Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024-73
Den 3. oktober 2024
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat og de samlede eksterne høringssvar
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)
Lovforslagets formål er at lette administrationen for kommuner, regioner og statslige institutioner
m.v. ved at afskaffe ligestillingsredegørelserne, at indføre en bagatelgrænse for hvilke institutioner
m.v. der er forpligtet til at opstille måltal for kønssammensætningen i bestyrelser m.v. samt at ændre
indberetningsperioden for måltal m.v. til hvert andet år.
Lovforslaget er fremsat i dag, torsdag den 3. oktober 2024.
Magnus Heunicke / Mette Kaae Hansen
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
./.
Offentligt
L 36 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2024-25


NOTAT
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Ligestillingsafdelingen
J.nr. 2024-73
Ref. AHH
Den 6. september 2024
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om
ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
(Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler
om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden fra 8. maj 2024 til 11. juni 2024.
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
3F, Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Kvindesamfund, Dansk Magisterforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier,
Danske Regioner, Dansk Industri, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Djøf,
Efterskoleforeningen, FH, Finansforbundet, Finans Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler,
Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen Far,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FRISKOLERNE - Dansk Friskoleforening, HK,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Komiteen for god
Selskabsledelse, Kommunernes Landforening (KL), Kvinderådet, KVINFO, Ledernes
Hovedorganisation (Lederne) og Ligebehandlingsnævnet.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Efter høringen er ligestillingsområdet overført til Miljø- og Ligestillingsministeriet, hvorfor
høringssvarene er stilet til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Akademikerne, CFU, Dansk Kvindesamfund, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier,
Danske Regioner, Djøf, Foreningen Far, Forhandlingsfællesskabet, FRISKOLERNE - Dansk
Friskoleforening, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kvinderådet, KVINFO, Lederne og
Ligebehandlingsnævnet.
Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra EQUALIS.
CFU, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, FRISKOLERNE - Dansk Friskoleforening
og Ligebehandlingsnævnet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
Offentligt
L 36 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2024-25
2
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene, der vedrører lovforslaget. For
en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises der til vedlagte høringssvar.
Der er ikke udarbejdet bemærkninger til de elementer i høringssvarene, der ikke direkte vedrører
lovforslaget.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til, at der i lovforslagets pkt. 2.1.2 indsættes ”i høj grad”,
så der i lovforslaget står: ”Ministeriet finder, at borgerne i høj grad og løbende kan orientere sig om
offentlige myndigheders m.v. arbejde med ligestilling via myndighedernes respektive hjemmesider, og
at den digitale udvikling derfor har begrænset behovet for en samlet redegørelse hvert tredje år”.
Der er derudover foretaget en række mindre ændringer, herunder af sproglig og lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
Miljø- og Ligestillingsministeriet har følgende bemærkninger til de væsentligste punkter i de
indkomne høringssvar:
4.1. Generelle bemærkninger
Danske Regioner og KL tilkendegiver, at de støtter lovforslaget.
Akademikerne, Danske Regioner, Djøf, KL, Kvinderådet og Lederne giver udtryk for, at de har
forståelse for intentionen bag lovforslaget om at fjerne unødigt bureaukrati og unødvendige
administrative byrder.
Det er Forhandlingsfællesskabets opfattelse, at ligestillingsredegørelserne ikke i sig selv skaber
ligestilling. De tager til efterretning, at ligestillingsredegørelserne afskaffes som led i en
afbureaukratisering af bl.a. kommuner og regioner og henviser derudover til eventuelle høringssvar fra
Fagbevægelsen Hovedorganisation og Akademikerne samt Forhandlingsfællesskabets
medlemsorganisationer.
Akademikerne, Dansk Kvindesamfund, Djøf, EQUALIS, Foreningen Far, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Kvinfo og Lederne udtrykker bekymring for konsekvenserne for
myndighedernes arbejde med ligestilling ved en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne.
Generelt forholder høringssvarene sig ikke konkret til de foreslåede ændringer i reglerne om måltal og
politikker. Der henvises til pkt. 4.3 og 4.4 i forhold til de konkrete bemærkninger, der er modtaget.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at lovforslaget har som primært formål at lette
administrationen for kommuner, regioner og statslige institutioner mv. ved at forenkle reglerne om
indrapportering i lov om ligestilling af kvinder og mænd (herefter ligestillingsloven).
4.2. Afskaffelse af ligestillingsredegørelserne
Danske Regioner og KL bakker op om de foreslåede ændringer. Danske Regioner bemærker endvidere,
at de foreslåede ændringer ikke i sig selv er til hinder for at arbejde aktivt med ligestilling. KL
bemærker, at ligestillingsredegørelserne er forbundet med en del administrativt arbejde, mens de ikke
i sig selv har effekt i forhold til ligestilling på offentlige arbejdspladser.
Djøf og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at ligestillingsredegørelserne ikke i sig selv skaber
ligestilling.
EQUALIS og Kvinfo giver udtryk for forståelse for ønsket om at undgå dobbeltadministration.
3
Akademikerne, Dansk Kvindesamfund, Djøf, EQUALIS, Foreningen Far, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Kvinfo og Lederne udtrykker bekymring over en afskaffelse af
ligestillingsredegørelserne uden et alternativ.
Dansk Kvindesamfund, Djøf, Institut for Menneskerettigheder og Kvinfo bemærker, at det ikke
fremgår, hvordan der skal følges op på forpligtelsen i ligestillingslovens § 4 ved en afskaffelse. Institut
for Menneskerettigheder anbefaler, at der redegøres for, hvordan ministeriet vil sikre, at forpligtelsen i
ligestillingslovens § 4 vil blive efterlevet af offentlige myndigheder ud over på personaleområdet.
Akademikerne, Dansk Kvindesamfund, Djøf, EQUALIS, Foreningen Far, Institut for
Menneskerettigheder og Kvinfo bemærker, at en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne vil gøre det
sværere at få viden om og følge ligestillingsarbejdet i det offentlige, hvor der ifølge Akademikerne,
Dansk Kvindesamfund, Djøf og Kvinfo ikke er en ensartet tilgang til arbejdet med
ligestillingsfremmende initiativer. Akademikerne og Djøf anfører desuden, at en afskaffelse risikerer at
nedprioritere og forringe arbejdet med ligestilling.
Foreningen Far og Kvinfo anfører, at det med lovforslaget ikke er godtgjort, at den digitale udvikling
har overflødiggjort ligestillingsredegørelserne. Akademikerne bemærker, at den enkelte ikke kan
forventes at konsolidere viden fra hjemmesider selv.
Dansk Kvindesamfund bemærker endvidere, at det er uklart, hvordan regeringen vil leve op til de
internationale forpligtelser på ligestillingsområdet.
EQUALIS og Kvinfo bemærker, at en afskaffelse vil betyde, at der ikke vil blive afrapporteret på de
områder, der ikke er omfattet af reglerne om måltal og politikker, og at data og viden på
personaleområdet om den overordnede kønssammensætning, samt om heltids- og
deltidsmedarbejdere og om kerneydelser dermed vil gå tabt. EQUALIS bemærker endvidere, at
ligestillingsredegørelserne i sig selv har et element af påmindelse om at indtænke køn i f.eks.
rekrutteringsprocesser.
Akademikerne og Lederne bemærker, at den offentlige sektor bør gå foran den private.
Akademikerne, Dansk Kvindesamfund, Djøf og Kvinderådet bemærker, at ligestillingsredegørelserne
bør gøres til et mere relevant og anvendeligt redskab i arbejdet med ligestilling, og Akademikerne,
Dansk Kvindesamfund og Djøf bemærker, at den offentlige sektor i højere grad bør anvende
ligestillingsredegørelserne aktivt og strategisk i arbejdet for ligestilling.
Djøf, Kvinderådet og Kvinfo bemærker, at kommunerne og andre offentlige myndigheder bør
understøttes i arbejdet med ligestilling. Dansk Kvindesamfund anbefaler, at der investeres i
specialisering og vidensopbygning.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i lovforslaget redegøres for andre offentlige
myndigheder end kommunernes oplevelse af ligestillingsredegørelsernes effekt, og at der indhentes
oplysninger fra relevante faglige organisationer og aktører.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at formålet med lovforslaget er at lette administrationen og frisætte den
offentlige sektor. En frisættelse af den offentlige sektor kræver, at der reelt lempes på krav om f.eks.
indberetning, og at kommuner, regioner og andre offentlige institutioner mv. i højere grad selv
tilrettelægger deres arbejde og prioritering inden for de krav, der findes til dem, herunder
forpligtelsen i ligestillingslovens § 4.
4
Ministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget ikke ændrer på, at offentlige myndigheder fortsat er
forpligtet til at arbejde med ligestilling efter ligestillingslovens § 4.
Ministeriet bemærker samtidig, at der gennem de senere år er indført nye redskaber på
ligestillingsområdet, herunder øremærket orlov og regler om måltal og politikker for
kønssammensætningen i ledelse, hvilket reelt betyder, at indberetningerne i
ligestillingsredegørelserne på personaleområdet i vid udstrækning har mistet sin aktualitet, og at der
til dels er tale om dobbeltindberetning.
Ministeriet anerkender, at der umiddelbart ikke længere vil være en opsamling af eksempler på
ligestilling i kerneydelser. Ministeriet bemærker dog, at der alene har været tale om, at de
indberettende organisationer har indrapporteret et konkret eksempel efter eget valg, hvilket ikke
vurderes reelt at give et overblik over arbejdet. Ministeriet noterer sig i den forbindelse, at både
Danske Regioner og KL støtter forslaget og ikke ser det som en hindring for at arbejde aktivt med
ligestilling.
Ministeriet bemærker i forhold til et potentielt tab af viden og overblik over ligestillingsarbejdet i det
offentlige ved en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne, at der allerede findes offentligt tilgængelige
data på en række områder. Det gør sig navnlig gældende på personaleområdet, hvor der sker
indberetning om måltal og politikker for ledelse i medfør af ligestillingsloven. Derudover findes data,
der opdateres kvartalsvist, om bl.a. kønssammensætningen blandt personale i det offentlige, herunder
stillingsbetegnelser og løn, på ”Lønoverblik” (løenoverblik.dk) for staten og ”Kommuner og Regioners
Løndatakontor” (KRL.dk), der ligeledes indeholder data om henholdsvis fuldtid og deltid. Endvidere
har Danmarks Statistik en række ligestillingsindikatorer samt en temaside om ligestilling mellem
mænd og kvinder i Danmark inden for f.eks. uddannelse, helbred og indkomst.
Ministeriet vurderer endvidere, at tallene i ligestillingsredegørelserne hurtigt kan opfattes som
forældede, da tilnærmelsesvist samme datagrundlag opdateres kvartalsvist andre steder som
beskrevet oven for.
Ministeriet bemærker, at ligestillingsredegørelserne blev forenklet i 2019 med henblik på at gøre dem
til et mere relevant og anvendeligt redskab. Det er ministeriets vurdering, at det ikke er lykkedes, og
at der fortsat løbende rejses kritik af ligestillingsredegørelserne, herunder af flere borgmestre ved den
seneste ligestillingsredegørelse i 2023, også en række adspurgte kommunaldirektører har været
kritiske, jf. undersøgelse fra A4 Ligestilling.
Da formålet med lovforslaget er at frisætte og lette administrationen for kommuner, regioner og
statslige institutioner mv. ved at forenkle reglerne om indrapportering i ligestillingsloven vurderes
det ikke hensigtsmæssigt at arbejde med alternativer til ligestillingsredegørelserne.
Ministeriet bemærker til Institut for Menneskerettigheders anbefaling om at høre andre end
kommunerne, at der med nærværende eksterne høring er indhentet høringssvar fra Danske Regioner
samt en række relevante aktører på bl.a. ligestillingsområdet.
Ministeriet vurderer samlet set, at høringssvarene ikke giver anledning til yderligere ændringer i
lovforslaget.
4.3. Bagatelgrænse for arbejdet med måltal og politikker
KL finder en afgrænsning med mindst 50 medarbejdere hensigtsmæssig og bakker op om forslaget.
EQUALIS bemærker, at det er positivt, at dokumentationskrav på tværs af målgrupper på det
offentlige og private område ensrettes.
5
Kvinfo er enig i, at det kan være en forholdsvis større byrde for små virksomheder af rapportere, og at
dette kan begrunde, at man indfører en bagatelgrænse. Kvinfo anbefaler dog, at lovændringen
suppleres med tiltag, der kan understøtte skolers frivillige arbejde med at fremme ligelig kønsfordeling
i deres ledelsesorganer.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at ligestillingsministeren i samarbejde med Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner i januar 2024 lancerede et inspirationskatalog, som
samler gode råd og konkrete værktøjer, der kan være med til at understøtte offentlige institutioners
arbejde med at fremme kønsbalance i ledelse. Inspirationsmaterialet vil også kunne understøtte
mindre organisationer som f.eks. friskolers frivillige arbejde med at fremme kønsbalance i bestyrelser
og ledelse.
4.4. Ændret indberetningsperiode for måltal og politikker
KL støtter, at der indføres længere indberetningsintervaller. KL vurderer imidlertid, at det vil være
tilstrækkeligt, hvis indberetningerne om kønssammensætningen i kommunale bestyrelser mv. og
bestyrelser mv. i fælleskommunale selskaber skete hvert fjerde år.
EQUALIS vurderer, at en ændring af indberetningsperioden fra hvert år til hvert andet år vil være
problematisk ift. at sikre data og en fast og kontinuerlig monitorering, og vil gøre det sværere hurtigt at
implementere ændringer og aflæse effekter af nødvendige initiativer.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at der efter ministeriets vurdering ikke vil ske tilstrækkeligt store ændringer i
bestyrelser og ledelseslag fra år til år til, at der vil være et afgørende tab i datagrundlaget ved at
ændre afrapporteringen fra hvert år til hvert andet år. Bestyrelsesposter vil typisk følge en fireårig
kadence og ansættelser på de øverste ledelsesniveauer vil også typisk løbe over flere år.
I forhold til KL’s forslag om at indberette hvert fjerde år finder ministeriet, at en fireårig kadence vil
forringe datagrundlaget samt mindske muligheden for at følge udviklingen og evt. igangsætte
initiativer.
Ministeriet finder, at der med den foreslåede ændring er fundet en passende balance mellem at sikre
transparens og et kontinuerligt datagrundlag for kønssammensætningen i offentlige ledelse og at lette
de administrative bryder.
4.5. Øvrigt
Foreningen Far anser ændringerne i §§ 11 og 12, hvor ”sørge for” ændres til ”tilstræber”, som en
forringelse med risiko for manglende ligestilling.
Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at den foreslåede ændring af § 12 er en præcisering af bestemmelsens ordlyd,
så den følger intentionen bag reglerne. Endvidere vil formuleringen frem over svare til den, der
allerede anvendes i ligestillingslovens § 11. Ministeriet skal præcisere, at ordlyden i § 11 således ikke
foreslås ændret.
Ministeriet finder, at den foreslåede præcisering skal fastholdes, da den vil bidrage til at fjerne tvivl
om indholdet af forpligtelsen i § 12. Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 11.


Den 10. juni 2024
Sagsnr. S-2024-574
Dok.nr. D-2024-21566
maher/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK – 1358
København K.
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Akademikernes høringssvar vedr. udkast til lovforslag om
ændring af ligestillingsloven m.v. (afskaffelse af ligestil-
lingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammen-
sætningen i bestyrelser m.v.)
Akademikerne har som udgangspunkt forståelse for ønsket om at be-
grænse unødigt bureaukrati i den offentlige sektor og at fjerne unød-
vendige administrative byrder. Akademikerne stiller os dog bekymrede
overfor, at dette sker gennem afskaffelse af statslige institutioners,
kommunernes og regionernes forpligtelser i ligestillingslovens §§ 5, 5 a
og 6.
Offentlige myndigheder har en generel forpligtelse til at arbejde for lige-
stilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning i medfør
af Ligestillingslovens § 4, og ligestillingsredegørelserne er et vigtigt bi-
drag hertil.
Ligestillingsredegørelsen har til formål, at monitorere og fremme ligestil-
lingsindsatser i det offentlige, at synliggøre indsatsen over for borgere
og andre interessenter, og at indsamle god praksis til inspiration for
myndighedernes videre arbejde med ligestilling. Samtidig sikrer ligestil-
lingsredegørelserne at der stilles et nationalt overblik til rådighed.
At tilbagerulle sådanne datagenererende indsatser på ligestillingsområ-
det er uhensigtsmæssigt, særligt i lyset af, at ligestilling stadig ikke er
fuldt til stede på det danske arbejdsmarked, og at ligestillingstiltag bør
bygge på et oplyst grundlag.
Ved at afskaffe ligestillingsredegørelser uden at have et kvalificeret al-
ternativ, vil det fremadrettede arbejde med ligestilling heller ikke nød-
vendigvis blive prioriteret med den nødvendige faglighed og ekspertise.
Dette er særligt problematisk, når offentlige myndigheders arbejde med
ligestilling allerede er udfordret i dag.
Således fremhævede fx Institut for Menneskerettigheder tilbage i 2015 i
publikationen Målbar ligestilling – statistik som værktøj til fremme af
kønsligestilling i kommunerne, at ”kommunernes aktuelle indsats på
Til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Att.: lige@lige.dk
Offentligt
L 36 - Bilag 1
Ligestillingsudvalget 2024-25
Side 2 af 3
ligestillingsområdet er højst varierende. Enkelte kommuner er meget
aktive, særligt er nogle kommuner aktive på personaleområdet, men
generelt er aktivitetsniveauet relativt lavt i hovedparten af kommuner-
ne. På den baggrund bidrager rapporten med overvejelser, som kan
kvalificere og styrke den kommunale indsats – med særligt fokus på
betydningen af relevante kønsopdelte data.”
Også Rambølls analyse Forenkling og afbureaukratisering af ligestillings-
redegørelser fra 2018 viste, at kommuner og statslige institutioner kun i
nogen grad arbejder med ligestilling på personaleområdet, og at kom-
muner og regioner kun i begrænset omfang arbejder med ligestilling af
kerneydelser. Her blev det også påpeget, at der var brug for en mere
tydelig formulering af formålet med ligestillingsredegørelserne.
Akademikerne ser derfor en væsentlig risiko for at afskaffelse af ligestil-
lingsredegørelserne vil medføre en intern nedprioritering af arbejdet
med ligestilling, og derfor forringe offentlige myndigheders arbejde med
ligestilling, og svække af formålet med ligestillingsloven.
Samtidig vil en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne gøre det betyde-
ligt vanskeligere for politikere, forskere og almindelige borgere at få
viden om, hvordan det står til med ligestillingsarbejdet i den offentlige
sektor. Som ministeriet selv angiver i bemærkningerne til lovforslaget,
så kan det ikke forventes at den enkelte selv konsoliderer denne viden
fra diverse hjemmesider.
Frem for at se redegørelserne som et problem, bør kommuner og regio-
ner i langt højere grad se på, hvordan redegørelserne bruges mere ak-
tivt i deres arbejde for ligestilling. Kommunerne har både som store ar-
bejdspladser og gennem deres indflydelse på borgernes hverdagsliv de
bedste forudsætninger for at realisere ligestilling – ikke blot som en
formel rettighed, men også ved at være med til at skabe reel ligestilling
mellem kønnene. Kommunerne løfter også en vigtig ligestillingsforplig-
telse som arbejdsgivere. For eksempel på temaer som rekruttering af
det underrepræsenterede køn på det kommunale ledelsesniveau samt
udfordringen med skæve kønsfordelinger på kommunens arbejdsplad-
ser.
Akademikerne skal endvidere pege på det bemærkelsesværdige i, at
samtidig med at ligestillingsredegørelser foreslås afskaffet på det offent-
lige område, så udrulles registreringskrav på bl.a. kønsdiversitet i den
private sektor, jf. CSRD’s krav til større virksomheders rapportering af
bæredygtighedsdata og ESG, som ligeledes drypper ned på mindre virk-
somheder i leverandørkæden. Danmarks offentlige institutioner og virk-
somheder bør ikke halte efter, men sætte det gode eksempel.
Side 3 af 3
Akademikerne foreslår derfor i stedet, at ligestillingsredegørelserne op-
prioriteres og gøres til et mere relevant og anvendeligt redskab i arbej-
det med aktivt og strategisk at fremme ligestillingen mellem mænd og
kvinder hos offentlige myndigheder.
Akademikerne er generelt af den opfattelse, at ligestillingsredegørelser-
ne – brugt på rette måde – er et vigtigt redskab til at fastholde offentli-
ge myndigheders fokus på ligestillingsspørgsmål, synliggøre fakta og
viden om ligestilling hos offentlige myndigheder og på tværs af myndig-
heder samt synliggøre deres ambitioner på ligestillingsområdet. Akade-
mikerne ser også gerne, at offentlige myndigheder opprioriterer deres
kompetencer på ligestilling, både organisatorisk og politisk.
Akademikerne henviser herudover til eventuelle høringssvar fra For-
handlingsfællesskabet samt fra Akademikernes medlemsorganisationer.
Med venlig hilsen
Martin Herss
D: 20603396
E: maher@ac.dk
Til: Neel Pryds Winkel (npw@lige.dk)
Fra: info cfu-net (info@cfu-net.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af ligestillingsredegørelser
og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.
E-mailtitel: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af ligestillingsredegørelser
og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)
Sendt: 06-06-2024 15:40
Kære Neel.
CFU har ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Fuldmægtig
w w
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
22 76 09 16
Mail: cc@skaf-net.dk
Fra: Neel Pryds Winkel <npw@lige.dk>
Sendt: 8. maj 2024 11:40
Til: 3F <3f@3f.dk>; ac@ac.dk; amnesty@amnesty.dk; ast@ast.dk; ae@ae.dk; presse@atp.dk; info cfu-net <info@cfu-
net.dk>; Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; Dansk Erhverv <info@danskerhverv.dk>; kontakt@friskolerne.dk;
Dansk Kvindesamfund <sekretariat@danskkvindesamfund.dk>; Danske Magistre <dm@dm.dk>;
info@privateskoler.dk; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Dansk Industri <di@di.dk>; dssv@dssv.dk; DJØF
<djoef@djoef.dk>; info@efterskolerne.dk; Fagbevægelsens Hovedorganisation <FH@fho.dk>; Finansforbundet
<post@finansforbundet.dk>; mail@finansdanmark.dk; info@friefagskoler.dk; dj@sctib.dk; fkf@kristne-friskoler.dk;
formand@foreningenfar.dk; post@forhandlingsfaellesskabet.dk; fp@fogp.dk; presse@hk.dk; Søren Lauridsen
<sla@ida.dk>; info@humanrights.dk; cg-komite@erst.dk; KL <kl@kl.dk>; kvr@kvinderaad.dk; kvinfo@kvinfo.dk;
lh@lederne.dk; ast@ast.dk
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af ligestillingsredegørelser og
forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)
Til høringsparterne på vedhæftede høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om
kønssammensætningen i bestyrelser m.v.) i ekstern høring.
Fristen for høringssvar er tirsdag den 11. juni 2024, kl. 12 til lige@lige.dk.
Med venlig hilsen
Neel Pryds Winkel
Teamchef/Chefkonsulent
Ligestilling
Mobil: +45 28 18 29 77
Mail: npw@lige.dk
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon: 72 28 24 00
www.digmin.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du
venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive
oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
1
København, 10. juni 2024
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov
om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser
m.v.)
Dansk Kvindesamfund takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om ændring
af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til beskæftigelse m.v., og har med interesse læst forslaget. Vi fremsender hermed vores
bemærkninger.
Dansk Kvindesamfund er bekymret for, at afskaffelsen af ligestillingsredegørelserne vil medføre
intern nedprioritering og have negative konsekvenser for ligestillingsarbejdet i det offentlige.
Frem for at lempe bør regeringen (op)kvalificere redegørelserne og sikre en mainstreaming af
kønsperspektivet i alle politikområder i det offentlige.
Der er behov for at offentlige myndigheder arbejder aktivt for at fremme ligestilling
De offentlige myndigheder er en arbejdsplads for 1/3 del af de danske lønmodtagere, og er fortsat
meget kønsopdelt. De kommunale arbejdspladser består fx i dag af 77% kvinder.1
Det er primært
kvinder, der er ansat som sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger - og mænd, der er ansat i
politiet og Forsvaret. Det er også mænd, der oftere er repræsenteret i topledelse i kommuner,
regioner og stat.
Global Gender Gap Report 2023 (WEF) viser, at andelen af kvinder i ledende stillinger (lovgivere,
ledende embedsmænd og ledelse generelt) i Danmark er i tilbagegang. I 2023 rangerer Danmark
som nummer 102 ud af 146 lande, hvilket er en tilbagegang fra 2022, hvor vi var nummer 95 ud af
146 lande. De seneste par år har udviklingen mod et mere ligestillet samfund reelt stået i stilstand.2
Vil Danmark være førende på ligestilling, er der i den grad brug for at vi tilrettelægger vores
indsatser og tilbud på en måde, der understøtter at alle uanset køn har lige muligheder
i uddannelse, arbejde, familieliv, mv. Det har ligestillingsministeren også selv argumenteret for i
perspektiv- og handlingsplanen for ligestilling 2024.3
Derfor stiller Dansk Kvindesamfund sig undrende overfor, at man nu vil nedlægge de muligheder,
der er for at undersøge, hvor langt vi er med ligestillingen fx i forhold til repræsentation blandt
medarbejdere og forskellen i adgangen til kerneydelser.
Kommunerne leverer en stor del af de borgernære ydelser såsom sundhed og sociale tilbud, og har
en stor indflydelse på danskernes hverdagsliv. Derfor har de også nogle af bedste forudsætninger
for at påvirke den og fremme ligestilling. Når offentlige myndigheder ikke længere forpligtes til at
offentliggøre ligestillingsredegørelser hvert 3. år, kan hverken fremgang eller tilbageslag i
ligestillingen dokumenteres. Det vil blive uigennemsigtigt, hvor der er brug for at sætte ind med
ligestillingsfremmende tiltag.
Dansk Kvindesamfund finder det bekymrende, at ligestillingsministeren ikke fremsæ er et
alternativt forslag, der indarbejder ligestilling i al planlægning og forvaltning, og sikrer
1
Beskæ igelsesministeriet, 2024, kvinder-og-maend-paa-arbejdsmarkedet-2024.pdf (bm.dk).
2
102 ud af 153 lande i 2020; 101 ud af 156 lande i 2021. h ps://www.weforum.org/publications/global-gender-gap-report-2023/.
3
Februar, 2024. h ps://www.digmin.dk/Media/638447139651494878/Perspektiv-
%20og%20handlingsplan%20for%20ligestilling%202024.pdf.
2
forpligtelserne til at arbejde for ligestilling. Dertil er det uklart, hvordan regeringen vil arbejde for at
leve op til de nationale4
og internationale5
forpligtelser på ligestillingsområdet.
Politikudvikling i det offentlige skal adressere faktiske ligestillingsudfordringer
I dag er der ikke en ensrettet tilgang til arbejdet med ligestillingsfremmende initiativer i det
offentlige. Manglen på ensretning har fx resulteret i, at kun 37% af kommunerne i 2023 havde
indtænkt strategier for ligestilling i deres borgernære ydelser.6
Når regeringen dertil vil afskaffe ligestillingsredegørelserne og i stedet lade det være op til den
enkelte forvaltning at administrere, hvordan de vil prioritere ligestillingsarbejdet, vil det potentielt
medføre ulighed i uddannelse, arbejde, sundhed mv. på tværs af landet. At nogle kommuner
udvikler ligestillingsplaner udenom redegørelserne er positivt, men der er brug for et samlet
overblik over planer, konkrete tiltag og resultater. Samtidig skal offentlige myndigheder have
adgang til at sammenligne på tværs, så vi muliggør best practice på området.
Selvom ligestillingsredegørelserne ikke er fyldestgørende, er de alligevel borgernes dokumentation
for, hvor langt vi er i forhold til at skabe reel ligestilling mellem kønnene. Vi er nødt til at kunne
identificere tendenserne, for overhovedet at kunne pege på hvilke områder, vi skal forbedre. De
politikker, der udvikles af o entlige myndigheder, skal aktivt arbejde på at løse de faktiske og
virkelige problemer, som forhindrer ligestilling i samfundet. De e indebærer at forstå og identificere
de specifikke udfordringer, der eksisterer, og dere er udforme politikker, der e ektivt kan løse disse
udfordringer for at fremme ligestilling. Vi har brug for det samlede overblik, så vi kan følge
udviklingen over tid og handle på resultaterne.
Frem for at reducere kravene og se redegørelserne som et problem skal kommuner, regioner og stat
kunne bruge redegørelserne strategisk og løbende kvalificere dem.
Vi anbefaler, at redegørelserne fastholdes og udbygges. Samtidig skal der investeres i specialisering
og vidensopbygning i arbejdet med ligestilling.
Maria Søndergaard
Forkvinde, Dansk Kvindesamfund
4 Ifølge § 4 i Lov om ligestilling af kvinder og mænd skal o entlige myndigheder inden for deres område arbejde for ligestilling og
indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning
5
I henhold til Kvindekonventionens art. 3 er regeringen forpligtet til ”[…] på alle, og især på politiske, sociale, økonomiske og kulturelle
områder, at tage passende skridt, herunder lovgivning, for at sikre kvinders fulde udvikling og fremgang […].” Konventionens art. 4, stk. 1
fastslår endvidere, at ”[…] midlertidige særforanstaltninger med sigte på at fremskynde faktisk ligestilling mellem mænd og kvinder skal
ikke betragtes som diskrimination e er definitionen i denne konvention […].”
6
Ligestillingsredegørelser for 2023, h ps://www.digmin.dk/Media/638386726341380213/Bilag%205%20-
%20Hovedrapport,%20Ligestillingsredeg%c3%b8relser%20for%202023.pdf.
Til: Ligestilling (lige@lige.dk)
Cc: Søren Tonnesen Lodahl (stl@privateskoler.dk), Karsten Suhr (ks@privateskoler.dk)
Fra: Simone Dalsgaard (sd@privateskoler.dk)
Titel: Høring vedr. afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i
bestyrelser m.v. Danmarks Private Skoler
Sendt: 10-06-2024 10:25
Til
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Vedr. høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)
I høringsbrev af 3. maj 2024 anmoder Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om eventuelle
bemærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
takker for muligheden til at give vores synspunkter til kende.
Vi har ingen særlige bemærkninger.
På foreningens vegne,
Med venlig hilsen
www.privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Souschef, Seniorkonsulent
T: +45 33307927
M: +45 60771719
E: sd@privateskoler.dk
S: Send ‘sikker mail’ til mig her
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Ny Kongensgade 15, 1472 København K
T: + 45 33307930
E: info@privateskoler.dk
1
04-06-2024
EMN-2024-00587
1707491
Malene Bett Vestergaard
Sørensen
Vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling mel-
lem mænd og kvinder mht. beskæftigelse mv., ministeriets sagsnr.
2024-73
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har den 3. maj 2024 sendt udkast til
lov om ændring af ligestillingsloven i høring med frist til at afgive bemærkninger
den 11. juni 2024.
Forslaget omhandler en ændring af hyppigheden for ligestillingsredegørelser
fra årligt til hvert andet år og en bagatelgrænse på 50 ansatte for, hvornår en
virksomhed kan blive forpligtet til at opstille måltal for kønssammensætningen
i bestyrelsen.
Hensigten er at forenkle procedurerne og derved medvirke til at reducere de
administrative byrder for de berørte virksomheder, herunder regionerne.
Regionerne og Danske Regioner har stor fokus på ligestilling mellem kønnene
og arbejder målrettet med at understøtte f.eks. kvinder i ledelse, ligesom der
er opmærksomhed på det kønsopdelte arbejdsmarked. Regionerne har udar-
bejdet planer for ligestilling, i den sammenhæng er kønssammensætningen på
flere niveauer afdækket og kan f.eks. danne grundlag for yderligere indsatser
på ligestillingsområdet.
Det er væsentligt, at lovgivningen også understøtter ligestillingshensyn og med-
virker til fortsat at fremme ligestillingen mellem kønnene.
De foreslåede ændringer er efter Danske Regioners opfattelse ikke i sig selv til
hinder for at arbejde aktivt med ligestilling. Dette sammenholdt med, at det er
vigtigt at minimere administrative krav, hvis formål tilgodeses på anden måde,
gør, at Danske Regioner kan støtte de foreslåede ændringer i ligestillingsloven.
Der tages forbehold for godkendelse i Danske Regioners bestyrelse den 22. au-
gust 2024.
Med venlig hilsen
Djøfs bidrag til høringssvar, juni 2024
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af
kønssammensætningen i bestyrelser mv.)
Ad. Ligestillingsredegørelser
Som udgangspunkt har Djøf grundlæggende stor forståelse for ønsket om at begrænse
bureaukratiet i den offentlige sektor og fjerne unødvendige administrative byrder.
Men at anse ligestillingsredegørelserne som en oplagt vej til dette finder vi problematisk.
Ikke mindst set i lyset af, at offentlige myndigheder har en generel forpligtelse til at arbejde for
ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning i medfør af Ligestillingslovens §
4. Ministeren fremlægger i forslaget ikke noget alternativt bud op på hvordan lovens formål om at
fremme ligestillingsarbejdet opnås.
Ligestillingsredegørelserne skal bruges som et strategisk redskab til at fastholde et vedvarende
fokus på ligestillingsproblematikker. Ved at afskaffe disse uden at have et kvalificeret alternativ, vil
det fremadrettede arbejde ikke nødvendigvis blive prioriteret med den nødvendige faglighed og
ekspertise og dermed ikke efterleve lovens formål. Følgelig ser vi stor risiko for, at afskaffelse af
ligestillingsredegørelserne vil forringe offentlige myndigheders arbejde med ligestilling. Og det vil
fremadrettet blive betydeligt vanskeligere for politikere, forskere og almindelige borgere at få
viden om, hvordan det står til med ligestillingsarbejdet i den offentlige sektor
Følgelig er det Djøfs opfattelse, at ligestillingsredegørelserne snarere bør prioriteres højere, frem
for at blive afskaffet i en afbureaukratiseringsdagsorden.
Allerede i 2015 fremhævede Institut for Menneskerettigheder i publikationen Målbar ligestilling –
statistik som værktøj til fremme af kønsligestilling i kommunerne, at ”kommunernes aktuelle
indsats på ligestillingsområdet er højst varierende. Enkelte kommuner er meget aktive, særligt er
nogle kommuner aktive på personaleområdet, men generelt er aktivitetsniveauet relativt lavt i
hovedparten af kommunerne. På den baggrund bidrager rapporten med overvejelser, som kan
kvalificere og styrke den kommunale indsats – med særligt fokus på betydningen af relevante
kønsopdelte data.”
I ny undersøgelse blandt 29 kommunaldirektører svarer 22, at de anser de lovpligtige redegørelser
som spild af tid.1
Frem for at se redegørelserne som et problem, bør kommuner og regioner i langt højere grad se
på, hvordan redegørelserne bruges mere aktivt i deres arbejde for ligestilling. Kommunerne har
både som store arbejdspladser og gennem deres indflydelse på borgernes hverdagsliv de bedste
forudsætninger for at realisere ligestilling – ikke blot som en formel rettighed, men også ved at
være med til at skabe reel ligestilling mellem kønnene. Kommunerne løfter også en vigtig
ligestillingsforpligtelse som arbejdsgivere. For eksempel på temaer som rekruttering af det
underrepræsenterede køn på det kommunale ledelsesniveau samt udfordringen med skæve
kønsfordelinger på kommunens arbejdspladser.
Derfor er der snarere brug for, at kommunerne får øget bistand til, hvordan redegørelsen kan
understøtte det strategiske arbejde med ligestilling i kommunerne.
Også Rambølls analyse af ligestillingsredegørelserne fra 20182 viste, at kommuner og statslige
institutioner kun i nogen grad arbejder med ligestilling på personaleområdet. Og at kommuner og
regioner kun i begrænset omfang arbejder med ligestilling af kerneydelser. Her blev det også
påpeget, at der var brug for en mere tydelig formulering af formålet med
ligestillingsredegørelserne.
Djøf anerkender, at ligestillingsredegørelser ikke i sig selv skaber ligestilling på offentlige
arbejdspladser, men det forhold, at nogle kommuner udarbejder en ligestillingsplan, er ikke en
tilstrækkelig god begrundelse for at afskaffe redegørelserne, da der er brug for en samlet
afrapportering med en række indikatorer og måltal, så det er muligt at få et samlet overblik over
kommunernes indsatsområder og resultater over tid, der kan handles på.
Frem for at købe præmissen om, at arbejdet er for besværligt, er der derfor snarere brug for, at
ministeren sætter markant ind på at sikre, at ligestillingsarbejdet bliver en central prioritet for alle
kommuners arbejde.
1 Kommuner kalder statslig ligestillingsredegørelse for spild af tid, artikel i Ugebrevet A4, 23. maj 2023,
https://www.a4medier.dk/aktuelt/artikel/kommuner-1
2
Rambøll: Forenkling og afbureaukratisering af ligestillingsredegørelser, november 2018
https://www.digmin.dk/Media/638084311712163009/forenkling_og_afbureaukratisering_af_ligestillingsredegrelser_
november2018.pdf
7. juni 2024
Tænketanken EQUALIS’ høringssvar angående forslag til Lov om ændring af lov om
ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling
af regler om kønssammensætning i bestyrelser m.v.)
Sagsnr. 2024-73
Den 8. maj 2024 sendte Digitaliserings- og ligestillingsministeriet udkast til lov om
ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. i høring.
I udkastet foreslås det, at forpligtigelsen i ligestillingslovens §§ 5 og 5a for ministerier,
statslige institutioner og statslige virksomheder samt kommunalbestyrelsen og
regionsrådet til at redegøre for deres arbejde for ligestilling, jf. ligestillingslovens § 4,
ophæves.
Ligeledes foreslås det, at målgruppen, der er forpligtet til at tilstræbe en ligelig
kønssammensætning i bestyrelser, fokuseres til at omfatte institutioner, virksomheder,
kommunale fællesskaber mv. med over 50 medarbejdere med henblik på at frigive
ressourcer og lette de små institutioners m.v. administration. Tillige foreslås det, at
indberetningsperioden ændres fra hvert år til hvert andet år.
Konkrete bemærkninger
Tænketanken EQUALIS finder det positivt, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
med ændringsforslaget tager stilling til overlap mellem ligestillingsredegørelsernes
indhold på personaleområdet og indhold i lovgivning om måltal og politikker for det
underrepræsenterede køn på det offentlige område.
Vi stiller os dog uforstående overfor den overordnede hensigt om helt at afskaffe
ligestillingsredegørelserne og ikke sætte andet i stedet. Med indførelsen af
ligestillingsredegørelser, og i den efterfølgende afbureaukratiseringsproces af selvsamme
i 2018, fastlagdes rammer for data og vidensindsamling fra kommuner og andre
offentlige institutioner. Viden og data, som udgør et helt afgørende grundlag for
opfølgning, evaluering og indsatser, der understøtter reel udvikling inden for
ligestillingsområdet.
Mens der er nogle overlap i data mellem ligestillingsredegørelserne og lovgivning om
måltal og politikker på det offentlige område, indeholder redegørelserne data og viden,
som vil gå tabt ved en endegyldig afskaffelse. Herunder bl.a. tal på den overordnede
kønssammensætning i hele institutionen, samt tal på kønssammensætningen af hhv.
heltids- og deltidsmedarbejdere. Afrapportering i ligestillingsredegørelserne bevirker
desuden, at der er transparens omkring den enkelte institutions data og måltal – et lag
som ikke er indeholdt i lovgivningen om måltal og politikker på det offentlige område, og
som derfor ligeledes vil gå tabt.
Det skal endvidere bemærkes, at lovgivning om måltal og politikker på det offentlige
område ikke stiller krav til dokumentation af eksempler på faktiske handlinger. Dermed vil
en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne også betyde en afskaffelse af indsigter i,
hvilke konkrete handlinger offentlige institutioner iværksætter for at arbejde med den
personalemæssige kønssammensætning. Samtidigt indeholder ligestillingsredegørelserne
et element af påvirkning, idet de i sig selv udgør en påmindelse til de offentlige
institutioner om at indtænke køn og kønssammensætning i eksempelvis
rekrutteringsprocesser.
Ovenstående betragtninger relaterer sig til det personalerelaterede indhold i
ligestillingsredegørelserne. Skeler vi til den del af redegørelserne, der relaterer sig til
kerneydelserne i den offentlige sektor, vil en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne
betyde, at vi fuldstændig mister centraliseret viden om, hvordan køn og ligestilling
indtænkes i de offentlige ydelser. Det er i sig selv enormt problematisk, hvis vi ikke
længere kan se dokumentation for, hvordan hensyn til køn inkluderes i det offentliges
kerneydelser, såsom på uddannelsesinstitutionerne, på plejehjemmene og i
sygehusvæsenet.
For så vidt angår ændringsforslaget til lov om måltal og politikker vedr. forenkling af
regler om kønssammensætning i bestyrelser, er det positivt, at man med
ændringsforslaget skeler til det private arbejdsmarked og lægger an til en ensretning af
dokumentationskrav på tværs af målgrupper. Ved indførelse af en bagatelgrænse vil
reglerne således være ensrettet på det offentlige og det private område.
Vi finder dog, at en ændring af indberetningsperioden fra hvert år til hvert andet år vil
være yderst problematisk. Data er et nødvendigt grundlag for forandring, hvorfor der er
behov for en fast og kontinuerlig monitorering. I Digitaliserings- og
ligestillingsministeriets argument om, at der ikke vil ske tilstrækkeligt store ændringer i
bestyrelser og ledelseslag fra år til år til, at det kræver årlig afrapportering, bagatelliseres
sværhedsgraden i at udvikle kontinuerlige tilpasninger. Et datagrundlag der bygger på
data fra hvert andet år, vil gøre det sværere hurtigt at implementere ændringer og aflæse
effekter af nødvendige initiativer.
I Tænketanken EQUALIS stiller vi os forhåbningsfulde overfor, at hensynet til et behov for
et ordentligt videns- og datagrundlag i tillæg til et kontinuerligt og skarpt fokus på
ligestilling i udvikling af offentlige ydelser vil veje tungt i ministeriets videre arbejde med
forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætning i bestyrelser
m.v.). Vi stiller os endvidere gerne til rådighed som sparringspartnere i den videre proces.
På vegne af Tænketanken EQUALIS
Gine Maltha Kampmann,
Adm. direktør for Tænketanken EQUALIS
2024
Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
www.foreningenfar.dk
Høring over afskaffelse af ligestillingsredegørelser m.v.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Side 1
2024
Til Digitaliserings- og ligestillingsministeriet
Vedr: Høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)
Foreningen Far må i forbindelse med høringen advarer kraftigt mod den afskaffelse som vil ske af
ligestillingsredegørelserne jfr. §§ 5, 5 a og 6 der ophæves ved beslutningen.
Læser man f.eks. ligestillingsredegørelserne for Familieretshuset i 2020 og 2023, sammenstiller dem med
over 1000 fædres oplevelser og forskning foretaget i Familieretshuset dokumenterer
ligestillingsredegørelser et ledelsesproblem, hvor der dækkes over kønsdiskrimination.
Familieretshuset oplyser i deres ligestillingsredegørelse for 2023, at der ingen målsætninger er for fordeling
af kvinder og mænd i hverken ledelsesstillinger eller på personaleområdet.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Side 2
2024
Det fremgår af samme redegørelse at kønsfordelingen er markant i Familieretshuset med 80,6% kvindelige
ledere og specialister, hvilket er langt over gennemsnittet for samtlige institutionstyper, herunder
ministerier, statslige institutioner samt statslige virksomheder.
Vi kan samtidig konstatere at tallene for chefer i lønramme 37-38 ved offentliggørelsen i december 2023,
formentlig ikke er korrekt, da den mandlige vicedirektør for familieret fratrådte sin stilling i oktober 2023.
Det korrekte tal vil derfor formentlig være på ca. 80% kvindelige ledere i lønramme 37-38.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Side 3
2024
Ser man på kønsfordelingen på personaleområdet som helhed i Familieretshuset er tallene endnu mere
markante med 85,4% kvindelig ansatte og kun 14,5% mænd. Dette er næsten dobbelt så mange kvindelig
ansatte som landsgennemsnittet på 46,9% kvinder og 53,1% mænd i staten.
Foreningen Far har gentagne gange og siden etableringen af Familieretshuset 1. april 2019 overfor
Familieretshusets kvindelige direktør påpeget, at der sker markant direkte forskelsbehandling af bopæl og
samværsforældre samt indirekte forskelsbehandling af børn og fædre.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Side 4
2024
Forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus og Københavns Universitet har undersøgt
forskelsbehandlingen, da fraskilte mænds rettigheder i forhold til samkvem med deres børn udgør et af de
væsentligste diskriminationsområder i samfundet.
Forskerne kom til samme konklusion som Foreningen Far set i forhold til den klare kønsforskel, at bopæl og
samværsbegrebet samt kønsfordelingen i Familieretshuset er diskriminerende. Dette blev informeret
Familieretshuset’ direktør i Det Rådgivende udvalg fredag den 4. november 2022.
• Familieretshusets forskelsbehandler pga. af den juridiske forskel på bopæl og samværsforældre.
• Familieretshusets jurister træffer afgørelser til fordel for eget køn.
• Familieretshuset jurister er påvirket af stereotypiske overbevisninger (moderrollen vs. faderrollen),
når de træffer afgørelse om samvær.
• Familieretshuset udfordrer ikke mødrene på manglende samarbejde og der træffes kun 7/7
ordninger hvis mor siger ja.
Kilde: Køn og ulighed i samværssager, Bissgard, Nielsen og Pedersen - Aarhus Universitetsforlag
En analyse og forskning som stemmer overens med 1200 adspurgte fædres fortælling om hvad de ønsker
sig og faktisk fik i Familieretshuset. Her fortæller 68% at de gerne ville have en 7/7 ordning, men kun 9,6%
får det.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Side 5
2024
Analysen viser også 58% af 1200 adspurgte fædre gerne vil have delt bopæl og 27% bopæl for barnet alene,
men kun 9,44% og 5,76% har fået det.
Dette altså samtidig med at Familieretshusets ligestillingsredegørelse dokumenterer en markant
kønsforskel af kvindelige ledere og ansatte samlet, som er langt højere end gennemsnittet hos staten.
Foruden forskere og Foreningen Far som klart har påvist der er et reelt problem med ligestilling af
ligestillingen i Familieretshuset.
Hertil kommer et omfattende misbrug af psykisk vold lovgivningen i ca. 1/3 af sagerne, hvoraf kun ca. 10%
er politianmeldt og 15% underrettet til kommunerne. Det er ofte netop sager hvor børn bør, kan eller skal
have bopæl hos fædre med mest samvær. Der sket en meget stort misbrug af det familieretslige system
kønsspecifikt er meldingen fra advokater, fagpersoner, forældre og bedsteforældrene.
Hertil kommer krisecentrenes egen udøvende og dømmende magt med standard voldserklæringer, som
udarbejdes for at hæve kommunale midler og stille mor bedst i Familieretshuset, uden at man har talt med
børnenes far eller har kontrolleret morens social-, sundheds- og strafferetslige historik.
Familieretshuset laver ikke afgørelsesstatistik og har på gentagne anmodninger ikke ønsket at gøre det,
men skal nu heller ikke lave en ligestillingsredegørelse selvom der er markant overvægt af kvindelige
medarbejdere og kvindekultur. Det må anses potentielt at kunne skabe en situation, hvor en kvindelig
direktør og ledelse kan skjule vigtige ligestillingsforhold, som kan bringe børns opvækst i fare pga.
kønsdiskriminerende afgørelser hos Staten.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre Side 6
2024
Det er med høringen og afskaffelsen af ligestillingsredegørelserne bemærkelsesværdigt, at redegørelser for
bestyrelser og ledelse jfr. §11 bistår, hvilket normalt vil tilgodese kvinder i Danmark, mens
ligestillingsredegørelser for ansatte samlet afskaffes jfr. §5. Som påvist med eksemplet Familieretshuset kan
dette skade ligestillingen af børn og fædre markant.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det af de ligestillingsmæssige konsekvenser.
”Det vurderes på den baggrund ikke, at den foreslåede ændring vil forringe offentlige
myndigheders arbejde med ligestilling og derfor heller ikke, at forslagets del om at afskaffe
ligestillingsredegørelserne har væsentlige negative ligestillingsmæssige konsekvenser.”
Det er Foreningen Fars oplevelse ved læsning, at Ministeriet ikke forstår alvoren omkring ligestillingen af
børn og fædre i Danmark samt behovet for ligestilling af ligestillingen i det offentlige. Så alle i Danmark er
lige for loven om det er mænd eller kvinder, juridisk såvel som i ledelseskulturen og hos ansatte samlet i
sagsbehandlingen som borgerne møder i det offentlige og private.
Foreningen Far noteres sig at ordet ”sørge for” ændre til ”tilstræber” f.eks. i §11 og §12, hvilket anses som
en forringelse med risiko for manglende ligestilling. Det ville evt. være muligt at ”sørge for” øget ligestilling
under et vidst kvalitativt niveau, så der ikke opleves f.eks. rene kvindelige eller mandlige bestyrelser.
Formuleringen i § 13, stk. 1 bør ændres, da ligestillings- og kirkeministeriet er ændret til digitalisering og
ligestillingsministeriet, hvilket trods alt er bedre end fiskeri og ligestilling. Der skal generelt lyde ros til
digitalisering og ligestillingsministeriet med flere gode initiativer end vi tidligere har set.
Foreningen Far finder at ministeriets begrundelse om den digital udvikling har skabt en situation, hvor
ligestillingsredegørelserne er overflødig, ikke er fyldestgørende. Med eksemplet Familieretshuset vil
hverken kønsfordelingen eller afgørelsesstatistikker blive oplyst offentligheden.
På vegne af Foreningen Far,
10. juni 2024
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far
Til: Ligestilling (lige@lige.dk)
Fra: Vibeke Helms (vibeke@friskolerne.dk)
Titel: FRISKOLERNE: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.
E-mailtitel: FRISKOLERNE: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)
Sendt: 29-05-2024 10:57
Att: Andrea Honoré
FRISKOLERNE: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)
FRISKOLERNE takker for muligheden for at afgive høringssvar i ovenstående høring.
FRISKOLERNE har ikke bemærkninger til denne.
Med venlig hilsen
Vibeke Helms
Konsulent
Friskolernes Hus
Middelfartvej 77
5466 Asperup
vibeke@friskolerne.dk
www.friskolerne.dk
TLF: 62613013 / 44227925
_______________________________
Få nyt fra FRISKOLERNE i din indbakke
Medlemskurser for alle skolens ansatte
Magasinet Friskolen – de bedste historier fra friskoleverdenen
Fra: kontakt@friskolerne.dk <kontakt@friskolerne.dk>
Sendt: 8. maj 2024 12:51
Til: Vibeke Helms <vibeke@friskolerne.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af ligestillingsredegørelser og
forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)
Med venlig hilsen
Anne Simonsen
Bogholder
Friskolernes Hus
Middelfartvej 77
5466 Asperup
www.friskolerne.dk
TLF: 62613013
_______________________________
Få nyt fra FRISKOLERNE i din indbakke
Medlemskurser for alle skolens ansatte
Magasinet Friskolen – de bedste historier fra friskoleverdenen
Fra: Neel Pryds Winkel <npw@lige.dk>
Dato: onsdag, 8. maj 2024 kl. 11.52
Til: 3F <3f@3f.dk>, ac@ac.dk <ac@ac.dk>, amnesty@amnesty.dk <amnesty@amnesty.dk>, ast@ast.dk
<ast@ast.dk>, ae@ae.dk <ae@ae.dk>, presse@atp.dk <presse@atp.dk>, info@cfu-net.dk <info@cfu-
net.dk>, Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>, Dansk Erhverv <info@danskerhverv.dk>,
kontakt@friskolerne.dk <kontakt@friskolerne.dk>, Dansk Kvindesamfund
<sekretariat@danskkvindesamfund.dk>, Danske Magistre <dm@dm.dk>, info@privateskoler.dk
<info@privateskoler.dk>, Danske Regioner <regioner@regioner.dk>, Dansk Industri <di@di.dk>,
dssv@dssv.dk <dssv@dssv.dk>, DJØF <djoef@djoef.dk>, info@efterskolerne.dk <info@efterskolerne.dk>,
Fagbevægelsens Hovedorganisation <FH@fho.dk>, Finansforbundet <post@finansforbundet.dk>,
mail@finansdanmark.dk <mail@finansdanmark.dk>, info@friefagskoler.dk <info@friefagskoler.dk>,
dj@sctib.dk <dj@sctib.dk>, fkf@kristne-friskoler.dk <fkf@kristne-friskoler.dk>, formand@foreningenfar.dk
<formand@foreningenfar.dk>, post@forhandlingsfaellesskabet.dk <post@forhandlingsfaellesskabet.dk>,
fp@fogp.dk <fp@fogp.dk>, presse@hk.dk <presse@hk.dk>, Søren Lauridsen <sla@ida.dk>,
info@humanrights.dk <info@humanrights.dk>, cg-komite@erst.dk <cg-komite@erst.dk>, KL <kl@kl.dk>,
kvr@kvinderaad.dk <kvr@kvinderaad.dk>, kvinfo@kvinfo.dk <kvinfo@kvinfo.dk>, lh@lederne.dk
<lh@lederne.dk>, ast@ast.dk <ast@ast.dk>
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven, afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422)
Til høringsparterne på vedhæftede høringsliste
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om
kønssammensætningen i bestyrelser m.v.) i ekstern høring.
Fristen for høringssvar er tirsdag den 11. juni 2024, kl. 12 til lige@lige.dk.
Med venlig hilsen
Neel Pryds Winkel
Teamchef/Chefkonsulent
Ligestilling
Mobil: +45 28 18 29 77
Mail: npw@lige.dk
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon: 72 28 24 00
www.digmin.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Click here to enter text.
E-mail sendt til lige@lige.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325632
SINL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/01148-2
11. JUNI 2024
H Ø R I N G S S V A R O V E R L O V U D K A S T O M A F S K A F F E L S E
A F L I G E S T I L L I N G S R E D E G Ø R E L S E R O G F O R E N K L I N G
A F R E G L E R O M K Ø N S S A M M E N S Æ T N I N G
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet (herefter ministeriet) har ved
e-mail af 8. maj 2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
(herefter instituttet) eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til
lov om ligestilling og kvinder og mænd og lov ligebehandling af mænd
og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om
kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)
Med lovudkastet foreslår ministeriet at afskaffe
ligestillingsredegørelserne, at indføre en bagatelgrænse på 50
medarbejdere for kommunale fællesskaber, statslige institutioner og
virksomheder mv., som er forpligtet til at opstille måltal for
kønssammensætningen i bestyrelser, samt at ændre den årlige
indberetning for måltal fra hvert til hvert andet år.
Formålet med lovudkastet er at lette administrationen i den offentlige
sektor. Lovudkastet udmønter regeringen og KL’s aftale om
kommunernes økonomi for 2024 og understøtter dermed
kommunernes arbejde med at nedbringe udgifter til administration ved
at gennemføre en række regelforenklinger.
Instituttet har følgende bemærkninger:
FORPLIGTELSEN OM MAINSTREAMING
Ligestillingslovens § 4 indeholder en forpligtelse til, at offentlige
myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og
indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Bestemmelsen fastslår mainstreamingsforpligtelsen for alle offentlige
myndigheder. Det betyder, at statslige myndigheder og institutioner,
2/3
kommuner og regioner pålægges en handlepligt til at fremme
ligestilling mellem kvinder og mænd. Fx ved at fremme ligestilling i
myndighedens personalepolitik og ved rekruttering af medarbejdere.
Ligestillingslovens § 5 udmønter mainstreamingsforpligtelsen, idet
ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder hvert tredje
år inden den 1. juni skal redegøre for deres arbejde for ligestilling
(ligestillingsredegørelserne), jf. § 4.
BUREAKRATISK OG ADMINISTRATIVT TUNG
Instituttet er bekendt med, at ligestillingslovens § 5 ved en lovændring i
2019 blev ændret, så frekvensen for ligestillingsredegørelserne blev
ændret fra hvert andet år til hvert tredje år, samtidig med at
redegørelserne blev forenklet.
Ministeriet fremhæver i lovudkastet, at ændringerne fra 2019 dog ikke
har haft den ønskede effekt for kommunerne. Kommunerne anser
ifølge ministeriet stadig ligestillingsredegørelserne som en administrativ
byrde.
Instituttet bemærker i den sammenhæng, at der ikke ses at være
oplysninger i lovudkastet om andre relevante aktørers opfattelse af
ligestillingsredegørelsernes effekt. Der er således ikke efter det oplyste
indhentet synspunkter herom fra andre offentlige myndigheder, fx
statslige institutioner, ministerier eller regioner, eller fra relevante
faglige organisationer eller andre aktører på feltet, der kunne
kvalificere betydningen af ligestillingsredegørelserne yderligere.
• Instituttet anbefaler, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
i lovudkastet redegør for andre offentlige myndigheder end
kommuners oplevelse af ligestillingsredegørelsernes effekt, og
at der indhentes oplysninger herom fra relevante faglige
organisationer og andre aktører på feltet.
MAINSTREAMINGSFORPLIGTELSEN SKAL EFTERLEVES
Instituttet bemærker, at det i lovudkastet vurderes, at afskaffelsen af
ligestillingsredegørelserne ikke vil forringe offentlige myndigheders
arbejde med ligestilling, idet mainstreamingsforpligtelsen i
ligestillingslovens § 4, fortsat gælder.
Ministeriet vurderer imidlertid, at ligestillingsredegørelserne på
personaleområdet i vid udstrækning er blevet overflødiggjort af krav
om måltal og politik for kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser
i offentlige institutioner og virksomheder mv. Det er derfor ministeriets
3/3
opfattelse, at der i vidt omfang er tale om dobbeltadministration i
forhold til indberetning om kønssammensætningen på
personaleområdet.
Det fremgår desuden af lovudkastet, at det er ministeriets opfattelse, at
ligestillingsredegørelserne ikke giver et reelt billede af
ligestillingsindsatsen eller er drivkraft for arbejdet hermed.
Endelig er det ministeriets opfattelse, at den digitale udvikling har
begrænset behovet for ligestillingsredegørelserne, da borgere ofte
bliver informeret via myndighedernes hjemmesider om arbejdet med
ligestilling.
Instituttet bemærker, at mainstreamingsforpligtelsen medfører en pligt
for offentlige myndigheder til at fremme ligestilling såvel i interne
forhold, som personalepolitikken, som i forhold til borgerne og det
konkrete forvaltningsområde, fx ved udarbejdelse af vejledninger og
formidling til borgerne og ved planlægning af opgaver.
Det er instituttets opfattelse, at en afskaffelse af
ligestillingsredegørelserne kan gøre det vanskeligere at følge arbejdet
med fremme af ligestilling, der ikke vedrører personaleområdet.
• Instituttet anbefaler, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
i lovudkastet redegør for, hvordan ministeriet vil sikre, at
mainstreamingsforpligtelsen, udover personaleområdet, i
ligestillingslovens § 4, vil blive efterlevet af offentlige
myndigheder, hvis ligestillingsredegørelserne afskaffes.
Der henvises til ministeriets dok. nr. 75125.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
CHEFKONSULENT
Dato: 23. maj 2024
Sags ID: SAG-2024-01980
Dok. ID: 3459772
E-mail: CHAN@kl.dk
Direkte: 3370 3212
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Digitaliserings og Ligestillingsministeriet
Att.: Andrea Honoré – Neel Pryds Winkel
UDKAST
Sagsnr. 2024-73 - Høring over ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om
kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte forslag
til lovændringer.
Kommunerne arbejder med ligestilling på mange områder og er
opmærksomme på deres forpligtelse til at arbejde for ligestilling inden for
deres område, jf. ligestillingsloven § 4.
KL har ved brev af 20. september 2023 foreslået, at kommunerne
friholdes for kravet om ligestillingsredegørelser under visse betingelser.
Vurderingen er, at udarbejdelsen af disse redegørelser er forbundet med
en del administrativt arbejde, samtidig med at redegørelserne ikke i sig
selv har nogen effekt i forhold til ligestilling på offentlige arbejdspladser.
KL skal derfor kvittere for, at regeringen med dette lovforslag vil afskaffe
kravet om ligestillingsredegørelser.
KL støtter ligeledes, at der indføres længere intervaller mellem de pligtige
indberetninger om måltal for kønssammensætningen i bestyrelser m.v.
Det er dog KL’s vurdering, at det ville være tilstrækkeligt, at
indberetningerne om kønssammensætningen i kommunale bestyrelser
m.v. og bestyrelser m.v. i fælleskommunale selskaber skulle ske hvert
fjerde år frem for som foreslået hvert andet år. Indberetning hvert fjerde
år ville stemme med valgperioden for kommunalbestyrelser og dermed
perioden for sammensætningen af de fleste kommunale ledelsesorganer.
KL er enig i, at det er en hensigtsmæssig bagatelgrænse, der tænkes
indført, så kommunale § 60-selskaber med under 50 ansatte friholdes fra
reglerne om måltal m.v.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen, juridisk chef
Kvinderådets Høringssvartil udkast tilændringaflovom ligestilling af kvinder og mænd og lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til indeværende lovforslag der forslår
afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætning i bestyrelser
m.v.
Kvinderådet er grundlæggende optaget af at forbedre ligestillingen i Danmark. Kvinderådet har
samtidig forståelse for ønsket om at afskaffe unødigt bureaukrati og vi anerkender ligeledes, at de
lokale ligestillingsredegørelser i dag ikke afspejler kommunernes arbejde med ligestilling. Dog finder
vi det yderst bekymrende, at ligestillingsredegørelserne forslås afskaffet, uden at der implementeres
et nyt værktøj, der kan understøtte kommunernes og andre offentlige myndigheders forpligtigelse til
at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning jf. lov om ligestilling
af kvinder og mænd.
Ligestillingsredegørelserne var oprindeligt tænkt som et forpligtende redskab til at fremme arbejdet
med ligestilling ved at skabe opmærksomhed omkring arbejdet både internt i kommunerne og blandt
borgere. At redegørelserne i sin nuværende form, ifl. Ministeren, ikke bidrager til at forbedre
ligestillingen, er ikke et argument for at slække på ambitionerne. Tvært imod bør det giver anledning
til at overveje nye metoder til at understøtte kommunernes arbejde med ligestilling.
Behov for redskaber der virker
Løsningen på mange af vores ligestillingsudfordringer skal nemlig findes lokalt. Kommunerne, og det
offentlige arbejdsmarked i øvrigt, udgør den ene halvdel af vores meget kønsopdelte arbejdsmarked
der har store konsekvenserpå både individ- og samfundsniveau. Desuden er kommunerne ansvarlige
for en lang række tilbud og rettigheder, der bidrager til at løse vigtige ligestillingsproblematikker som
f.eks. vold mod kvinder, hjemløshed og integration. Og ikke mindst driver kommunerne mange af de
institutioner – bl.a. dagtilbud, skoler og sundhedstilbud– der skal danne ramme om den
kulturforandring der skal understøtte højere grad af ligestilling for de kommende generationer.
Det bør være ambitionen, at kommunerne understøttes i at opstille konkrete mål og strategien for
eksempelvis at reducere omfanget af partnervold gennem forebyggelse, Hjælpe flere kvinder med
minoritetsbaggrund godt ind på arbejdsmarkedet, udbrede pædagogiske handleplaner der udfordrer
traditionelle kønsroller i dagtilbud og udarbejder politikker for kommunens håndtering af digitale
krænkelser.
Fremfor blot at afskaffe de kommunale ligestillingsredegørelser, mener Kvinderådet, at ministeren
bør tage initiativ til at udvikle ligestillingsredegørelserne, så i de højere grad opleves af kommunerne
som et anvendeligt og relevant værktøj i arbejdet med ligestilling.
Kvinderådet repræsenterer 49 organisationer, der arbejder med ligestilling og kvinders rettigheder i
Danmark og internationalt. Flere af hvilke der også indgiver høringssvar til indeværende lovforslag.
Kvinderådet står til rådighed for uddybning af vores bemærkninger.
Med venlig hilsen
Direktør Helene Forsberg
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Att. Andrea Honoré
KVINFOs bemærkninger til afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler
om kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (sagsnr. 2024 - 73).
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har den 8. maj 2024 bedt om KVINFOs eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af
ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser m.v.)
(sagsnr. 2024 - 73).
Forslagets indhold
Med forslaget ønsker regeringen at forenkle en regler vedrørende offentlige myndigheder og
virksomheders forpligtelser til regelmæssigt at indberette om deres arbejde med ligestilling.
I dag gælder det, at statslige institutioner og statslige virksomheder med 50 eller flere
medarbejdere samt ministerier, kommuner og regioner er forpligtet til hvert tredje år at redegøre
for deres arbejde for ligestilling jf. ligestillingslovens § 5. Det kaldes ligestillingsredegørelser.
Ligestillingsredegørelserne følger blandt andet op på ligestillingslovens § 4, som giver offentlige
myndigheder en generel forpligtelse til at arbejde for ligestilling inden for deres område og
indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Redegørelserne indeholder bl.a.
oplysninger om målsætninger for ligestilling og kønsfordelingen i ledelse og personaleområdet i
øvrigt.
Det gælder desuden, at statslige institutioner og virksomheder skal opstille måltal for andelen af
det underrepræsenterede køn i bestyrelser og på de øverste ledelsesniveauer og udarbejde en
politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn jf. ligestillingslovens § 11. Der skal
kun laves måltal og politikker for de øverste ledelsesniveauer, hvis institutionerne eller
virksomhederne har 50 eller flere medarbejdere. Der skal indrapporteres årligt.
Siden 1. januar 2023, hvor kommuner og regioner blev omfattet af reglerne om måltal og
politikker, er der blevet et overlap med ligestillingsredegørelserne, når det kommer til at
indrapportere kønsfordeling i ledelse og bestyrelser.
29. maj 2024
Derfor lægger regeringen med forslaget op til følgende ændringer:
1. Ligestillingsredegørelser afskaffes.
2. Der indføres en bagatelgrænse for, hvem der skal indrapportere måltal og politikker om
kønssammensætning i bestyrelse, så det kun gælder for institutioner og virksomheder
over 50 ansatte (de som i dag indrapporterer om både bestyrelse og de øverste
ledelseslag)
3. Rapportering af måltal og politikker for kønssammensætning i bestyrelse og ledelse
ændres fra at være årlig til at være hvert andet år.
I de følgende afsnit gennemgås KVINFOs bemærkninger til hver af de tre ændringer.
1. Ligestillingsredegørelser afskaffes
KVINFO er enig i, at der er behov for justering af reglerne om ligestillingsredegørelser i lyset af
nye regler om kønssammensætning i ledelse og bestyrelser. Uden ændring vil der derfor være
dobbeltadministration, og det er uhensigtsmæssigt.
En afskaffelse af ligestillingsredegørelserne vil dog ikke kun fjerne dobbeltadministration. Den
vil også fjerne rapportering på andre områder, som der ikke rapporteres om ellers og hvor der er
store udfordringer.
Der er dels tale om den del, som kaldes personaleområdet i øvrigt. Det er her der indberettes
om indsatser for ligestilling i rekruttering og kønsfordeling i deltid- og fuldtidsansatte. Det gælder
desuden ligestilling i kerneydelsen – altså hvordan virksomhederne indarbejder ligestilling i
deres indsatser såsom undervisning, sundhedstilbud eller kommunikation med borgerne.
Forslaget indeholder ikke en plan for, hvordan man har tænkt sig at følge op på ligestilling på
disse væsentlige områder efter en afskaffelse af redegørelserne – og mere generelt hvordan
man vil sikre, at danske myndigheder efterlever ligestillingslovens § 4 (Offentlige myndigheder
skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og
forvaltning) uden ligestillingsredegørelserne.
Den seneste opgørelse af ligestillingsredegørelser, som Rambøll lavede for Digitalisering- og
Ligestillingsministeriet i 2023, viser, at der er store udfordringer på de områder, som ikke vil
blive fulgt efter en afskaffelse. Rapporten viser, at
 der er stor kønsskævhed i personalesammensætningen i kommuner, men kun ca.
halvdelen af kommunerne har en strategi for at ændre det.
 der er udbredt kønsskævhed, hvad angår deltidsarbejde i kommuner og regioner.
 de fleste myndigheder har ikke målsætninger for ligestilling i deres kerneydelser.
 en betragtelig del af kommuner og statslige institutioner anvender ikke kønsopdelte
data, når de udformer bl.a. evalueringer og målgruppeanalyser. Blandt de statslige
institutioner er andelen, som ikke anvender dem, steget.
 en betragtelig del af kommuner og statslige institutioner gør sig ikke overvejelser om
køn, når de udarbejder kommunikationsmaterialer til borgere.
Ministeriet har en række begrundelser for afskaffelsen.
Den første begrundelse er, at kommunerne oplever mekanismen som overflødig og unødigt
tung.
KVINFO ligger ikke inde med viden om ressourcetrækket i kommunerne, men det er naturligvis
vigtigt, at mekanismen er meningsfuld for de involverede. Der er derfor god grund til at foretage
en justering i dialog med de involverede institutioner mv. Den dialog bør dog ikke alene have
fokus på, hvordan man kan fjerne administrative byrder, men også hvordan man kan sikre at
myndighederne efterlever deres lovbundne forpligtelser.
Den anden begrundelse er, at dele af ligestillingsredegørelserne er blevet overflødiggjort af de
styrkede regler om kønssammensætning i bestyrelser.
Det er korrekt, at dele af redegørelserne er blevet overflødiggjort – navnlig delen, som handler
om kønssammensætning i bestyrelser og ledelse. Men det gælder som nævnt ovenfor ikke de
øvrige dele om kerneydelsen og personaleområdet i øvrigt (her ses fx på rekruttering og på
kønsfordeling af deltidsarbejde). Ministeriet vurderer, at hovedvægten i redegørelserne har
været på kønssammensætning i ledelser og bestyrelser, og det er også det indtryk, man får, når
man læser rapporten om redegørelserne fra 2023. Denne præmis er dog ikke givet. Det er et
politisk valg, at man har nedtonet fokus på kerneydelse og personaleområdet i øvrigt. Og dette
skift i fokus gør også, at ligestillingsredegørelserne i deres nuværende form ikke er velegnet til
at monitorere efterlevelse af ligestillingslovens § 4. Det er endnu er god grund til at ændre
formatet for redegørelserne.
At dømme efter lovforslaget, har regeringen dog ikke til hensigt at bruge
ligestillingsredegørelserne til at fremme en egentlig efterlevelse af § 4. Det er tydeligt, når man
læser afsnittet om kerneydelser, hvor der står: ”Ministeriet vurderer endvidere, at mange
offentlige myndigheder arbejder med ligestilling på udvalgte borgerrettede områder, fx i
forhold til partnervold, negativ social kontrol, hjemløshed mv. Ligestillingsredegørelserne
vurderes således ikke at give et reelt eller retvisende billede af ligestillingsindsatsen i
institutionerne eller at være en drivkraft for arbejdet.” (KVINFOs fremhævning)
Til sammenligning ville en efterlevelse af § 4 antageligt indebære, at alle myndigheder
arbejdede med ligestilling på alle området.
Den tredje begrundelse er, at den digitale udvikling gør det lettere at følge med i, hvordan
myndigheder arbejder med ligestilling.
Det står ikke klart for KVINFO, hvor på nettet man kan danne sig et overblik over, hvordan
offentlige myndigheder arbejder med ligestilling og slet ikke i al planlægning og forvaltning. Det
er ikke vores indtryk, at dette foregår, og ej heller at myndighederne kommunikerer om det af
egen drift i det omfang, det foregår.
Den fjerde begrundelse er, at myndighederne stadig vil være forpligtet til at arbejde for
ligestilling jf ligestillingslovens § 4, hvorfor afskaffelse af redegørelserne ikke vil have negative
konsekvenser for ligestillingen.
Det er korrekt, at myndigheder fortsat vil være forpligtet til at arbejde for ligestilling og
indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, selvom ligestillingsredegørelserne
afskaffes. Men Rambølls rapport viser, at ikke alle efterlever denne forpligtelse i dag.
Dette kan muligvis forklares med, at forpligtelsen er meget bred og ikke er konkretiseret
tilstrækkeligt. En afskaffelse af ligestillingsredegørelse vil imidlertid give endnu færre værktøjer
til dette formål.
KVINFO vurderer alt i alt, at en afskaffelse af ligestillingsredegørelserne vil gøre det mindre
sandsynligt, at ligestillingslovens § 4 bliver efterlevet, samt at en manglende efterlevelse af § 4
vil blive opdaget og håndteret.
 KVINFO anbefaler derfor, at reglerne om ligestillingsredegørelser ændres, så man
undgår dobbeltadministration og samtidig understøtter og monitorerer offentlige
myndigheders efterlevelse af ligestillingslovens § 4.
2. Bagatelgrænse for indrapportering måltal og politikker
Forslaget indebærer også, at der indføres en bagatelgrænse for, hvem der skal indrapportere
måltal og politikker om kønssammensætning i bestyrelse, så det kun gælder for institutioner og
virksomheder over 50 ansatte (de som i dag indrapporterer om både bestyrelse og de øverste
ledelseslag).
KVINFO er enige med ministeriet i, at det kan være en forholdsmæssigt større byrde for små
virksomheder at rapportere, og at dette kan begrunde, at man indfører en bagatelgrænse. På
den anden side er det KVINFOs vurdering, at mindre organisationer også kan have gavn af at
arbejde med kønssammensætningen i deres ledelsesorganer, og uden forpligtelsen er der risiko
for et tab.
84,8 pct. af institutionerne mv. med under 50 medarbejdere er friskoler og private grundskoler
(frie grundskoler), efterskoler og frie fagskoler.
 KVINFO anbefaler derfor, at regeringen supplerer lovændringen med tiltag, der kan
understøtte skolers frivillige arbejde med at fremme ligelig kønsfordeling i deres
ledelsesorganer.
3. Rapportering af måltal og politikker ændres fra hvert til hvert andet år
Sidst indebærer forslaget, at rapporteringscyklussen vedr. måltal og politikker for
kønssammensætning i bestyrelse og ledelse ændres fra rapportering årligt til hvert andet år.
Ministeriet vurderer, at der ikke vil være et tab forbundet med at rapporteringscyklussen ændres
fra årligt til hvert andet år, og at det derfor er et hensigtsmæssigt sted at forenkle regler og
procedurer. KVINFO kan ikke vurdere, om der vil være et tab forbundet med denne ændring, og
har derfor ingen anbefaling vedr. denne ændring.
Venlig hilsen
Henriette Laursen
Direktør
7. juni 2024
J.nr. 24-47255
Ankestyrelsen
Sekretariatet for
Ligebehandlingsnævnet
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Digitaliserings- og
Ligestillingsministeriet
Stormgade 2
1470 København K
Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligestillingsloven,
afskaffelse af ligestillingsredegørelser og forenkling af regler om
kønssammensætningen i bestyrelser m.v. (Id nr.: 81422).
Ligebehandlingsnævnet har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet