Samlenotat vedr. meddelelse om EU’s klimamål i 2040

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
03-10-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/05053
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
Meddelelse om EU’s klimamål i 2040
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2024
vedlægges Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlenotat vedrørende
meddelelse om EU’s klimamål i 2040.
Marie Bjerre
Offentligt
KOM (2024) 0063 - Bilag 4
Europaudvalget 2024


Side 1/14
Dato
2. oktober 2024
J nr. 2024-3958
Notat til Folketingets Europaudvalg
EU’s 2040-klimamål
Dagsorden Side
1. Meddelelse om EU’s klimamål i 2040, KOM (2024) 63
- Forhandlingsoplæg
2
Offentligt
KOM (2024) 0063 - Bilag 4
Europaudvalget 2024
Side 2/14
1. Meddelelse om EU’s klimamål i 2040
KOM (2024)63
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort meddelelsen ”Europas
2040-klimamål for EU og vej til klimaneutralitet i 2050 med henblik på at opbygge et
bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund”. Meddelelsen indeholder en anbe-
faling om at fastsætte et klimamål for EU i 2040 på 90 pct. i forhold til 1990-niveauet.
Det følger af EU's klimalov, at Kommissionen skal fremlægge et forslag til et nyt EU
2040-klimamål senest seks måneder efter Den Globale Statusopgørelse, som fandt
sted i december 2023. Det anbefalede mål dækker både udledninger og optag af
drivhusgasser.
Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Et EU klimamål i 2040
på 90 pct., der efterfølgende udmøntes gennem vedtagelse af konkret lovgivning for
EU's klima- og energipolitik, ventes at indebære statsfinansielle, samfundsøkonomi-
ske og erhvervsmæssige konsekvenser afhængig af udmøntningen.
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om Europas klimaambitioner for 2040
velkommen. Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i
EU, som kan fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Det er samtidigt
en vigtig forudsætning for, at EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen
og dermed også inspirere til øget klimahandling globalt. Regeringen støtter derfor et
ambitiøst 2040-klimamål på mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet, der er i over-
ensstemmelse med Parisaftalens 1,5 gradsmål. Regeringen ønsker desuden, at der
også træffes beslutning om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de 5-årige
tidsrammer for indmeldelse af klimabidrag til Parisaftalen. Regeringen har samtidig
fokus på, at 2040-målet efterfølgende bør udmøntes gennem kvotehandel og fælles-
europæisk sektorregulering, så reduktionerne sker på tværs af medlemslande og
sektorer, hvor det er billigst, og risiko for lækage internt i EU mindskes gennem lige
konkurrencevilkår.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 6. februar 2024 en meddelelse om ”Euro-
pas klimamål for 2040 og vejen mod klimaneutralitet inden 2050 med henblik på at
bygge et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund”, KOM (2024) 63, med der-
tilhørende konsekvensvurdering. Det følger af EU's klimalov, at Kommissionen se-
nest seks måneder efter den Globale Statusopgørelse af fremskridt i forhold til op-
nåelse af de langsigtede mål i Parisaftalen, som fandt sted på COP28 i december
2023, skal fremlægge et forslag til et EU 2040-klimamål. Meddelelsen er endnu ikke
modtaget i dansk sprogversion. Kommissionen har endvidere den 6. februar 2024
Side 3/14
fremlagt en meddelelse om en ”Vejen til en ambitiøs industriel kulstofhåndtering i
EU”.
Det er endnu uklart, hvornår der vil blive truffet beslutning om 2040-klimamålet. Et
nyt 2040-klimamål vil skulle lovfastsættes i den europæiske klimalov via en revision
af loven på baggrund af et forslag fra Kommissionen. Et forslag herom forventes først
fremlagt i 1. kvartal 2025 og vil skulle behandles i hht. den almindelige lovgivnings-
procedure i TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
Det bemærkes, at EU's klimamål hidtil er blevet endosseret af stats- og regerings-
cheferne i Det Europæiske Råd ved enstemmighed og efterfølgende udmøntet gen-
nem forslag fra Kommissionen til konkret lovgivning. Det er sandsynligt, at Det Eu-
ropæiske Råd også ift. et EU 2040-klimamål vil ønske at fastsætte niveauet herfor,
inden det lovfastsættes i den europæiske klimalov på baggrund af forslag fra Kom-
missionen. Et EU 2040-klimamål vil udgøre EU's nye bidrag til Parisaftalen, som skal
indmeldes senest 9-12 måneder inden COP 30 i november 2025.
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse har til formål at starte en strategisk og politisk dialog om
et EU 2040-klimamål og indeholder ikke konkrete lovgivningsforslag. Meddelelsen
fremlægger en fremtidig vision, hvor Europa er globalt ledende på klimadagsordenen
samt det mest attraktive kontinent for investeringer i og industriel produktion af lav-
emissionsteknologier mv. Dette skal sikre et robust EU, der kan modstå eksisterende
og kommende kriser. For at levere på denne vision og for at sikre, at EU når klima-
neutralitet i 2050, anbefaler Kommissionen et EU klimamål for 2040 på 90 pct. re-
duktion af udledningen af drivhusgasser i 2040 i forhold til 1990-niveauet. Det anbe-
falede klimamål dækker udledninger og optag af drivhusgasser og er baseret på en
konsekvensvurdering af tre målspænd på henholdsvis 1) op til 80 pct., 2) 85-90 pct.
og 3) 90-95 pct.
Kommissionen anfører, at 90 pct. er i overensstemmelse med EU's forpligtelser un-
der Parisaftalen og i EU’s klimalov, samt er det eneste scenarie i overensstemmelse
med anbefalingerne fra det europæiske klimaråd (ESABCC). Det fremgår ligeledes,
at et EU-reduktionsmåltal for 2035 vil blive fastlagt efter, at der er truffet beslutning
om 2040-klimamålet, med henblik på kommunikation heraf som en del af EU’s nye
bidrag til Parisaftalen.
Ifølge meddelelsen kræver et EU klimamål på 90 pct., at de resterende EU-udled-
ninger i 2040 er mindre end 850 Mt CO2-ækvivalenter (eksklusiv udledninger fra skov
og jorde/LULUCF), og kulstoffjernelse (både teknologisk og naturbaseret) skal nå op
på 400 Mt CO2 i 2040. Ifølge Kommissionen er et mål på 90 pct. økonomisk over-
kommeligt og vil sikre den nødvendige og rettidige klimahandling. Det indebærer
samtidigt en omstilling med færre omkostninger og mere forudsigelighed, end hvis
indsatsen udskydes. Det vil ligeledes sikre EU's energiuafhængighed og strategiske
autonomi samt en markant reduktion i udgifter til import af fossile brændsler fra 4,1
pct. af BNP i 2022 til mindre end 1,4 pct. af BNP i 2040 samlet set. Kommissionen
Side 4/14
vurderer, at investeringsbehovet i 2031-2050 er ensartet for alle scenarier, hvor sce-
narie 3 forudsætter et fremrykket investeringsbehov i 2031-2040, som til gengæld
har et lavere investeringsbehov i 2040-2050 end de øvrige scenarier. Det fremgår,
at forskel i omkostninger for husholdninger er begrænset på tværs af scenarier, men
samtidigt at et mål på 90 pct. vil kræve et større fokus på en retfærdig omstilling.
Meddelelsen opgør forventede økonomiske omkostninger som følge af manglende
klimahandling. Her fremhæves, hvordan stigningen i klimarelaterede ekstreme begi-
venheder i de seneste fem år har forårsaget skader i Europa, som ifølge Kommissi-
onen estimeres til 170 milliarder euro. Det fremgår desuden, at selv ved konservative
skøn kunne en højere global opvarmning som følge af manglende handling reducere
EU's BNP med cirka 7 pct. ved århundredets slutning.
I meddelelsen nævnes en række forudsætninger for, at et EU-mål på 90 pct. kan
implementeres. Her fremhæves behovet for, at medlemslandene sikrer en imple-
mentering af Fit for 55-lovpakken i national lovgivning og i de nationale energi- og
klimaplaner, samt at en retfærdig omstilling sikres. Det fremgår desuden af medde-
lelsen, at et mål på 90 pct. vil skulle realiseres gennem handling i alle sektorer. Det
fremgår ligeledes, at Kommissionen estimerer ud fra en teoretisk betragtning, at en
videreførelse af eksisterende politikker, som vedtaget med Fit for 55 lovpakken, vil
medføre en samlet reduktion på 88 pct. i 2040.
Omstilling af energisystemet
Ifølge Kommissionen vil det primært være energisektoren, der skal drive omstillingen
frem mod 2040. Dette vil forudsætte en væsentlig og hurtig udbygning af vedvarende
energi (VE) samt andre nul- og lavemissions-teknologier inden 2040 samt en fortsat
energieffektiviseringsindsats baseret på princippet om ”energieffektivisering først”.
Det fremgår ligeledes, at hurtigere tilladelsesprocesser for VE-anlæg og en bedre
omkostningsfordeling for grænseoverskridende VE-projekter vil styrke udbygning af
havvind. Det fremgår ligeledes, at der vil være behov for en væsentlig elektrificering
af energisystemet, hvor Kommissionen forventer, at 90 pct. af elektriciteten i 2040
primært vil være baseret på vedvarende energikilder og dernæst atomkraft. Det frem-
går i den forbindelse, at Kommissionen vil fremme udbygningen af små atomkrafts-
reaktorer i starten af 2030’erne gennem lancering af en ny Industrialliance. Elsekto-
ren vurderes at komme tæt på fuld dekarbonisering i anden halvdel af 2030'erne,
hvilket vil medføre behov for en væsentlig øget fleksibilitet og integration af energi-
systemet gennem smarte elnet, energilagring og sektorkobling for at sikre energifor-
syningssikkerheden samt behov for konvertering væk fra fossile brændsler til op-
varmning og renovering af bygninger.
Dekarbonisering af industrien
For at sikre omstillingen og udnyttelse af de europæiske styrkepositioner inden for
en række grønne teknologier såsom vedvarende energi, varmepumper, solceller mv.
lægges der i meddelelsen vægt på behovet for en bæredygtig og styrket EU-indu-
stripolitik gennem bl.a. bedre adgang til finansiering, robuste værdikæder, især for
Side 5/14
kritiske råmaterialer, reduktion af administrative byrder og øget indenlandsk produk-
tionskapacitet i strategiske sektorer. Kommissionen lægger ligeledes op til fortsat
brug af handelsinstrumenter for at beskytte den europæiske industri mod unfair kon-
kurrence fra tredjelande. Industrisektoren vil ifølge meddelelsen blive omstillet gen-
nem øget elektrificering, tilpassede produktionsprocesser, lavemissionsbrændstoffer
og udnyttelse af fangst, lagring eller anvendelse af procesemissioner. EU’s kvote-
handelssystem vil tilskynde hertil ved også at styrke incitament til øget innovation i
industrien. Derudover kan implementering af cirkulære løsninger mindske sektorens
klimamæssige aftryk og afhængighed af kritiske råstoffer fra tredjelande.
Kulstoffangst, anvendelse og lagring (CCUS)
Kommissionen vurderer, at et klimamål på 90 pct. vil indebære en tidligere imple-
mentering af CCUS. Der understreges derudover i meddelelsen, at CCUS kan
hjælpe de sektorer i industrien, der er svære at omstille grundet fravær af alternative
teknologiske løsninger til brug for reduktionstiltag. Der vurderes herudover at være
et stort behov for industriel kulstoffjernelse gennem fangst og lagring af biogent kul-
stof (BECCS) og fangst og lagring direkte fra atmosfæren (DACCS). Meddelelsen
peger i den forbindelse på behovet for at fremme en økonomisk incitamentsstruktur
for industriel kulstoffjernelse, hvilket ifølge Kommissionen kan ske gennem EU's kvo-
tehandelssystem eller andre instrumenter.
Omstilling af transportsektoren
Kommissionen vurderer, at implementeringen af "Fit for 55"-pakken gennem stram-
mere CO2-standarder for nye køretøjer, øget kvotehandel samt nye regler for mere
grønne brændstoffer vil medføre en reduktion af udledninger fra transportsektoren
på næsten 80 pct. i 2040 i forhold til 2015-niveau. Meddelelsen understreger endvi-
dere, at en grøn omstilling af transportsektoren vil kræve betydelige investeringer i
særligt nul- og lavemissionstransportmidler, jernbaneudstyr samt infrastruktur til op-
ladning og tankning. Derudover anses sikring af tilstrækkelig tilgængelighed af bæ-
redygtige alternative brændstoffer som central for at nå målsætningen omkostnings-
effektivt. Ifølge Kommissionen bør der lægges særlig vægt på udviklingen af en in-
telligent integreret energiinfrastruktur på distributionsniveau, herunder til opladning
og tankning af køretøjer, samt til industrielle klynger, herunder til levering af brint,
kulstof og lavemissionsråvarer til at erstatte fossilbaseret input.
Landbrug- og fødevaresektoren
I meddelelsen lægges der vægt på betydningen af EU's landbrug og skovdrift for
EU's økonomi, fødevareproduktion, miljø, klimatilpasning mm. samt i indsatsen for
at nå EU's klimamål. Derfor har Kommission igangsat en strategisk dialog med sek-
toren for i fælleskab at forme den fremtidige omstilling af sektorerne. Kommissionen
vil samtidigt se på, hvordan unfair konkurrence fra tredjelande kan håndteres særligt
gennem handelsaftaler.
Side 6/14
Det fremgår ligeledes, at idet en række beslutninger med indflydelse på landbrugets
udledninger træffes i andre sektorer, vurderes der at være behov for en helhedstil-
gang til hele fødevaresektoren. I den forbindelse nævnes EU’s fælles landbrugspoli-
tik i forhold til at fremme en bæredygtig landbrugsproduktion. Kommissionen nævner
ligeledes nye markedsbaserede instrumenter, der kan fremme bæredygtige land-
brugsprodukter og dermed en pris, som giver landbrugene en genvist og samtidigt
en ny finansieringskilde til investeringer. Ifølge meddelelsen vil bioenergi og bio-
masse kunne benyttes i forskellige dele af bioøkonomien. Det understreges samti-
digt, at sidstnævnte bør ske baseret på klare bæredygtighedsregler, der tager højde
for det samlede optag i LULUCF-sektoren.
En samlet investeringsdagsorden
Kommissionen fremhæver behovet for omfattende investeringer fra den private sek-
tor for at tiltrække den nødvendige kapital til forskning, innovation, implementering af
nye teknologier, cirkulære løsninger og infrastruktur. Ifølge Kommissionen bør der
årligt investeres yderligere 1,5 pct. af EU’s BNP sammenlignet med årtiet 2011-2020
ved at flytte ressourcer væk fra mindre bæredygtige anvendelser såsom subsidier til
fossile brændstoffer. Derudover understreges behovet for, at EU bliver bedre til at
tiltrække bæredygtige investeringer.
Ifølge Kommissionen er der behov for en fælleseuropæisk tilgang til finansiering i tæt
samarbejde med medlemslandene, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og an-
dre finansielle aktører. I den forbindelse fremhæves EIB’s investeringsinitiativ, hvor
5 mia. euro garanteres til havvindsprojekter i forventning om at generere investerin-
ger for 80 mia. euro. Ligeledes fremhæves behovet for en forenkling af EU’s støtte-
programmer og finansielle regulering samt mere skræddersyede løsninger. Derud-
over vil provenuet fra EU’s kvotehandelssystem tildelt henholdsvis medlemslandene
og EU's Innovationsfond fortsat spille en vigtig rolle i at tilskynde til investeringer i
rene teknologier og generere indtægter til klimahandling og en retfærdig omstilling
understøttet af de nødvendige strukturreformer. Ligeledes fremgår det, at EU's bud-
get skal blive bedre gearet til at fremme investeringer i omstillingen.
Ambitiøst global klimahandling
Det fremgår af meddelelsen, at den Første Globale Statusopgørelse (COP28) viste,
at det haster med yderligere klimahandling for at sikre, at verdenen er på rette vej til
at opnå Parisaftalens mål. Ifølge Kommissionen bør EU fastholde sin position som
global leder for at sikre, at andre lande følger EU's eksempel samt udvide og styrke
sine internationale partnerskaber, hvor et ambitiøst klimamål for 2040 kan bruges
som løftestang. Endvidere fremgår det, at EU vil føre et aktivt globalt diplomati om
udbredelse af kvotehandelssystemer internationalt i samspil med andre EU-klimapo-
litiske instrumenter såsom handelspolitiske aftaler og EU's CO2-grænsetilpasnings-
mekanisme (CBAM). Det fremgår ligeledes, at Kommissionen fortsat vil arbejde ak-
tivt for, at nuværende og kommende EU kandidatlande tilpasser sig EU's klima- og
energilovgivning, herunder den europæiske klimalov.
Side 7/14
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse
fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse
fra Kommissionen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der redegøres ikke for de lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der alene er tale
om en meddelelse fra Kommissionen, der ikke i sig selv medfører lovgivningsmæs-
sige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsmæssige og er-
hvervsmæssige konsekvenser. Fastsættelse af et EU 2040-klimamål vurderes at
medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. Disse vil dog afhænge af den spe-
cifikke udmøntning i konkret lovgivning. De statsfinansielle, samfundsmæssige og
erhvervsmæssige konsekvenser vil blive vurderet nærmere, når konkrete lovforslag
til udmøntning foreligger.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Udmøntning af målet gennem revideret konkret lovgivning kan bidrage til at forbedre
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens meddelelse om Europas 2040-klimamål og vej til klimaneutralitet i
2050 er den 6. februar 2024 sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og
Forsyningspolitik med høringsfrist den 19. februar 2024.
Der er afgivet i alt 13 høringssvar.
DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, støtter ambitiøse europæiske klima-
målsætninger. Den danske vandsektor er gået foran på dette område og har udfor-
met en fælles målsætning om klima- og energineutralitet i vandsektorens drift i 2030.
Den danske og den europæiske vandsektor kan yde et solidt bidrag til at realisere
2040-målene, men i mange lande er de økonomiske rammer for udvikling i vandsek-
toren en udfordring, som man bør håndtere. I nogle lande er der ikke penge til at
udvikle sektoren, mens den største udfordring i Danmark er den økonomiske regu-
lering, der ikke giver incitament og mulighed for at udvide aktiviteterne med nye vig-
tige områder. DANVA opfordrer også til, at man i dansk og europæisk klimapolitik
Side 8/14
inddrager potentialerne for sektorkobling mellem de forskellige forsyningsbrancher i
forhold til den grønne omstilling. Ved et tættere samarbejde med den øvrige forsy-
ningsbranche har vandselskaberne store muligheder for at bidrage til at nå klimamå-
lene. Det er f.eks. ved at bidrage med brændselsfri varme i form af varmepumper på
drikkevand og renset spildevand, levering af vand til udbygning af Power to X bran-
chen samt optimeret anvendelse af slam og biogasproduktion. Det kræver samar-
bejde og bedre rammer mellem forsyningsgrenene. I EU kommer vi som i resten af
verden til at stå overfor store udfordringer med klimatilpasning, som ikke mindst
vandsektoren er med til at håndtere og finde løsninger på. DANVA opfordrer i den
forbindelse til, at man ser klimatilpasning og reduktion af udledningerne af drivhus-
gasser i en sammenhæng, så klimatilpasning gennem byggeri og anlæg ikke bidra-
ger unødigt til udledning af drivhusgasser.
Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at 90 pct. reduktion bliver et minimumsmål, så
man i EU’s grønne reformforhandlinger kan hæve ambitionerne yderligere. Det vur-
deres realistisk at hæve reduktionsmålet til 95-100 pct. i 2040-2045. Det anbefales
også, at der fastsættes separate mål for emissioner, permanent lagring og naturba-
serede optag. Snarest bør landbrugets forbrug af fossile brændsler inkluderes i kvo-
tesystemet for transport og boligopvarmning, mens non-CO2-udledninger bør inklu-
deres i kvotesystemet for store virksomheder, fly og skibe. Udledninger fra organiske
lavbundsjorde kan håndteres ved at betinge EU’s arealbetingede tilskud af vådlæg-
ning og kvotekøb for ikke-vådlagte jorde. Rådet for Grøn Omstilling vurderer, at øget
industriel CO2-fangst er en dyrere satsning end investering i energieffektivisering,
vedvarende energi og udvikling af en mere cirkulær økonomi i EU.
SYNERGI støtter op om Kommissionens meddelelse om en reduktion af drivhusgas-
udledninger på 90 pct. i 2040. Det er et ambitiøst mål, hvor øget energieffektivitet
skal levere en betydelig del. EU-Kommissionens meddelelse er dermed en positiv
tilkendegivelse, da der fortsat er enorme potentialer i at spare på energien – ikke
mindst i bygninger, som kommer til at spille en altafgørende rolle for, om EU formår
at indfri målet. I kraft af energieffektivitets vigtige rolle anbefaler SYNERGI et mål
om, at EU’s energiforbrug sænkes med mindst 34-36 pct. i 2040 sammenholdt med
2015, som EU-Kommissionen selv foreslår. SYNERGI anbefaler derudover, at den
forstående energieffektiviseringsindsats også indtænker de store potentialer i sek-
torkobling, digitalisering og fleksibilitet.
Dansk Fjernvarme er skuffet over, at strategien ikke anerkender den rolle opvarm-
ning og køling kan/vil betyde for opfyldelsen af det ambitiøse 2040-mål. For byg-
ningssektoren fokuserer meddelelsen for ensidigt på elektrificering af bygninger.
Danmark bør kalde på en fornyelse af EU's Strategy for Energy System Integration
COM (2020), som kan bruges til at forstærke den systemiske tænkning og effektivitet,
fjernvarme og -køling tilbyder. Det er dog positivt med den prioritering, der gives til
implementeringen af 2030-målet og den relaterede lovgivning og at der kikkes på
CCS/CCSU samt statsstøttereglerne.
Side 9/14
Drivkraft Danmark støtter Kommissionens forslag om et ambitiøst 2040-mål på 90
pct. For at målet kan nås, er de rette rammevilkår afgørende. Herunder fremhæver
Drivkraft Danmarks 1) Danmark skal arbejde for, at EU opstiller langsigtede ambiti-
øse mål for vejtransporten, der rækker udover 2030, ligesom der allerede er for fly
og skibe, 2) CCS bliver et vigtigt redskab til at nå de langsigtede klimamål. Men om-
stillingen af særligt skibe og fly kræver PtX-produktion i stor skala. CCS må derfor
ikke forhindre, at opsamlet CO2 bliver anvendt til PtX-produktion 3) For at sikre ad-
gang til brint og CO2 til produktion af VE-brændstoffer, skal der etableres den rette
infrastruktur både nationalt og på EU-niveau 4) Danmark skal arbejde for, at ILUC-
effekterne af VE-brændstoffer altid indregnes 5) Al produktion, der er omfattet af
ETS, bør være dækket af CBAM, herunder raffinerede produkter for at sikre produk-
tionens globale konkurrenceevne.
Dansk Metal bakker op om Europas samlede klimamål om at blive klima-neutral se-
nest i 2050 og hilser Kommissionens anbefalinger velkommen. Det skal være et mål
for Europa at holde grøn industri på europæiske hænder, så Europa også i fremtiden
også er et produktionskontinent. I kampen om fremtidens grønne industri skal Europa
satse på gode rammevilkår for industrien, produktivitetsforøgelser hos medarbejder
og ny teknologi. Der er behov for ny teknologi både for at kunne opbygge en stærkere
grøn industri i Europa, men også for at holde den relevant i fremtiden. Derfor er det
nødvendigt, at EU investerer i ny teknologi og forskning i den grønne industri. En
stærkere grøn industri kan give både hurtigere grøn omstilling og skabe gode ar-
bejdspladser. Dansk Metal bakker derfor op om at gøre europæisk økonomi mere
robust ved at øge den indenlandske produktion. Europa og specielt Danmark har
potentiale for i de kommende år at blive førende inden for CO2 fangst og lagring
grundet optimale lagringsområder og medarbejdere med de rette kompetencer. Der-
for er Dansk Metal positiv over for Kommissionens ambitioner om at sætte CO2-
fangst, anvendelse og lagring centralt. Det er centralt, at EU bidrager til en retfærdig
grøn omstilling for alle arbejdere. Derfor bør EU også øge midlerne til de relevante
EU-fonde, herunder særligt EU’s innovationsfond. Samtidig bør EU fortsat anspore
medlemslandene at udvikle udførlige planer for en retfærdig omstilling som en del af
medlemslandenes nationale klimaplaner.
Forbrugerrådet Tænk støtter overordnet Kommissionens sigtelinje om et ambitiøst
klimamål på 90 pct. reduktion og overvejelserne om behovet for en retfærdig omstil-
ling, der er socialt afbalanceret. Dog er følgende vigtigt: 1) Målet bør være et mini-
mumsmål, 2) Der bør også fastsættes et mål for det forbrugsbaserede klimatryk, 3)
og der bør i tilknytning hertil lægges større vægt på at fremme livsstilsændringer som
virkemiddel, 4) Der savnes en klarere plan for landbrugets grønne omstilling og 5)
for ændring af befolkningens kostvaner til et mindre forbrug af animalske produkter,
6) handelsaftaler med tredjelande bør i højere grad anvendes som instrument til at
fremme den grønne omstilling, og dermed snarere forstås som bæredygtigheds- og
handelsaftaler, 7) der advares imod at satse så stærkt på CO2-lagring som virkemid-
del, snarere end målrettede investeringer i energieffektiviseringer, vedvarende
Side 10/14
energi og udvikling af mere cirkulær økonomi, og 8) der bør satses på et sammen-
hængende energinet, baseret på vedvarende energi. Atomkraft bør ikke indgå i EU's
energipolitik.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at EU formulerer fælles mål for klimaregu-
lering. EU er en stor global spiller, og den grønne omstilling i EU har derfor stor be-
tydning. Det er vigtigt, at man på EU-plan søger at sikre, at omstillingen sker på lige
konkurrencevilkår på tværs af hele EU – og gerne globalt. Reduktionsmålene skal
opfyldes ved at udvikle og styrke den samlede europæiske erhvervs- og landbrugs-
sektor. Det er centralt, at Kommissionen har øje for at understøtte udviklingen, her-
under prioritering af forskning og finansiering af forskellige virkemidler. På den måde
kan der fortsat leveres gode fødevarer til forbrugerne såvel i EU som uden for EU,
som er en af EU’s kerneopgaver.
Dansk Industri støtter op om et overordnet EU 90 procent klimamål i 2040 og dermed
en forøgelse af EU’s CO2e-reduktionsti frem mod 2050 sammenlignet med redukti-
onsstien givet af EU’s 2030 klimamål på 55 pct. Alle sektorer skal bidrage og alle
teknologier til at sikre et samfund med mere grøn energi, energieffektivitet, brint/PtX
og CCUS skal fremmes. Det er en forudsætning for 2040ambitionen, at EU og med-
lemslandene gennemfører de aftalte indsatser i Fit For 55 pakken. Erhvervslivet vil
bidrage med investeringer og innovation, hvilket sker bedst med rammer der fremme
investeringssikkerheden. Regeringen kan med egne dokumenterede indsatser, erfa-
ringer og konstruktiv dialog med kolleger i EU bidrage positivt til det fælles imple-
menteringsansvar.
EU skal holde fast i en omkostningseffektiv indsats med en fælles CO2-kvotepris som
anker i klimaomstillingen. I 2030 vil en stor del af EU’s CO2-udledninger være omfat-
tet af CO2-kvotereguleringen og det resulterende CO2-prissignal. Det vil være positivt
såfremt landbrugssektoren kan omfattes at CO2-kvoter – og at byrdefordelingslov-
givningen rationaliseres. Den grønne omstilling i EU er betinget af løsninger på tværs
af medlemslandenes grænser – og af kritisk grøn infrastruktur for el, brint og CO2 på
tværs af grænser. Regeringen opfordres til at forfølge alle muligheder for at itale-
sætte dette behov og bidrage til samarbejde med kolleger i EU. Infrastruktur er nøg-
len til at nå klimamålene og fastholde EU's grønne position.
TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter op om Kommissionens meddelelse om en reduktion
af drivhusgasudledninger på 90 pct. i 2040. Målet kræver en hurtig udrulning af nul-
og lavemissionsteknologier, herunder investeringer i vedvarende energi, energief-
fektivitet og elektrificering. TEKNIQ Arbejdsgiverne er tilfredse med, at meddelelsen
beskriver disse områder som centrale elementer i den grønne omstilling.
En hurtig udrulning af nul- og lavemissionsteknologier kommer til at lægge et stort
pres på såvel de udførende virksomheder som på ejerne af den nødvendige infra-
struktur. I det lys mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, at Danmark bør arbejde for: 1) At
Kommissionen påser, at der sættes rammer op for virksomhederne i el- og fjernvar-
mesektoren, som sætter dem i stand til at håndtere det pres, som udbygningen af
Side 11/14
den nødvendige energiinfrastruktur påfører dem, 2) at Kommissionen sikrer en ens-
artet implementering af initiativer og instrumenter i alle EU-lande for at undgå niveau-
forskelle, ulige byrdefordeling og konkurrenceforvridning, 3) at Kommissionen sikrer,
at de nationale implementeringer tilrettelægges, så der gives tid til omstilling uden
flaskehalse for borgere og virksomheder, 4) og at Kommissionen kræver, at med-
lemsstaterne leverer vejledning og bistand af høj kvalitet og i god tid inden nye krav
træder i kraft.
Dansk Erhverv støtter op om Kommissionens forslag til et ambitiøst klimamål på 90
pct. i 2040 ift. udledningerne i 1990. Målet er ambitiøst og baner vejen for indfrielse
af EU’s mål om klimaneutralitet i 2050. Fastsættelsen af klimamål gør det imidlertid
ikke alene. Der er også behov for handling. Derfor opfordrer Dansk Erhverv til, at
fremtidige EU-klimapolitiske instrumenter bør udvikles omkring følgende hovedprin-
cipper: 1) fremme af en markedsbaseret grøn omstilling, hvor prissignaler bør være
den drivende kraft, 2) fremme innovation, hvor EU-klimapolitikker bør være teknolo-
gineutrale og brede nok til også at omfatte teknologier og løsninger, der ikke anven-
des i dag, 3) muliggøre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Omstillingen af de
europæiske samfund er forbundet med økonomiske fordele såvel som byrder. For at
sikre en bæredygtig omstilling er det afgørende, at politikker sigter mod omkostnings-
effektivitet, 4) og politikker skal være så enkle, gennemsigtige og lette at overholde
som muligt for medlemsstater, borgere og virksomheder.
Ift. meddelelsens opstillede scenarier for opnåelse af 2040-målet bemærker Dansk
Erhverv, at det er positivt, at Kommissionen anerkender elektrificering som et helt
centralt værktøj for at indfri målet. I den forbindelse understreger Dansk Erhverv, at
det er vigtigt, at der på EU-niveau skabes rammer, der faciliterer en hurtigere udrul-
ning af VE og udbygning af elnettet, idet disse elementer er helt afgørende for at
facilitere elektrificeringen af EU. Samtidig bemærker Dansk Erhverv, at landbrugets
rolle ift. at realisere reduktioner frem mod 2040 fremstår alt for uambitiøst. Det er
stærkt uhensigtsmæssigt, da der omkostningseffektivt kan realiseres store drivhus-
gasreduktioner i landbrugssektoren. Reduktioner som vil være tilsvarende omkost-
ningstunge at foretage i andre sektorer. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at der på
europæisk niveau arbejdes for, at landbruget i højere grad skal bidrage til at nå 2040-
målet end, hvad der er lagt op til i meddelelsen. Nye teknologier – såsom biosolutions
– forventes at spille en vigtig rolle ift. at nedbringe landbrugets udledninger. Derfor
bør rammevilkårene for biosolutions ligeledes styrkes i EU.
Danske Rederier hilser 2040-målsætningen velkommen og opfordrer til, at Europa-
Parlamentet og Det Europæiske Råd lægger sig fast på målet under det belgiske
formandskab for dermed at skabe sikkerhed for EU’s klimakurs til gavn for klimaet
såvel som for de investeringer, som omstillingen kræver. Det er afgørende, at mål-
sætningen udmøntes i konkret regulering, hvor vi særligt hæfter os ved meddelel-
sens opmærksomhed på følgende forhold: 1) prisforskellen mellem fossile og ved-
varende brændstoffer spiller en afgørende rolle for skibsfart, 2) adgang til vedva-
Side 12/14
rende brændstoffer skal prioriteres for luft- og skibsfartfart i lyset af manglende alter-
nativer, 3) task force til udvikling af global tilgang til prissætning af karbon, skal tage
højde for arbejdet i FN’s Søfartsorganisation, 4) og behovet for en europæisk tilgang
til finansiering af omstillingen er påkrævet.
Danske Regioner ser positivt på anbefalingen om at sætte et delmål for nettoreduk-
tionen i drivhusgasudledninger på 90 procent i 2040 sammenlignet med 1990 henblik
på at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050. Klimaforandringerne udgør en alvorlig
trussel mod jordens økosystemer, og øger risikoen for en lang række sygdomme.
2040-målet har således også en forebyggende sundhedseffekt. Danske Regioner
gør dog opmærksom på, at Kommissionens meddelelse kun i begrænset omfang
forholder sig til EU landenes forbrugsbaserede udledninger, som udgør en markant
del af de europæiske landes klimaaftryk. Regionerne ønsker at gå forrest, og arbej-
der derfor aktivt for et klimaneutralt sundhedsvæsen i 2050, ligesom regionerne i
samarbejde med kommunerne støtter implementering af lokale klimaplaner i regi af
Klimaalliancen med henblik på at sikre netto nul-udledning i 2050. Regionerne har
sat et delmål om at halvere hospitalernes samlede udledninger inden 2035 sammen-
lignet med 2022. Danske Regioner ser frem til den videre dialog om Kommissionens
2040-klimamål, som også skal ses i forhold til et dansk 2035-mål i forbindelse med
revidering af Klimaloven.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Danmark samlede i januar 2024 en gruppe på i alt 12 medlemslande bag et brev til
Kommissionen, hvori der udtryktes støtte til et ambitiøst EU 2040-klimamål, som er i
overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 gradsmål. Der er indtil videre fem med-
lemslande ud over Danmark, som støtter Kommissionens anbefaling om et EU 2040-
klimamål på 90 pct. ift. 1990-niveau. Derudover er der en gruppe medlemslande,
som er skeptiske over for Kommissionens anbefaling. Der er ingen medlemslande,
der har udtrykt støtte til et konkret målniveau, som ligger under eller over Kommissi-
onens anbefaling.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, som kan
fremme den grønne omstilling både i EU og nationalt. Det er samtidigt vigtigt for, at
EU kan gå foran med et ambitiøst bidrag til Parisaftalen og dermed inspirere til øget
klimahandling globalt. Regeringen støtter derfor et ambitiøst 2040-klimamål på
mindst 90 pct. i forhold til 1990-niveauet, der er i overensstemmelse med Parisafta-
lens 1,5 gradsmål. Regeringen arbejder desuden for, at der også træffes beslutning
om et EU-mål for 2035 i overensstemmelse med de 5-årige tidsrammer for indmel-
delse af klimabidrag til Parisaftalen.
Det er vigtigt for regeringen, at alle sektorer bidrager til at nå EU's klimamål, samt at
udmøntningen af målet sker så omkostningseffektivt som muligt gennem fælles-
skabsregulering med størst mulig brug af kvotehandel. Regeringen arbejder for en
række overordnede prioriteter for udmøntningen af 2040-målet, herunder et samlet
Side 13/14
kvotesystem for alle udledninger fra fossilt energiforbrug og industrielle processer og
et fælles EU-mål for landbrugets udledninger (inkl. nettoudledninger fra jorder), der
så vidt muligt indfries gennem kvotehandel, som bør understøttes af fælleseuropæi-
ske klima- og miljøkrav og en fælles landbrugspolitik med større fokus på klima og
miljø. Regeringen ser det hensigtsmæssigt med en styrket lækagebeskyttelse for
sektorer, der er i risiko for lækage, gennem fx EU’s CO2-grænsetilpasningsmeka-
nisme samt regulering, der begrænser import af klimaskadeligt producerede varer i
fuld overensstemmelse med WTO-reglerne. Regeringen ønsker desuden fælles EU-
regulering af optag og udledninger i skove og anden arealanvendelse.
Regeringen finder det overordnet vigtigt, at udmøntningen af EU’s 2040-mål sker
gennem ambitiøs, moderniseret EU-klima- og energiregulering, der bidrager til en
omkostningseffektiv reduktionsindsats og teknologiudvikling med færre nationale
sektormål.
Regeringen er enig i, at en større og hurtigere udbygning af vedvarende energi (VE)
er et centralt element i at opnå EU’s klimamål og fremme den grønne omstilling.
Regeringen finder det desuden positivt, at Kommissionen i tråd med de nye hand-
lingsplaner for vind og infrastrukturnettet fremhæver hurtigere tilladelsesprocessor
for VE-anlæg og en bedre omkostningsfordeling for grænseoverskridende VE-pro-
jekter som væsentlige elementer, der kan fremskynde udbygningen af VE. Regerin-
gen ser dog fortsat behov for konkrete nye initiativer, der kan øge hastigheden og
strømline tilladelsesprocesser f.eks. inden for miljøreguleringen, ligesom der er be-
hov for tiltag, der sikrer en rimelig fordeling af omkostninger og gevinster mellem
værtsland og forbrugerland.
Regeringen mener desuden, at rettidig udbygning af energiinfrastruktur i Europa er
væsentligt for at fremme det indre energimarked, sikre forsyningssikkerhed, fremme
innovation samt integration af vedvarende energi. Derfor ser regeringen behov for
en bedre og enklere adgang til finansiering af projekter inden for udvikling og opska-
lering af grønne teknologier. Regeringen vurderer det hensigtsmæssigt, at indsatsen
for energieffektivisering målrettes omkostningseffektive CO2-reduktioner i EU-lan-
dene og skaber et europæisk marked for energieffektive teknologier og løsninger.
Regeringen støtter fokus på at sikre den grønne industris konkurrenceevne, herun-
der at imødegå unfair konkurrence fra tredjelande, samt sikre EU’s åbne strategiske
autonomi. Regeringen er positiv over for Kommissionens tilgang, der fremhæver styr-
ken i EU’s indre marked og målretter tiltag mod strategiske grønne teknologier.
Regeringen er enig i, at CCUS er et vigtigt og nødvendigt supplement til reduktion af
drivhusgasudledninger i de sektorer i industrien samt i luftfart og søfart, som er svære
helt at omstille i fravær af relevante lav- og nulemissionsteknologier. Det gælder også
behovet for at skabe en incitamentsstruktur for opskalering af CCS på biogene kilder
(BECCS) gennem EU’s kvotehandelssystem, som skal ske omkostningseffektivt og
på et bæredygtigt grundlag.
Side 14/14
Regeringen støtter et fortsat fokus på et proaktivt EU klimadiplomati som led i at
tilskynde til øget klimahandling globalt herunder, at EU bruger partnerskaber ol. aktivt
til bl.a. at udbrede brugen af kvotehandel internationalt. For regeringen er det ligele-
des vigtigt, at EU’s eksterne instrumenter såsom handelsaftaler, udviklingsbistand
og EU’s CO2 grænsetilpasningsmekanisme, tilskynder til en grøn omstilling globalt.
Regeringen vil arbejde for, at der træffes beslutning om 2040-målet i god tid før
COP30 i 2025 i overensstemmelse med Parisaftalen, således at EU kan gå foran og
tilskynde andre store udledere til at gå med.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 15.
marts 2024. Udvidet grund- og nærhedsnotat blev oversendt den 1. marts 2024.