mus m.v.)
I medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i §
41 a, i kemikalieloven, kan miljøministeren fastsætte regler
om, at erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler skal
indberette oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidlerne.
Bemyndigelsen har bl.a. til formål at tilvejebringe hjemmel
til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere sås-
om ansatte, herunder kommunalansatte, arbejdsgivere og
selvstændige inden for f.eks. skadedyrsbekæmpelsesbranch-
en, af biocidholdige produkter anvendt til bekæmpelses af
mus skal indberette og registrere oplysninger herom til den
fællesoffentlige rottedatabase, jf. pkt. 2.3.3.2. Databasen lig-
ger hos Danmarks Miljøportal. Danmarks Miljøportal er et
fællesoffentligt partnerskab ejet af staten, kommunerne og
regionerne, der har til formål at understøtte digital miljøfor-
valtning i Danmark. Danmarks Miljøportal sikrer, at oplys-
ningerne lagres sikkert og forsvarligt, og portalen tilbyder
udtræksfaciliteter til anvenderne via sikker brugerstyring.
Bekæmpelse af mus kan ske hos privatpersoners adresser
og hos enkeltmandsvirksomheder. Ved indberetningen i den
nævnte database vil den erhvervsmæssige bruger derfor
skulle behandle almindelige personoplysninger i form af
adresse og navn på den person, på hvis adresse, der er
blevet anvendt biocidholdige produkter. De erhvervsmæssi-
ge brugere, der indberetter, kvalitetssikrer oplysningerne i
forbindelse med indberetningen. Anvenderne har alene ad-
gang til de data, de selv indberetter i databasen og anvender
dem i forhold til overblik over deres igangværende bekæm-
pelser. De indberettede oplysninger er desuden tilgængelige
for tilsynsmyndighederne, herunder kommunerne og Miljø-
styrelsens kemikalieinspektion, og anvendes i forbindelse
med kontrol- og tilsynsopgaver. Et udvalg af medarbejdere i
Miljøstyrelsen har desuden adgang til oplysningerne, som de
bruger i forbindelse med sagsbehandling og udarbejdelse af
statistikker. Oplysningerne ligger permanent i databasen af
hensyn til muligheden for at lave tidsserier.
Behandlingsgrundlaget for behandling af personoplysninger
efter de nævnte bestemmelser i lovforslaget vil være databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter
behandling er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige, samt artikel 6, stk.
1, litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt. Den retlige forpligtigelse, der
påhviler den dataansvarlige vil være pligten til at indberette
anvendelsen af biocidholdige produkter til musebekæmpel-
se, ifølge de regler, der påtænkes udstedt i medfør af den
foreslåede bemyndigelse. Den samfundsmæssige interesse
er behovet for bedre overblik over og kontrol med anvendel-
sen, for at sikre at de biocidholdige produkter ikke udlægges
permanent eller på anden vis i strid med den godkendte
anvendelse, hvilket vil kunne medføre en større risiko for
forgiftning af rovfugle og rovpattedyr. Det vurderes, at de
ovennævnte personoplysninger og behandlingen af dem vil
være nødvendig for, at myndighederne kan udføre deres
tilsynsopgaver. Det er endvidere Miljø- og Ligestillingsmi-
nisteriets vurdering, at den foreslåede behandling af person-
oplysninger er nødvendig og proportional i forhold til de
legitime mål, der forfølges, jf. forordningens artikel 6, stk.
3, og artikel 5, stk. 1, litra c, idet der henvises til redegørel-
sen ovenfor vedrørende de enkelte regler.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er hen-
sigtsmæssigt at fastsætte nationale særregler for behandling
af ikke-følsomme personoplysninger. Særreglerne er gen-
nemgået ovenfor. Ministeriet vurderer, at de foreslåede sær-
regler vil ligge inden for det nationale råderum i forordnin-
gens artikel 6, stk. 2, til at fastsætte mere præcist specifikke
krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre
lovlig og rimelig behandling.
Det forudsættes generelt, at de erhvervsmæssige brugere og
myndighederne, der indberetter og anvender de indberette-
de oplysninger i tilsynsøjemed, iagttager reglerne i databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder
de databeskyttelsesretlige principper i forordningens artikel
5 og reglerne om oplysningspligt over for den registrerede i
artikel 13 og 14.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
20
4.1.1. Fluorholdige drivhusgasser
Forslaget om at omlægge til gebyrfinansiering af uddannel-
ses-, autorisations- og evalueringsordningen vurderes samlet
set ikke at medføre øgede udgifter for offentlige myndig-
heder. Miljøstyrelsen har ydet et tilskud til KMOs drift
af uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen på
500.000 kr. i 2024.
4.1.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en produktfa-
milie af biocidholdige produkter
Forslaget om ændring af afgiften for biocidholdige produk-
ter i en produktfamilie forventes at give et øget årligt pro-
venu til Miljøstyrelsen på 0,06 mio. kr. i 2025. Provenuet
skønnes at stige mod 0,32 mio. kr. årligt i 2033, hvor alle
biocidholdige produkter forventes at skulle være godkendt
for at kunne markedsføres.
4.1.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
Ved implementering af SAIO-forordningen om Danmarks
forpligtelse til at indberette statistiske data om anvendel-
se af plantebeskyttelsesmidler for landbrugsaktiviteter til
Kommissionen, vil udmøntningen af bemyndigelsesbestem-
melsen medføre statsfinansielle konsekvenser, som skyldes
nødvendige ændringer i Miljøstyrelsens IT-løsninger. Etab-
leringsomkostningerne vil være 0,4 mio. kr. samt 0,1 mio.
kr. til lønsum i 2024. Samlede initialomkostninger vil være
0,5 mio. kr. i 2024. De årlige omkostninger vil være 0,1
mio. kr. årligt til drift og lønsum efter 2024. De statsfinan-
sielle omkostninger håndteres inden for Miljø- og Ligestil-
lingsministeriets eksisterende bevilling og som del af den
politiske aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.
4.1.4. Indberetning af brugen af biocidholdige produkter
(midler til bekæmpelse af mus m.v.)
Forslaget om indberetning af visse midler mod mus og den
dertilhørende udmøntning i bekendtgørelse forventes der
minimale etableringsudgifter på 0,02 mio. kr. til opdatering
af et IT-system. Udgiften dækkes inden for Miljø- og Lige-
stillingsministeriets ramme. Det er Miljø- og Ligestillings-
ministeriets vurdering, at der ikke vil være tale om ekstra
omkostninger forbundet med et kommende tilsyn af indbe-
retningspligten. Miljøstyrelsen (Kemikalieinspektionen) vil
føre kontrol med den konkrete indberetning af midler til
bekæmpelse af mus, som del af deres generelle tilsynspligt
med overholdelse af reglerne i bekæmpelsesmiddelbekendt-
gørelsen.
Der er ikke økonomiske konsekvenser for regioner og kom-
muner.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.2.1. Fluorholdige drivhusgasser
Forslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekven-
ser. Udmøntningen af hjemlen til oprettelse af et elektronisk
system til registrering af de i F-gasforordningen krævede
oplysninger vil koste ca. 2 mio. kr. Driften af systemet vil
koste i omegnen af 0,15 mio. kr. årligt, hvis det etableres
og drives af Miljøstyrelsen. Udgiften afholdes af Miljø- og
Ligestillingsministeriet.
4.2.2. Afgift per produkt i en godkendelse af en produktfa-
milie af biocidholdige produkter
Forslaget vurderes at have administrative omkostninger ved
implementering primært til tilpasning af it-systemer på 0,1
mio. kr. Årlig administrativ omkostning til ændring af af-
giftsbeløbet i forbindelse med pris- og lønregulering vil væ-
re 0,01 mio. kr.
4.2.3. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
I forhold til indberetning af forbrug af plantebeskyttelses-
midler vil udmøntningen af bemyndigelsen indebære, at
der fortsat er et behov for deling af data fra Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til Miljøstyrelsen. Mil-
jøstyrelsen modtager årligt markdata fra Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø, som har til formål at lette
de professionelle brugeres indberetninger af deres forbrug
af plantebeskyttelsesmidler i Miljøstyrelsens digitale sprøjt-
ejournalindberetningssystem (SJI). Datadelingen finder sted
inden for eksisterende rammer.
4.2.4. Indberetning af brugen af biocidholdige produkter
(midler til bekæmpelse af mus m.v.)
Indberetning af brugen af musemidler forventes at kunne
ske i nuværende system for rottebekæmpelse, som vil blive
udbygget til også at kunne modtage oplysninger om brugen
af midler til bekæmpelse af mus.
Der er ikke implementeringskonsekvenser for regioner og
kommuner.
4.3. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet
fulgt.
I overensstemmelse med princip 2 om digital kommuni-
kation, bemyndiges miljøministeren til at kunne fastsætte
regler om skriftlig digital kommunikation samt formen på
denne. I overensstemmelse med princip 6 om brug af fælles-
offentlig IT-infrastruktur, lægges der op til at anvende Mi-
21
tID, som entydig identifikation i forbindelse med ansøgning
om F-gasautorisation samt eventuel anvendelse af platforme
som virk.dk.
Lovforslaget medfører i overensstemmelse med princip 2
om digital kommunikation, at miljøministeren bemyndiges
til at stille krav om brug af digital kommunikation ved ind-
beretning af oplysninger om det samlede forbrug af bekæm-
pelsesmidler.
I overensstemmelse med princip 6 om brug af fællesoffent-
lig IT-infrastruktur, er der lagt op til, at indberetningerne vil
ske til Miljøstyrelsens eksisterende løsning for indberetning
af forbrug af plantebeskyttelsesmidler i det digitale sprøjte-
journalindberetningssystem, SJI. For så vidt angår indberet-
ning af brugen af bekæmpelsesmidler mod mus, lægges der
op til, at forbruget kan indberettes i det eksisterende digitale
system til indberetning for bekæmpelse af rotter, som Miljø-
styrelsen også har adgang til.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1.1. Fluorholdige drivhusgasser
Ved udmøntningen af hjemlen for gebyr vil der på grund af
et øget behov for uddannelsesbeviser og autorisationer være
mindre efterlevelsesomkostninger på omkring 1-1,4 mio. kr.
pr. år. frem mod 2030. Samtidig forventes det, at den del af
den frivillige merpris, som betales for kølemidlerne i dag,
vil bortfalde.
Omlægningen til gebyrfinansiering af uddannelses-, autori-
sations- og evalueringsordningen vurderes samlet set ikke at
medføre øgede udgifter for erhvervslivet.
5.1.2 Afgift per produkt i en godkendelse af en produktfami-
lie af biocidholdige produkter
De samlede erhvervsøkonomiske omkostninger for danske
virksomheder vurderes at være begrænset (under 0,1 mio.
kr. årligt). Størstedelen af de virksomheder, som har biocid-
godkendelser, er udenlandske.
Forslagets øvrige elementer medfører ikke direkte økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Samlet set vurderes de administrative konsekvenser at være
under 4 mio. kr. årligt, hvorfor lovforslagets administrative
konsekvenser for erhvervslivet ikke kvantificeres nærmere.
5.2.1. Indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
bekæmpelsesmidler
Udmøntning af bemyndigelsen til at landbruget skal indbe-
rette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler på markni-
veau eller lignende identificerbare arealer og med angivelse
af økologisk status for det enkelte areal vurderes at medføre
varige administrative omkostninger på 0,4 – 0,8 mio. kr.
årligt fra og med 2026.
5.2.2. Indberetning af oplysninger om brugen af biocidholdi-
ge produkter med henblik på kontrol (midler til bekæmpelse
af mus m.v.)
Lovforslaget om indberetning af visse midler mod mus og
den dertilhørende udmøntning i bekendtgørelse vurderes at
medføre minimale erhvervsøkonomiske konsekvenser for de
autoriserede brugere af midler til musebekæmpelse (0,03
mio. kr. årligt).
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
5.3. Innovations- og iværksættertjek for erhvervsrettet regu-
lering
Trinene for innovations- og iværksættertjekket for erhvervs-
rettet regulering er ikke relevant i forhold til de foreslåede
ændringer i lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforsla-
get ikke indebærer administrative konsekvenser for borger-
ne. Det vurderes, at den regulering, der forventes fastsat ved
bekendtgørelser i medfør af de foreslåede bemyndigelser i
lovforslaget, ikke indebærer administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget
ikke i sig selv vil have klimamæssige konsekvenser. Det
vurderes, at udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser
i lovforslaget, vil have en lille positiv klimamæssig konse-
kvens, idet oprettelsen af et system med elektroniske for-
tegnelser vil øge opmærksomheden på lækage af kølemid-
ler. Det vurderes, at den øvrige regulering, der forventes
fastsat ved bekendtgørelser, ikke medfører klimamæssige
konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget
ikke i sig selv vil bidrage til miljø- og naturmæssige konse-
kvenser. Det vurderes, at den indberetningspligt for brug af
22
særligt problematiske biocidholdige produkter mod mus, der
forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af lovforsla-
get, vil bidrage til at nedbringe antallet af tilfælde af forkert
brug af midlerne, hvilket vil mindske sekundær forgiftning i
små rovpattedyr og rovfugle med de omfattede midler.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have miljø-
og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har til formål at sikre, at miljøministeren har
hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte supplerende na-
tionale bestemmelser i tilknytning til F-gasforordningen og
Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf.
Lovforslaget har ligeledes til formål at sikre, at miljømini-
steren har hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte nati-
onale bestemmelser i tilknytning til SAIO-forordningen og
Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den
14. juni 2024 til den 22. august 2024 (70 dage) hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advansor, AGRAMKOW Fluid Systems A/S, Ahlsell,
Akzo Nobel, Albertslund Kommune, Allerød Kommune,
Altox A/S, Apotekernes A.m.b.a., ARBEJDSMILJØEksper-
ten, ARI – Affalds- og Ressourceindustrien, Arla Foods, As-
faltindustrien, Assens Kommune, Astma-Allergi Danmark,
Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Indu-
striforening , Azelis A/S, Ballerup Kommune, Batterifor-
eningen, BAU Jord til Bord, Benzinforhandlernes Fælles
Repræsentation, Bilbranchen, Billund Kommune, Biolog-
forbundet, Bornholms Regionskommune, Brancheforenin-
gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for In-
dustriel Teknik, Værktøj og Automation, Brancheforenin-
gen for kommunal Skadedyrsbekæmpelse, c/o Mortalin,
Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, BrancheFælleska-
bet for Arbejdsmiljø, Brenntag Nordic, Bryggeriforeningen,
Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Bureau Veri-
tas HSE Denmark, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug,
Campingrådet, Carlsberg Danmark, Carrier Refrigeration
Denmark A/S, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Chri-
stian Hansen Holding A/S, CO-Industri, Coloplast A/S,
Combineering, COOP Danmark A/S, COWI A/S, Cyklist-
forbundet, Dagrofa, DAKOFA, DAKOFO, DANAK, Dan-
foss, Danish Seafood Association, Danmarks Apotekerfor-
ening, Danmarks Cykle Union, Danmarks Farve- og Li-
mindustri, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisa-
tion, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfisker-
forbund, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bil-
brancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Botanisk
Forening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv,
Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritids-
fiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Golf Union, Dansk
Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk
Køl & Varme, Dansk Køle- & Varmepumpeforening, Dansk
Land- og Strandjagt, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk
Metal, Dansk Mode & Textil, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Re-
tursystem, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk
Skytte Union, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Sund-
hed og Velfærd, Dansk Vandrelaug, Dansk Vask-, Kosmetik-
og Husholdningsindustri, Danske Havne, Danske Isolerings-
firmaers Brancheforening, Danske Juletræer, Danske Mariti-
me, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Re-
derier, Danske Regioner, Danske Service, Danske Speditø-
rer, Danske Svineproducenter, Danske Tegl, Danske Tursej-
lere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA, Data-
logisk, Datatilsynet, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk
Institut, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Køb-
mænd, De Økonomiske Råd, DELTA, Den Danske Dyrlæ-
geforening, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmil-
jø, DHI, DI, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DTL -
Danske Vognmænd, DTU, DTU Aqua, Dyrenes Beskyttelse,
Egedal Kommune, Energinet.dk, EnviNa - Foreningen af
miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige, Esbjerg
Kommune, Eurolab Danmark, Faerch A/S, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Fanø Kommune, Favrskov Kommune,
Faxe Kommune, FDM, Ferskvandsfiskeriforeningen, FF
Skagen, Finans Danmark, FLAK Kompressorer, Forbruger-
rådet Tænk, Force Technology, Foreningen af Byplanlægge-
re, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske
Brøndborere, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark,
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen
af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen af Speciallæger, Foreningen Bære-
dygtige Byer og Bygninger, Foreningen for Biodynamisk
Jordbrug, Foreningen for Dansk Internethandel Foreningen
Muslingeerhvervet, Fortum, Fredensborg Kommune, Frede-
ricia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn
Kommune, Frederikssund Kommune, Fremstillingsindustri-
en, Frie Danske Lastbilvognmænd, FSR – danske reviso-
rer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gen-
anvend Biomasse, Gentofte Kommune, Genvindingsindu-
strien, GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital,
Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM Kom-
munikationsindustrien, Gram Commercial, Green Network,
Greenpeace Danmark, Green Power Denmark, Greve Kom-
mune, Gribskov Kommune, Grænseregion Syd, Grøn Hver-
dag, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Guldborgsund
Kommune, H. Jessen Jürgensen A/S, Haderslev Kommune,
Halsnæs Kommune, Haveselskabet, Hedensted Kommune,
23
Helsingør Kommune, Hempel A/S, Herlev Kommune, Her-
ning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,
HK-Kommunal Miljøudvalg, Holbæk Kommune, Holstebro
Kommune, Horesta, Horsens Kommune, HortiAdvice, Hvi-
dovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Højmarklabora-
toriet A/S, Højvang Laboratorier A/S, Hørsholm Kommu-
ne, Ikast-Brande Kommune, Ingrediensforum, International
Transport Danmark, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommu-
ne, Johnson Controls Denmark ApS, Jordbrugets Bedrifts-
sundhedstjeneste, Kalk- & Teglværksforeningen af 1893,
Kalundborg Kommune, Kemi & Life Science, Kerteminde
Kommune, KL, KMO Kølebranchens Miljøordning, Knud-
sen Køling A/S, Kolding Kommune, Kosmetik- og hygiej-
nebranchen, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Kø-
benhavns Kommune, Københavns Universitet, Institut for
Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, Nati-
onalt Center for Skov, Landskab og Planlægning, Køge
Kommune, Kølegruppen, LandboUngdom, Landbrug & Fø-
devarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af
Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Dansk Få-
reavl, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Le-
vende Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,
Landsforeningen Praktisk Økologi, , Langeland Kommune,
Legebranchen - LEG, Lejre Kommune, Lemvig Kommune,
Lif, Linde, Lloyd’s Register Consulting – Energy A/S, Lol-
land Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lægeforenin-
gen, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Marine In-
gredients Denmark, Matas A/S, Mejeriforeningen, Middel-
fart Kommune, Mineraluldindustriens Brancheråd, MLDK
Mærkevareleverandørerne, Morsø Kommune, Mærsk Olie
og Gas A/S, Natur og Ungdom, NCC, Niras, NOAH, Nord-
djurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordisk konservator-
forbund, Nordsøenheden, Novo Nordisk, Nyborg Kommu-
ne, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommu-
ne, Odsherred Kommune, Parcelhusejernes Landsorganisati-
on, Plastindustrien, Procesindustrien, Provice Aps, Rambøll
Danmark, Randers Kommune, Realkreditforeningen, Rebild
Kommune, Rederiforeningen af 2010 og Danmarks Rede-
riforening, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kom-
mune, Roskilde Kommune, Roskilde Universitet, Ruders-
dal Kommune, Rødovre Kommune, Rådet for Grøn Om-
stilling, Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, Salling
Group, Samsø Kommune, Schreiber Consult, Sea Health
& Welfare, SEGES, SGS Analytics, Silkeborg Kommune,
Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Skovdyrkerne,
Slagelse Kommune, SLD, Solrød Kommune, Sorø Kommu-
ne, Spildevandsteknisk Forening, Stevns Kommune, Stru-
er Kommune, Sundhed Danmark, Super Køl A/S, Svend-
borg Kommune, Syddjurs Kommune, Søfartens Ledere,
Sønderborg Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknolo-
gisk Institut, Thisted Kommune, Træ- og Møbelindustrien,
Træinfo, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Unicool,
Uniscrap, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varme-
pumpefabrikantforeningen, Vejen Kommune, Vejle Kommu-
ne, VELTEK, Vestfrost Solutions, Vesthimmerlands Kom-
mune, Vibocold, Viborg Kommune, Videncenter for Allergi,
Videncenter for Klimavenlige Kølemidler, VKST, Vording-
borg Kommune, Værktøjsindustrien i Danmark, WEAR,
WSP, WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommune, Økolo-
gisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune, Aalborg
Kommune, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune, Aarhus
Universitet, Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Institut for
Agroøkologi og Aarhus Universitet, Institut for Miljøviden-
skab.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Omlægning af uddannelses-, auto-
risations- og evalueringsordningen
på f-gasområdet til gebyrfinansie-
ring vil medføre engangsudgifter
til overgangsfinansiering på 0,5
mio. kr. Udgiften dækkes inden for
Miljø- og Ligestillingsministeriets
rammer.
Samlede initialomkostninger for
ændrede indberetningskrav til
SAIO-forordningen vil være 0,5
mio. kr. i 2024. Dernæst vil der
være årlige omkostninger på 0,1
mio. kr. Udgiften dækkes inden for
Miljø- og Ligestillingsministeriets
rammer.
24
Krav om indberetningspligt for
anvendelse af midler mod mus
vil medføre minimale etablerings-
udgifter til opdatering af IT-system
(0,02 mio. kr.). Udgiften dækkes
inden for Miljø- og Ligestillings-
ministeriets rammer.
Ændring af produktafgiften vil
medføre udgifter til tilpasning af
IT-system (0,1 mio. kr. i 2025, her-
efter 0,01 mio. kr. årligt).
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Udmøntningen af hjemlen til op-
rettelse af et elektronisk system
til registrering af de i F-gasforord-
ningen oplysninger vil koste ca.
2 mio. kr. Driften af systemet vil
medføre udgifter i omegnen af
0,15 mio. kr. årligt. Udgiften dæk-
kes inden for Miljø- og Ligestil-
lingsministeriets rammer.
Implementering af SAIO-forord-
ningen samt krav om indberetning
af anvendelsen af midler mod mus
vil medføre behov for ændringer
i eksisterende IT-løsninger. Udgif-
terne til dette fremgår ovenfor.
Ændring af produktafgiften vil
medføre behov for ændringer i ek-
sisterende IT-løsninger. Udgifterne
til dette fremgår ovenfor.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Forslaget har begrænsede direkte
økonomiske omkostninger (under
0,1 mio. kr. årligt) for danske virk-
somheder som følge af ændringen
af produktafgiften for biocidpro-
duktfamilier.
Omlægningen til gebyrfinansiering
af uddannelses-, autorisations-
og evalueringsordningen vurderes
samlet set ikke at medføre øge-
de udgifter for erhvervslivet. Der
vil være mindre efterlevelsesom-
kostninger på omkring 1-1,4 mio.
kr. pr. år. frem mod 2030, men
samtidig vil den del af den frivil-
lige merpris, som betales for køle-
midlerne i dag, bortfalde.
25
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget medfører administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet
på under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Lille positiv klimamæssig konse-
kvens, idet oprettelsen af et system
med elektroniske logbøger vil øge
opmærksomheden på lækage af køle-
midler.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Udmøntningen af lovforslaget for så
vidt angår indberetning af midler til
bekæmpelse af mus forventes at inde-
bære mindre miljømæssige forbedrin-
ger i form af mindre sekundær forgift-
ning af mindre rovpattedyr og rovfug-
le med de omfattede midler.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget supplerer og gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhus-
gasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 517/2014 samt Kommissionens forordninger vedta-
get i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2022/2379 af 23. november 2022 om statistikker over landbrugsmæssigt
input og output, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr.
617/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009 og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets
direktiv 96/16/EF samt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2023/1537 af 25. juli 2023 om regler for anvendelsen af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 for så vidt angår statistik-
ker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der skal indberettes for
referenceåret 2026 i forbindelse med overgangsordningen for 2025-2027,
og for så vidt angår statistikker over plantebeskyttelsesmidler, der mar-
kedsføres.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnoten til titlen for lov om kemikalier, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 6 af 4. januar 2023 angiver, at loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr.
L 376, side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme
for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af
pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, som ændret
senest ved Europa-Kommissionens direktiv 2019/782/EU af
15. maj 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/128/EF for så vidt angår fastsættelse af har-
moniserede risikoindikatorer, EU-Tidende 2019, nr. L 127,
side 4.
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel affattes således:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.
december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-
Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009
26
om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig
anvendelse af pesticider, EU-tidende 2009, nr. L 309, side
71, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 om tilpasning
af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug
af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291 i
traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EØS-
relevant tekst), L 198 af 20. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr.
198, side 241.
Med den foreslåede ændring ajourføres fodnoten, således
at den seneste ændring til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 medtages i fod-
noten, da fodnoten ved en fejl ikke blev ændret ved den
seneste ændring af kemikalieloven. Den seneste ændring
består i, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/1243 af 20. juni 2019 ændrer Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009.
Til nr. 2
Fysiske og juridiske personer, der udfører aktiviteter, så som
installation, reparation og servicering af køleanlæg, varme-
pumper m.v., skal være autoriserede, jf. artikel 4, stk. 7 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af
7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring
af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning
(EU) nr. 517/2014 (herefter benævnt F-gasforordningen).
Medlemsstaterne er forpligtede til enten at oprette et såkaldt
autorisationsorgan ved lov eller sikre, at et sådant organ
udpeges af enten den kompetente myndighed i medlemssta-
ten eller andre institutioner med bemyndigelse dertil. Med-
lemsstaterne skal også udpege et såkaldt evalueringsorgan,
der skal sikre, at de fysiske personer, der autoriseres, har
de krævede kvalifikationer. Dette fremgår af Kommission-
ens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2066 af 17. no-
vember 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindste-
krav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse
med autorisation af fysiske personer, som udfører installe-
ring, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedluk-
ning af elektriske koblingsanlæg, som indeholder fluorhol-
dige drivhusgasser, eller genvinding af visse fluorholdige
drivhusgasser fra stationære elektriske koblingsanlæg (her-
efter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning nr.
2015/2066), og Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2015/2067 af 17. november 2015 om fastsættelse i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig an-
erkendelse af autorisation af fysiske personer vedrørende
stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr,
og køleenheder på kølelastbiler og -påhængskøretøjer, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser, samt af autorisation
af virksomheder vedrørende stationært køle-, luftkonditio-
nerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder fluorholdige
drivhusgasser (herefter benævnt Kommissionens gennemfø-
relsesforordning nr. 2015/2067).
Medlemsstaterne er endvidere forpligtede til enten at opret-
te et såkaldt uddannelsesorgan ved lov eller sikre, at et så-
dant organ udpeges af enten den kompetente myndighed i
medlemsstaten eller andre institutioner med bemyndigelse
dertil. Dette fremgår af Kommissionens forordning (EF) nr.
307/2008 af 2. april 2008 om fastsættelse i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af
mindstekrav til uddannelsesprogrammer og betingelser for
gensidig anerkendelse af uddannelsesbeviser for personale
for så vidt angår luftkonditioneringsanlæg i visse motorkø-
retøjer, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser (her-
efter benævnt Kommissionens forordning nr. 307/2008).
Der er således krav om oprettelse af ét autorisationsorgan, ét
evalueringsorgan og ét uddannelsesorgan i forordningerne,
men der stilles ikke krav til, hvordan organerne finansieres.
For nærmere herom henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige
bemærkninger.
Lov om Kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. janu-
ar 2023 (herefter benævnt kemikalieloven) indeholder ikke
hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om op-
krævning og betaling af gebyrer for udførelsen af aktiviteter
i medfør af F-gasforordningen eller forordninger vedtaget i
medfør heraf, herunder aktiviteter udført af Miljøstyrelsen,
andre statslige myndigheder og institutioner eller private
aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt
beføjelser efter EU-forordningerne.
Det foreslås, at der efter kapitel 6 indsættes et nyt kapitel 6 a
med kapiteloverskriften »Gebyr for udførelse af aktiviteter i
medfør af forordning om fluorholdige drivhusgasser«.
Overskriften angår den nedenfor foreslåede bestemmelse i §
32 d.
Det følger af den foreslåede § 32 d, stk. 1, i kemikalielo-
ven, at miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse
med uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen
eller lignende ordninger, som følger af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser samt
EU-forordninger, som er vedtaget med hjemmel heri, her-
under aktiviteter udført af Miljøstyrelsen, andre statslige
myndigheder og institutioner eller private aktører, der af
den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter
EU-forordningerne.
Den foreslåede bemyndigelse i § 32 d, stk. 1, vil blive
udmøntet ved, at miljøministeren fastsætter regler i en be-
27
kendtgørelse om gebyr for udstedelse af autorisationer og
uddannelsesbeviser, jf. F-gasforordningen, Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 og Kommissionens
forordning nr. 307/2008 og gebyrernes størrelse.
Gebyrerne forventes at dække de faktiske omkostninger,
som uddannelsesorganet, autorisationsorganet og evalue-
ringsorganet har ved udførelsen af deres opgaver i henhold
til F-gasforordningen samt EU-forordninger, som er vedta-
get med hjemmel heri. Det bemærkes, at uddannelsesorga-
net, autorisationsorganet og evalueringsorganet kan være
selvstændige organer eller et samlet uddannelses-, autorisati-
ons- og evalueringsorgan. I medfør af den bekendtgørelse,
som vil kunne fastsættes i medfør af den foreslåede bestem-
melse, vil de enkelte organer kunne opkræve gebyr for ud-
førelse af de opgaver, de hver især udfører, jf. F-gasforord-
ningen og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør
heraf. Det forventes dog, at uddannelses-, autorisations- og
evalueringsorganet vil være et og samme organ. Det forven-
tes derfor, at der med hjemmel i den foreslået bemyndigel-
se i § 32 d, stk. 1, fastsættes ét gebyr for udstedelsen af
uddannelsesbeviser og ét gebyr for udstedelsen af autorisa-
tioner. Da det forventes, at uddannelses-, autorisations- og
evalueringsorganet vil være et og samme organ, vil udgiften
til evalueringsorganet indregnes i gebyrerne for udstedelsen
af uddannelsesbeviser og autorisationer.
Såfremt Miljø- og Ligestillingsministeriet måtte vurdere,
at det er mere hensigtsmæssigt, kan uddannelses-, autori-
sations- og evalueringsopgaven udføres af forskellige orga-
ner. Miljøministeren vil med hjemmel i den foreslået be-
myndigelse i § 32 d, stk. 1, kunne fastsætte gebyr for
udførelse af de opgaver, uddannelsesorganet, autorisations-
organet og evalueringsorganet hver især udfører, jf. F-gas-
forordningen Kommissionens gennemførelsesforordning nr.
2015/2066, Kommissionens gennemførelsesforordning nr.
2015/2067 og Kommissionens forordning nr. 307/2008 og
gebyrernes størrelse.
Der henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om krav om uddannelsesorganet, autorisations-
organet og evalueringsorganet, jf. F-gasforordningen, Kom-
missionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kom-
missionens gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 eller
Kommissionens forordning nr. 307/2008.
Det forventes, at gebyrerne vil skulle dække omkostnin-
ger, som er forbundet med evalueringsorganet, som f.eks.
kontrol af relevante uddannelsessteder samt udstedelse af
uddannelsesbeviser og autorisationer, f.eks. omkostninger
til oprettelse og vedligeholdelse af IT-systemer, lønomkost-
ninger, husleje m.v. Omkostninger til aktiviteter, som ikke
fremgår direkte af F-gasforordningen og Kommissionens
forordninger vedtaget i medfør heraf, vil ikke være omfattet
af gebyrerne. Hvis uddannelsesorganet, autorisationsorganet
og evalueringsorganet er samme offentlige myndighed eller
private aktør, kan omkostninger forbundet med evaluerings-
organets opgaver efter forordningerne indregnes i gebyrerne
for udstedelse af uddannelsesbeviser og autorisationer, f.eks.
omkostninger forbundet med at sikre, at det nødvendige
udstyr, redskaber og materialer er til rådighed til praktiske
prøver.
Gebyrerne rettes mod de juridiske og fysiske personer, som
arbejder med fluorholdige drivhusgasser, og som derfor skal
have et uddannelsesbevis eller en autorisation i henhold
til F-gasforordningen, Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning nr. 2015/2067 eller Kommissionens forordning nr.
307/2008 samt eventuelle senere forordninger udstedt med
hjemmel i F-gasforordningen. Den foreslåede bemyndigelse
i § 32 d vil således medføre, at det er dem, som får et
uddannelsesbevis eller en autorisation, som vil betale de
omkostninger forbundet med uddannelsesorganet, autorisati-
onsorganet og evalueringsorganet.
Ud fra oplysninger Miljø- og Ligestillingsministeriet har
modtaget fra Kølebranchens Miljøordning (herefter benævnt
KMO), som i dag er udpeget som uddannelses-, autorisati-
ons- og evalueringsorgan, er det Miljø- og Ligestillingsmi-
nisteriets forventning, at gebyrerne vil være på ca. 1.500
kr. pr. autorisation eller uddannelsesbevis og betales af mod-
tageren. Gebyrernes størrelse vil fremgå af en bekendtgø-
relse. I dag har uddannelsesbeviser og autorisationer i Dan-
mark en gyldighed på fem år, hvorefter de skal fornyes. Der
kan kun udpeges ét uddannelsesorgan, ét autorisationsorgan
og ét evalueringsorgan. KMO har siden 2009 været udpe-
get som uddannelses-, autorisations- og evalueringsorgan på
F-gasområdet på vegne af Miljø- og Ligestillingsministeri-
et. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige
bemærkninger for nærmere beskrivelse af den nuværende
ordning.
Det forudsættes, at det ved fastsættelse af gebyrerne samt
eventuelle fremtidige justeringer vil blive sikret, at der er
balance mellem indtægter og omkostninger. Miljø- og Lige-
stillingsministeriet vil i overensstemmelse med Finansmini-
steriets budgetvejledning skulle vurdere, om omkostninger
skal reduceres, eller om gebyrsatsen skal justeres for at sikre
denne balance.
Det følger af den foreslåede § 32 d, stk. 2, i kemikalieloven,
at miljøministeren, i regler fastsat efter stk. 1, kan fastsætte
nærmere regler om, at private aktører kan opkræve gebyr i
forbindelse med opgaver henlagt til dem af den kompetente
myndighed i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om fluorholdige drivhusgasser og Kommissionens
forordninger vedtaget i medfør heraf.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 32 d,
28
stk. 2, skal anvendes til at fastsætte regler om, at den private
aktør, der får delegeret kompetencer til at udføre opgaver i
medfør af F-gasforordningen, Kommissionens gennemførel-
sesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gennemførel-
sesforordning nr. 2015/2067, Kommissionens forordning nr.
307/2008 eller kommende forordninger udstedt i medfør af
F-gasforordningen, kan opkræve gebyr herfor.
Opgaven som uddannelses-, autorisations- og evalueringsor-
gan vil blive sendt i udbud, når den nødvendige hjemmel
til opkrævning af gebyr er tilvejebragt. Det forventes, at
Miljøstyrelsen vil få delegeret opgaven med at vurdere de
indkommende bud efter de almindelige regler om udbud,
hvorefter Miljøstyrelsen på miljøministerens vegne vil udpe-
ge en aktør.
Til nr. 3
Det fremgår af § 36, stk. 1, i kemikalieloven, at den, der
har en godkendelse efter reglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009
om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophæ-
velse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (heref-
ter benævnt plantebeskyttelsesmiddelforordningen), Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22.
maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse
af biocidholdige produkter (herefter benævnt biocidforord-
ningen) eller efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 1, i
kemikalieloven, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår.
Det fremgår endvidere af § 36, stk. 2, 1. pkt., at Miljømini-
steren kan fastsætte nærmere regler om betaling af afgiften
og om afgiftspligtige virksomheders oplysningspligt om salg
af godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler.
Kemikalielovens § 36, stk. 2, 1. pkt., er udmøntet i § 50
i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, hvorefter den, der ef-
ter § 36 skal betale afgift, senest den 1. februar skal indsen-
de en årsopgørelse for det foregående kalenderår til Miljø-
styrelsen. Opgørelsen skal omfatte den solgte mængde for
hvert enkelt godkendt bekæmpelsesmiddel. Alle godkendel-
sesindehavere skal opgøre den samlede mængde, der er afsat
med henblik på anvendelse i Danmark, både udenlandske
og danske virksomheder. Oplysningerne bliver indhentet via
Bekæmpelsesmiddeldatabasen, som Miljøstyrelsen admini-
strerer. Den årlige afgift opkræves via fakturering i Bekæm-
pelsesmiddeldatabasen.
Det fremgår af kemikalielovens § 36, stk. 3, at der afsættes
på de årlige bevillingslove en bevilling, der sammen med
afgiften efter stk. 1 anvendes til delvis dækning af udgifter-
ne til den godkendende myndigheds virksomhed, tilsyn og
kontrol med bekæmpelsesmidler og med deres anvendelse,
forskning i bekæmpelsesmidlers indvirkning på sundhed og
miljø, uddannelse af brugere af bekæmpelsesmidler og op-
lysning om midlernes anvendelse og indvirkning på sundhed
og miljø, herunder muligheden for at begrænse belastningen
af sundhed og miljø, og forskning og udvikling med henblik
på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø
fra anvendelsen af disse midler.
Det følger af den foreslåede § 36, stk. 2, at den, der har en
godkendelse efter stk. 1 vedrørende en familie af biocidhol-
dige produkter efter reglerne nævnt i stk. 1, nr. 2, betaler en
yderligere afgift på 100 kr. pr. produktmedlem i familien af
biocidholdige produkter pr. kalenderår.
Den foreslåede nye § 36, stk. 2, vil medføre, at Miljøstyrel-
sen, udover den årlige afgift efter § 36, stk. 1, på 500 kr.
for en godkendelse af en familie af biocidholdige produkter
efter biocidforordningen, vil opkræve yderligere 100 kr. i
årlig afgift pr. produktmedlem i familien af biocidholdige
produkter.
Ved en familie af biocidholdige produkter skal forstås en
gruppe af biocidholdige produkter med ensartede anvendel-
ser, samme aktivstoffer, lignende sammensætning med spe-
cificerede variationer, og lignende risikoniveauer og effekti-
vitet, jf. biocidforordningens artikel 3, stk. 1, litra s.
Det foreslåede nye § 36, stk. 2, vil medføre, at en del af
Miljøstyrelsens administrative udgifter i forbindelse med
registrering af hvert enkelt produkt omfattet af en godken-
delse af en familie af biocidholdige produkter i Bekæmpel-
sesmiddeldatabasen, indhentning af oplysninger om solgte
mængder af de enkelte biocidholdige produkter i familien
samt udarbejdelse af den årlige Bekæmpelsesmiddelstatistik
for så vidt angår de pågældende produkter kan blive dækket
af afgiften, der opkræves hos godkendelsesindehaveren af
familien af biocidholdige produkter.
Den foreslåede yderligere afgift vil fortsat alene skulle an-
vendes til delvis dækning af Miljøstyrelsens administrative
udgifter til registrering af produktgodkendelser i Bekæmpel-
sesmiddeldatabasen, indhentning af data for solgte mængder
af bekæmpelsesmidler og udarbejdelse af bekæmpelsesmid-
delstatistikken.
Det følger af den foreslåede § 36, stk. 3, 1. pkt., at satserne,
som er nævnt i § 36, stk. 1, og det nye foreslåede § 36,
stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med den sats,
der er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris- og
lønindeks.
Det foreslåede nye § 36, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at afgif-
ten fremadrettet reguleres en gang årligt, således at der er
sammenhæng mellem pris- og lønudviklingen i samfundet
og den opkrævede afgift.
Forslaget, der skal sammenholdes med lovforslagets § 2,
29
hvorefter det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2025, indebærer, at den eksisterende sats i § 36, stk. 1, vil
blive reguleret første gang den 1. januar 2025. Forslaget
indebærer endvidere, at den første regulering af satsen i det
foreslåede § 36, stk. 2, vil ske første gang den 1. januar 2026
Det følger af den foreslåede § 36, stk. 3, 2. pkt., at de aktuel-
le satser offentliggøres af Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Det foreslåede nye § 36, stk. 3, 2. pkt., vil medføre, at
Miljø- og Ligestillingsministeriet årligt vil offentliggøre de
aktuelle satser, forud for, at opkrævningen efter gældende §
36, stk. 1 og 2, finder sted. Offentliggørelsen forventes at
finde sted på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Der
vil blive fastsat nærmere regler herom og i medfør af den
gældende bestemmelse i § 36, stk. 2, der med dette lovfor-
slag bliver stk. 4, som er udmøntet i bekæmpelsesmiddelbe-
kendtgørelsen.
Det følger af den foreslåede § 36, stk. 3, 3. pkt., at de satser,
der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til hele
kroner.
Det foreslåede nye § 36, stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at
satserne i forbindelse med den årlige regulering afrundes til
hele kroner op eller ned, forud for, at de offentliggøres af
Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Til nr. 4
Det følger af F-gasforordningens artikel 7, at der føres en
fortegnelse over lækager, påfyldninger osv. af fluorholdige
drivhusgasser for en række køleanlæg. Fortegnelserne skal
opbevares i mindst 5 år.
Det følger af F-gasforordningens artikel 27, 2. pkt., at med-
lemslandene giver, hvis det er relevant, mulighed for at regi-
strere de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse
med artikel 7, via et centraliseret elektronisk system.
Det fremgår af kemikalielovens § 39 b, at miljøministeren
kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige
forpligtelser, der vedrører stoffer, blandinger og andre varer
omfattet af denne lov, regler om producenters, importørers
og forhandleres egenkontrol og oplysnings- og undersøgel-
sespligt, herunder forpligtigelse til at af føre register.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 om gældende ret i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i kemikalielovens § 39 b efter »importø-
rers« indsættes », operatørers«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at miljøministeren i
overensstemmelse med F-gasforordningens artikel 27, 2.
pkt., vil kunne fastsætte regler om, at operatørers oplys-
nings- og registreringsforpligtigelse for kontrol af lækager,
påfyldninger osv. af fluorholdige drivhusgasser efter F-gas-
forordningens artikel 7 skal ske i et nationalt centraliseret
elektronisk system eller register.
Den foreslåede ændring af § 39 b vil ikke påvirke den øvri-
ge anvendelse af § 39 b.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsæt-
te nærmere regler om, at operatørerne forpligtes til at føre
fortegnelser over alle kontroller af lækager, påfyldninger
osv. af fluorholdige drivhusgasser, som skal føres i overens-
stemmelse med F-gasforordningens artikel 7, i et nationalt
centraliseret elektronisk system eller register, som oprettes
af Miljøstyrelsen. Det vil alene være regler om, hvor oplys-
ningerne skal opføres, og ikke hvilken type af oplysninger
der skal opføres, da typen af oplysninger fastsættes i F-gas-
forordningen. Der henvises til afsnit 2.1.3.1 i de almindelige
bemærkninger for så vidt angår F-gasforordningens defini-
tion af operatører. Det vil således i første omgang være disse
operatører, som vil være omfattet af de regler, der forventes
udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil medføre,
at operatørernes arbejdsgange ensrettes med hensyn til at
føre fortegnelser efter F-gasforordningens artikel 7, og for
nogle operatører forenkles ved, at det bliver et fælles regis-
ter, som oplysningerne om kontrol af lækager, påfyldninger
osv. af fluorholdige drivhusgasser, jf. F-gasforordningens
artikel 7, registreres og lagres i.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 om Miljø- og Ligestil-
lingsministeriets overvejelser i de almindelige bemærknin-
ger.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes
til at fastsætte regler om pligter for andre operatører, som
kunne blive vedtaget ved senere ændringer af F-gasforord-
ningen og kommissionsforordninger, der udstedes i medfør
af F-gasforordningen.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes
til at fastsætte regler om operatørers egenkontrol og oplys-
nings- og undersøgelsespligt med henblik på opfyldelse af
andre EU-retlige forpligtelser inden for lovens område.
Til nr. 5
Det følger af kemikalielovens § 41 a, at miljøministeren kan
fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebe-
skyttelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen af
plantebeskyttelsesmidlerne.
30
Det følger af den foreslåede ændring af kemikalielovens §
41 a, at »plantebeskyttelsesmidler« ændres til »bekæmpel-
sesmidler«, og at »plantebeskyttelsesmidlerne« ændres til
»bekæmpelsesmidlerne«.
Bekæmpelsesmidler omfatter såvel plantebeskyttelsesmidler
som biocidholdige produkter. Ved plantebeskyttelsesmidler
forstås de midler, som er omfattet af plantebeskyttelsesmid-
delforordningen, jf. kemikalielovens § 33, nr. 1. Ved biocid-
holdige produkter forstås midler, som er omfattet af biocid-
forordningen og biocidholdige produkter, som er omfattet
af reglerne udstedt i medfør af kemikalielovens § 35, jf.
kemikalielovens § 33, nr. 2 og 3.
Ved erhvervsmæssige brugere forstås professionelle bruge-
re af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter,
det vil sige enhver person, der anvender bekæmpelsesmid-
ler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter. For
så vidt angår plantebeskyttelsesmidler er der bl.a. tale om
sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i bå-
de landbrugssektoren og andre sektorer. For så vidt angår
erhvervsmæssige brugere af biocidholdige produkter kan
der bl.a. være tale om både ansatte, arbejdsgivere og selv-
stændige inden for f.eks. skadedyrsbekæmpelsesbranchen,
herunder kommunale medarbejdere ansat til bekæmpelse af
skadedyr samt anvendelse inden for landbrugssektoren. De-
finitionerne er en videreførelse af gældende ret.
Den foreslåede ændring indebærer således, at bemyndigel-
sen i kemikalielovens § 41 a udvides, så miljøministeren vil
kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere skal
indberette oplysninger om brugen af bekæmpelsesmidler ge-
nerelt og ikke kun brugen af plantebeskyttelsesmidler.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at miljømini-
steren vil kunne fastsætte regler om, at erhvervsmæssige
brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette oplys-
ninger om det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler,
som er opgjort på markniveau eller lignende identificerbare
arealer og med angivelse af økologisk status for det enkel-
te areal. Der er således tale om en udvidelse af hjemlen
for miljøministeren til at kunne fastsætte regler om indbe-
retningspligtige oplysninger, da der i dag alene er et krav
om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler
skal indberette deres samlede forbrug opgjort på kultur- og
afgrødeniveau.
Udvidelsen af hjemlen i kemikalielovens § 41 a vil gøre
det muligt for Miljø- og Ligestillingsministeriet at opfylde
de EU-retlige forpligtelser om indberetning af statistiske
oplysninger til Kommissionen, som følger af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2022/2379 af 23.
november 2022 om statistikker over landbrugsmæssigt input
og output, om ændring af Kommissionens forordning (EF)
nr. 617/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009
og (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF (heref-
ter benævnt SAIO-forordningen) samt Kommissionens gen-
nemførelsesforordning (EU) 2023/1537 af 25. juli 2023
om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2022/2379 for så vidt angår statistik-
ker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der skal
indberettes for referenceåret 2026 i forbindelse med over-
gangsordningen for 2025-2027, og for så vidt angår statistik-
ker over plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres (heref-
ter benævnt Kommissionens gennemførelsesforordning om
SAIO).
Det fremgår ikke klart af Kommissionens gennemførelses-
forordning om SAIO, hvad der skal forstås ved, at de
statistiske data om behandlede landbrugsarealer vil skulle
indsamles på en sådan måde, at areal- og mængde af alle
aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt pr.
afgrøde, opgøres på et aggregeret niveau, uden at der sker
dobbelttælling, jf. forordningens artikel 2, stk. 3, nr. 1 og
2, samt bilag I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav
vedrørende variablerne. Det kan således give anledning til
tvivl om, hvilke statistiske data som medlemsstaterne skal
indberette til Kommissionen.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets fortolkning at for
at undgå, at der sker dobbelttælling af behandlede arealer,
må kravet om dobbelttælling skulle forstås som, at statisti-
ske data om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fremo-
ver vil skulle indberettes som det samlede forbrug for hvert
anvendt plantebeskyttelsesmiddel opgjort på markniveau el-
ler lignende identificerbare arealer og med angivelse af øko-
logisk status for det enkelte areal.
Det skal dog bemærkes, at i tilfælde af fortolkningstvivl
om forståelsen af artikel 2, stk. 3, nr. 1 og 2, samt bilag
I, datasæt 2, afdeling II om tekniske krav vedrørende vari-
ablerne, i Kommissionens gennemførelsesforordningen om
SAIO, er det i sidste ende EU-Domstolen, der fastlægger
fortolkningen heraf. Såfremt EU-Domstolen måtte foretage
en anden fortolkning af bestemmelserne, vil udmøntningen
af den foreslåede ændrede bemyndigelse til miljøministeren
i kemikalielovens § 41 a i så fald skulle tilpasses hertil.
For så vidt angår indberetning af statistiske oplysninger
om brugen af plantebeskyttelsesmidler, forventes den fore-
slåede bemyndigelse udmøntet ved, at der vil blive fastsat
regler om indberetning af oplysninger, der vedrører CVR-nr.
for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå der anvendes plante-
beskyttelsesmidler, og oplysninger om det samlede forbrug
af plantebeskyttelsesmidler, der er opgjort på markniveau
eller lignende identificerbare arealer og med angivelse af
økologisk status for det enkelte areal.
En mark skal forstås i overensstemmelse med den til enhver
31
tid gældende definition af en mark i landbrugsstøttereglerne,
som varetages af Ministeriet for Grøn Trepart. En mark
er et areal, der er indtegnet i et digitalt markkort, IMK
(Internet Markkort), og marken er identificeret med et unikt
mark-id/mark-nummer. Marken kan identificeres inden for
en markblok, som danner de ydre rammer for det areal, hvor
en jordbruger kan indtegne sine marker og kan ansøge om
støtte. En markblok kan bestå af flere marker.
For så vidt angår landbrugsafgrøder, skal en mark være på
minimum 0,01 ha for at være støtteberettiget, og marken
skal udgøre en del af mindst 0,3 ha sammenhængende areal
inden for en markblok i det digitale markkort (IMK). Der
skal ligeledes være en landbrugsaktivitet på marken, og den
skal være i landbrugsmæssig stand, hvilket vil sige, at mar-
ken skal være dyrkbar. Begrænsningen i arealstørrelsen for
landbrugsstøtten gælder ikke for væksthuse (drivhuse), hvor
der dyrkes direkte i jorden. Øvrige arealer, hvor der dyrkes
gartneriafgrøder og planteskolekulturer direkte i jordbunden,
er støtteberettigede uanset, om der dyrkes på friland eller
under glas eller anden form for overdækning.
Ved lignende identificerbart areal forstås et areal, hvor der
dyrkes afgrøder, hvis lokation ikke er defineret i landbrugs-
støttereglerne. Det vil medføre, at jordbrugeren selv vil
skulle angive et unikt lokaliserings-id for arealet, så det
kan identificeres. Dette gælder særligt for væksthuse. Her
betragtes hvert væksthus som en afgrænset enhed, og jord-
brugeren vil selv skulle angive et unikt lokaliserings-id for
væksthuset ved angivelse af f.eks. et væksthus-id/væksthus-
nummer for det enkelte væksthus.
Denne metode til identificering af arealer svarer til den lo-
kaliseringsmetode, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og
bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2023/564 af 10. marts 2023 om indholdet og formatet af
registre over plantebeskyttelsesmidler ført af professionelle
brugere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1107/2009 (herefter benævnt Kommissionens
gennemførelsesforordning om artikel 67), hvis et areal ik-
ke kan identificeres inden for rammerne af en geospatiale
støtteansøgning i det integrerede forvaltnings- og kontrolsy-
stem i overensstemmelse med Kommissionens gennemførel-
sesforordning (EU) 2022/1173 af 31. maj 2022 om regler for
anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2021/2116 for så vidt angår det integrerede system for
forvaltning og kontrol under den fælles landbrugspolitik.
Metoden til at lokalisere et lignende identificerbart areal vil
som minimum gælde for de væksthuse, hvori der dyrkes
f.eks. tomater og jordbær, da disse afgrøder er oplistet på
den fælles EU-liste over afgrøder, som følger af artikel 2,
stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om data-
indhold til Kommissionens gennemførelsesforordning om
SAIO For nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de
almindelige bemærkninger om SAIO-forordningen og Kom-
missionens gennemførelsesforordning om SAIO.
Denne lokaliseringsmetode vil ligeledes gælde i forhold til
de afgrøder, som måtte blive tilføjet på den fælles EU-af-
grødeliste ved kommende ændringer af SAIO-forordningen
eller i forordninger om implementerende retsakter til SAIO-
forordningen.
Økologisk status for det enkelte areal skal forstås som et
areal, der er certificeret til eller under omlægning til økolo-
gisk drift i overensstemmelse med Kommissionens gennem-
førelsesforordning om SAIO, bilag I, datasæt 2, afdeling I
om dataindhold. Det følger ligeledes af SAIO-forordningens
artikel 5, stk. 4, at data om økologisk produktion og økolo-
giske produkter, der opfylder kravene i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 2018/848 af 30. maj 2018 om
økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007
(herefter benævnt forordning nr. 2018/848), integreres i da-
tasættene. Endvidere følger det bl.a. af præambelbetragtning
nr. 20 i SAIO-forordningen, at statistiske data om økologisk
produktion, herunder data om produktionsarealer der er cer-
tificeret eller under omlægning integreres i datasættene. Dis-
se statistikker over økologisk produktion bør også være i
overensstemmelse med og anvende administrative data, der
er udarbejdet i henhold til forordning nr. 2018/848.
Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse forven-
tes de gældende nationale såkaldte bagatelgrænser fastholdt
for, hvornår en professionel bruger skal forpligtes til at
indberette forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Det forven-
tes således, at der vil blive fastsat regler om, at indberet-
ningspligten vil skulle gælde for jordbrugsvirksomheder,
der dyrker landbrugsafgrøder på et samlet areal på 10 ha
eller derover, eller på et gartneri med en årlig momspligtig
omsætning for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000
kr. eller derover. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets
vurdering, at dette vil være i overensstemmelse med kravene
i SAIO-forordningen. For nærmere herom henvises til pkt.
2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Ved udmøntningen af den foreslåede ændring i sprøjtejour-
nalbekendtgørelsen forventes det, at der vil ske en overim-
plementering for alle landbrugsafgrøder på marker i forhold
til den fælles EU-afgrødeliste, som medlemsstaterne ellers
vil skulle indberette statistiske data for med virkning fra
2028 og i overgangsperioden 2025-2027, jf. SAIO-forord-
ningens artikel 4, stk. 5, litra b, artikel 14, stk. 1, litra b,
samt Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO,
artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om
dataindhold. Overimplementeringen i forhold til landbrugs-
afgrøder på marker vil således være uafhængig af, om der
evt. sker ændringer i den fælles EU-afgrødeliste ved kom-
mende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger
om implementerende retsakter til SAIO-forordningen.
32
Begrundelsen for overimplementeringen er, at det vil væ-
re lettere for erhvervet at håndtere ens indberetningskrav
i forhold til landbrugsafgrøder på marker og således vil
være den mindst bebyrdende løsning for de professionelle
brugere, som omfattes af overimplementeringen. Alternativt
ville det medføre, at disse professionelle brugere ville skulle
indberette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler forskel-
ligt, dvs. på markniveau for de afgrøder, som er oplistet
på EU’s fælles afgrødeliste i henhold til Kommissionens
gennemførelsesforordning om SAIO, og samtidig på kultur-
og afgrødeniveau for de afgrøder, som ikke fremgår af den
fælles EU-afgrødeliste. Dette vil endvidere medføre, at disse
professionelle brugere løbende vil skulle holde sig orienteret
om evt. ændringer i den fælles EU-afgrødeliste ved kom-
mende ændringer af SAIO-forordningen eller i forordninger
om implementerende retsakter til SAIO-forordningen, da
dette vil indebære ændringer i måden, som de professionelle
brugere vil skulle indberette deres samlede forbrug af plan-
tebeskyttelsesmidler på.
Det vil samtidigt gøre det muligt at indberette mindst 85
% af den samlede nationale mængde af alle aktivstoffer i
plantebeskyttelsesmidler, som er anvendt i jordbruget, hvis
mængden af plantebeskyttelsesmidler på de afgrøder, der er
oplistet på den fælles EU-afgrødeliste, som følger af artikel
2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataind-
hold i Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO,
ikke er tilstrækkeligt.
Den ændrede bemyndigelse forventes udnyttet ved, at miljø-
ministeren vil fastsætte regler om, at professionelle brugere,
som anvender plantebeskyttelsesmidler på landbrugsafgrø-
der på marker, alene vil skulle indberette oplysninger om
det samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på
markniveau.
Den foreslåede ændrede bemyndigelse forventes ligeledes
udnyttet til, at miljøministeren fastsætter regler om, at nog-
le professionelle brugere, som anvender plantebeskyttelses-
midler på afgrøder, der dyrkes i eksempelvis et væksthus, vil
skulle indberette deres samlede forbrug af plantebeskyttel-
sesmidler opgjort på et lignende identificerbart areal, hvilket
f.eks. vil være pr. væksthus. Den ændrede bemyndigelse for-
ventes anvendt i forhold til de afgrøder, der fremgår af den
fælles EU-afgrødeliste, som aktuelt er jordbær og tomater,
der dyrkes i væksthuse, hvilket følger af artikel 2, stk. 2,
nr. 1, samt bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold
til Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For
nærmere om Kommissionens gennemførelsesforordning om
SAIO henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærk-
ninger. Den ændrede bemyndigelse forventes ligeledes at
kunne anvendes i forhold til andre afgrøder, der f.eks. dyr-
kes i væksthuse eller lignende, såfremt der sker ændringer i
den fælles EU-afgrødeliste i kommende ændringer af SAIO-
forordningen eller i forordninger om implementerende rets-
akter til SAIO-forordningen.
Den foreslåede ændrede bemyndigelse i § 41 a forventes
endvidere udnyttet til, at miljøministeren fastsætter regler
om, at de professionelle brugere vil skulle indberette oplys-
ninger om hele markens areal eller hele det lignende identi-
ficerbare areal (f.eks. hele væksthusets areal) og samtidig
oplysninger om den del af arealet, hvor afgrøderne er blevet
behandlet med plantebeskyttelsesmidler. Disse oplysninger
er nødvendige for at sikre, at der ikke sker dobbelttælling af
de behandlede arealer, som indgår i de statistiske data, som
Miljø- og Ligestillingsministeriet skal indberette til Kom-
missionen i overensstemmelse med SAIO-forordningen og
Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. For
nærmere herom henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige
bemærkninger.
Dette indberetningskrav forventes at gælde for alle profes-
sionelle brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på
landbrugsafgrøder på marker, der udgør et samlet dyrket
areal på 10 ha eller derover. Endvidere forventes kravet li-
geledes at ville gælde for de professionelle brugere, som an-
vender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder, som er oplistet
på den fælles EU-afgrødeliste, jf. artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt
bilag I, datasæt 2, afdeling I om dataindhold i Kommission-
ens gennemførelsesforordning om SAIO. For nærmere her-
om henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærknin-
ger. Det forventes, at indberetningskravet aktuelt vil gælde
for de professionelle brugere, som anvender plantebeskyttel-
sesmidler på tomater og jordbær i væksthuse, såfremt der
er tale om et gartneri med en årlig momspligtig omsætning
for det senest afsluttede regnskabsår på 50.000 kr. eller der-
over, da disse afgrøder fremgår af den fælles EU-afgrødeli-
ste i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning
om SAIO. Kravet vil ligeledes omfatte de professionelle
brugere, som anvender plantebeskyttelsesmidler på afgrøder,
der fremover vil blive tilføjet på den fælles EU-afgrødeliste
ved evt. kommende ændringer af SAIO-forordningen eller i
forordninger om implementerende retsakter til SAIO-forord-
ningen.
Endvidere forventes det, at der i forbindelse med udarbej-
delsen af sprøjtejournalbekendtgørelsen, vil blive fastsat et
supplerende nationalt krav om, at professionelle brugere li-
geledes fremover vil skulle føre oplysninger om hele mar-
kens areal eller hele det lignende identificerbare areal i deres
elektroniske register (sprøjtejournal). Dette nationale krav
vil ligeledes være i overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i
Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67.
Dette supplerende krav vil medføre, at de professionelle
brugere, som vil blive omfattet af det supplerende krav,
således vil skulle indberette og føre de samme oplysninger
i et elektronisk register, hvad angår oplysninger om hele
markens areal eller hele det lignende identificerbare areal.
Der vil endvidere være et sammenfald i de oplysninger, som
33
de professionelle brugere vil skulle indberette til Miljøsty-
relsen, og de oplysninger som de professionelle brugere vil
skulle føre i et elektronisk register i overensstemmelse med
de oplysninger, som er omhandlet i artikel 67, stk. 1, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelses-
midler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og
91/414/EØF og de nærmere krav, der følger af bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67.
De oplysninger, som de professionelle brugere vil skulle
indberette digitalt til Miljøstyrelsen, omfatter f.eks. oplys-
ninger om CVR-nr. for den jordbrugsvirksomhed, hvorpå
den professionelle bruger har anvendt plantebeskyttelses-
midler, navn og registreringsnummer for hvert anvendt
plantebeskyttelsesmiddel, arealets mark-id/marknummer el-
ler lignende identificerbart areal, behandlet afgrøde, størrel-
sen af hele marken/det lignende identificerbare areal, stør-
relsen af det behandlede areal og oplysninger til at opgøre
mængden af anvendt plantebeskyttelsesmiddel. De nærmere
oplysninger vil blive fastsat i bekendtgørelsesform.
Udmøntningen af § 41 a, som foreslået ændret, vil blive
udstedt i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som forventes at
træde i kraft den 1. august 2025, hvilket vil være i overens-
stemmelse med starten på jordbrugets planperiode og derved
vækstsæson.
Denne ikrafttrædelsesdato vil ligeledes medføre, at reglerne
i sprøjtejournalbekendtgørelsen, som vil gøre det muligt for
Miljø- og Ligestillingsministeriet at administrere reglerne
i Kommissionens gennemførelsesforordning om artikel 67,
vil udgøre en tidsmæssig overimplementering, da reglerne i
denne forordning først finder anvendelse den 1. januar 2026,
jf. artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning om
artikel 67. Begrundelsen for, at bekendtgørelsens regler om
føring af et elektronisk register over professionelle bruge-
res anvendelse af plantebeskyttelsesmidler træder i kraft før
anvendelsestidspunktet for Kommissionens gennemførelses-
forordning om artikel 67 er, at det vil være lettere for er-
hvervet at håndtere de nye krav i forhold til føring af et
elektronisk register, såfremt reglerne herom følger erhver-
vets planperiode og derved vækstsæson. Endvidere kender
erhvervet planperioden og vækstsæsonen, som også bruges i
forbindelse med gødningsregnskaberne.
Kravet om indberetning af oplysninger om brugen af plan-
tebeskyttelsesmidler opgjort på markniveau eller lignende
identificerbare arealer og med angivelse af økologisk status
for det enkelte areal vil første gang omfatte planperioden og
derved vækstsæsonen 1. august 2025 – 31. juli 2026. Fristen
for de professionelle brugeres indberetning af oplysninger-
ne til Miljøstyrelsens digitale sprøjtejournalindberetningssy-
stem, SJI, vil som hidtil blive samordnet med andre af jord-
brugernes indberetningsfrister på Miljø- og Ligestillingsmi-
nisteriets og andre ministeriers område således, at antallet
af frister for de professionelle brugere minimeres. Indtil
den nye sprøjtejournalbekendtgørelse træder i kraft finder
bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 184 af 23. februar 2023
om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plante-
beskyttelsesmidler og indberetningspligt for visse jordbrugs-
virksomheder fortsat anvendelse.
Endvidere vil den foreslåede bemyndigelse kunne udnyttes
til, at miljøministeren vil kunne fastsætte nationale krav
om indberetning af statistiske oplysninger om brugen af
plantebeskyttelsesmidler for jordbruget, som ikke følger af
EU-retlige forpligtelser.
Den foreslåede ændrede bemyndigelse i § 41 a vil fortsat
kunne anvendes som hjemmel til at fastsætte regler om, at
visse erhvervsmæssige brugere, som er over de nationale
bagatelgrænser, skal indberette oplysninger om CVR-nr. for
den jordbrugsvirksomhed, hvorpå den professionelle bruger
har anvendt plantebeskyttelsesmidler, og oplysninger om det
samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjort på kul-
tur- og afgrødeniveau. Det gælder f.eks. for skovbrugere,
planteskoler, juletræer og pyntegrønt samt væksthuse, som
dyrker afgrøder, der ikke er oplistet på EU-listen over afgrø-
der, som følger af Kommissionens gennemførelsesforord-
ning om SAIO, artikel 2, stk. 2, nr. 1, samt bilag I, datasæt
2, afdeling I om dataindhold, eller som måtte blive tilføjet
på den fælles EU-afgrødeliste ved kommende ændringer af
SAIO-forordningen eller i forordninger om implementeren-
de retsakter til SAIO-forordningen. For nærmere om Kom-
missionens gennemførelsesforordning om SAIO henvises til
pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærkninger. De gældende
regler for disse kulturer / afgrøder forventes således videre-
ført.
De oplysninger, som de professionelle brugere vil blive for-
pligtet til at indberette i henhold til regler udstedt i medfør
af § 41 a som foreslået ændret ved dette lovforslag vil gøre
det muligt for Danmark at opfylde de EU-retlige forplig-
telser om indberetning af statistiske oplysninger til Kom-
missionen, som følger af henholdsvis SAIO-forordningen
og Kommissionens gennemførelsesforordning om SAIO. På
baggrund af de indberettede oplysninger vil Miljø- og Lige-
stillingsministeriet således årligt kunne fremsende statistiske
data til Kommissionen om anvendelse af plantebeskyttel-
sesmidler ved landbrugsaktiviteter i overensstemmelse med
SAIO-forordningens artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 1, og
bilagets litra a og krav fastsat i Kommissionens gennemfø-
relsesforordning om SAIO. For nærmere om SAIO-forord-
ningen henvises til pkt. 2.3.1.1.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Indberetningerne vil ligeledes medvirke til, at Miljøstyrelsen
kan opgøre og overvåge det samlede forbrug af plantebe-
skyttelsesmidler i Danmark og opgøre pesticidbelastningen
i overensstemmelse med den politiske aftale om sprøjtemid-
delstrategi 2022-2026.
34
Endvidere vil miljøministeren forsat kunne anvende § 41
a som hjemmel til at fastsætte regler om, at virksomheder
uden for jordbruget skal indberette oplysninger om brugen
af plantebeskyttelsesmidler. Dette vil f.eks. gælde for golf-
baner. Der er her tale om en videreførelse af gældende
ret. Den foreslåede bemyndigelse i kemikalielovens § 41 a
vil også fremover kunne hjemle det indberetningskrav, som
golfbaner i dag er underlagt, jf. bestemmelser i bekendtgø-
relse nr. 1515 af 6. december 2023 om anvendelse af plan-
tebeskyttelsesmidler på golfbaner. De gældende regler for
indberetningen forventes således videreført.
Miljøministeren vil også forsat kunne anvende § 41 a som
hjemmel til at fastsætte nærmere frister for efterlevelse af
indberetningspligten og rammer for perioden, som der skal
foretages indberetning i forhold til.
Overtrædelse af pligten til at indberette oplysninger om bru-
gen af plantebeskyttelsesmidler efter regler udstedt i medfør
af kemikalielovens § 41 a vil blive strafbelagt med hjemmel
i kemikalielovens § 59, stk. 4. Det medfører, at anvendelses-
området for strafbestemmelsen i kemikalielovens § 59, stk.
4, vil følge udvidelsen af kemikalielovens § 41 a.
Miljøstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø vil udføre tilsyns- og kontrolopgaver i tilknytning
til indberetningspligten for plantebeskyttelsesmidler efter
delegation med hjemmel i kemikalielovens § 45, § 47 og
§ 51 b.
For så vidt angår indberetning af statistiske oplysninger
om brugen af biocidholdige produkter, vil den foreslåede
bemyndigelse medføre, at der skabes den fornødne hjemmel
i kemikalielovens § 41 a for implementering af kommende
ændringer af SAIO-forordningen samt dertilhørende forord-
ninger om implementerende retsakter, hvad angår biocidhol-
dige produkter ved landbrugsaktiviteter.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes
til, at miljøministeren vil kunne fastsætte nationale krav om
indberetning af statistiske oplysninger om brugen af biocid-
holdige produkter, som ikke følger af EU-retlige forpligtel-
ser.
For så vidt angår biocidholdige produkter, vil den foreslåe-
de bemyndigelse blive udmøntet ved, at der bliver fastsat
regler om, at erhvervsmæssige brugere, der anvender visse
biocidholdige produkter til bekæmpelse af mus, skal indbe-
rette oplysninger vedrørende forbruget af disse biocidholdi-
ge produkter. Der vil på nuværende tidspunkt være tale om
biocidholdige produkter med aktivstoffer som betegnes som
antikoagulanter samt cholecalciferol (vitamin D). Indberet-
ningspligten vil blive gennemført i bekæmpelsesmiddelbe-
kendtgørelsen og vil blive pålagt personer, der er autoriseret
til at bekæmpe rotter og mus med en R1- eller R2-auto-
risation. I praksis er det de samme midler, der anvendes
til bekæmpelse af rotter, som anvendes til bekæmpelse af
mus. Forpligtelsen til at indberette forbruget af produkterne,
hvis der er tale om rottebekæmpelse, findes efter gældende
ret i bekendtgørelse nr. 1336 af 22. november 2023 om
forebyggelse og bekæmpelse af rotter (herefter benævnt rot-
tebekendtgørelsen), og vil forblive der. Der er således tale
om en ny forpligtelse for erhvervsmæssige brugere, hvis
erhvervsmæssige brugere bekæmper mus med biocidholdige
produkter.
Det forventes, at Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion skal
udføre tilsyns- og kontrolopgaver i tilknytning til indberet-
ningspligten for erhvervsmæssige brugere, der anvender vis-
se bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af mus efter delega-
tion med hjemmel i kemikalielovens § 45 og § 47.
Det forventes, at der vil være tale om de samme profes-
sionelle brugere, der indberetter forbruget af biocidholdige
produkter til bekæmpelse af rotter, som vil skulle indberette
forbruget af midler til bekæmpelse af mus. Det er derfor
hensigten, at indberetningspligten tidsmæssig skal følge det,
der allerede gælder i rottebekendtgørelsen, for på den måde
at lette byrden for erhvervet og dermed også sikre rettidig
indberetning. Registrering og indberetning af oplysninger
efter rottebekendtgørelsen skal ske løbende i medfør af §
31, stk. 2, i rottebekendtgørelsen, for så vidt angår erhvervs-
mæssige brugere. Det forventes, at krav om det samme vil
blive fastsat for registrering og indberetning af oplysninger
om kemisk bekæmpelse af mus. Det er ligeledes forventnin-
gen, at indberetningen af forbruget af biocidholdige produk-
ter til mus skal indberettes i den fællesoffentlige rottedataba-
se, hvor de samme midler indberettes, når de anvendes mod
rotter.
Det bemærkes, at miljøbeskyttelsesloven § 7, stk. 1, nr. 9,
og § 17, stk. 3, fortsat vil blive anvendt som hjemmel til
at fastsætte krav i rottebekendtgørelsen om indberetning af
anvendelse af bekæmpelsesmidler mod rotter, idet formålet
med dette indberetningskrav er knyttet til den generelle pligt
til effektiv rottebekæmpelse efter miljøbeskyttelsesloven og
ikke med det formål at sikre et bedre overblik over anven-
delsen af midlerne eller kontrol heraf, som er formålet med
den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i §
41 a.
Endvidere vil miljøministeren kunne udnytte den foreslåede
bemyndigelse til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige
brugere skal indberette anvendelsen af andre biocidholdige
produkter mod andre skadevoldere end midler til bekæm-
pelse af rotter og mus. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes
til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger om
anvendelse af andre bekæmpelsesmidler i form af andre
bestemte typer af biocidholdige produkter, hvor der kan
være særligt behov for overblik over eller kontrol med
35
anvendelsen af produkterne, på grund af deres indhold af
miljø-og sundhedsskadelige stoffer, eksponering til miljøet
eller mennesker. Det kan f.eks. være gasningsmidler, midler
til bekæmpelse af insekter eller midler til bekæmpelse af
andre dyr.
Eventuelle fremtidige krav om indberetning af oplysninger
om anvendelse af andre biocidholdige produkter forventes
ligeledes fastsat i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.
Til nr. 6
Der er ikke fastsat regler om, hvordan kommunikation
om ansøgning om autorisation eller uddannelsesbevis skal
sendes til autorisations- og uddannelsesorganet i de enkel-
te medlemslande i F-gasforordningen, Kommissionens gen-
nemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens gen-
nemførelsesforordning nr. 2015/2067 eller Kommissionens
forordning nr. 307/2008.
Det fremgår af kemikalielovens § 55, stk. 1, at miljøministe-
ren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen og de øvrige myndig-
heder nævnt i §§ 45 og 46 om forhold, som er omfattet af
denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal
foregå digitalt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 om gældende ret i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 55, stk. 1, i kemikalieloven ændres således
at, »Miljøstyrelsen og« ændres til »Miljøstyrelsen,«, at der
efter »§§ 45 og 46« indsættes »og private aktører, der af
den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter
EU-forordninger,«, at »lov eller« ændres til »lov,«, og at der
efter »i medfør af denne lov« indsættes »eller af EU-forord-
ninger«.
Den foreslåede ændring af § 55, stk. 1, vil medføre, at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om skrift-
lig digital kommunikation om forhold, som er omfattet af
EU-forordninger, til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen,
de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 samt private
aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt
beføjelser efter EU-forordninger, herunder om anvendelsen
af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, skemaer
og digital signatur, jf. § 55, stk. 2.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvordan § 55 i
øvrigt anvendes.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fast-
sætte regler i en bekendtgørelse om anvendelse af digital
kommunikation mellem uddannelses- og autorisationsorga-
net og ansøger om uddannelsesbeviser og autorisationer,
herunder om form og format, samt anvendelse af digital
signatur i forbindelse med ansøgning om autorisationer og
uddannelsesbeviser, jf. F-gasforordningen, Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 2015/2066, Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 2015/2067 og Kommission-
ens forordning nr. 307/2008. Bekendtgørelsen vil indeholde
relevante undtagelsesmuligheder fra den skriftlige digitale
kommunikation, herunder mulighed for fritagelse fra digital
kommunikation, jf. lovbemærkningerne til affattelsen af §
55 i Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat
den 29. november 2012, side 26-27.
Kølebranchens Miljøorganisation (herefter benævnt KMO)
har siden 2009 været udpeget til uddannelses-, autorisations-
og evalueringsorgan på F-gasområdet på vegne af Miljø- og
Ligestillingsministeriet og udsteder bl.a. uddannelsesbeviser
og autorisationer på F-gasområdet. KMOs arbejde finansie-
res af en frivillig indbetaling af miljøtillæg fra kølemiddel-
grossister, når de indkøber fluorholdige drivhusgasser. Fi-
nansieringen af ordningen søges omlagt til gebyr ved dette
lovforslag. Da finansieringen omlægges til gebyr, vil Miljø-
styrelsen sende opgaven i udbud, hvorefter Miljøstyrelsen
på miljøministerens vegne vil udpege en aktør. Denne ak-
tør vil blive forpligtiget til at kunne kommunikere digitalt
og leve op til de krav, som kræves for at kunne anvende
MitID, lignede digital signatur eller anvende platformen
virk.dk. For udpegning af uddannelse-, autorisations- og
evalueringsorgan og omlægning til gebyr henvises til pkt.
2.1.1 samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 2.
Endvidere vil miljøministeren kunne udnytte den foreslåede
bemyndigelse til at fastsætte regler om skriftlig digital kom-
munikation til og fra private aktører, der af den kompetente
myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger
og digital kommunikation til og fra miljøministeren, Mil-
jøstyrelsen, de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46
samt private aktører, der af den kompetente myndighed har
fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger om forhold, som
er omfattet af EU-forordninger på andre områder, hvor det
ville være relevant, herunder formen på denne kommunika-
tion. Ændringen af bestemmelsen er således ikke begrænset
til ansøgning om autorisationer og uddannelsesbeviser på
F-gasområdet.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland, da kemikalieloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, jf. lovens § 70, og den kan ikke ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
36
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar
2023, foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.
december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-
Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009
om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig
anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side
71, som ændret senest ved Europa-Kommissionens direktiv
2019/782/EU af 15. maj 2019 om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt angår
fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer, EU-Tidende
2019, nr. L 127, side 4.
2) I fodnoten til lovens titel henvises der til, at loven inde-
holder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009
om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig
anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side
71, som ændret senest ved Europa-Kommissionens direktiv
2019/782/EU af 15. maj 2019 om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt angår
fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer, EU-Tidende
2019, nr. L 127, side 4. Fodnoten er imidlertid ikke blevet
ajourført med den seneste ændring af direktivet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20.
juni 2019 om tilpasning af en række retsakter, der indeholder
bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol,
til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (EØS-relevant tekst), L 198 af 20. juni 2019,
EU-Tidende 2019, nr. 198, side 241. Fodnoten vil blive ret-
tet ved førstkommende ændring af kemikalieloven.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked,
EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober
2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bære-
dygtig anvendelse af pesticider, EU-tidende 2009, nr. L 309,
side 71, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 om tilpas-
ning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om
brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og
291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(EØS-relevant tekst), L 198 af 20. juni 2019, EU-Tidende
2019, nr. 198, side 241.«
»Kapitel 6 a
Gebyr for udførelse af aktiviteter i medfør af forordning om
fluorholdige drivhusgasser
§ 32 d. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse
med uddannelses-, autorisations- og evalueringsordningen
eller lignende ordninger, som følger af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser
og Kommissionens forordninger vedtaget i medfør heraf,
herunder udgifter afholdt af Miljøstyrelsen, andre statslige
myndigheder og institutioner eller private aktører, der af
den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter
EU-forordningerne.
37
Stk. 2. Miljøministeren kan i regler fastsat efter stk. 1 fast-
sætte nærmere regler om, at private aktører kan opkræve
gebyr i forbindelse med opgaver henlagt til dem af den
kompetente myndighed i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser og Kom-
missionens forordninger vedtaget i medfør heraf.«
§ 36. Den, der har en godkendelse efter følgende regler,
betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plan-
tebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv
79/117/EØF og 91/414/EØF.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på marke-
det og anvendelse af biocidholdige produkter.
3) Regler udstedt i medfør af § 35, stk. 1.
3. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Den, der har en godkendelse efter stk. 1 vedrørende
en familie af biocidholdige produkter efter reglerne nævnt
i stk. 1, nr. 2, betaler en yderligere afgift på 100 kr. pr.
produktmedlem i familien af biocidholdige produkter pr. ka-
lenderår.
Stk. 3. Satserne, som er nævnt i stk. 1 og 2, reguleres en
gang årligt den 1. januar med den sats, der er fastsat af
Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks. De
aktuelle satser offentliggøres af Miljø- og Ligestillingsmi-
nisteriet. De satser, der fremkommer efter procentregulerin-
gen, afrundes til hele kroner.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
§ 39 b. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyl-
delse af EU-retlige forpligtelser, der vedrører stoffer, blan-
dinger og andre varer omfattet af denne lov, regler om
producenters, importørers og forhandleres egenkontrol og
oplysnings- og undersøgelsespligt, herunder pligt til
1-8) ---
4. I § 39 b indsættes efter »importørers«: », operatørers«.
§ 41 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at erhvervs-
mæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal indberette
oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidlerne.
5. I § 41 a ændres »plantebeskyttelsesmidler« til: »bekæm-
pelsesmidler«, og »plantebeskyttelsesmidlerne« ændres til:
»bekæmpelsesmidlerne«.
§ 55. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen og
de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 om forhold, som
er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af
denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2- 4. ---
6. I § 55, stk. 1, ændres »Miljøstyrelsen og« til: »Miljøsty-
relsen,«, efter »§§ 45 og 46« indsættes: »og private aktører,
der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser
efter EU-forordninger,«, »lov eller« ændres til: »lov,«, og
efter »i medfør af denne lov« indsættes: »eller af EU-forord-
ninger«.
38