BUU alm. del - svar på MFU spm. 415 om, hvordan regeringens uddannelsesudspil tilgodeser uddannelsesinstitutioner i udkantsområder
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 415)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller/MFU: Nick Zimmermann
Svar på BUU alm. del – spm. 415.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/spm/415/svar/2074851/2915418.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 3. oktober 2024 Sagsnr.: 24/29542 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 415 I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 415: Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringens uddannelsesudspil til- godeser uddannelsesinstitutioner i udkantsområder, når en skole som SOSU-skolen i Grenaa mister et betydeligt tilskud, der har været afgø- rende for dens overlevelse? Svar: Det er vigtigt for regeringen, at alle har adgang til en ungdomsuddan- nelse af høj kvalitet. Derfor har regeringen lanceret et forslag til justerin- ger af taxameter- og tilskudssystemet, der bl.a. har til formål at give et stort økonomisk løft til gymnasier og erhvervsskoler i yderområder og landdistrikter, der er udfordrede af lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag. Som del af dette udspil, afskaffes det nuværende udkantstilskud på mel- lem 0,3-3,3 mio. kr. til erhvervsskoler, og erstattes af et nyt, på 3,8 mio. kr. pr. institution. Udkantstilskuddet tildeles et større antal institutioner end tidligere. Det nye udkantstilskud foreslås tildelt til institutioner, hvis ho- vedadresse er beliggende i en land- eller oplandskommune. Generelt vil staten med regeringens forslag samlet set udbetale omkring 200 mio. kr. mere i udkantstilskud om året målt i forhold til de aktuelle fi- nanslovbevillinger til udkantstilskud i de kommende år. I forhold til Randers Social- og Sundhedsskoles afdeling i Grenå henviser jeg til mine svar på alm. del – spørgsmål 413-414 (2023/24). Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 415 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Svar på BUU alm. del – spm. 413.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/spm/415/svar/2074851/2915419.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 3. oktober 2024 Sagsnr.: 24/29542 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 413 I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 413: I det der henvises til artiklen ”Alvorlig bekymring: Skole risikerer at lukke”, tv2ostjylland.dk, den 11. september 2024, vil ministeren kommentere på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at en skole som SOSU-skolen i Grenaa straffes økonomisk på grund af sin formelle placering i Randers og ikke den reelle geografiske placering af dens uddannelsestilbud? https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/alvorlig-bekymring-skole- risikerer-at-lukke Svar: Det er vigtigt for regeringen, at alle har adgang til en ungdomsuddannelse af høj kvalitet. Derfor har regeringen lanceret et forslag til justeringer af taxameter- og tilskudssystemet, der bl.a. har til formål at give et stort økonomisk løft til almene gymnasier og erhvervsskoler i landdistrikter, der er udfordrede af lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag. Taxameterjusteringerne betyder, at 56 institutioner i landkommunerne forventes samlet at modtage 90 millioner kr. Heraf forventes 46 af disse institutioner at opleve en tilskudsstigning på 92 millioner kr. i alt, mens de resterende 10 institutioner forventes at miste 2 millioner kr. tilsammen. Som del af dette udspil, afskaffes det nuværende udkantstilskud på mellem 0,3-3,3 mio. kr. til erhvervsskoler, og erstattes af et nyt på 3,8 mio. kr. pr. institution. Udkantstilskuddet tildeles et større antal institutioner end tidligere. Det nye udkantstilskud foreslås tildelt til institutioner, hvis hovedadresse er beliggende i en land- eller oplandskommune. SOSU-skolen i Grenaa er en afdeling til Randers Social- og Sundhedsskole, som er den juridiske hovedinstitution. Da Randers Social- og Sundhedsskole har hovedadresse i Randers Kommune, som er kategoriseret som en provinskommune, vil skolen ikke modtage det nye udkantstilskud. Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 415 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 Hertil er det vigtigt at fremhæve, at det nuværende udkantstilskud til Randers Social- og Sundhedsskole består af dels 0,3 mio. kr. i permanente midler, dels 3,0 mio. kr. som følge af et midlertidigt tilskud, der stod til at bortfalde i 2025. Særtilskuddet på 3,0 mio. kr. har alene været gældende i 2023 og 2024, og det har i begge år været udmeldt til skolerne som midlertidige tilskud. Det har således været velkendt for skolen, at 3,0 mio. kr. ville bortfalde med årsskiftet. Med andre ord ville skolen have mistet de 3,0 mio. kr. i 2025, uanset om justeringerne af taxametersystemet var gennemført eller ej. Afdelingen i Grenaa har endvidere eksisteret i adskillige år før tildelingen af de midlertidige tilskud på 3,0 mio. kr. i 2023 og 2024. Derudover er det væsentligt at pointere, at Randers Social- og Sundhedsskole på trods af det forventede bortfald af tilskud i 2025, vil blive omfattet af den overgangsordning, som indgår som en del af de samlede justeringer. Her vil de 3,0 mio. kr. også indgå i beregningen af institutionens mistede tilskud. Randers Social- og Sundhedsskole vil således på grund af overgangsordningen modtage 2,6 mio. kr. i 2025, 2,0 mio. kr. i 2026, 1,3 mio. kr. i 2027, og 0,7 mio. kr. i 2028. Skolen ville alene have modtaget 0,3 mio. kr. i hvert af disse fire år, hvis taxameterjusteringen ikke var introduceret. Derudover bør det fremhæves, at Randers Social- og Sundhedsskole - ligesom de øvrige SOSU-skoler - kan se frem til en række særtilskud i de kommende år samt væsentligt højere undervisningstakster fra 2025 og frem end ellers forudsat på FL24, som følge af Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje fra januar 2024, herunder et takstløft på ca. 90 mio. kr. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye
Svar på BUU alm. del – spm. 414.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/buu/spm/415/svar/2074851/2915420.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 3. oktober 2024 Sagsnr.: 24/29542 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 414 I brev af 12. september 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick Zimmermann (DF) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 414: Vil ministeren vurdere, om SOSU-skolen i Grenaa blot kan oprettes som et separat P-nummer, så de ikke bliver straffet for at være registreret under et CVR-nummer beliggende i Randers? Svar: Jeg tolker spørgsmålet som, at der henvises til regeringens forslag om justering af udkantstilskuddet, som blev præsenteret i forbindelse med ændringerne af taxameter- og tilskudssystemet i slutningen af august. I regeringens forslag til justeringer af taxameter- og tilskudssystemet indgår bl.a. et nyt og forhøjet udkantstilskud, hvor de hidtidige udkantstilskud til erhvervsskolerne og gymnasierne foreslås afskaffet og i stedet erstattet af et ensartet tilskud. De nuværende udkantstilskud varierer mellem erhvervsskolerne og gymnasierne - både i form af kriterier og tilskuddets størrelse. Det nye udkantstilskud foreslås tildelt til institutioner, hvis hovedadresse er beliggende i en land- eller oplandskommune. SOSU-skolen i Grenaa er en afdeling til Randers Social- og Sundhedsskole, som er den juridiske hovedinstitution. Randers Social- og Sundhedsskole har hovedadresse i Randers kommune, som er kategoriseret som en provinskommune. Afdelingen i Grenaa har allerede et p-nummer. Hvis SOSU-skolen i Grenaa skal modtage udkantstilskud, vil det kræve, at afdelingen bliver udspaltet af Randers Social- og Sundhedsskole og godkendes som en selvstændig institution for erhvervsrettet uddannelse. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 415 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24