Fremsat den 3. oktober 2024 af ministeren for ligestilling (Magnus Heunicke)

Fremsat den 3. oktober 2024 af ministeren for ligestilling (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.1)
(Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)
§ 1
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1575 af 19. december 2022, foretages
følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
»§ 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte
eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, seksu-
el orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteri-
stika. En instruktion om at forskelsbehandle en person på
grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk
eller kønskarakteristika betragtes som forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en
person på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika behandles ringere, end
en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en
tilsvarende situation.
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når
en bestemmelse, en betingelse eller en praksis, der tilsynela-
dende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig
ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, eller
hvis det vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund af
deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika i forhold til andre personer. Dette gælder
dog ikke, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse el-
ler praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og
midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og
nødvendige.
Stk. 4. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af
seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønska-
rakteristika indebærer ikke en pligt til at stille særlige fysi-
ske faciliteter til rådighed.
Stk. 5. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser
faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formo-
de, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehand-
ling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlings-
princippet ikke er blevet krænket.«
2. I § 3, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En tilladelse efter 1. pkt. indberettes til ministeren for
ligestilling.«
3. Overskriften før § 5 ophæves.
4. §§ 5-6 ophæves.
5. Før § 7 indsættes:
»Redegørelse og perspektiv- og handlingsplan.«
6. I § 11, stk. 1 og 2, indsættes efter »virksomheder m.v.«:
»med 50 eller flere medarbejdere«.
7. I § 11, stk. 2, nr. 1, ændres »De i § 5, stk. 1, nævnte
ministerier« til: »Ministerier«.
8. § 11, stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves.
9. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejder
efter stk. 1 og 2, og beregning af det gennemsnitlige antal
medarbejdere, skal ske i overensstemmelse med regler ud-
stedt i medfør af § 143 i selskabsloven.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, EU-Tidende 2004 nr. L 373, side 37.
Lovforslag nr. L 36 Folketinget 2024-25
Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr. 2024-9048
DD000453
10. § 11, stk. 5, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 6, 1. og 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»De institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt
i stk. 1 og 2, skal hvert andet år til ressortministeren, kom-
munalbestyrelsen, regionsrådet eller det kollektive ledelses-
organ i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kom-
munernes styrelse, indberette om kønssammensætningen i
bestyrelsen m.v. og på de øverste ledelsesniveauer, de even-
tuelt opstillede måltal og status for opfyldelsen, jf. stk. 3 og
4, samt om den eventuelt udarbejdede politik, jf. stk. 4.«
11. I § 12, stk. 1, ændres »sørge for« til: »tilstræbe«.
12. I § 13, stk. 1, indsættes efter »skal«: »hvert andet år«,
og »om de opstillede måltal og status for opfyldelsen af de
opstillede måltal og oplyse om de udarbejdede politikker«
ændres til: »oplysningerne, som er nævnt i § 11, stk. 6«.
13. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »2,,« til: »2,«.
14. § 24, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
§ 2
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 19.
juli 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 4, udgår »mindst hvert andet år inden den 1.
november, første gang i 2002«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 11, stk. 6, og § 13, stk. 1, i lov om ligestilling af
kvinder og mænd som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10 og
12, finder anvendelse for regnskabsår, der begynder den 1.
januar 2025 eller senere.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ligestillingsredegørelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med henblik på at lette administrationen for kommuner,
regioner og statslige institutioner m.v. foreslås det med dette
lovforslag at afskaffe ligestillingsredegørelserne samt at ind-
føre en bagatelgrænse på 50 medarbejdere for kommunale
fællesskaber, statslige institutioner og virksomheder m.v.,
der er forpligtet til at opstille måltal for kønssammensætnin-
gen i bestyrelser.
Endvidere foreslås det at ændre den årlige indberetning om
måltal m.v. fra hvert til hvert andet år.
Det fremgår af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«,
at regeringen ønsker den mest vidtgående frisættelse af den
offentlige sektor i velfærdssamfundets historie, og som led
heri bl.a. ønsker at afskaffe al unødig statslig og kommunal
regulering, og gennemføre en sanering og begrænsning af
antallet af statslige og lokale tilsyn og kontroller.
Regeringen og Kommunernes Landsforening har endvidere
i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for
2024 aftalt et flerårigt samarbejdsprogram, der skal under-
støtte kommunernes arbejde med at nedbringe udgifterne til
administration for at sikre, at medarbejderne får mere tid til
borgerne og øge det lokalpolitiske handlerum. Kommuner-
nes Landsforening har som led heri indmeldt forenkling af
ligestillingsredegørelserne.
Regeringen har på den baggrund besluttet at gennemføre en
række regelforenklinger i lov om ligestilling af kvinder og
mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1575 af 19. december 2022
(herefter ligestillingsloven), med henblik på at lette admini-
strationen i den offentlige sektor, hvilket ligeledes fremgår
af Aftale om kommunernes økonomi for 2025.
Ligestillingsloven har bl.a. til formål at fremme ligestillin-
gen mellem kvinder og mænd. Det fremgår af loven, at
offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde
for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og
forvaltning.
Ligestillingsloven forpligter endvidere kommuner, regioner,
ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder
til hvert tredje år at redegøre for deres ligestillingsindsats. I
2023 indberettede 139 statslige institutioner, 93 kommuner
og samtlige fem regioner ligestillingsredegørelser.
Statslige institutioner m.v., ministerier, kommuner, kommu-
nale fællesskaber, regioner og sygehuse er desuden forplig-
tet til at opstille måltal for kønssammensætningen i bestyrel-
ser og på de øverste ledelsesniveauer og til at udarbejde
en politik, hvis de ikke har en ligelig kønssammensætning
3
i den øverste ledelse. Der indrapporteres hvert år. I 2024
indberettede 1.387 offentlige institutioner og virksomheder
m.v.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ligestillingsredegørelser
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af ligestillingslovens § 1, stk. 1, at et af lovens
formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd,
herunder lige integration, lige indflydelse og lige mulighe-
der i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvin-
ders og mænds lige værd.
Efter ligestillingslovens § 4 er offentlige myndigheder un-
derlagt en generel forpligtelse til at arbejde for ligestilling
inden for deres område og indarbejde ligestilling i al plan-
lægning og forvaltning.
Ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder
er endvidere forpligtet efter ligestillingslovens § 5 til hvert
tredje år at redegøre for deres arbejde for ligestilling (lige-
stillingsredegørelserne). Statslige institutioner og statslige
virksomheder skal dog kun udarbejde redegørelserne, hvis
de har 50 eller flere medarbejdere.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal over for kom-
munens og regionens beboere mindst hvert tredje år lige-
ledes redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. ligestil-
lingslovens § 5 a. Redegørelserne skal vedtages af kommu-
nalbestyrelsen og regionsrådet i et møde.
Ligestillingsredegørelserne følger blandt andet op på lige-
stillingslovens § 4. Redegørelserne skal indeholde oplysnin-
ger om eventuelle målsætninger for ligestilling og i givet
fald det nærmere indhold af disse, den kønsmæssige forde-
ling i forhold til ledelse og personaleområdet i øvrigt og an-
dre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen
af indsatsen på ligestillingsområdet.
I 2019 blev der gennemført en lovændring med det formål at
modernisere og forenkle ligestillingsredegørelserne, jf. lov
nr. 487 af 30. april 2019 om ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning
af ligestillingsredegørelser). Konkret har det betydet, at lige-
stillingsredegørelserne siden 2019 på personaleområdet pri-
mært har fokuseret på kønssammensætningen i ledelse, og at
der fokuseres på at beskrive ét godt eksempel på, hvordan
der arbejdes med ligestilling på henholdsvis personaleområ-
det og i kerneydelser. For at mindske de administrative byr-
der blev indrapporteringen ændret fra hvert andet til hvert
tredje år, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg
A, L 195 som fremsat, s. 2.
Ligestillingsredegørelserne indsendes til ministeren for lige-
stilling og på det statslige område ligeledes til ressortmini-
steren, jf. ligestillingslovens § 5, stk. 3, og § 5 a, stk. 3.
2.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Kommunernes Landsforening har i 2023 i forbindelse med
et flerårigt samarbejdsprogram med regeringen, der skal un-
derstøtte kommunernes arbejde med at nedbringe udgifterne
til administration, gjort opmærksom på, at mange kommu-
ner i forvejen udarbejder en ligestillingsplan, og at den langt
hen ad vejen svarer til ligestillingsredegørelsen. Kommuner-
nes Landsforening oplever, at der derfor er tale om dobbelt-
administration, og foreslår, at kommuner friholdes fra krav
om ligestillingsredegørelser, hvis kommuner har udarbejdet
en ligestillingsplan.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer dog, at forslaget
om at friholde de kommuner, der har udarbejdet en ligestil-
lingsplan, fra kravet om ligestillingsredegørelse vil afføde
et nyt administrativt behov, hvor kommunerne selv skal ind-
rapportere, om de har en ligestillingsplan, og der vil skulle
tages stilling til, hvilken periode en eventuel undtagelse vil
skulle dække. Samtidig vil det kunne blive vanskeligt at
følge udviklingen, hvis et stærkt varierende antal kommuner
undtages. Forenklingsforslaget fra Kommunernes Landsfor-
ening vil endvidere ikke komme alle kommuner til gavn,
men alene de kommuner der har udarbejdet en ligestillings-
plan.
Miljø- og Ligestillingsministeriet er enig i, at der bør ses på
ligestillingsredegørelserne, og anerkender, at lovændringen
fra 2019, hvor ligestillingsredegørelserne blev forenklet og
indrapporteringen ændret fra hvert andet til hvert tredje år,
ikke har haft den ønskede effekt på kommunernes oplevelse
af redegørelserne som en administrativ byrde.
Ministeriet vurderer, at indberetningerne i ligestillingsrede-
gørelserne om personaleområdet i vid udstrækning er blevet
overflødiggjort af, at kommuner, regioner og staten fra 1.
januar 2023 med lov nr. 576 af 10. maj 2022 om ændring af
lov om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og politik for
kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser i offentlige
institutioner og virksomheder m.v.) er forpligtet til at opgø-
re kønssammensætningen i deres øverste ledelsesniveauer
samt opstille måltal for kønssammensætningen i ledelse og
udarbejde en politik, hvis den ikke er ligelig, jf. ligestillings-
lovens § 11.
Ministeriet finder således, at der i et vist omfang er tale
om dobbeltadministration i forhold til indberetningerne om
kønssammensætningen på personaleområdet og oplysning
om måltal for ledelse, hvis ligestillingsredegørelserne fast-
holdes i sin nuværende form.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at per-
sonaleområdet er det bærende element i ligestillingsredegø-
relserne, mens afrapporteringen på kerneydelserne reelt ale-
ne består af enkelte beskrivelser af gode eksempler.
Ministeriet vurderer endvidere, at mange offentlige myndig-
heder m.v. arbejder med ligestilling på udvalgte borgerrette-
de områder, f.eks. i forhold til partnervold, negativ social
4
kontrol, hjemløshed m.v. Ligestillingsredegørelserne vurde-
res således ikke at give et reelt eller retvisende billede af
ligestillingsindsatsen i institutionerne m.v. eller at være en
drivkraft for arbejdet. Flere kommuner har således i forbin-
delse med ligestillingsredegørelserne i 2023 kritiseret, at re-
degørelserne er bureaukratiske, binder ressourcer, ikke reelt
anvendes eller har effekt.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer endvidere, at for-
målet om, at ligestillingsredegørelserne skal bidrage til at
informere borgerne, ikke har den samme aktualitet som tidli-
gere. Ministeriet finder, at borgerne i høj grad og løbende
kan orientere sig om offentlige myndigheders m.v. arbejde
med ligestilling via myndighedernes respektive hjemmesi-
der, og at den digitale udvikling derfor har begrænset beho-
vet for en samlet redegørelse hvert tredje år.
Miljø- og Ligestillingsministeriet finder, at de administrative
byrder ikke står mål med anvendeligheden af ligestillingsre-
degørelserne, og at der i et vist omfang reelt er tale om
dobbelt indberetning på personaleområdet, hvis ligestillings-
redegørelserne fastholdes i sin nuværende form.
Miljø- og Ligestillingsministeriet finder derfor, at ligestil-
lingsredegørelserne bør afskaffes, og at afskaffelsen bør
gælde alle institutioner og virksomheder m.v., dvs. både
kommuner, regioner og staten.
Som følge heraf foreslås det, at forpligtelsen i ligestillings-
lovens §§ 5 og 5 a for ministerier, statslige institutioner
og statslige virksomheder samt kommunalbestyrelsen og re-
gionsrådet til at redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf.
ligestillingslovens § 4, ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at offentlige myndig-
heder m.v. ikke længere vil være forpligtet til at redegøre for
deres arbejde for ligestilling hvert tredje år.
Den foreslåede ændring vil ikke påvirke offentlige myndig-
heders forpligtelse til inden for deres område at arbejde
for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning
og forvaltning, jf. ligestillingslovens § 4. Det vurderes på
den baggrund ikke, at den foreslåede ændring vil forringe
offentlige myndigheders arbejde med ligestilling.
2.2. Forenkling af regler om kønssammensætningen i be-
styrelser m.v.
2.2.1. Gældende ret
Det følger af ligestillingslovens § 11, stk. 1, at der skal
tilstræbes en ligelig sammensætning af kvinder og mænd
i bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer og på de
øverste ledelsesniveauer i institutioner og virksomheder in-
den for den statslige forvaltning, der ledes af en bestyrelse
eller et andet kollektivt ledelsesorgan, jf. § 11, stk. 1, nr.
1. Forpligtelsen gælder også institutioner og virksomheder,
der ledes af en bestyrelse eller et andet kollektivt ledelses-
organ, og som ikke er omfattet af nr. 1, hvis udgifterne
til institutionen eller virksomheden overvejende dækkes af
statslige midler eller staten ejer den overvejende del af insti-
tutionen eller virksomheden, jf. § 11, stk. 1, nr. 2. Endelig
gælder forpligtelsen kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov
om kommunernes styrelse, der ikke efter § 60 a i den nævn-
te lov er undtaget fra kravet om Ankestyrelsens godkendel-
se, jf. § 11, stk. 1, nr. 3.
Det fremgår af bemærkningerne til § 11, stk. 1, at der ved
institutioner og virksomheder inden for den statslige forvalt-
ning forstås institutioner og virksomheder, der i henhold
til offentlighedsloven og forvaltningsloven kan henregnes
til den offentlige forvaltning, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 124 som fremsat, side 13.
Statslige aktieselskaber er som udgangspunkt reguleret i
lov om aktie- og anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr.
1168 af 1. september 2023 som ændret ved § 1 i lov nr.
1553 af 12. december 2023, § 3 i lov nr. 480 af 22. maj
2024 og § 2 i lov nr. 639 af 11. juni 2024 (herefter selska-
bsloven). Statslige aktieselskaber er dog også omfattet af
ligestillingslovens § 11, stk. 1, hvilket betyder, at et statsligt
aktieselskab er omfattet af både den selskabsretlige lovgiv-
ning og ligestillingslovens regler om sammensætningen af
kvinder og mænd i selskabets øverste ledelsesorgan og på
de øverste ledelsesniveauer. Disse er derfor undtaget fra
indberetningspligten i ligestillingsloven.
Ifølge bemærkningerne til ligestillingsloven anses en forde-
ling på 40 pct. af det ene køn og 60 pct. af det andet køn i
praksis som ligelig, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 124 som fremsat, side 15 og 16. Det er uden betydning,
hvilket køn der er underrepræsenteret.
Det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af
det underrepræsenterede køn i de i stk. 1 nævnte bestyrelser
og andre kollektive ledelsesorganer, jf. ligestillingslovens §
11, stk. 3. De forpligtede institutioner og virksomheder m.v.
bør ved fastsættelsen af et måltal sigte mod mindst 40 pct. af
det underrepræsenterede køn.
Herudover skal det centrale ledelsesorgan i de i § 11, stk. 1,
nævnte institutioner og virksomheder m.v. opstille måltal for
andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn
på de øverste ledelsesniveauer og udarbejde en politik for
at øge antallet af det underrepræsenterede køn på de øverste
ledelsesniveauer.
Der skal kun opstilles måltal og udarbejdes politik for de
øverste ledelsesniveauer, hvis institutionerne eller virksom-
hederne m.v. har 50 eller flere medarbejdere. Fastlæggelse
af, hvem der anses som medarbejder, og beregning af det
gennemsnitlige antal medarbejdere skal ske i overensstem-
melse med regler udstedt i medfør af § 143 i selskabsloven,
jf. ligestillingslovens § 11, stk. 4.
Det følger af bemærkningerne til ligestillingsloven, at hen-
holdsvis ressortministrene og det kollektive ledelsesorgan i
et kommunalt fællesskab er ansvarlige for, at de omfattede
institutioner og virksomheder m.v. overholder deres forplig-
5
telser, og at der sikres fremdrift på området, jf. Folketingsti-
dende 2021-22, tillæg A, L 124 som fremsat, side 22.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 5, skal de omfattede insti-
tutioner og virksomheder m.v. indberette om måltal og poli-
tikker til ressortministeren eller det kollektive ledelsesorgan
i et kommunalt fællesskab, der efter § 13 skal indberette om
de omfattede institutioner og virksomheders måltal og poli-
tikker til ministeren for ligestilling. Indberetningerne sker
i praksis årligt samlet i et elektronisk skema, som Ligestil-
lingsafdelingen under ministeren for ligestilling udsender.
I 2024 indberettede i alt 1.387 offentlige institutioner og
virksomheder m.v. om måltal og politikker for kønssammen-
sætningen i bestyrelser m.v. og ledelse. Heraf indberettede
1.157 om måltal om kønssammensætningen i bestyrelser
m.v., ud af disse angav 726, at de havde under 50 medarbej-
dere, hvilket svarer til 62,7 pct.
2.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, som led i rege-
ringens ønske om at frisætte den offentlige sektor og afskaf-
fe unødige regler, at der er en uhensigtsmæssig forskel i
bagatelgrænsen for, hvilke institutioner der er forpligtet til
henholdsvis at opstille måltal for bestyrelser m.v., og hvilke
der er forpligtet til at opstille måltal for de øverste ledelses-
niveauer.
Miljø- og Ligestillingsministeriet finder, at den fastsatte ba-
gatelgrænse i forhold til måltal og politikker for de øverste
ledelsesniveauer er relevant, da arbejdet kan være vanskeligt
og binde unødige ressourcer i små offentlige institutioner
m.v. med under 50 medarbejdere.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at dette hensyn
også gør sig gældende for de små offentlige institutioner
m.v. med en bestyrelse m.v. Det skal også ses i lyset af, at
85,1 pct. af institutionerne m.v. med under 50 medarbejdere
er friskoler og private grundskoler (frie grundskoler), efter-
skoler og frie fagskoler under Børne- og Undervisningsmi-
nisteriets ressort. Derudover udgør institutioner med tilbud
til udsatte borgere under Social- og Boligministeriet også en
betydelig andel.
Miljø- og Ligestillingsministeriet lægger i den forbindelse
endvidere vægt på, at der allerede er en ligelig kønssammen-
sætning i bestyrelserne m.v. i en stor del af de omfattede
institutioner m.v., da indberetningen i 2024 viser, at de of-
fentlige institutioner og virksomheder med under 50 medar-
bejdere gennemsnitligt havde 46,8 pct. kvinder i bestyrelsen.
Miljø- og Ligestillingsministeriets samlede vurdering er, at
målgruppen, der er forpligtet til at tilstræbe en ligelig køns-
sammensætning i bestyrelser, bør fokuseres til at omfatte in-
stitutioner og virksomheder m.v. med over 50 medarbejdere
med henblik på at frigive ressourcer og lette administratio-
nen i de små institutioner m.v.
Ministeriet finder samtidig, at ændringen vil give en hen-
sigtsmæssig ensretning af reglerne, idet bagatelgrænsen på
over 50 medarbejdere vil svare til grænsen for de institutio-
ner m.v., der fra 1. januar 2023 er forpligtet til at opstille
måltal for de øverste ledelsesniveauer.
Det er ministeriets vurdering, at ændringen også bør gælde
de kommunale fællesskaber, der er omfattet af forpligtelsen
til at tilstræbe en ligelig kønssammensætning i bestyrelser
og de øverste ledelsesniveauer, jf. ligestillingslovens § 11,
stk. 1, nr. 3. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker,
at ifølge indberetningerne vedrørende 2023 angav fire af
de 28 kommunale fællesskaber at have under 50 medarbej-
dere. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den bag-
grund, at det er få kommunale fællesskaber, der vil falde
under bagatelgrænsen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer desuden, at det
vil bidrage til at lette de administrative byrder at ændre
indberetningsperioden fra hvert år til hvert andet år for
alle institutioner m.v. Det er ministeriets vurdering, at en
ændring af indberetningsperioden fortsat vil sikre et løbende
og kontinuerligt indblik i kønssammensætningen og arbejdet
med måltal og politikker i de omfattede institutioner m.v.
Ministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at bestyrelses-
og ledelsesposter typisk er besat af den samme person over
flere år, typisk fire år i bestyrelser, og at indsatsen med at
fremme ligestilling i ledelse og bestyrelser således sker over
flere år.
Som følge heraf foreslås det, at forpligtelsen for de i ligestil-
lingslovens § 11, stk. 1, nævnte institutioner og virksomhe-
der m.v., der ledes af en bestyrelse eller et andet kollektivt
ledelsesorgan, fokuseres til institutioner m.v. med over 50
medarbejdere.
Den foreslåede ændring vil medføre, at færre institutioner
og virksomheder m.v. vil være omfattet af ligestillingslo-
vens regler om måltal og politikker. Med forslaget vil godt
700 af de godt 1.100 indberettende institutioner m.v. frem-
over ikke være forpligtet til at opstille måltal for kønssam-
mensætningen i deres bestyrelser.
Med den foreslåede ændring af indberetningsperioden vil de
forpligtede institutioner m.v. fremover skulle indberette efter
ligestillingsloven hvert andet år.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Siden indførelsen af ligestillingsredegørelserne i ligestil-
lingsloven i 2000 for staten og i 2002 for kommuner og
regioner er der generelt kommet mere fokus på ligestil-
ling. Der er gennem årene indført nye redskaber på ligestil-
lingsområdet, senest regler om øremærket orlov og regler
om måltal og politikker for kønssammensætningen i ledelse,
hvilket reelt betyder, at de indberetninger i ligestillingsrede-
gørelserne, der omhandler personaleområdet, har mistet sin
aktualitet, og at der til dels er tale om dobbeltindberetning.
Samtidig har den digitale udvikling gjort det lettere at følge
6
med i, hvordan de enkelte myndigheder m.v. arbejder med
ligestilling.
Ligestillingsredegørelserne vurderes derfor ikke længere at
have samme relevans og anvendelighed som tidligere.
Den foreslåede afskaffelse af ligestillingsredegørelserne vil
ikke påvirke offentlige myndigheders forpligtelse til inden
for deres område at arbejde for ligestilling og indarbejde
ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf. ligestillingslo-
vens § 4.
Det vurderes på den baggrund ikke, at den foreslåede æn-
dring vil forringe offentlige myndigheders arbejde med lige-
stilling og derfor heller ikke, at forslagets del om at afskaffe
ligestillingsredegørelserne har væsentlige negative ligestil-
lingsmæssige konsekvenser.
I 2024 indberettede 1.157 institutioner m.v. om kønssam-
mensætningen i deres bestyrelse. Heraf havde 726 instituti-
oner m.v. under 50 medarbejdere, og blandt disse var der
gennemsnitligt 46,8 pct. kvinder i bestyrelsen. Langt hoved-
parten af de små institutioner er friskoler og private grund-
skoler (frie grundskoler), efterskoler og frie fagskoler samt
institutioner, der har ydelser målrettet udsatte borgere.
Det vurderes, at den foreslåede ændring om at indføre en
bagatelgrænse for de institutioner og virksomheder m.v.,
der er forpligtet til at tilstræbe en ligelig sammensætning i
bestyrelse m.v., vil kunne have negative ligestillingsmæssi-
ge konsekvenser, da den foreslåede ændring i de omfattede
institutioner m.v. kan fjerne fokus på kønssammensætningen
i bestyrelsen m.v.
Miljø- og Ligestillingsministeriet finder imidlertid, at de
mulige negative ligestillingsmæssige konsekvenser opvejes
af, at de omfattede institutioner m.v. er små, at der i en stor
del af institutionerne m.v. allerede er en ligelig sammensæt-
ning i bestyrelserne, og at den foreslåede bagatelgrænse vil
kunne frigive ressourcer til de borgernære kerneopgaver i
institutionerne m.v.
Den foreslåede ændring af indberetningsperioden fra hvert
til hvert andet år vurderes ikke at have væsentlige ligestil-
lingsmæssige konsekvenser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for staten, regionerne og kommunerne.
Lovforslaget vurderes at have positive implementeringskon-
sekvenser for det offentlige ved at bidrage til mere over-
skuelige og enkle forpligtelser for den offentlige sektor. Med
en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne bortfalder en
dokumentationsforpligtelse for staten, statslige institutioner
m.v., regioner og kommuner. Ved at indføre en bagtalegræn-
se for, hvilke institutioner og virksomheder m.v. der er
forpligtet til at tilstræbe en ligelig kønssammensætning i
bestyrelser m.v., og ændre indberetningsperioden til hvert
andet år begrænses og lettes dokumentationsforpligtelsen for
staten, statslige institutioner m.v., regioner og kommuner.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet
fulgt. Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med prin-
cip 1 om enkle og klare regler en forenkling af forpligtelser-
ne for offentlige myndigheder m.v. i ligestillingsloven. Der
vil således ikke længere være tale om dobbeltindberetning
efter henholdsvis ligestillingslovens §§ 5 og 5 a samt §
11. Endvidere fastsættes den samme afgrænsning på 50 eller
flere medarbejdere for alle institutioner og virksomheder
m.v. i ligestillingslovens § 11.
Afskaffelsen af dobbeltindberetningen er endvidere i over-
ensstemmelse med princip 4 om fælles begreber og genbrug
af data.
I overensstemmelse med princip 6 om anvendelse af offent-
lig infrastruktur anvendes det eksisterende system til indbe-
retning efter ligestillingslovens § 11 fortsat uanset ændrin-
gerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borger-
ne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Den nuværende ligestillingslovs § 2 implementerer dele af
Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princip-
pet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse
med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, her-
under artikel 4, stk. 1, litra a og b, om princippet om ligebe-
handling.
Med nærværende lovforslag foreslås ligestillingslovens § 2
nyaffattet. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring
og derfor vil lovforslaget ikke medføre en ændring af retstil-
standen, herunder af implementeringen af det pågældende
direktiv.
Der henvises i øvrigt til de særlige bemærkninger til § 1, nr.
1.
Lovforslaget vurderes derudover ikke at have EU-retlige
aspekter.
7
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. maj 2024
til den 11. juni 2024 (34 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Kvindesamfund, Dansk Magisterforening,
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Dan-
ske Regioner, Dansk Industri, Deutscher Schul- und Sprac-
hverein für Nordschleswig, Djøf, Efterskoleforeningen, FH,
Finansforbundet, Finans Danmark, Foreningen af Frie Fag-
skoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Forenin-
gen af Kristne Friskoler, Foreningen Far, Forhandlingsfæl-
lesskabet, Forsikring & Pension, FRISKOLERNE - Dansk
Friskoleforening, HK, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA),
Institut for Menneskerettigheder, Komiteen for god Selska-
bsledelse, Kommunernes Landforening (KL), Kvinderådet,
KVINFO, Ledernes Hovedorganisation og Ligebehandlings-
nævnet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Lovforslaget vurderes at have positive im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige
ved at bidrage til mere overskuelige og enkle
forpligtelser for den offentlige sektor. Med
en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne
bortfalder en dokumentationsforpligtelse for
staten, statslige institutioner m.v., regioner og
kommuner. Ved at indføre en bagatelgræn-
se for, hvilke institutioner og virksomheder
m.v. der er forpligtet til at tilstræbe en lige-
lig kønssammensætning i bestyrelser m.v.,
og ændre indberetningsperioden til hvert an-
det år begrænses og lettes dokumentations-
forpligtelsen for staten, statslige institutioner
m.v., regioner og kommuner.
Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Med lovforslaget foreslås ligestillingslovens § 2, der implementerer dele af Rådets direk-
tiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder
i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, nyaffattet. Nyaffattel-
sen har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes derudover ikke at have EU-retlige aspekter.
8
Er i strid med
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ligestillingslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1575 af 19.
december 2022, indeholder en fejl, der er opstået ved lov nr.
2591 af 28. december 2021. Den foreslåede ændring af § 2
har til formål at rette op herpå og har ingen indholdsmæssig
betydning.
Ligestillingslovens § 2 indeholder et forbud mod forskelsbe-
handling og definitioner på forskelsbehandling, der for så
vidt angår køn er formuleret på baggrund af Rådets direktiv
2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbin-
delse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,
jf. EU-Tidende 2004 nr. L 373, side 37.
Ligestillingslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at ingen
må udsætte en anden person for direkte eller indirekte for-
skelsbehandling pga. køn, seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika. Det følger for køn af
direktivets artikel 4, stk. 1, litra a) og b). Ved bestemmelsen
forpligtes alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser,
jf. § 1 a, til at ligebehandle. Ifølge bemærkningerne skal
formuleringen »Ingen« forstås således, at ikke blot organisa-
tionen eller myndigheden, der leverer varer og tjenesteydel-
ser, men også den enkelte ansatte eller en person tilknyttet
myndigheden og organisationen i forbindelse med leverin-
gen er omfattet, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side
4582-4583. Det betyder, at den enkelte person ikke alene er
forpligtet i relation til leveringen af varer og tjenesteydelser,
men også i forhold til f.eks. kollegaer i forbindelse med
arbejdets udførelse til selve leveringen af varer og tjeneste-
ydelser m.v.
Det fremgår af § 2, stk. 1, 2. pkt., at en instruktion om at for-
skelsbehandle en person pga. køn, seksuel orientering, køns-
identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika også betragtes
som forskelsbehandling.
Det følger af bemærkningerne, at det er en forudsætning,
at den person, der afgiver instruktion har instruktionsbefø-
jelse eller tilsynsret over for den person, der modtager
instruktionen, således at der består et vist over- og under-
ordnelsesforhold, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A,
side 4583. Bestemmelsen omfatter særligt forholdet mellem
en arbejdsgiver og en arbejdstager, hvor arbejdsgiveren in-
struerer arbejdstageren om at forskelsbehandle i forbindelse
med udførelse af opgaver inden for lovens anvendelsesom-
råde. Også andre forhold, hvor en person har adgang til at
instruere en anden person om udførelse af bestemte opgaver,
kan være omfattet, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 18 som fremsat, side 19.
For så vidt angår køn gennemfører bestemmelsen direktivets
artikel 4, stk. 4.
Det følger af bemærkningerne, at begrebet kønsidentitet
dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af
sit køn, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 18 som
fremsat, side 19. Begrebet kønsudtryk dækker over måden,
hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure,
makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakte-
ristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendeteg-
ner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kro-
mosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine
forhold, skægvækst og brystudvikling.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at forbuddet
mod forskelsbehandling finder anvendelse, uanset om den
seksuelle orientering, kønsidentiteten, kønsudtrykket eller
kønskarakteristika ikke er som antaget af den, der udøver
forskelsbehandlingen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg
A, L 18 som fremsat, side 19. Tilfælde, hvor en person fejl-
agtigt antages at have f.eks. en bestemt kønsidentitet eller
seksuel orientering og forskelsbehandles på grund af den
formodede kønsidentitet eller seksuelle orientering, vil så-
ledes også være omfattet af forbuddet mod forskelsbehand-
ling.
Samme sted fremgår det, at det forhold, at en person for-
skelsbehandles på grund af sin seksuelle orientering, køns-
identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika udelukker ik-
ke, at personen også kan blive udsat for forskelsbehandling
på grund af sit køn, forstået som enten mand eller kvinde.
Det følger af den gældende bestemmelse i ligestillingslo-
vens § 2, stk. 2, at der foreligger direkte forskelsbehand-
ling, når en person på grund af køn, seksuel orientering,
9
kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika behandles
ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive be-
handlet i en tilsvarende situation.
Kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika skal forstås
som i stk. 1.
Den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte for-
skelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, køns-
identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika skal ske ved,
at personen, der føler sig krænket, skal sammenlignes med
en hypotetisk person. Det indebærer, at ethvert tilfælde,
hvor det kan anses for godtgjort, at der i forbindelse med
udførelse af opgaver inden for lovens anvendelsesområde
er lagt vægt på personens køn, seksuelle orientering, køns-
identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, er omfattet, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 18 som fremsat, side
19.
Endvidere er det uden betydning for, om der foreligger
direkte forskelsbehandling, om den person, der udøver for-
skelsbehandlingen, har været motiveret af et ønske om at
forskelsbehandle en person på grund af køn, seksuel oriente-
ring, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Det
nærmere motiv kan derimod have betydning ved tilkendelse
af godtgørelse.
Endelig fremgår det, at der foreligger direkte forskels-
behandling uanset den reelle eller formodede seksuelle
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteri-
stika. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling omfatter
således tillige den situation, hvor en person fejlagtigt for-
modes at have en bestemt seksuel orientering, kønsidenti-
tet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, der udfordrer den
gængse opfattelse af køn i samfundet.
Det fremgår af bemærkningerne, at forskelle mellem mænd
og kvinder i forbindelse med ydelse af sundhedspleje, som
skyldes de fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, ik-
ke er tilsvarende situationer og udgør derfor ikke forskels-
behandling, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side
4583. Endvidere vil der foreligge direkte forskelsbehandling
ved ringere behandling af kvinder på grund af graviditet
og moderskab og under kvinders 14 ugers fravær efter føds-
len. Definitionen svarer til definitionen i graviditetsdirekti-
vet, direktiv 92/85/EØF. Bestemmelsen svarer til § 1, stk.
2, 2. pkt., i lov om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse m.v. (herefter ligebehandlings-
loven) og gennemfører direktivets artikel 2, litra a).
Definitionen af indirekte forskelsbehandling blev indsat i
ligestillingslovens § 2, stk. 3, ved § 1, nr. 5, i lov nr. 434 af
11. maj 2007 om ændring af lov om ligestilling af kvinder
og mænd (Definitioner af forskelsbehandling og af chikane
og sexchikane m.v.). Det fremgår af bestemmelsen, at der
foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse,
et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral,
vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i for-
hold til personer af det andet køn, medmindre den pågæl-
dende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt be-
grundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette
formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Det fremgår af bemærkningerne, at der i vurderingen af,
om der foreligger indirekte forskelsbehandling, skal lægges
mindre vægt på antallet af berørte personer, der ved en
kønsskæv effekt af en bestemmelse, betingelse eller praksis
stilles ringere, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side
4583. Definitionen svarer for så vidt angår køn til defini-
tionen i ligebehandlingsloven. Bestemmelsen gennemfører
direktivets artikel 2, litra b).
Ligestillingslovens § 2 blev ændret ved lov nr. 2591 af 28.
december 2021 om ændring af lov om ligestilling af kvin-
der og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love
(Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehand-
ling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af
personer med handicap mod hadefulde ytringer).
Med ændringsloven blev der bl.a. indsat et nyt § 2, stk.
3, i ligestillingsloven, hvorefter der foreligger indirekte for-
skelsbehandling, når en bestemmelse, en betingelse eller
en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer
af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer
af det andet køn, eller hvis det vil stille personer særlig
ufordelagtigt på grund af deres seksuelle orientering, køns-
identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika i forhold til
andre personer, jf. lovens § 1, nr. 6. Dette gælder dog ikke,
hvis den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis
er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at
opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Det fremgår af bemærkningerne, at LGBTI-personer med
ændringen også blev omfattet af beskyttelsen mod indirekte
forskelsbehandling, og at ændringen ikke havde til hensigt
at ændre beskyttelsen mod indirekte forskelsbehandling på
grund af køn, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 18
som fremsat, side 21.
Desuden fremgår det, at kønsidentitet, kønsudtryk og køns-
karakteristika skal forstås som i stk. 1.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at formålet med
forbuddet mod indirekte forskelsbehandling tager sigte på at
hindre anvendelsen af bestemmelser, betingelser eller prak-
sis, der uanset at de fremtræder neutrale dog alligevel vil
stille bl.a. LGBTI-personer særligt ufordelagtigt på grund
af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk el-
ler kønskarakteristika i forhold til andre personer, medmin-
dre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis
er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til
at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige
(proportionalitetsvurdering).
Det er ikke noget krav, at den pågældende bestemmelse, kri-
terium eller praksis alene berører f.eks. homoseksuelle, men
kan også finde anvendelse, hvis en tilsyneladende neutral
bestemmelse, kriterium eller praksis, stiller personer, som
10
har forskellige seksuelle orienteringer, kønsidentitet, køns-
udtryk eller kønskarakteristika, ringere end andre personer.
Det må bero på en konkret vurdering, om det pågældende
formål er sagligt, og om midlerne er proportionale i forhold
til målet. Et eksempel på et sagligt og proportionalt formål
vil kunne være at henvise en transperson, som alene har
fået foretaget ændring af det juridiske køn, og fortsat fysisk
fremstår som det modsatte køn, til at bade og klæde om i et
separat omklædningsrum af hensyn til andres blufærdighed.
Endelig fremgår det af bemærkningerne, at i lighed med
forbuddet mod direkte forskelsbehandling er det uden be-
tydning, om den person, der udøver forskelsbehandlingen,
har været motiveret af et ønske om at forskelsbehandle en
person på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, køns-
udtryk eller kønskarakteristika.
Det fremgår af ændringen af § 2, stk. 3, jf. § 1, nr. 6, i
lov nr. 2591 af 28. december 2021, at der i § 2 om indirek-
te forskelsbehandling blev indsat to nye stykker, stk. 3 og
4. Endvidere fremgår det af ændringen, at det daværende §
2, stk. 4, blev stk. 5.
Ved en fejl blev det eksisterende § 2, stk. 3, ikke ophævet
som konsekvens af indsættelsen af det nye § 2, stk. 3.
§ 2, stk. 4, i ligestillingsloven fastsætter, at forbuddet mod
forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, køns-
identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika ikke indebærer
en pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed.
Det fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsen ikke stil-
ler nye krav om særlige fysiske faciliteter, men at der er
en forventning om rimelig tilpasning, således at eventuelle
udfordringer forsøges løst i mindelighed, når de opstår, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 18 som fremsat, si-
de 21-22. Dette ligger i tråd med Ligebehandlingsnævnets
praksis.
Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod
en pligt med hensyn til særlige fysiske faciliteter vil være
rettet mod grupper. Det betyder, at rimelig tilpasning først
skal ske, når der opstår et konkret behov, hvorimod en for-
pligtelse til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed
betyder, at den vil skulle iagttages, uagtet om en person
fremsætter et ønske om at benytte f.eks. en omklædningsfa-
cilitet.
Lovens § 2, stk. 5, fastsætter, at hvis en person, der anser
sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver
anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indi-
rekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise,
at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Bestemmelsen fastsætter en delt bevisbyrde. Kan klageren
således fremføre faktiske omstændigheder, som giver anled-
ning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte
forskelsbehandling, påhviler det indklagede at bevise, at li-
gebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det foreslås, at § 2 nyaffattes. Nyaffattelsen er uden ind-
holdsmæssig betydning og sker af lovtekniske hensyn for at
sikre, at der rettes op på fejlen i forbindelse med ændringen
af § 2, stk. 3, i lov nr. 2591 af 28. december 2021, hvor den
daværende § 2, stk. 3, ikke blev ophævet i forbindelse med
indførelsen af den nye § 2, stk. 3. Fejlen har i praksis ikke
givet anledning til tvivl.
Det foreslås, at § 2 affattes således: »§ 2. Ingen må udsætte
en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehand-
ling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika. En instruktion om at
forskelsbehandle en person på grund af køn, seksuel orien-
tering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika be-
tragtes som forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en
person på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika behandles ringere, end
en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en
tilsvarende situation.
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en
bestemmelse, en betingelse eller en praksis, der tilsynela-
dende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig
ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, eller
hvis det vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund af
deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika i forhold til andre personer. Dette gælder
dog ikke, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse el-
ler praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og
midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og
nødvendige.
Stk. 4. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af sek-
suel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarak-
teristika indebærer ikke en pligt til at stille særlige fysiske
faciliteter til rådighed.
Stk. 5. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser
faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formo-
de, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehand-
ling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlings-
princippet ikke er blevet krænket.«
Den foreslåede § 2 vil være en direkte videreførelse af den
gældende § 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1575
af 19. december 2022. Den foreslåede nyaffattelse vil ikke
have indholdsmæssig betydning og vil alene have til hensigt
at rette op på fejlen i forbindelse med ændringen af § 2, stk.
3, i 2021.
Til nr. 2
Efter ligestillingslovens § 3, stk. 1, kan ressortministeren
uanset ligestillingslovens § 2 på eget område tillade foran-
staltninger til fremme af ligestilling, der har til formål at
forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af køn.
I dag indberetter ressortministrene om dispensationer, der er
11
givet efter ligestillingslovens § 3, stk. 1, i forbindelse med
ligestillingsredegørelserne, der indsendes hvert tredje år, jf.
ligestillingslovens § 5, stk. 3.
Efter ligestillingslovens § 6 kan ministeren for ligestilling
fastsætte regler om indholdet af de i ligestillingslovens § 5,
stk. 1, og § 5 a nævnte redegørelser.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt.,
hvorefter en tilladelse efter § 3, stk. 1, 1. pkt., indberettes til
ministeren for ligestilling.
Den foreslåede ændring vil betyde, at ressortministeren skal
indberette til ministeren for ligestilling, når ressortministe-
ren har givet en tilladelse og ikke længere hvert tredje år
i forbindelse med ligestillingsredegørelserne. Det er forvent-
ningen, at Ligestillingsafdelingen under ministeren for lige-
stilling årligt vil bede ministerierne oplyse, om der er blevet
givet tilladelser til dispensation.
Med den foreslåede ændring sikres, at ministeren for lige-
stilling uanset den foreslåede ophævelse af ligestillingslo-
vens §§ 5-6 om ligestillingsredegørelserne, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4, fortsat vil modtage indberetninger om dispensatio-
ner efter ligestillingslovens § 3, stk. 1, 1. pkt.
Endvidere vil den foreslåede § 3, stk. 1, 2. pkt., skabe ensar-
tethed i forhold til ressortministrenes pligt til at indberette
dispensationer i ligebehandlingslovens § 13, stk. 4. Der hen-
vises til ændringen i lovforslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 3
Overskriften før § 5 i ligestillingsloven er »Redegørelser for
ligestilling«.
Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af ligestil-
lingslovens §§ 5-6 i lovforslagets § 1, nr. 4, samt indsæt-
telsen af en ny overskrift inden ligestillingslovens § 7 i
lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at overskriften før § 5 i
ligestillingsloven ophæves.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 4 og
nr. 5.
Til nr. 4
I ligestillingslovens §§ 5 og 5 a er der fastsat regler om, at
ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder,
kommunalbestyrelsen og regionsrådet hvert år skal redegøre
for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4.
I § 6 bemyndiges ministeren for ligestilling til at fastsætte
nærmere regler for indholdet af ligestillingsredegørelserne.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at §§ 5-6 ophæves.
Med den foreslåede ændring vil offentlige myndigheder m.v.
ikke længere være forpligtet til at redegøre for deres arbejde
for ligestilling hvert tredje år.
Det bemærkes, at de foreslåede ophævelser ikke påvirker of-
fentlige myndigheders forpligtelse til inden for deres område
at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al plan-
lægning og forvaltning, jf. ligestillingslovens § 4. Ligeledes
vil offentlige myndigheder m.v. fortsat være forpligtet til at
indberette om kønssammensætningen i den øverste ledelse
efter ligestillingslovens § 11. Endvidere vil ressortministre
fortsat skulle indberette om tilladelser til dispensation efter
ligestillingslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.
Til nr. 5
Efter ligestillingslovens § 7 udarbejder ministeren for lige-
stilling hvert år inden den 1. marts en redegørelse og en
perspektiv- og handlingsplan for ligestilling til Folketinget.
Det foreslås, at der før § 7 indsættes en overskrift om »Re-
degørelse og perspektiv- og handlingsplan«.
Med den foreslåede ændring kommer overskriften til at pas-
se til indholdet af den efterfølgende bestemmelse, § 7, om
ministeren for ligestillings årlige redegørelse og perspektiv-
og handlingsplan.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 3 og
4.
Til nr. 6
Det fremgår af § 11, stk. 1, i ligestillingsloven, at der skal
tilstræbes en ligelig sammensætning af kvinder og mænd
i bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer og på de
øverste ledelsesniveauer i institutioner og virksomheder in-
den for den statslige forvaltning, der ledes af en bestyrelse
eller et andet kollektivt ledelsesorgan.
Det samme gælder for institutioner og virksomheder, der
ledes af en bestyrelse eller et andet kollektivt ledelsesorgan,
som ikke er omfattet af den statslige forvaltning, hvis udgif-
terne til institutionen eller virksomheden overvejende dæk-
kes af statslige midler, eller staten ejer den overvejende del
af institutionen eller virksomheden.
Endelig gælder forpligtelsen for kommunale fællesskaber,
jf. § 60 i kommunestyrelsesloven, hvis det kommunale fæl-
lesskab ikke efter § 60 a i den nævnte lov er undtaget fra
Ankestyrelsens godkendelse.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 2, skal der tilstræbes en
ligelig sammensætning af kvinder og mænd i de øverste
ledelsesniveauer i de i ligestillingslovens § 5, stk. 1, nævnte
ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder,
der ikke er omfattet af stk. 1, samt i kommuner, regioner og
regionale sygehuse.
12
Forpligtelserne efter § 11, stk. 1 og 2, gælder, medmindre
andet er fastsat ved lov. F.eks. fremgår det af lovbekendtgø-
relse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, som senest ændret ved § 2 i lov nr.
1562 af 12. december 2023, at repræsentantskabet og besty-
relsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension så vidt muligt
bør have en »afbalanceret« sammensætning af mænd og
kvinder.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 11, stk. 1 og 2, at der efter »virksomheder
m.v.« indsættes »med 50 eller flere medarbejdere«.
Med den foreslåede ændring indsættes en bagatelgrænse for,
hvilke institutioner og virksomheder m.v., der skal tilstræbe
en ligelig sammensætning af kvinder og mænd efter § 11,
stk. 1 og 2. Det vil fremover kun være institutioner og
virksomheder m.v., der har 50 eller flere medarbejdere.
Den foreslåede ændring vil medføre, at færre institutioner
og virksomheder m.v. vil være omfattet af ligestillingslovens
regler om måltal og politikker. I dag er institutionerne m.v.
allerede efter § 11, stk. 4, underlagt en bagatelgrænse, i
forhold til hvornår der skal opstilles måltal og udarbejdes
en politik for det underrepræsenterede køn på de øverste
ledelsesniveauer. Fremover vil de omfattede institutioner og
virksomheder m.v. også kun skulle opstille måltal for besty-
relser og andre kollektive ledelsesorganer, hvis institutionen
eller virksomheden m.v. har mindst 50 medarbejdere.
Ændringen vil således ensrette afgrænsningen af de omfatte-
de institutioner og virksomheder m.v. i forhold til forpligtel-
sen om måltal og politikker, idet grænsen på 50 eller flere
medarbejdere vil svare til grænsen for de institutioner m.v.,
der fra 1. januar 2023 er forpligtet til at opstille måltal for de
øverste ledelsesniveauer efter ligestillingslovens § 11, stk. 4.
Hvis en institution har under 50 medarbejdere, vil den frem-
over ikke være omfattet af § 11. Hvis institutionen på et
senere tidspunkt har mindst 50 medarbejdere, vil institutio-
nen igen være omfattet af § 11 om at tilstræbe en ligelig
kønssammensætning i evt. bestyrelse eller kollektivt ledel-
sesorgan og på de øverste ledelsesniveauer og skulle opstille
måltal m.v., hvis der ikke er en ligelig kønssammensætning.
Det bemærkes, at statslige institutioner og statslige virksom-
heder som nævnt i § 11, stk. 2, nr. 1, allerede i dag er
underlagt et krav om mindst 50 medarbejdere i kraft af
ligestillingslovens § 5, stk. 1.
Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring af målgruppen
efter § 11, stk. 1 og 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Til nr. 7
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 2, skal der tilstræbes en
ligelig sammensætning af kvinder og mænd i de øverste
ledelsesniveauer i de i ligestillingslovens § 5, stk. 1, nævnte
ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder,
der ikke er omfattet af stk. 1, samt kommuner, regioner og
regionale sygehuse.
Det foreslås i § 11, stk. 2, nr. 1, at ændre »De i § 5, stk. 1,
nævnte ministerier« til: »Ministerier«.
Med den foreslåede ændring fjernes henvisningen til lige-
stillingslovens § 5.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4,
hvorefter forpligtelsen for ministerier, statslige institutioner
og virksomheder til at redegøre for deres arbejde for ligestil-
ling i ligestillingslovens § 5 ophæves, samt lovforslagets §
1, nr. 6, hvor de omfattede institutioner og virksomheder
m.v. i § 11 afgrænses til dem, der har 50 eller flere medar-
bejdere. Denne afgrænsning er allerede gældende for statsli-
ge institutioner og virksomheder, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af målgruppen efter § 11,
stk. 2, nr. 1, med denne ændring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Til nr. 8
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., skal de i § 11,
stk. 1 og 2, omfattede institutioner og virksomheder m.v.
opstille måltal og politikker for det underrepræsenterede køn
på de øverste ledelsesniveauer og udarbejde en politik for
at øge antallet af det underrepræsenterede køn på de øverste
ledelsesniveauer.
Efter § 11, stk. 4, 2. pkt., skal der kun opstilles måltal
og udarbejdes politik for de øverste ledelsesniveauer, hvis
institutionerne eller virksomhederne m.v. har 50 eller flere
medarbejdere.
Det fremgår af § 11, stk. 4, 3. pkt., at fastlæggelsen af hvem
der anses som medarbejder, og beregning af det gennemsnit-
lige antal medarbejdere skal ske i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af § 143 i selskabsloven.
Det foreslås, at § 11, stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves.
Med den foreslåede ændring udgår grænsen i § 11, stk. 4, 2.
pkt., og beskrivelsen af hvordan fastlæggelsen af medarbej-
dere skal ske i § 11, stk. 4, 3. pkt.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 6, hvor der indsættes en bagatelgrænse for de omfattede
institutioner og virksomheder m.v. i ligestillingslovens § 11,
stk. 1 og 2, samt lovforslagets § 1, nr. 9, hvortil bestemmel-
sen om, hvordan fastlæggelsen af medarbejdere skal ske,
fastsættes uændret i et nyt § 11, stk. 5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Til nr. 9
Ligestillingslovens § 11 omhandler kønssammensætningen i
13
bestyrelser og på de øverste ledelsesniveauer i den offentlige
forvaltning m.v. I stk. 1 og 2 fastlægges, hvilke institutioner
og virksomheder m.v., der er forpligtet til at tilstræbe en
ligelig sammensætning af kvinder og mænd i bestyrelser
m.v. og på de øverste ledelsesniveauer.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 3, skal det øverste ledel-
sesorgan opstille måltal for andelen, herunder antallet, af
det underrepræsenterede køn i de i § 11, stk. 1, nævnte
bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer.
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 4, 1. og 2. pkt., skal det
centrale ledelsesorgan i de i § 11, stk. 1 og 2, omfattede
institutioner og virksomheder m.v. opstille måltal og politi-
kker for det underrepræsenterede køn på de øverste ledel-
sesniveauer og udarbejde en politik for at øge antallet af
det underrepræsenterede køn på de øverste ledelsesniveauer,
hvis institutionerne eller virksomhederne m.v. har 50 eller
flere medarbejdere.
Det fremgår af § 11, stk. 4, 3. pkt., at fastlæggelsen af, hvem
der anses som medarbejder, og beregning af det gennemsnit-
lige antal medarbejdere skal ske i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af § 143 i selskabsloven.
Det foreslås, at der i ligestillingslovens § 11 indsættes et
nyt stk. 5, hvorefter fastlæggelsen af, hvem der anses som
medarbejder efter § 11, stk. 1 og 2, og beregning af det
gennemsnitlige antal medarbejdere, skal ske i overensstem-
melse med regler udstedt i medfør af § 143 i selskabsloven.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den nuværende be-
stemmelse om, hvordan fastlæggelsen af medarbejdere skal
ske, videreføres uændret i et nyt stk. 5. Der er således ikke
tale om en ændring af gældende ret.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 8, hvor det foreslås, at den gældende §
11, stk. 4, 3. pkt., om fastlæggelsen af medarbejdere ophæ-
ves. Der er ikke tilsigtet ændringer i, hvordan fastlæggelsen
af medarbejdere skal ske i forhold til de gældende § 11, stk.
4, 2. og 3. pkt.
Som konsekvens af det nye stk. 5 i § 11, bliver de nuvæ-
rende § 11, stk. 5 og 6, herefter til § 11, stk. 6 og 7. Det
bemærkes, at bekendtgørelse nr. 1576 19. december 2022,
der er udstedt med hjemmel i den nuværende § 11, stk. 6,
i forbindelse med lovens ikrafttræden vil blive ophævet og
erstattet af en ny bekendtgørelse med hjemmel i den foreslå-
ede § 11, stk. 6, på baggrund af de foreslåede ændringer i
lovforslagets § 1, nr. 10 og 12.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Til nr. 10
Efter ligestillingslovens § 11, stk. 5, 1. pkt., der med lovfor-
slagets § 1, nr. 9, bliver § 11, stk. 6, 1. pkt., skal de i §
11, stk. 1 og 2, nævnte institutioner og virksomheder m.v.,
der har opstillet måltal, jf. stk. 3 og 4, indberette om status
for opfyldelsen af de opstillede måltal, herunder for, hvorfor
man i givet fald ikke har nået det opstillede måltal til res-
sortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det
kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf. § 60
i lov om kommunernes styrelse. Efter § 11, stk. 5, 2. pkt.,
der med lovforslagets § 1, nr. 9, bliver § 11, stk. 6, 2. pkt.,
skal der samtidig indberettes om den udarbejdede politik, jf.
stk. 4. Efter § 11, stk. 5, 3. pkt., der med lovforslagets § 1,
nr. 9, bliver § 11, stk. 6, 3. pkt., gælder indberetningspligten
efter 1. pkt. dog ikke for de statslige aktieselskaber, der skal
indberette om måltal og politik i henhold til årsregnskabslo-
vens § 99 b.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der skal
indberettes om kønsfordelingen, uanset om denne er ligelig,
og at der derfor ikke er opstillet måltal og udarbejdet poli-
tikker, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 124 som
fremsat, side 18.
Det foreslås, at § 11, stk. 5, 1. og 2. pkt., der med lovforsla-
gets § 1, nr. 9, bliver § 11, stk. 6, 1. og 2. pkt., ophæves,
og at der i stedet indsættes et nyt 1. pkt., hvorefter de insti-
tutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 11, stk. 1
og 2, hvert andet år skal indberette om kønssammensætnin-
gen i bestyrelsen m.v. og på de øverste ledelsesniveauer, de
eventuelt opstillede måltal og status for opfyldelsen, jf. stk.
3 og 4, samt om den eventuelt udarbejdede politik, jf. stk.
4, til ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet
eller det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab,
jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Med den foreslåede bestemmelse ændres indberetningspe-
rioden efter ligestillingsloven for de i § 11, stk. 1 og 2,
nævnte institutioner og virksomheder m.v. fra hvert år til
hvert andet år. Ændringen skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 12, om indberetningsperioden til ministe-
ren for ligestilling.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring i indberetningen for de
statslige aktieselskaber, der skal indberette om måltal og
politik i henhold til årsregnskabslovens § 99 b. De vil som
i dag være undtaget fra indberetningspligten efter ligestil-
lingslovens § 11, jf. § 11, stk. 5, 3. pkt., der med lovforsla-
gets § 1, nr. 9, bliver § 11, stk. 6, 3. pkt.
Endvidere præciserer ændringen, at også kønssammensæt-
ningen i bestyrelsen m.v. og på de øverste ledelsesniveauer
skal indberettes til ressortministeren, kommunalbestyrelsen,
regionsrådet eller det kollektive ledelsesorgan i et kommu-
nalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse,
uanset om der er opstillet måltal og udarbejdet politik.
Kønssammensætningen indberettes allerede i dag af alle de
omfattede institutioner og virksomheder m.v. i forbindelse
med indberetningen efter § 11, stk. 5, der med lovforslagets
§ 1, nr. 9, bliver § 11, stk. 6. Der er med den foreslåede
ændring således ikke tilsigtet nogen ændring i, hvem der
skal indberette, og hvilke oplysninger der skal indberettes
efter ligestillingslovens § 11.
14
I øvrigt er der tale om sproglige rettelser, uden indholds-
mæssig betydning, der tager højde for, at en institution
m.v. ikke i alle tilfælde har opstillet et måltal, som der
kan redegøres og gøres status for. Endelig foreslås det med
ændringen, at henvisningen til § 11, stk. 1 og 2, flyttes af
lovtekniske hensyn.
Til nr. 11
Ifølge ligestillingslovens § 12, stk. 1, skal ressortministeren
ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer m.v., uanset om
institutionen eller virksomheden er omfattet af § 11, sørge
for, at de af ministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer er
ligeligt kønsmæssigt sammensat.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ressort-
ministeren så vidt muligt skal sørge for en ligelig kønsmæs-
sig sammensætning ved udpegning, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 124 som fremsat, s. 19.
I praksis har Miljø- og Ligestillingsministeriet fortolket be-
stemmelsen i tråd med hensigten i bemærkningerne, hvoref-
ter en ressortminister skal bestræbe sig på at sikre en ligelig
kønssammensætning, uden at der er tale om et ufravigeligt
krav. F.eks. vil der kunne tages hensyn til, hvis der er behov
for særlig fagkundskab hos bestyrelsesmedlemmerne, og det
efter en konkret vurdering ikke er muligt at finde et tilstræk-
keligt antal kandidater af det ene køn, der er i besiddelse
af den relevante fagkundskab. En kandidats køn går således
ikke forud for kandidatens kompetencer.
Fortolkningen stemmer også overens med muligheden efter
ligestillingslovens § 12, stk. 3 og 6, § 9, stk. 2, og § 10 a,
stk. 2, om at fravige krav om at pege på en kandidat af hvert
køn til henholdsvis bestyrelser eller råd, nævn og udvalg
m.v., hvis der foreligger særlige grunde.
Det foreslås, at § 12, stk. 1, ændres, således at ministeren
i stedet for at skulle »sørge for« en ligelig kønssammensæt-
ning af de af ministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer
skal »tilstræbe « en ligelig kønssammensætning.
Den foreslåede ændring vil være en præcisering af ordlyden
af § 12, stk. 1, der vil bringe den i overensstemmelse med
praksis og intentionen bag reglerne, som den fremgår af
bemærkningerne.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at der ikke vil være
tvivl om, at forpligtelsen i § 12, stk. 1, vil være en indsats-
forpligtelse, der som i dag i praksis også vil være opfyldt,
når en minister har forsøgt at sammensætte en bestyrelse
med en ligelig kønssammensætning, men efter en konkret
vurdering ikke kan finde et tilstrækkeligt antal kandidater
af det ene køn, der f.eks. er i besiddelse af den relevante fag-
kundskab. En kandidats køn vil således fortsat ikke kunne
gå forud for kandidatens kompetencer.
Til nr. 12
Ligestillingslovens § 13, stk. 1, fastsætter, at ressortministe-
ren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller det kollektive
ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, skal indberette om de opstillede mål-
tal og status for opfyldelsen af de opstillede måltal og oplyse
om de udarbejdede politikker til ministeren for ligestilling.
Det fremgår af ligestillingslovens § 13, stk. 4, at ministeren
for ligestilling kan fastsætte nærmere regler for, hvordan og
på hvilket tidspunkt oplysninger efter stk. 1 skal gives. I
bekendtgørelse nr. 1576 af 19. december 2022 om kønssam-
mensætning i ledelser og bestyrelser m.v. i den offentlige
forvaltning m.v. er det fastsat i § 4, at indberetningen skal
ske årligt.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at der efter »skal« indsættes:
»hvert andet år«, og at »om de opstillede måltal og status
for opfyldelsen af de opstillede måltal og oplyse om de
udarbejdede politikker« ændres til: »oplysningerne, som er
nævnt i § 11, stk. 6«.
De foreslåede ændringer vil indebære, at indberetningspe-
rioden for ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regions-
rådet og det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fælles-
skab ændres fra hvert år til hvert andet år.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 10, der ændrer indberetningsperioden for oplysninger om
måltal m.v. efter § 11. Indberetningerne vil som i dag følge
hinanden og ske i en samlet indberetning.
Med de foreslåede ændringer præciseres det, at de oplys-
ninger, som indberettes af ressortministeren, kommunalbe-
styrelsen, regionsrådet eller det kollektive ledelsesorgan i
et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, til ministeren for ligestilling, svarer til de oplysnin-
ger, som de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte institutioner og
virksomheder m.v. efter ligestillingslovens § 11, stk. 5, der
med lovforslagets § 1, nr. 9, bliver stk. 6, skal indberette til
ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller
det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fælleskab, jf. §
60 i lov om kommunernes styrelse.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring af indberetningen i øv-
rigt, herunder om hvilke oplysninger der skal indberettes til
ministeren for ligestilling efter ligestillingslovens § 13. Be-
kendtgørelsen vil blive revideret i forbindelse med lovens
ikrafttræden.
Til nr. 13
Ligestillingslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., fastsætter, at be-
styrelser, der er omfattet af »§ 11, stk. 1, nr. 1 eller 2,,«
efter anmodning skal give ressortministeren oplysninger om
kønssammensætningen af bestyrelsen m.v.
Det foreslås, at »2,,« i § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres til »2,«.
Med den foreslåede ændring slettes et overflødigt komma,
der ved en fejl blev indsat ved den seneste ændring af lige-
stillingslovens § 13, jf. § 1, nr. 13, i lov nr. 576 af 10. maj
15
2022 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
(Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og
bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.).
Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 14
Ligestillingslovens § 24, stk. 2 og 3, vedrører lovens ikraft-
træden. Det fremgår af stk. 2, at de i § 5 nævnte redegørelser
udarbejdes første gang i 2001, og at de i § 13 nævnte indbe-
retninger indsendes første gang til ministeren for ligestilling
i 2003. Det fremgår af stk. 3, at formanden for det i § 18
nævnte Ligestillingsnævn udpeges første gang for en perio-
de på 4 år.
Ligestillingsnævnet blev nedlagt ved § 15, nr. 2, i lov nr.
387 af 27. maj 2008 om lov om Ligebehandlingsnævnet,
hvor Ligebehandlingsnævnet fik tillagt kompetence til at be-
handle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskels-
behandling på grund af køn.
Det foreslås, at § 24, stk. 2 og 3, ophæves.
Med den foreslåede ændring ophæves ikrafttrædelsesbe-
stemmelsen for de første ligestillingsredegørelser efter § 5
i 2001, ikrafttrædelsesbestemmelsen for den første indberet-
ning om måltal og politikker efter § 13 i 2003 samt ikraft-
trædelsesbestemmelsen for den første udpegning af forman-
den for Ligestillingsnævnet, jf. den tidligere ophævede § 18
i ligestillingsloven, jf. lov nr. 387 af 27. maj 2008.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 24, stk. 2
og 3, ikke henvises til ophævede bestemmelser og til en
ikrafttrædelsesbestemmelse om, at indberetninger efter § 13
skulle indsendes første gang i 2003, da dette ikke længere
har aktualitet. Den foreslåede ændring skal ses i sammen-
hæng med den foreslåede ophævelse af ligestillingslovens §
5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Som konsekvens af ophævelsen af stk. 2 og 3, bliver det
nuværende § 24, stk. 4, herefter til stk. 2.
Ændringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til § 2
Til nr. 1
Ligebehandlingslovens § 13, stk. 1 og 2, fastsætter mulighed
for, at en ressortminister under nærmere omstændigheder
kan give dispensation til at fravige lovens §§ 2-6 om ligebe-
handling af kvinder og mænd.
Efter ligebehandlingslovens § 13, stk. 4, skal de i § 13,
stk. 1 og 2, nævnte fravigelser indberettes til ministeren for
ligestilling af vedkommende minister mindst hvert andet år
inden den 1. november, første gang i 2002.
Indberetningsperioden på hvert andet år blev indført i 2000
med lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder
og mænd, hvor ligebehandlingslovens § 13, herunder stk. 4,
blev nyaffattet, jf. lovens § 25, nr. 2. Indberetningsperioden
svarede til den, der blev indført for ligestillingsredegørelser-
ne i ligestillingslovens § 5 med samme lov.
Ligestillingslovens §§ 5 og 5 a, der omhandler ligestillings-
redegørelserne, blev ændret i 2019 med lov nr. 487 af 30.
april 2019 om ændring af lov om ligestilling af kvinder
og mænd (Forenkling af reglerne om indberetning af lige-
stillingsredegørelser). Ved lovændringen blev bl.a. indberet-
ningsperioden af ligestillingsredegørelserne ændret fra hvert
andet år til hvert tredje år, og datoen for indberetningen
blev ændret fra 1. september og 1. november til 1. juni i
ligestillingslovens § 5, stk. 1, og § 5 a, stk. 3, jf. lovens § 1,
nr. 1, 6 og 10.
Ligebehandlingslovens § 13, stk. 4, blev ikke ændret i for-
bindelse med ændringen af ligestillingslovens regler om li-
gestillingsredegørelser.
I dag indberetter ressortministrene i praksis om dispensatio-
ner, der er givet efter ligebehandlingslovens § 13, stk. 1 og
2, jf. ligebehandlingslovens § 13, stk. 4, samt ligestillingslo-
vens § 3, stk. 1, i forbindelse med ligestillingsredegørelser-
ne, der indsendes hvert tredje år, jf. ligestillingslovens § 5,
stk. 3.
Det foreslås, at »mindst hvert andet år inden den 1. novem-
ber, første gang i 2002« i § 13, stk. 4, udgår.
Med den foreslåede ændring vil indberetningen til ministe-
ren for ligestilling ikke længere være knyttet op til ligestil-
lingsredegørelserne, som foreslås afskaffet i lovforslagets §
1, nr. 4. Derudover vil der med ændringen ikke længere
være angivet en tidsgrænse for, hvor ofte en ressortminister
som minimum skal indberette om dispensationer efter lige-
behandlingslovens § 13, stk. 1 eller 2. Det er forventningen,
at Ligestillingsafdelingen under ministeren for ligestilling
årligt vil bede ministerierne oplyse, om der er blevet givet
tilladelser til dispensation.
Kravene til indberetning til ministeren for ligestilling vil
med den foreslåede ændring, sammen med den foreslåede
ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, ensrette kravene til indbe-
retninger af dispensationer til ministeren for ligestilling efter
reglerne i ligebehandlingsloven og ligestillingsloven.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025.
Det foreslåede vil medføre, at de foreslåede ændringer i
ligestillingsloven og ligebehandlingsloven vil finde anven-
delse fra og med den 1. januar 2025.
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne i ligestillingslovens
§ 11, stk. 6, og § 13, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 10 og 12, finder anvendelse for regnskabsår, der
begynder den 1. januar 2025 eller senere.
16
Det foreslåede vil medføre, at indberetningerne om køns-
sammensætningen i bestyrelsen m.v. og på de øverste le-
delsesniveauer, de eventuelt opstillede måltal og status for
opfyldelsen, jf. § 11, stk. 3 og 4, samt om den eventuelt
udarbejdede politik, jf. § 11, stk. 4, fra den 1. januar 2025
alene vil skulle ske hvert andet år og første gang i 2026, da
indberetningen sker bagudrettet.
Endvidere vil det foreslåede medføre, at institutioner og
virksomheder m.v., der har færre end 50 medarbejdere ved
ikrafttrædelsen af denne lov, ikke skal indberette efter lige-
stillingslovens § 11, stk. 5, der bliver stk. 6, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9, for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024
eller senere på året. Det skyldes, at indberetningen i ligestil-
lingslovens § 11 er bagudrettet.
Med ændringen vil de institutioner og virksomheder m.v.,
der fra 1. januar 2025 ikke længere vil være omfattet af
forpligtelserne i ligestillingslovens § 11 som følge af den
foreslåede minimumsgrænse på mindst 50 medarbejdere,
heller ikke skulle indberette efter ligestillingslovens § 11
i 2025 og fremadrettet.
Loven skal ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færø-
erne og Grønland, da ligestillingsloven og ligebehandlings-
loven ikke gælder og ikke kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, jf. ligestillingslovens § 31 og ligebehandlings-
lovens § 21.
Det bemærkes, at Færøerne har overtaget lovgivningskom-
petencen for sagsområdet ligeret for mænd og kvinder som
særanliggende.
Ligestillingsområdet er i Grønland reguleret ved inatsisartut-
lov nr. 36 af 4. juni 2024 om ligestilling og anti-diskrimina-
tion.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1575 af 19. december 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller
indirekte forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orien-
tering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. En
instruktion om at forskelsbehandle en person på grund
af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika betragtes som forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en
person på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika behandles ringere, end
en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en
tilsvarende situation
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en
bestemmelse, en betingelse eller en praksis, der tilsynela-
dende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig
ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, eller
hvis det vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund af
deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika i forhold til andre personer. Dette gælder
dog ikke, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse el-
ler praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og
midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og
nødvendige.
Stk. 4. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af sek-
suel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakte-
ristika indebærer ikke en pligt til at stille særlige fysiske
faciliteter til rådighed.
Stk. 5. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en
bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladen-
de er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufor-
delagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre
den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er
objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at
opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 6. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser
faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formo-
de, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehand-
ling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlings-
princippet ikke er blevet krænket.
1. § 2 affattes således:
»§ 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller
indirekte forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orien-
tering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. En
instruktion om at forskelsbehandle en person på grund
af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika betragtes som forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en
person på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika behandles ringere, end
en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en
tilsvarende situation.
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en
bestemmelse, en betingelse eller en praksis, der tilsynela-
dende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig
ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, eller
hvis det vil stille personer særlig ufordelagtigt på grund af
deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika i forhold til andre personer. Dette gælder
dog ikke, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse el-
ler praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og
midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og
nødvendige.
Stk. 4. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af sek-
suel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakte-
ristika indebærer ikke en pligt til at stille særlige fysiske
faciliteter til rådighed.
Stk. 5. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser
faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formo-
de, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehand-
ling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlings-
princippet ikke er blevet krænket.«
§ 3. Ressortministeren kan uanset bestemmelsen i § 2 på
eget område tillade foranstaltninger til fremme af ligestil-
ling, der har til formål at forebygge eller opveje forskelsbe-
handling på grund af køn.
2. I § 3, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En tilladelse efter 1. pkt. indberettes til ministeren for lige-
stilling.«
18
Stk. 2-3. ---
Redegørelser for ligestilling 3. Overskriften før § 5 ophæves.
§ 5. Ministerier, statslige institutioner og statslige virksom-
heder skal hvert tredje år inden den 1. juni redegøre for
deres arbejde for ligestilling, jf. § 4. Statslige institutioner og
statslige virksomheder skal dog kun udarbejde redegørelser,
hvis de har 50 eller flere medarbejdere.
Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om,
1) hvorvidt ministeriet, institutionen eller virksomheden har
formuleret målsætninger for ligestilling og i givet fald det
nærmere indhold af disse,
2) den kønsmæssige fordeling i forhold til ledelse og perso-
naleområdet i øvrigt og
3) andre forhold, der skønnes at have betydning for vur-
deringen af ministeriets, institutionens eller virksomhedens
indsats på ligestillingsområdet.
Stk. 3. Redegørelserne fra de i stk. 1 nævnte institutioner og
virksomheder indsendes til ressortministeren og til ministe-
ren for ligestilling.
§ 5 a. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal over for
kommunens og regionens beboere mindst hvert tredje år
redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. § 4. Redegørel-
sen skal vedtages af kommunalbestyrelsen og regionsrådet i
et møde.
Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om,
1) hvorvidt kommunen eller regionen har formuleret mål-
sætninger for ligestilling, og i givet fald det nærmere ind-
hold af disse,
2) den kønsmæssige fordeling i forhold til ledelse og perso-
naleområdet i øvrigt og
3) andre forhold, der skønnes at have betydning for kommu-
nens eller regionens indsats på ligestillingsområdet.
Stk. 3. Redegørelserne indsendes til ministeren for ligestil-
ling inden den 1. juni i de år, hvor redegørelserne udarbej-
des.
§ 6. Ministeren for ligestilling kan fastsætte regler om ind-
holdet af de i § 5, stk. 1, og § 5 a nævnte redegørelser.
Stk. 2. Ministeren for ligestilling kan i ekstraordinære situa-
tioner fravige fristerne for redegørelser som nævnt i § 5, stk.
1, og § 5 a, stk. 3.
4. §§ 5-6 ophæves.
5. Før § 7 indsættes:
»Redegørelse og perspektiv- og handlingsplan«.
19
§ 11. Der skal tilstræbes en ligelig sammensætning af kvin-
der og mænd i bestyrelser og andre kollektive ledelsesorga-
ner og på de øverste ledelsesniveauer i de følgende instituti-
oner og virksomheder m.v.:
1) Institutioner og virksomheder inden for den statslige for-
valtning, der ledes af en bestyrelse eller et andet kollektivt
ledelsesorgan.
2) Institutioner og virksomheder, der ledes af en bestyrelse
eller et andet kollektivt ledelsesorgan, og som ikke er omfat-
tet af nr. 1, hvis udgifterne til institutionen eller virksomhe-
den overvejende dækkes af statslige midler eller staten ejer
den overvejende del af institutionen eller virksomheden.
3) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, der ikke efter § 60 a i den nævnte lov er undtaget
fra kravet om Ankestyrelsens godkendelse.
Stk. 2. Der skal tilstræbes en ligelig sammensætning af kvin-
der og mænd på de øverste ledelsesniveauer i de følgende
institutioner og virksomheder m.v.:
1) De i § 5, stk. 1, nævnte ministerier, statslige institutioner
og statslige virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1.
2) Kommuner.
3) Regioner.
4) Regionale sygehuse.
6. I § 11, stk. 1 og 2, indsættes efter »virksomheder m.v.«:
»med 50 eller flere medarbejdere«.
7. I § 11, stk. 2, nr. 1, ændres »De i § 5, stk. 1, nævnte
ministerier« til: »Ministerier«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Det centrale ledelsesorgan skal i de i stk. 1 og 2
nævnte institutioner og virksomheder m.v. opstille måltal for
andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn
på de øverste ledelsesniveauer og udarbejde en politik for
at øge antallet af det underrepræsenterede køn på de øverste
ledelsesniveauer. Der skal kun opstilles måltal og udarbej-
des politik for de øverste ledelsesniveauer, hvis institutioner-
ne eller virksomhederne m.v. har 50 eller flere medarbejde-
re. Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejder, og
beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere skal ske
i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 143 i
selskabsloven.
8. § 11, stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves.
9. I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Fastlæggelse af, hvem der anses som medarbejder
efter stk. 1 og 2, og beregning af det gennemsnitlige antal
medarbejdere, skal ske i overensstemmelse med regler ud-
stedt i medfør af § 143 i selskabsloven.«
Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte institutioner og virksomhe-
der m.v., der har opstillet måltal, jf. stk. 3 og 4, skal til
ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller
det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fælleskab, jf.
§ 60 i lov om kommunernes styrelse, indberette om status
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
20
for opfyldelsen af de opstillede måltal, herunder for, hvorfor
man i givet fald ikke har nået det opstillede måltal. Samtidig
indberettes om den udarbejdede politik, jf. stk. 4. Indberet-
ningspligten efter 1. pkt. gælder dog ikke for de statslige
aktieselskaber, der skal indberette om måltal og politik i
henhold til årsregnskabslovens § 99 b.
Stk. 6. Ministeren for ligestilling kan fastsætte nærmere reg-
ler om afgrænsningen af de øverste ledelsesniveauer, jf. stk.
1, 2 og 4.
10. § 11, stk. 5, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 6, 1. og 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»De institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i stk.
1 og 2, skal hvert andet år til ressortministeren, kommunal-
bestyrelsen, regionsrådet eller det kollektive ledelsesorgan i
et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, indberette om kønssammensætningen i bestyrelsen
m.v. og på de øverste ledelsesniveauer, de eventuelt opstille-
de måltal og status for opfyldelsen, jf. stk. 3 og 4, samt om
den eventuelt udarbejdede politik, jf. stk. 4.«
§ 12. Ressortministeren skal ved udpegning af bestyrelses-
medlemmer m.v., uanset om institutionen eller virksomhe-
den er omfattet af § 11, sørge for, at de af ministeren ud-
pegede bestyrelsesmedlemmer er ligeligt kønsmæssigt sam-
mensat.
11. I § 12, stk. 1, ændres »sørge for« til: »tilstræbe«.
Stk. 2-6. ---
§ 13. Ressortministeren, kommunalbestyrelsen, regionsrådet
eller det kollektive ledelsesorgan i et kommunalt fællesskab,
jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, skal til ministeren
for ligestilling indberette om de opstillede måltal og status
for opfyldelsen af de opstillede måltal og oplyse om de
udarbejdede politikker.
12. I § 13, stk. 1, indsættes efter »skal«: »hvert andet år«,
og »om de opstillede måltal og status for opfyldelsen af de
opstillede måltal og oplyse om de udarbejdede politikker«
ændres til: »oplysningerne, som er nævnt i § 11, stk. 6«.
Stk. 2. Bestyrelser m.v., der er omfattet af § 11, stk. 1,
nr. 1 eller 2, skal efter anmodning give ressortministeren
oplysninger om kønssammensætningen af bestyrelsen m.v.
Ressortministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan
og på hvilket tidspunkt disse oplysninger skal gives.
13. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »2,,« til: »2,«.
Stk. 3-4. ---
§ 24. ---
Stk. 2. De i § 5 nævnte redegørelser udarbejdes første gang i
2001. De i § 13 nævnte indberetninger indsendes første gang
til ministeren for ligestilling i 2003.
Stk. 3. Formanden for det i § 18 nævnte Ligestillingsnævn
udpeges første gang for en periode på 4 år.
Stk. 4. Følgende love og bestemmelser ophæves:
1) Lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem
mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentli-
ge udvalg, kommissioner o. lign.
14. § 24, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
21
2) Lov nr. 238 af 20. april 1988 om ligestilling mellem
mænd og kvinder.
3) Lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling mellem mænd
og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den
statslige forvaltning.
4) §§ 5 a og 6 a i lov om lige løn til mænd og kvinder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 17. juli 1992.
§ 2
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 19. juli
2024, foretages følgende ændring:
§ 13. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte fravigelser skal indberettes til
ministeren for ligestilling af vedkommende minister mindst
hvert andet år inden den 1. november, første gang i 2002.
1. I § 13, stk. 4, udgår »mindst hvert andet år inden den 1.
november, første gang i 2002«.
22