BUU alm. del - svar på MFU spm. 417 om, at SOSU-skolen i Grenaa mister et udkantstilskud på 3,25 millioner kroner årligt

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BUU alm. del – spm. 417.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/bilag/0/2915422.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29542
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 417
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 417:
Vil ministeren tilkendegive sin holdning til, at SOSU-skolen i Grenaa mister
et udkantstilskud på 3,25 millioner kroner årligt, selvom en flytning af ho-
vedafdelingen kunne have sikret skolen et større tilskud?
Svar:
I 2024 modtager Randers Social- og Sundhedsskole et udkantstilskud på i
alt 0,25 mio. kr. I tillæg hertil modtager Randers Social- og Sundhedsskole
et ét-årigt særtilskud på 3,0 mio. kr. fordi institutionen modtager udkants-
tilskud og havde under 450 årselever i 2020. Skolen har hele tiden været
bekendt med, at dette tilskud er midlertidigt.
Det er desværre ikke muligt at gøre alle glade, når vi taler om taxameter-
systemet. Det har jeg forståelse for. Men jeg vil gerne understrege, at ju-
steringerne implementeres over en fire-årig periode, så institutionerne har
mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger.
Jf. mine svar på alm. del – spm. 413-416 synes jeg generelt, at vi fra politisk
side giver social- og sundhedsskolerne nogle gode rammevilkår. Det er på
den baggrund min forventning, at Randers Social- og Sundhedsskole også
fremadrettet kan uddanne social- og sundhedspersonale i hele deres hid-
tidige dækningsområde.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 417
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24


Svar på BUU alm. del – spm. 414.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/bilag/0/2915423.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29542
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 414
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 414:
Vil ministeren vurdere, om SOSU-skolen i Grenaa blot kan oprettes som
et separat P-nummer, så de ikke bliver straffet for at være registreret
under et CVR-nummer beliggende i Randers?
Svar:
Jeg tolker spørgsmålet som, at der henvises til regeringens forslag om
justering af udkantstilskuddet, som blev præsenteret i forbindelse med
ændringerne af taxameter- og tilskudssystemet i slutningen af august.
I regeringens forslag til justeringer af taxameter- og tilskudssystemet
indgår bl.a. et nyt og forhøjet udkantstilskud, hvor de hidtidige
udkantstilskud til erhvervsskolerne og gymnasierne foreslås afskaffet og i
stedet erstattet af et ensartet tilskud. De nuværende udkantstilskud
varierer mellem erhvervsskolerne og gymnasierne - både i form af
kriterier og tilskuddets størrelse. Det nye udkantstilskud foreslås tildelt til
institutioner, hvis hovedadresse er beliggende i en land- eller
oplandskommune.
SOSU-skolen i Grenaa er en afdeling til Randers Social- og
Sundhedsskole, som er den juridiske hovedinstitution. Randers Social- og
Sundhedsskole har hovedadresse i Randers kommune, som er
kategoriseret som en provinskommune. Afdelingen i Grenaa har allerede
et p-nummer. Hvis SOSU-skolen i Grenaa skal modtage udkantstilskud, vil
det kræve, at afdelingen bliver udspaltet af Randers Social- og
Sundhedsskole og godkendes som en selvstændig institution for
erhvervsrettet uddannelse.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 417
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24


Svar på BUU alm. del – spm. 413.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/bilag/0/2915425.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29542
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 413
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 413:
I det der henvises til artiklen ”Alvorlig bekymring: Skole risikerer at lukke”,
tv2ostjylland.dk, den 11. september 2024, vil ministeren kommentere på,
hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at en skole som SOSU-skolen i Grenaa
straffes økonomisk på grund af sin formelle placering i Randers og ikke den
reelle geografiske placering af dens uddannelsestilbud?
https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/alvorlig-bekymring-skole-
risikerer-at-lukke
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at alle har adgang til en ungdomsuddannelse
af høj kvalitet. Derfor har regeringen lanceret et forslag til justeringer af
taxameter- og tilskudssystemet, der bl.a. har til formål at give et stort
økonomisk løft til almene gymnasier og erhvervsskoler i landdistrikter, der
er udfordrede af lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag.
Taxameterjusteringerne betyder, at 56 institutioner i landkommunerne
forventes samlet at modtage 90 millioner kr. Heraf forventes 46 af disse
institutioner at opleve en tilskudsstigning på 92 millioner kr. i alt, mens de
resterende 10 institutioner forventes at miste 2 millioner kr. tilsammen.
Som del af dette udspil, afskaffes det nuværende udkantstilskud på mellem
0,3-3,3 mio. kr. til erhvervsskoler, og erstattes af et nyt på 3,8 mio. kr. pr.
institution. Udkantstilskuddet tildeles et større antal institutioner end
tidligere. Det nye udkantstilskud foreslås tildelt til institutioner, hvis
hovedadresse er beliggende i en land- eller oplandskommune.
SOSU-skolen i Grenaa er en afdeling til Randers Social- og Sundhedsskole,
som er den juridiske hovedinstitution. Da Randers Social- og
Sundhedsskole har hovedadresse i Randers Kommune, som er
kategoriseret som en provinskommune, vil skolen ikke modtage det nye
udkantstilskud.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 417
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Hertil er det vigtigt at fremhæve, at det nuværende udkantstilskud til
Randers Social- og Sundhedsskole består af dels 0,3 mio. kr. i permanente
midler, dels 3,0 mio. kr. som følge af et midlertidigt tilskud, der stod til at
bortfalde i 2025. Særtilskuddet på 3,0 mio. kr. har alene været gældende i
2023 og 2024, og det har i begge år været udmeldt til skolerne som
midlertidige tilskud. Det har således været velkendt for skolen, at 3,0 mio.
kr. ville bortfalde med årsskiftet. Med andre ord ville skolen have mistet de
3,0 mio. kr. i 2025, uanset om justeringerne af taxametersystemet var
gennemført eller ej. Afdelingen i Grenaa har endvidere eksisteret i
adskillige år før tildelingen af de midlertidige tilskud på 3,0 mio. kr. i 2023
og 2024.
Derudover er det væsentligt at pointere, at Randers Social- og
Sundhedsskole på trods af det forventede bortfald af tilskud i 2025, vil blive
omfattet af den overgangsordning, som indgår som en del af de samlede
justeringer. Her vil de 3,0 mio. kr. også indgå i beregningen af institutionens
mistede tilskud. Randers Social- og Sundhedsskole vil således på grund af
overgangsordningen modtage 2,6 mio. kr. i 2025, 2,0 mio. kr. i 2026, 1,3
mio. kr. i 2027, og 0,7 mio. kr. i 2028. Skolen ville alene have modtaget 0,3
mio. kr. i hvert af disse fire år, hvis taxameterjusteringen ikke var
introduceret.
Derudover bør det fremhæves, at Randers Social- og Sundhedsskole -
ligesom de øvrige SOSU-skoler - kan se frem til en række særtilskud i de
kommende år samt væsentligt højere undervisningstakster fra 2025 og
frem end ellers forudsat på FL24, som følge af Aftale om flere social- og
sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores
sundhedsvæsen og ældrepleje fra januar 2024, herunder et takstløft på ca.
90 mio. kr.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Svar på BUU alm. del – spm. 415.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/bilag/0/2915426.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29542
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 415
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 415:
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringens uddannelsesudspil
tilgodeser uddannelsesinstitutioner i udkantsområder, når en skole som
SOSU-skolen i Grenaa mister et betydeligt tilskud, der har været
afgørende for dens overlevelse?
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at alle har adgang til en
ungdomsuddannelse af høj kvalitet. Derfor har regeringen lanceret et
forslag til justeringer af taxameter- og tilskudssystemet, der bl.a. har til
formål at give et stort økonomisk løft til gymnasier og erhvervsskoler i
yderområder og landdistrikter, der er udfordrede af lav aktivitet og et
usikkert økonomisk grundlag.
Som del af dette udspil, afskaffes det nuværende udkantstilskud på
mellem 0,3-3,3 mio. kr. til erhvervsskoler, og erstattes af et nyt, på 3,8
mio. kr. pr. institution. Udkantstilskuddet tildeles et større antal
institutioner end tidligere. Det nye udkantstilskud foreslås tildelt til
institutioner, hvis hovedadresse er beliggende i en land- eller
oplandskommune.
Generelt vil staten med regeringens forslag samlet set udbetale omkring
200 mio. kr. mere i udkantstilskud om året målt i forhold til de aktuelle
finanslovbevillinger til udkantstilskud i de kommende år.
I forhold til Randers Social- og Sundhedsskoles afdeling i Grenå henviser
jeg til mine svar på alm. del – spørgsmål 413-414 (2023/24).
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 417
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24


Svar på BUU alm. del – spm. 416.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/bilag/0/2915424.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/29542
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 416
I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 416:
Er ministeren enig i, at det kan få negative konsekvenser for
rekrutteringen af faglærte i udkantsområder som Djursland, hvis SOSU-
skolen i Grenaa må lukke sin afdeling grundet regeringens ændringer i
taxametersystemet?
Svar:
Jf, mine svar på alm. del – spørgsmål 413-415 (2023/24) har der været en
afdeling af Randers Social- og Sundhedsskole i Grenaa i flere år – også før
der blev etableret særtilskud til institutionen i de seneste år.
Forslaget til en justering af tilskuds- og taxametersystemet er endvidere
ikke den eneste ændring i SOSU-skolernes rammevilkår. Regeringen
indgik i januar 2024 en aftale om flere social- og sundhedsassistenter og
social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje. I
aftalen indgik bl.a. en permanentgørelse af det midlertidige takstløft til
SOSU-uddannelserne på ca. 90 mio. kr. årligt. Af aftalen fremgår det, at
SOSU-skolerne bl.a. kan bruge midler til rekrutteringsindsatser, der skal
tiltrække flere elever.
Randers Social- og Sundhedsskole har endvidere både i 2021 (3,7 mio.
kr.), 2022 (12,8 mio. kr.) og i 2023 (3,0 mio. kr.) haft fine årlige overskud i
deres regnskaber.
Det er således ikke min opfattelse, at den foreslåede justering af
taxameter- og tilskudssystemet har som konsekvens, at Randers Social-
og Sundhedsskole bliver nødt til at lukke deres afdeling i Grenaa. I sidste
ende er det institutionens bestyrelse, der træffer beslutning herom. Jeg
håber, at der fortsat vil være tilbud om social- og sundhedsuddannelser
på Djursland.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 417
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye